Skip to main content

Full text of "Gamle Personnavne i Norske Stedsnavne"

See other formats


i GAMLE PERSONNAVNE 



100 

Ico 



NORSKE STEDSNAVNE 



EFTERLADT ARBEIDE 



AF 



O. RYGH 



8 



<^ 



Universitetsprogram for 2det Semester 1899 



V 



KRISTIANIA 

I KOMHISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 

1901 



PERSONxNAVNE I STEDSNAVNE 



GAMLE PERSONNAVNE 



NORSKE STEDSNAVNE 



EFTEELADT ARBEIDE 



AF 



O. RYGH 



Universitetsprogi-am for 2det Semester 1899 



^ 



KRISTIANIA 

w. C. FABRITIUS & SØXNKK, A/S 

1901 



FORORD. 



Det lier udgivne Skrift af Professor 0. Rygh er af For- 
fatteren flere Aar før hans Død fuldstændig udarbeidet og gjort 
færdigt til Trykning, dog med Undtagelse af Titel. 

Skriftet synes sikkert at være forfattet, efterat Trykningen af 
den nye Matrikel, som lededes af 0. Rygh, var fuldendt i Høsten 
1892, og efterat de af ham forfattede haandskrevne og i Amtsbind 
fordelte Oplysninger om norske Gaardnavne, som Forfatteren over- 
drog til Rigsai-kivet, var afsluttede i September 1893. Det her 
ndgivne Skrift er paa den anden Side vistiiok fnldendt, førend 
Trykningen af 0. Ryghs Værk «Norske Gaardnavne» begyndte i 
Februar 1897. Skriftet om gamle Personnavne i norske Steds- 
navne synes at være forfattet i Aarene 1894 og 1895. At For- 
fatterens Hensigt at lade Skriftet trykke ikke kom til Udførelse, 
har vistnok havt sin Gnind deri, at han er blevet optaget af 
Udarbeidelsen og Trykningen af Værket «Norske Gaardnavne*. 

Det her udgivne Skrift kan sees efter den oprindelige Plan 
næsten kun at have omfattet Gaarde paa Landet. Senere har 
Forfatteren i Randen af Haandskriftet tilføiet Navnene paa gamle 
Bygaarde, som indeholde Personnavne, dog ikke alle saadanne 
Navne. 

Efter Professor Ryghs Død blev det Haandskrift, som ligger 
til Grund for nærværende Udgave, af hans Arvinger overladt 
Universitetet til Udgivelse. Om den Maade, hvorpaa det her er 
udgivet, skal følgende bemærkes. 

Efterat Skriftet i sin Helhed var afsluttet, har Forfatteren 
(oftest paa den brede Margen, som var ladt fri) skrevet til flere 
Tillæ-g, ligesom han senere har foretaget enkelte Rettelser af den 
oprindelige Text. Hvor disse Tillæg og Rettelser i Haandskriftet 



IV 

var fuldt udførte til Trykning, er de her iiden Bemærkning tagne 
til Følge ^ 

Af og til er i Haandskriftets Rand senere skrevet til en 
kort Antydning til en Forklaring eller til en forandret Opfatning. 
Hvor denne senere Forklaring foreligger i «Norske Gaardnavne» 
ndført fra Forfatterens Haand, er vedkommende Oplysning ind- 
taget fra NG. med Henvisning til dette Skrift. Men livor der 
kunde være Tvivl om Forfatterens Mening med den korte An- 
tydning i Randen eller om den Maade, paa hvilken han vikle 
have sin Mening udtrykt, er her i Udgaven Forfatterens An- 
tydning uforandret meddelt i en Anmærkning^. 

Kun enkelte, aldeles uvæsentlige og betydningsløse For- 
andringer af Udtryk eller Henvisninger til andre Steder i 
Skriftet, som Forfatteren maatte forudsættes selv at have villet 
foretage, hvis han havde tilseet Trykningen, er, uagtet de ikke 
har nogen ydre Hjemmel, foretagne uden Bemærkning. 

Derimod er mange Tilføielser til Haandskriftets Text i 
nærværende Udgave blevne nødven diggjorte ved Forholdet mellem 
det Haandskrift, som ligger til Grund for nærværende Udgave, 
og de af Forfatteren senere udarbeidede Bind af Værket «Norske 
Gaardnavne». 

Han har nemlig i NG. i mange Tilfælde føiet nye Op- 
lysninger til det, som han tidligere i Haandskriftet til nærværende 
Skrift havde nedskrevet, samt af og til i NG. udtalt en anden 
Mening end tidligere. I disse Tilfælde er Meddelelser herom i 
nærværende Udgave tilføiede i skarpe Klammer med Henvisning 
til vedkommende Steder i NG. Disse Tilføielser med Henvisning 
til NG. har fundet Sted i noget større Omfang i de senere Ark 
end i de første. 



^ Undertiden er et Gaardnavn senere skrevet til under et Personnavn, 
uden at samme Gaardnavn af Forf. er blevet udstrøget, hvor det tid- 
ligere var opført under et andet Personnavn, Saaledes er Gjerset 5 Eid 
E. efter den oprindelige Text forklaret af G e r 8 r (S. 88). Under dette 
Navn er det ikke blevet strøget ud i Haandskriftet, hvilket dog maa 
antages at have været Forfatterens Mening, da han senere har indført 
Gjerset 5 Eid R. under Geirr (S, 86). I enkelte andre Tilfælde, hvor 
Forfatteren senere i Haandskriftet har indført noget, som ikke stemmer 
overens med den oprindelige Text, uden at denne er bleven forandret, 
raen hvor der ikke kunde være Tvivl om den Rettelse, som Forfatteren 
har havt til Hensigt at foretage, er denne Rettelse bleven udført uden 
Bemærkning. 

'' Saaledes S. 153, 159, 173, 193, 199, 207, 211, 248, 289. 



Efter NG. og efter de i Rigsarkivet bevarede haandskrevne 
Oplysniiig"er af O. Rygh om norske- Gaardnavne er deihos enkelte 
Rettelser ved Anførsel at' ældre Kilder og at' Udtalefurnier fore- 
tagne uden Beniærkning. 

Titelen «Gamle Personnavne i norske Stedsnavne» er tilfuiet 
af Udgi verne. 

De Anmærkninger, der er forfattede af en af Udgiverne, er 
betegnede som saadanne ved Tilføielse af Navn^ 

De S. 291—298 trykte «Tillæg og Rettelser» er med Bidrag af 
Bibliotliekar A. Kjær forfattede af undertegnede S. Bugge, tildels 
efter Oplysninger af Professor Rygh, der er betegnede som saa- 
danne ved Henvisning til NG. eller ved Mærket 0. R., som hen- 
viser til hans i Rigsarkivet bevarede Haandskrift. Jeg har i 
disse Tillæg kun medtaget, hvad jeg under Trykningen mere til- 
fældig havde ved Haanden^. 

Registrene til nærværende Skrift er udførte af Bibliothekar 
A. Kjær, som ogsaa har besørget Korrekturen. 



1 



Ved en Feil under Trykningen er et Tillæg med Mærket S. B, sat op i 
Texteu S. 287 L. 6—7 fra oven. 

Saaledes kunde der af gamle Stedsnavne fra Byerne, som indeholder 
Personnavne, tilføies endnu flere end de, jeg har tilføiet, I Lighed med 
Navne paa Bygaarde er bl. a. dannet Gaardnavnet Torganten 60 Onsø, 
der mulig oprindelig tilhører den søndenfor Gaarden liggende Holme, 
paa hvilken der staar et Fyr (NG. I 316). Mandsnavnet Torgaut, oldn. 
Porgautr, findes i ældre Lister fra Smaalenene (Aasen, Navnebog S. 41). 

November 1901. 

Sophus Bugge. K. Rygh. 



■^rr*- 



"^=5^^ 



Digitized by the Internet Archive 

in 2011 with funding from 

University of Toronto 



http://www.archive.org/details/gamlepersonnavneOOrygh 



BRUGTE FORKORTELSER OG TEGN. 



Aaseu — Norsk Navnebog eller Samling af Mandsnavne og Kvindenavne. Af 

I. Aasen. Kristiania 1878. 
AB. — A.slak Bolts Jordebog, udgivet af P. A. Munch. Christiania 1852. 

(Aifattet 1430—1440). Anført efter Udgavens Sidetal. 
alm. — almindelig, almindeligfc, almindelige. 
B. — Bind. 
BK. — Bjørgynjar kalfskinn, ndgivet af P. A. Munch. Christiania 1843. 

(Skrevet antagelig omkring 1360, men for en stor Del efter Optegnelser 

fra den tidligere Del af 14de Aarhnndrede). Anført efter Udgavens 

Sidetal. 
Blandinger — Blandinger til Oplysning om dansk Sprog i ældre og nyere 

Tid ndgivne af Universitets-Jubilæets danske Samfund. Kjøbenhavu 

1881 ff. 
B. S., Bisk. s. — Biskupa sogur, gefnar ut af hinu islenzka bokmentafélagi. 

Kaupmannahofn 1858 ff. Anført efter Udgavens Bind- og Sidetal. 
Bugge (Studier). — Studier over de nordiske Gude- og Heltesagns Oprindelse. 

Af Sophus Bugge. Første Række. Christiania 1881 — 1889. 
Cap. — Trondhjems Kapitelsbog, Fortegnelse over det trondhjemske Kapitels 

Jordegods, affattet omkring 1550 (Haandskrift). 
Dipl. Isl. — Diplomatarium Islandicnm. Islenzkt fornl)réfasafu, sem hefir 

inni at halda bref og gjorninga, doma og milldaga og a6rar skrår, er 

snerta Island e8a islenzka menn. Kaupmannahofn 1857 iV. 
Dipl. Svec. — Diplomatarium Suecanum, collegit et edidit Joh. Gust. Lilje- 
gren. Holmiæ 1829 ff. Anføit efter Bind og Nummer. 
DN. — Diplomatarium Norvegicuni, udgivet af Chr. C. A. Lange, C. R. 

Unger og H. J. Huitfeldt-Kaas. Christiania 1847 ff. Anført efter Bind- 

og Sidetal. 
Domb. — Norske Herredags-Dombøger. Udgivnc for Det Norske Hisloriske 

Kildeskriftfond. Første Kække (1578—1604). I. Dombog for 1578 ved 

E. A. Thomle. Christiania 1893. 



VIII 

Eyrb. s. — Eyrljyggja saga. Herausg(;geben von Guibrandr Vigfiisson. 

Leipzig 18G4. Anført dels efter Sagaens Kapitler, dels efter Udgavens 

Sidetal, 
f., ff., flg. — følgende. 
Fagrsk. — Fngrskinna. Kortfattet norsk Konge-Saga fra Slutningen af det 

tolfte eller Begyndelsen af det trettende Aarhnndrede. Udgivet af P. 

A. Mnnch og C. R. Unger. Christiania 1847. Anført efter Sidetal. 
F. J. — Heimskringla. Noregs konunga sogur af Snorri Sturluson udgivne 

ved Fiunur Jonsson. København 1893 ff. 
Flatøb. — Flateyjarbok, en Samling af norske Konge-Sagaer med indskudte 

mindre Fortællinger om Begivenheder i og udenfor Norge samt Annaler. 

Udgiven efter offentlig Foranstaltning. Christiania 1860 ff. 
Fms., Forum. s. — Fornmanua sogur, utgefnar at tilhlutun hins norræna 

fornfræ5afélags. Kaupmannahofn 1825 — 1837, Anført efter Bind- og 

Sidetal. 
Forstemann — Altdeutsches namenbuch von Ernst Forstemann. B. 1. Per- 

sonennamen. 2te, vollig umgearbeitete Auflage, Bonn 1900 ff". 
form. — formodentlig. 
Fornald. s. — Fornaldar sogur NorSrlanda eptir gomliim bandritum utgefnar 

af C. C. Kafn. Kaupmannahofn 1829 ff. Anført efter Bind- og Sidetal. 
Fritzner — Ordbog over det gamle norske Sprog af Dr. Johan Fritzner. 

2den Udgave. Kristiania 1886-1896. 
Gd. — Gaard, Gaarden. 
Gds. — Gaards. 

gl. — gammel, gammelt, gamle. 
GN , GNo. — Gaardsnummer i Matrikelen. 
Grettis s. — Grettis Saga ved G. iMagnusson og G. Tliordarsou. Kjøbenhavn 

1859. Anført efter Udgavens Sidetal. 
HarSar s. — Har5ar saga Grimkelssonar ok Geirs. I Islendinga sogur, 2det 

Bind. Kjøbenhavn 1847. Anført efter Udgavens Sidetal. 
HC. — Hamar Kapitels Jordebog. Affattet omkring 1550. Utrykt, i Kigs- 

arkivet. 
HeiSarv. s. — Saga af Vii>a-Styr ok HeiSarvigum. I Islendinga sogur, 2det 

Bind. Kjøbenhavn 1847. Anført efter Udgavens Sidetal. 
Heimskr , Hkr. — Heimskringla eller Norges Kongesagaer af Snorre Sturlassøn, 

udgivne ved C. R. Unger. Christiania 1868. Anført efter Sidetal. 
HHS., Håk. s. Håk. — Håkonar saga Håkonarsonar. I Konunga sogur. Ud- 
givne af C. R. Unger. Christiania 1873. Anført efter Sagaens Kapitler. 
Isl. Ann. — Islandske Annaler indtil 1578. Udgivne for Det Norske Historiske 

Kildeskriftfoud ved Dr. Gustav Storm. Christiania 1888. 
Isl. forns. j Isl. fornsogur — Islen zkar fornsogur, gefnar ut af hinu Islenzka 

bokmentafélagi. Kaupmannahofn 1880 ff. Anført efter Bind- og Sidetal. 
Isl. s , Isl. sogur — Islendinga sogar, udgivne efter gamle Haandskrifter af 

det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab. Kjøbenhavn 1843 ff. 
JNV. — Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger og Reiseoptegnelser 1574 — 1597, 

udgivne ved Dr. Yngvar Nielsen. Kristiania 1885. Anført efter Sidetal. 
K. — Kirke. 
Kålund — Bidrag til en liistorisk-topografisk Beskrivelse af Island v^ed P. E. 

Kristian Kålund. Kjøbenhavn 1877 ff. Anført efter Bind- og Sidetal. 



IX 

Konuiiga s. — Konunga s()gnr. Sngaer om Sverre og hans Efterfolgere. 

IMgivne af C. K. Tnger. Christiania 1873. Anført efter Sidetal. 
K. Kygh — Norske og islandske Tilnavne fra Oldtiden og Middelalderen, 

samlede af Karl Rygh. Trondhjem 1871. 
(Kv.) — Kviudeuavu. 
1. — lille. 
Laudn., Ldii. — Landnamabok. I Islendinga sogur, Iste Bind. Kjøbeuhavn 

1843. Anført efter Udgavens Sidetal. 
Ldsbl. — Norske Stedsnavne af O. Rygh, en Kække Artikler i «Landsbladet» 

1893 — 1895. Anført efter Artiklernes Nummere. 
Lilj., Lilj. Run-Urk. — Run-Urkunder, ntgifne af Joh. G. Liljegren. Stockholm 

18^3. Anført efier Indskrifternes Nummere. 
Ljosv., Lj os veto. s. — Ljosvetninga saga. I Isleuzkar fornsogur, Iste Bind. 

Kaupmannahofn 1880. Anført efter Udgavens Sidetal. 
Lundgren — M. F. Lundgren. Persounamn från medeltiden. Hidtil udkoramet 

til ind i Bogstavet L. 
(M.) — Maudsnavn. 
MA. — Middelalderen. 
Matr. — Matrikelen. 
Mskr. — Manuskriptet. 
Munch N. F. H. — Det norske Folks Historie fremstillet af P. A. Munch. 

Christiania 1852 ff. 
Munch Saml. Afb. — P. A. Munch. Samlede Afhandlinger, udgivue efter 

otleutlig Foranstaltning af Gustav Storm. Christiania 1873 ff. 
n. — Note. 
N. Fornl. — Norske fornlevninger. En oplysende fortegnelse over Norges 

fortidslevninger, ældre end reformationen og henførte til hver sit sted. 

Af N. Nicolaysen. Kristiania 18G2— 18G6. 
NG. — Norske Gaardnavne. Oplysninger, samlede til Brug ved Matrikelens 

Revision, efter offentlig Foranstaltning udgivne med tilføiede Forklaringer 

af O Rygh. Kristiania 1897 ff. Anført efter Bind- og Sidetal. 
NG. Indl. — Indledningsbindet til NG. 
NgL. — Norges gamle Love. Christiania 1845 — 1895. Anført efler Bind- og 

Sidetal. 
Njåls s. Gisl. — Njala udgivet efter gamle håndskrifter af Det kongelige 

nordiske oldskrift selskab. Kjøbenhavn 1875 ff. Anført efter Bind- og 

Sidetal. Ogsaa som 3die Bd. af Islendinga sogur. 
N. Mag. — Norske Magasin. Skrifter og optegnelser angaaende Norge og 

forfattede efter Reformationen. Samlede og udgivne af N. Nicolaysen. 

Christiania 1858 ff. Anført efter Bind- og Sidetal. 
Norges Indskrifter — Norges Indskrifter med de ældre Runer. Udgivne ved 

Sophus Bugge. Christiania 1891 ff. 
not. — Note. 
NRJ. — Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede (1514 — 

1521), udgivne af H. J. Huitfeldt-Kaas. Kristiania 1887 ff. Anført efter 

Bind- og Sidetal. 
OC. — Jordebog over Oslo Kapitels Gods 1595. Utrykt, i Rigsarkivet 

(Christiania Bispearchiv 2 hh.). 



x 

OE. — Erkebiskop Olaf Engelbretscns Jordebog. Utrykt, i Kigsarkivet. Af- 

fattet omkring 1530. 
Ol. (1. hell. S. — Saga Olais konungs ens helga. Udførligcre Saga om Kong 

Olaf den hellige efter det ældste faldstændige Pergaments Haandskrift i 

det Store Kongelige Bibliothek i Stockholm. Christiania 1853. 
oldn. — oldnorsk. 
O. Nielsen — Olddanske Personnavne, samlede af O. Nielsen. Kjøbenhavn 

1883. 
opg. — opgivet. 

opr. — oprindelig, oprindeligt, oprindelige. 
O. 11. — O. Kygh. 
p. — paa. 
PN. — Pavelige Nuutiers RegQskabs- og Dagbøger, førte under Tiende- 

Opkrævniogen i Norden 1282 — 1334. Udgivne ved P. A. Munch. 

Christiania 1864. 
KB. — Biskop Eysteius Jordebog (den røde Bog). Fortegnelse over det 

geistlige Gods i Oslo Bispedømme omkring Aar 1400. Udgivet af H. J. 

Huitfeldt. Christiania 1879. 
B.Qg. — Registrant over de Breve, som fandtes paa Akershus 1622. Utrykt, i 

Kigsarkivet. 
Rej^kd. s. — Reykdæla saga. I Islenzkar fornsogur. II. Kaupmannahofn 

1881. Anført efter Udgavens Sidetal. 
Rimbegla — Rymbegla i. e. computistica et chronologica varia veterum 

Islaudorum. Islandice et Latine edidit Stephanus Bjørnsen. Hafuiæ 

1801. Anført eftei Sidetal. 
Runverser — • Runverser. Undersokning af Sveriges metriska runinskrifter af 

E. Bråte och S. Bugge. Stockholm 1891. I Antiqvarisk tidskrift for Sve- 
rige. Del 10. Nr. 1. 
S. — Sogn, Kirkesogn (efter et Stedsnavn). 
s. — Tilføiet efter et anført Sted betyder det, at det anførte er et senere 

Tillæg i vedkommende Kildeskrift. 
s. — saga (i olduorske Titler). 
S. B. — Sophus Bugge, 

Schiibeler Virid. Norv. — Viridarium Norvegicum. Norges Væxtrige. Et Bi- 
drag til Nord-Europas Natur- og Culturhistorie. Af Dr. F. C. Schiibeler. 

Chra. 1886 tf. 
s. d. — se dette, 
skr. — skreves, skrevet- 
Sms. — Sammensætning. 
sms. — sammensat, sammensatte. 
St. — Stiftsbog eller Fortegnelse over Kirkernes Gods i Oslo og Hamar 

Stifter, optaget efter Statholderen Povel Huitfeldts Foranstaltning i 

Aarene 1574—1577. Utrykt, i Rigsarkivet. 
st. — store. 
St. St. — Stavanger Stiftsbog («Graagaasen»), antagelig fra 1626. Utrykt, i 

Rigsarkivet. 
Sturl. s. — Sturlunga saga including the Islendinga saga of lawman Sturla 

Thordsson and other works. Edited, with prolegomena, appendices, tables, 



XI 

indicos, and maps by Dr. (ludbraiul Vi,i!;fiiss()n. Oxford 1878 Anfort 

efter Bind- o^ Siiletal. 
TliJ. VSS., ThJ. VSS. Skr. — Det kongelifjje norske Videnskabers Selskabs 

Skrifter. Trondhjem. Anført efter Aarganiz; og Sidetal, 
ualni. — ualiuindelig. 
Udt. — Udtale, Udtaleu. 
lidt. — udtales, ndtalt. 
Viipnf. s. — Vapnlir5inga saga, {)åttr af I^orsteini hvita, osv., besørget og 

oversåt af G. Thordarsou. Kjøl)enhavn 1848. Anført efier Udgaveus 

Sidetal. 
Vjgf.-Cleasby — An Icelandic-English dictionary, based on the ms. coUections 

of the late Kichard Cleasby, eularged and completed by Gndbrand 

Vigfiisson. Oxford 1875. 
VL. — Jordebog over Vincents Lunges Gods i Norge affattet omkring 1530. 

Utrykt, i Lunds Universitetsbibliothek. No. 24.4; benyttet efter Kigs- 

arkivar Langes Afskrift i Rigsarkivet. 
Yngl. s. — Ynglinga saga. 
* foran en opgivet oldnorsk Navneform betyder, at der ikke haves nogen 

direkte Hjemmel for den fra den Tid, da Navnene skreves i oldnorsk 

Form, men at den blot er sluttet, f. Ex. efter Navnets Form i Nutideu 

eller i yngre Optegnelser. 
! efter en Navneform, der er paafaldende eller aabenbart urigtig, skal 

gjøre opmærksom paa, at den virkelig lindes saaledes i den benyttede 

Kilde. 
Et Aarstal efter en anført Navneform betyder, at denne er fanden i en i 

Rigsarkivet bevaret Jordebog eller lignende Kilde fra det nævnte Aar. 
De Forkortelser, der ere anvendte ved en Del Amts- og Herredsnavne, ville 

være forstaaelige uden nærmere Forklaring. 



Med Hensyn til de i Opgaverne om Navnenes nuværende Udtale be- 
nyttede Lydtegn er følgende at bemærke : 

En Bue over en Vokal betyder, at den udtales kort, — en horizontal 
Streg, at den udtales lang {(I, Cl). 

Med é, i, 0, U, y betegnes lukt Udtale af vedkommende Vokal. Aaben 
Udtale er tildels særlig fremhævet ved at benytte Tegnene ^, ^, ^, ?/, y. 

(^> /') Hy ti udtrykker mouilleret (palatal) Udtale af disse Konsonanter 
(som om en i-Lyd var kommet til i Udtalen), saaledes som man har den i 
store Dele af Landet i Ordene Odd, alle, iiiu, Maim, kvitt (Intetkjønsform 
a f Adj. kvit). 

/$ er den bløde (palatale) Lyd af k, som i Kjedel, Kile, Kjos, Kjøl. 

t er c(tykt> (kakuminalt) 1, som man hører det østen- og nordeufjelds i 
Ola (Mandsnavn) eller i Slagr. 

Ill betegner den Udtale af 1, som høres i en stor Del af Landet (ikke 
ganske ens overalt) i litle (lille), Hjisl (Trænavn) eller i Salt. 

Tegnet ' efter en Stavelses Vokal betyder, at Stavelsen har Enstavelses- 
Tone (som i Fjorden, Huset), og Tegnet \ at den har Tostavelses-Tone (som 
i Fjorde, Huse). 



XII 

Endelig beiiiærkes, at (3 i Gjengivelsen af ældre Navneformer udtrykker 
den Form af i^>()gstavet s, som hy})i)igt findes anvendt i 16de og 17de Aar- 
hundredes Skrift, og som antagelig skal betyde dels ss, dels sz. 

Om de i Gjengivelsen af oldnorske Navneformer forekommende særlige 
Bogstavtegn er at bemærke, at 

o ndtales som kort. aabent o. 

5 var et «aandende» d, udtalt som engelsk th i father. 

J) var en «aandende» t-Lyd, udtalt som engelsk th i thaiik. 



A. 

Abbi, se Åmbi. 

Åbjorn (M.), ikke fimdet i Norge, men alm. i Sverige i Middel- 
alderen. 

Aabjørnsrød 53 Solum (kan være forholdsvis nyt og benævnt 
efter en indflyttet Svensker). 

Adam (M.) forekommer fra c. 1400 paa flere Steder i Landet 
(DN. I 483. y 385. 477. 547). 

Adamsrød 127 Sem (1668, men antagelig meget ældre). 

[A(5i. Til dette Mandsnavn findes udenfor efternævnte Stedsnavn 
intet Spor i Norge. Ad hi brugtes derimod som Mandsnavn i 
Sverige i MA. (Lundgren S. 7). Er antagelig første Led i 

Aastad 143 Ullensaker, udt. a sta (i Adæstadhom RB. 426). 
NG. 11 323.] 

[Afri5. Om et rauligt Spor af et saadant Kvindenavn i et norsk 
Stedsnavn se NG. II 308.] 

Agåta (Kv.) findes mod Slutn. af 13de Aarh. paa Island som 
Navn paa en Abbedisse (Isl. Ann. 1293); i Norge først paa- 
visligt i 15de Aarh. (DN. I 703). 

Aagotnes 27 Fjeld, udt. ågenes (Agathanes VL. Agaattenes 
1563). 

Agmiindr, se (^gmundr. 

Agni (M.) findes som Navn paa en af de svenske Ynglinge- 
konger og brugtes i Sverige i senere Tid; fra Norge vides 
alene at anføre Agn es on i DN. III 742 (1503), der dog 
mulig kan være = H^gnason. I sammensatte Stedsnavne 
vanskeligt at skille fra Elvenavnet Agna (haves endnu i 

Rygh : Personnavne. 1 



2 A<^ni — Al(f;(lis. 

Vestre Gausdal, jfr. Agnaaen i Grue) og fra Appellativet 
agn n. De efterfølgende Stedsnavne kunde maaske snarest 
være at forklare af Mandsnavnet. 

Agiicberg 41 Lom (Agnnebergh St. 152 b), udt. ann-. [Jfr. 
NG. IV, 1 53.] 

Agnestøl, ældre Navn paa Skaret, 22 Hægebostad. 

Angskaar 55 Hammer, udt. angsJcdr (Agneskor VL. og 2 Jorde- 
bøger ved 1520, Angskaar ved 1600, senere urigtigt Angel- 
slcaar). 

M Elvenavnet er vel at forklare Agnalt 20 Tune (opr. Agn- 
holtir, jfr. RB. 490) og Anhæh 146 Vestby (i Aghnbæk RB. 
128) [NG. H 22 forklaret af agn], af agn Agnefest i Lyngdal, 
AgneJcilen i Spind, Agnøen i Herlø, Agnvih i Tingvold. Tvivl- 
somt og maaske af ganske anden Oprindelse er Agnes, der fore- 
kommer i Trøgstad [jfr. NG. I 30], i Brunlanes og i Beieren. 

Aki (M.), oftere i Norge i Middelalderen; endnu hyppigere i 
Sverige og Danmark. Stedsnavne sammensatte hermed kunne 
nu ikke efter Formen alene skilles fra de, der til Iste Led 
have havt Åkra-, af a kr m. De følgende kunne vel med 
Eimelighed forklares af Mandsnavnet. 

Aakerud 43 Sande Jarlsb. (Ockerød 1593, Aakerud 1604). 

Aaketun 9 Fyresdal. 

Aakvaag 3 Søndeled. 

Aakhus 45 Bygland (jfr. Saaghus smst., der kommer af Mands- 
navnet Sol vi, se under dette). 

Af akr er bevislig dannet AaJceherg i Raade (Akraberg 1330, 
DN. VI 152, men allerede 14i38 Akabærg, DN. I 556), 
Aagedal i Bjelland (Akradalr i DN. VI 451, XI 141, XIH 
127), Aahemes, udt. åJcnes, i Aaseral og i Sunnelven, 
AaJcvik i Aure (Akerwik AB. 64) o. fl. Af anden Oprindelse 
er AaJcvik i Halse (skrevet Okauik ved 1300 DN. II 59) og 
AaJceherg i Spydeberg (se under Valk i). 

Albj 91*11, se Olbj^rn. 

Aldis, Alfdis (Kv.). Af dette Navn, der nu kun kjendes fra 
Island, men der tindes allerede i Landnamstiden, kan med 
Rimelighed udledes: 

Alsvig 13 Strand (Alles-, Allis- 1602, 1606, 1610, 1661, Elles- 

St. St.), udt. alis-. 
Alsoen 5 Nesne (Aldess- OE. 33, Allerp- 1610, 1614, 1661), 

udt. aUS'. 
I begge disse Tilfælde forudsætte de ældre Skriftformer som 

Iste Led et Tostavelsesord, der ved Sammensætning kunde 

give -s som Udlyd i den nuværende Form. 



Al(f)dls — Alfr. }] 

Alsgaardeii 95 Veisen kunde mulig ogsau liore liitl, da Navnet 
udt. alis-, ikke als-, men det er usikkert; Gaarden nævnes i 
Jordeboger forst 1723 og skrives da Adels-. 

Alfi?eirr (M.), kun paavisligt paa Island (i Landnåm stide.n Landn. 
89, 190). Alge irr forekommer rigticrnok som Navn paa en 
Præst i Sogn i Sverres Saga (Fms. VIII 195). men kun som 
Variant ved Siden af A rn geirr. Af Alf geir r mulig: 

Eljesnid 140 Kraakstad (alm. feilagtigt skr, J^Jllmf/sriid), udt. 
(Cljcs- og hæljes- (Illisrud ved IGOO, Ellesrud 1723). Kan 
paa Grund af Udtalen med I ikke forklares af Hall geirr 
eller af Eldjarn, og paa Grund af Udtalen med j ikke af 
Al ga ut r. Lydlig muligt var det vel at forklare dette 
Gaardnavn af II i an, der oprindelig er nordisk Form af 
Helgennavnet Ægidius, men findes brugt som iMandsnavn i 
Norge, se DN. IV 815, 1537. Denne Forklaring bliver dog 
lidet rimelig, da dette Mandsnavn først kan paavises saa sent 
og kun i et enkelt Tilfælde. [Jfr. NG. II 47.] 

Alfr (M.). Stedsnavne, sammensatte med dette Mandsnavn, kunne 
nu let forvexles med de, der stamme fra Al vi r (01 vi r, se 
dette), da Udtalen af Iste Led tildels bliver ens. Ligeledes er 
Forvexling tænkelig med Alfgeirr og med Al dis eller 
Alf dis (se disse). Til Alfr henføres sikkert eller rimelig: 

Alsrød 22 Berg Sm. (Alfsriid RB. 502), udt. alsru. [alsrø NG. 
1 218.] 

Alslius 37 Glemminge, udt. als-. 

Oksrod 63 Onsø (Alfsrud RB. 292, 490), udt. med lukt o. 

Alsberg 150 Faaberg (Alfsberg 1338, DN. II 194), udt. reis-. 

Alsøen 36, 10 Landvig, udt. alis-. 

Alsnes 6 Høiland, udt. alis-. 

Alstveit 29 Nerstrand, udt. als-. 

Alsvaag 110 Finnaas, udt. alis-. 

Alsino 92 Lyster (1666), udt. alis-. 

Alsteigen 27 Hafslo, udt. alis-. 

af Alfstadom i Stjørdalen, anfort AB. 36. 

Alfsætr i Aangdalen i Sparbuen, anfort AB. 12. 

Alsli 36 Bindalen, udt. æls-. 

Alsvik 80 Gildeskaal, udt. als-. 

Alsos 47 Nordfolden-Kjerringø, udt. als- (Part af Gaarden Os). 

Alsvaag 81 Øksnes, udt. alis-. 

Overgangen fra Alfsrud til 0Jcs7^ød i Onsø kunde vække For- 
modning om, at ogsaa andre nu med Oles- begyndende 
Navne opr. kunde have lydt Alfs-. Særlig kunde man 
tænke herpaa ved det oftere i det trondhjemske forekom- 
mende dunkle Gaardnavn OJcstad (Leinstranden, Klæbu, 
Sparbuen, Holandet i Namdalen), der ligeledes udtales med 
lukt 0. Denne Forklaring bliver dog usikker; bl. a. maa 



Alfr — Alrekr. 



mærkes, at Oxi forekommer som Mandsnavn i den tidlige 
Middelalder paa Island (BS. I 163), opf at Okstad paa 
Leinstranden i en paalidelig Jordebog fra c. 1540 skrives 
Vxestad. Ogsaa som Mandstilnavn kunde jo uxi tænkes 
brugt. 

OJcs- i Stedsnavne er i nogle Tilfælde opstaaet af ups f., 
Klippevæg (f. Eks. OJcseviken 53 Onsø, skr. Upsavik RB. 
,491, 495). 

Alsaaher i Ullensvang, i Skaanevik og i Eid i Nordfjord skrives 
samtlige i 14de Aarh. Al ms ak r og kunne følgelig ikke være 
sammensatte med Alfr (for den førstnævnte Gaard bekræftes 
Formen Al ms- derved, at der ovenfor den fmdes en Dal 
Aldal d. e. Al md al r; ellers kunde man jo nok tænke 
sig Almsakr feillæst eller feilskrevet for Al u is a kr, af 
A 1 v i r). 

[Ålgauti (Algoti) (M.) findes i Algautabiærnastadum EB. 505, 
Part af Ytre Bjørnestad 121 Rakkestad. NG. I 108 f.] 

Ali (M.) træffes i Norge i Middelalderen (I^jostolfr Alason i Haralds- 
sønnernes Tid; Ali Hallvar5sson i Sverres Saga, Fms. VIII 
403, 414); oftere paa Island og i Sverige; skal efter Aasen 
endnu bruges i Nordland. Stedsnavne, afledede af dette Navn, 
skilles vanskelig fra de, der ere sammensatte med Kvindenavnet 
Ål 9 f (se Olgf). Hvor I ikke bruges, er ogsaa Forvexling 
med A ti i mulig (se dette). Endvidere kan oprindeligt Alra- 
(af Trænavnet 9 Ir) og Alm- (af Trænavnet al mr) paa sine 
Steder i Stedsnavne antage lignende Nutidsform, som Åla-, og 
endelig er der, selv om Åla- har været den oprindelige 
Form, Mulighed for, at det er Gen. Flt. af all m., der i 
Stedsnavne synes at betyde dels smal, dyb Eende i Vand, dels 
langstrakt Grænd eller Bygdelag. 

Aalerud 15 Vestby (Aalarud RB. 131), udt. aldrø. 

Alahol, i Nes R., anført RB. 267. 

Aalerud 125 Vang Hd., udt. a lu. 

Aalset 135 Biri (i 16de Aarh. skr. Aalsetter og Wolsetter), udt. 
ålset. 

Aalton 97 Nes Hl. 

Aalrust 52 Gol, udt. aldrusst. 

Det sidste Navn er maaske snarere at forklare af gir, hvoraf vel 
ogsaa kommer Aaltvet 83 Gjerpen, der ved 1520 skrives 
Ortwed og 1585 Aarttued. Med al mr er sammensat Aal- 
neset 69 Snaasen (alm. urigtigt skr. Oldernes, Almnes 
AB. 9), udt. al-, og formodentlig ogsaa Aalmoen 61 Rissen 
(Olmo 1559, senere alm. Almo), udt. ål-. 

Alrekr (eller Alrekr?) (M.). Kjendes kun fra Island i Landnåms- 



Alrekr — Araundi, Amundr. 5 

tiden (Laiidii. 203, 238) og tVa svenske Runestene (Al rik r). 
Hemf kunde forklares 

Aarstad 23 Aarstad (ved Bergen, i Kongesagaerne soin bekjendt 
skr. Alrekss ta(Mr). Herved er dog at mærke, at det høie 
Fjeld nær Gaarden som bekjendt lieder Aalrclcen (tildels 
skr. Llriklrn), og at der nodvendigt synes at maatte være 
Forbindelse mellem Fjeldets og Gaardens Navn. Hvorledes 
denne Forbindelse skal tænkes, er uvist; mod at antage 
Fjeldnavnet ligefrem for at være Iste Led i Gaardnavnet, taler, 
at der ikke ellers synes at findes Exempel paa, at Gaard- 
navne paa -sta5ir ere sammensatte med Fjeldnavne. [Jfr. 
dog NG. Indledn. S. 78 og B. Il S. 9.] Det er selvfølgelig 
tænkeligt, om end lidet sandsynligt, at enkelte af de med 
Aar- begyndende Stedsnavne, som nedenfor ville findes hen- 
førte til Mandsnavnet Or mr, kunne stamme fra Alrekr. 

Jfr. H å r e k r. 

Alyir, se Qlyir. 

Alof, se Olof. 

Ambi (M.) og Amba (Kv.) forekomme ret ofte som Personnavne i 
Middelalderen i Norge. De ere aabenbart opstaaede af «Kjæle- 
former» (vel af Arnbjgrn og Arnbjgrg); mærkes kan 
Arnbjgrn ambi (Fms. VII 224, sandsynligvis en Islænding), der 
liar Kjæleformen af sit Døbenavn som Tilnavn (jfr. Magnus). 
Abbi, der en enkelt Gang findes som Mandsnavn i Middel- 
alderen (DN. V 595, 1459, Oslo; den samme Mand kaldes dog 
DN. V 647 Ebbe), kunde nok ogsaa være Kjæleform af Arn- 
bjgrn, hvis det ikke er laant fra Tydskland. 

Ammerud 93 Aker (Ambarud RB. 300). 

Ammerud i Røken, nævnt endnu 1578 (skr. Amberud i Regi- 
stranten over Breve paa Akershus 1622, i et Brev fra 1370). 

Jfr. et Eksempel fra Øvre Eker under Amund i [og NG. IV,1 
154 f.] 

Abberud 47 Aas (AbbaruS 1348, DN. V 157, men Ambarud 
RB. 117). 

Amiindi, Amundr (M.) (den stærke Form er i Norge i Middel- 
alderen mindst lige saa hyppigt brugt som den svage). Er i 
Stedsnavne vanskeligt at holde ud fra det endnu almindeligere 
Qgmundr (Agmundr), ligesom de to Navne nu tildels synes 
at være løbne sammen til eet i Brugen som Personnavn. [Jfr. 
NG. I 194 f. om Aamvik 131 Aremark.] 

Ommiiudrud 61 Spydeberg (Amundarud RB. 141, Amundærud 
1481, DN. V 657), udt. ommenru. 



Amundi, Aiiuiiidr — Andros. 



Amundrocl 9.3, B Id (Udtalen ukjendt, maaske opstaaet ved Op- 

kal(lelse). 
AmoiKlæbær i Berg Sm., anført i DN. IV 228 (ISié). 
[Ainundrud 128 Eidsvold (Amimdtz- 1617), udt. dmiinn-. NG. 

II 380.] 
[af Amundaklingom RB. 420, Part af Kringler 2 Nannestad. 

NG. II 393.] 
Aamundrud 128 Nannestad (Amundarud RB. 420), udt. amen- 

eller a minn-. 
Amundrustad 128 Østre Toten (1616, mulig ei meget ældre), 

udt. dmmdnnriissta eller dmmrussta. 
Amundrud 87 Gran, udt. amufiii- (1667, ligger i en sent ryddet 

Del af Bygden). 
Amundrud 118 Norderhov (Amundarud RB. 211), udt. dm- 

munn-. 
Aamundrud 115 Sigdal, udt. ammen- eller åmen- (1668). 
Ammerud, Ødegaard under Myre 164 Øvre Eker, skrives 1723 

saaledes, men 1593 og 1661 Amundrud; Udtalen ubekjendt, 

saa at den rette Form ei kan konstateres. 
Amundrød 103 Stokke (skrives saa 1665; Navnet nu ukjendt, 

da Gaarden kaldes Dammen). 
Amundrød 152 Vaale skrives i ældre Tid Anundarrud (RB. 

64.65; jfr. DN. I 352, II 398); udtales maaske endnu i 

Virkeligheden med n og hører isaafald ei hid. 
Omnøen 92 Tjøtta (Anundøen 1610, Amundøen 1661), udt. med 

lukt 0. 

^Andi (M.). Jeg nævner som en Mulighed, at de følgende 
Stedsnavne kunde have sin Oprindelse fra et Mandsnavn af 
denne Form, der da sandsynlig fra først af maatte have været 
en Kjæleform. 

Andabu, Bygd i Jarlsberg Fogderi. 

Andabøen, gammel Ødegaard i Herø, Søndmør (Navnet kjendes 

endnu). 
Andestad 10 Sokkel ven (skrives Ande- saa langt tilbage, som 

det kjendes fra Jordebøger, fra 1603), udt. annsta. 
Andastader AB. 96 (maa have ligget etsteds i Lofoten ; muhg 

= Aanstad 8 Flakstad, skr. Onndestad 1610, udt. ann-, 

alm. feilagtigt skr. Evenstad). 
I andre Tilfælde komme Stedsnavne, der i Nutidens Skriftform 

begynde med And-, af Mandsnavnet ArnJ)érr (s. d.) eller 

af Fuglenavnet 9 rn (saaledes det oftere forekommende Andaas^ 

der vistnok betyder : Ørneaasen). 

Andres (M.) kan i denne Forbindelse være vanskeligt at skille 
fra Arnl)6rr (s. d.). Om det andet af de nedenanførte Gaard- 
navne hører hid, er vel tvivlsomt. 

Andersrød 91 Raade (Andhressarwdh 1404, DN. VII 345). 



Aiuliés — Ali. 7 

Aiinisrod 22 Hninlanos (Andersrud 159:5, KJOO. Andisrod 1601-, 
1625) 

Ved det sidste Navn kundo inaasko tænkos paa Kvindrnavnot 
Arndis (oftere paa Island; fra Nor^fe kun 1 (ian<f, 1341 i 
Sondlioidland i Formen And issa, DX. VIII 153); men det er 
vel sandsynligt, at delte Navn vilde have bevaret d-Iyden. 

Aiii (M.) kan paavises i enkelte Tilfælde i Norge (DN. VIII 90, 1320, 
Sondliordland) og paa Island i Landnamstiden (Landn. 73); 
ogsaa kjendt fra Sverige og Danmark. I Sammensætning let 
at forvexle med Onnndr ligesom ogsaa med A r ni, da dette 
Navn i enkelte Dialekter i senere Tid liar an tåget Formen 
Aaiic. Følgende Gaardnavne kunne vei med Sikkerlied eller 
Eimeliglied henføres til Å ni: 

Aanekre 83 S. Fron (Onøckre OE). [Jfr. NG. IV,1 129.] 
Aanevig- 6 Eide (i Anavikom 1457, DN. IX 306. Arnne- 

1601 etc). 
Aanebjør 6 Bygland (Arneberg 1668 etc); niaaske dog snarere 

at forklare af Fuglenavnet 9 rn, da dette saa ofte danner 

Sammensætninger med Ord, som betegne en Hoide. 
Aanestad 45 Haa (a Anastovm [!] 1389, DN. IV 426; i Ana- 

stodum 1465, DN. IV 701, 702). 
Aaiiing' 32 Stryn (= Ana- eng?; mulig ei sms. med Personnavn). 
Aaneiiget 3, 8 Vemundvik. 
Aanaas 5 Saude Tim., skr. 1499 Annoss (DN. III 734), men 

1585 AllnneaajB, hvorefter er at formode Oprindelse af Elve- 

navnstammen A ln-. 

^Aiiki (M.) eller Anka (Kv.). Som blot Gisning anføres, at 
disse Navne kunne have været brugte som Kjæleformer af 
A rn keil, Arnkatla 0. lign. Navne (Arng-), og at deraf 
kunde forklares: 

Ankerud 100 Aremark. [Jfr. NG. I 190.] 
Ankenes 45 Ankenes (i Salten Fogderi). 

Araldr, se Oraldr. 

Ari (M.). Sammensætninger hermed komme naturlig til at lyde 
ens med de, hvori Appellativet ari (Ørn) er første Led. I 
Egne, hvor «Ligedannelsen» bruges, og hvor saaledes Ara- 
kunde blive til Aar a-, Aaraa-, og dette igjen ved Forkortning 
til Aar-, kan Forvexling finde Sted med år, Genitiv af å f., 
og (foran et med s begyndende 2det Smsætningsled) med Orms-, 
af Mandsnavnet Or mr (se dette). År-, af a, kunde vel ogsaa 
ved Forkortning blive til Ar-. Til Mandsnavnet Ari høre 
eller kunne høre: 



g A ri — Arnbjorg. 

Armoen 53 Urskog (Aremoe 1617). 

Aarnes 9 Fering (Aranes RB. 438). 

Aralidhen i Ringsaker, DN. VIII 473 (1507). 

Arstad 17 Slange, udt. alsta (Aarestadt 1578, Arresta 1593); 
kan ikke identificeres med det i DN. II 418 nævnte Arna- 
stadir, som ikke kunde give saadan Udtaleforrn i Nutiden, 
og som følgelig maa være en anden, nu forsvunden Gaard. 
[Jfr. NG. III 150.] 

Arlien 132 Faaberg (Araliid DN. III 116, 1320'). [Jfr. NG. 
IV,1 227.] 

Arild 28 Saude (Ararud RB. 6, 28. DN. IV 456). 

Aarnes 95 Saude (Aranes RB. 8, 38. DN. V 586, II 666, 
VI 392). 

Arset 37 Sande Sdm. (Arsetter 1606), udt. med lang Vokal. 

Arnes 64 Brønnø (udt. med langt a). 

Arstad 49 Beieren (Aarestadt 1610), udt. med kort a. 

Arnes 38 Evenes (Aranes AB. 95); langt a. 

Til Appellativet a r i, der i Stedsnavne fortrinsvis sammensættes 
med Ord, som betegne en Høide, høre bl. a. vistnok Årstein 
34 Y. HolmedaP, det i Bergens Stift oftere forekommende 
AreJclet, Arhaug paa et Par Steder i Nordland (Melø, — 
Buksnes), vel ogsaa Ønavnet Arøen (jfr. det endnu oftere 
forekommende Arnøen); ogsaa det ovenfor til Mandsnavnet 
henførte Arnes hører maaske hid. — Af anden Oprindelse 
er Aremarh østlig i Smaalenene, hvori Iste Led vistnok er 
Navnet paa Aremarksjøen, der i sin oprindelige Form maa 
have lydt A r i, og Arefjord 41 Fjeld (i Arfuafirde BK. 32 b, 
af Plantenavnet arfi?). 

Arnaldr (M.). Forekommer enkeltvis tidlig (i en islandsk Land- 
namsslægt, Sæmund den sudrøiskes, Landn. 178, 189, og 
Biskop Arnald paa Grønland i Iste Halvdel af 13de Aarh.), 
senere fra 1300 temmelig almindeligt i Norge, men er dog vel 
neppe oprindelig norsk Navn. Eneste Exempel paa deraf dan- 
net Stedsnavn 

Arnaldsrud i Heli Sogn i Spydeberg (DN. IV 474, III 691. 
RB. 179). [Jfr. NG. I 72.] 

Arnlbj^rg (Kv.). Heraf vistnok det nu neppe længere kj endte 

AnMørud, der 1668 anføres som Ødegaard under Ebbestad 21 

Strømmen (i 1723, vistnok urigtigt, skrevet Ambiørnsrøed). 
Jfr. A m b a. 



De to Brødre med Tilnavnet Are, der i dette Brev omtales som boende 
paa Aralid, have vel snarere faaet Tilnavnet efter Gaarden, end om- 
vendt denne sit Navn efter dem. 

Paa Gaarden skal findes en ualm. stor Rullesten, der vel fra først af 
har baaret Navnet; jfr. Tbj. Vidensk.selsk. Skr. 1891 S. 159 f. 



Arnbjoni — AiDgercir. 9 



Anibjoru (M). 

Aiiibjornrod 13 Glemminge (Anbiornariul RB. 273). 
Ambjomriid 42 Kraakstad (Anbionnarud DN. V 72, 1329); ucl- 
talrs, som det synes, endnu med )f, ikke m, i Iste Stavelse. 
Ainbjorurod under 58 Andebu (Anbioinurud 1445, DN. IX 275). 
Anibjonidalen 1 Hjartdal. (Anndbiønndal 1585). 
Jfr. Ab bi. Am bi. 

Ariifiiinr (M.). Af de efterfølgende Gaardnavne kan alene det i 
Soknedalen med fuld Sikkerhed udledes af dette Mandsnavn; 
de øvrige maatte kunne forklares ogsaa af Arnpérr; at 
Ansnes forekommer paafaldende ofte, kunde vække Formod- 
ning, at det her er et Appellativ, ikke et Mandsnavn, som 
danner Iste Led. 

Ansok 4 Stranden (Amsack, Vndersack 1603; Annasack 1606; 
Andersock 1616; Andesock, Andesocker 1617; maatte, hvis 
Forklaringen er rigtig, have lydt Arnfinnsakr). 

Ansnes 64 Stangvik (Ans- OE.), udt. dipis-. 

Ansnes 21 Fillan (Andznes AB. 60 og NRJ. II 56. Ans- OE.), 
udt. anjnjS-, 

Anshus 60 Soknedalen (Anfinshus OE., Gap., NRJ. II 168). 

Ansnes 1 Malangen, udt. afijfijS-. 

ArufriSr (Kv.) forekommer oftere paa Island, men er paavisligt 
ogsaa i Norge (DN. VI 648 ; hos Aasen anført fra forrige Aar- 
hundrede); ogsaa paavisligt i Sverige (DN. IV 204 fra Jemt- 
land). Heraf vel 

Amfenes 24 Søgne (Andfiednis 1601). n i Iste Stavelse kan 
være blevet til m ved Dissimilation paa Grund af det efter- 
følgende n (i senere Tid har — ialfald siden 1668 — været 
skrevet Anfinsnes, som ikke kan give den rette Oprindelse). 

Arngeirr tindes ofte paa Island, og allerede ved Landnamstiden 
(Landn. 203, 235), i et enkelt, noget usikkert Exempel i Norge 
i Middelalderen (Fms. VIII 195); enkelte Exempler ogsaa fra 
Sverige og Danmark. Heraf kunde vel forklares : 

Anekstad 125 0. Toten (alm. skrevet Annexstad siden 1668, da 
det først er fundet nævnt); udt. med lang Vokal i Iste 
Stavelse. 

Aannesland 53 Vegusdal (Onnisland 1668). 

Anisdal 83 Haa (Annisdall 1520); i senere Tid alm. skr. AnniJcs- 
clal, men der høres intet Jc i Udtalen. 

Arnger6r (Kv.), alm. i Norge i Middelalderen (i Formen Angerd). 
Deraf det nu forsvundne Gaardnavn 



]() AriifrerSr — Arni. 

Aiigfirdonid i Holand (1311, DN. VI 76; RB. 449; efter den i 
])N. VI 70 antydede lieliggenhed antagelig = liiid GN. 69). 

De efterfolgende Navne kunde forklares enten af A rn geirr eller 
af Arngert^r : 

Aan^stad 22 N. Fron (Anng- 1604; Ung- 1668). 

Aaiigstad 50 Hadsel (Ung- 1614; senere alm. Ong-). 

Arng:iiniir (Kv.) forekommer oftere i Norge (DN. I 203, III* 353, 
VI 778; BK. 55a; EB. 421) og paa Island (Landn. 268, 288). 
Heraf udentvivl 

Ørgenviken 214 Sigdal (Orgunnevicken 1520; Aargiindwiigenn 
1578). Det første n i Kvindenavnet maa være forsvundet 
ved Dissimilation, jfr. de hos Landgren anførte, svenske 
Former Argunn og Argunna. 

ArnMldr (Kv.) kan jeg kun paavise i et enkelt Tilfælde (BK. 46 b, 
fra Sogn; Aasen har «Annille» fra Søndfjord). 

Aiiildrød 107 Notterø (Arnildarud RB. 66), udt. anerø. 

Efter delte Navns Udtale kunde man til Arnhildr ogsaa 

henføre : 
Anerød 103, 12 Berg Sml. [Jfr. dog NG. I 228. Se under Ami.] 

Åriii, ()rn (M.). Disse to Mandsnavne kunne ikke adskilles i 
Sammensætninger ; Qrn forekommer forøvrigt forholdsvis sjeld- 
nere og kan i den senere Middelalder neppe sikkert paavises i 
Norge. Andre Mandsnavne, der som Sammensætningsled kunne 
give lignende Nutidsform, ere An, der var ikke sjeldent paa 
Island i den ældste Tid (Landn. 94, 140, 231, 249, 252, 256) og 
i Norge forekommer oftere i den senere Middelalder i Formerne 
On, Oon^; endvidere Åni, Andi, Au9un og Onundr (se 
disse) samt mulig enkelte af de med Am- sammensatte Navne 
(særlig Arn|)6rr). Enkelte af de nedenfor anførte Stedsnavne 
kunde vel ogsaa tænkes dannede af o r n som Appellativ (f. Ex. 
Sammensætninger som Arnaas, mulig ogsaa ArnviJc). 

Aannerud 90, 10 Trøgstad, udt. -ønn. 

Aaiiiierud 129 smst. (Arnarud RB. 148), udt. ønn-, som alm. 

i Sml. (dog hores af og til ogsaa ånn-). 
Aannerud 51 Spydeberg. Endnu 1600 skr. Arnerad. 
Aannestad 30 Skiptvet (Arnastadir RB. 174), alm. skr. Unne- 

stad. 
ArnaJDveit anført RB. 180, 512 under Skiptvet K., jfr. DN. 

I 671. 
Aannerød 78 Id (Arnærudh RB. 506). 



1 DN. II 296, 456. IV 584. VII 493. VIII 322, 408, 411. IX 293, 320. 
Skulde vel ikke være en Skriftform af A u 5 u n ? 



Ami. 1 1 

[Aiierod 103,12 Beig Sm. NG. I 228.] 

Aaiiiierod 34 Vaaler Sm. (skr, Onderod i 17(lc Aarli.) nu alm. 

skr. Aandeyød. 
Arnestad 65 Vestby (udtales med iii, ligesom overall i den Iblgende 

Liste, naar der skrives saa og ikke andet er bemærket). 
Ariianid ved JMaridalsoset i Aker (RB. 238, jfr. DN. IV 703 

V 585]; kjendes ei nu). 
Aaiinerud 8 Asker (Arnærud RB. 111). 
Arnestad 66 Asker (Arnnestadt St). 

[Aannerud, udt. ønncru (Ando- 1578) 52 Urskog. NG. Il 174.] 
[Aannerud, udt. ligesaa (Aane- 1520, Arne- 1552) 56 Fet. NG. 

II 234.] 
[i Arnaberghom RB. 402 under Fet. NG. II 244.] 
Aanneby 39 Nittedalen (i Arnaby RB. 413), udt. ømmhj, alm. 

skr. Aaneby. 
Aannerud 17, 4 Ullensaker. 

Arnestad nævnes 1578 som Ødegaard i Ullensaker. 
Arnestad 96 Nes R. (Arnastadir RB. 222, 472), udt. ånnsta. 
Arnarud, forsvunden Gaard i Nes R. (RB. 298). 
Aannerud 2 Ringsaker (Anderud 1616), udt. aVjUru el. ø^^inru. 
Aannerud 199 Ringsaker, udt. ligesaa. 
Arnset 162 Vang Hd. (Arnnesetter 1578), udt. dnjijSet. 
Arnkvern 299 Vang Hd. (Arnne- 1578), udt. dnnhværni. 
Arneberg 4 Romedal (a Arnabergliom 1431, DN. III 510), udt. 

annhér. 
Aannerud 65 S. Odalen. 
Aanmoen 56, 1 Hof SL, udt. dmi-. 
Arneberg 69 Hof Sl. (Arnne- 1578), udt. dmmlxÉr. 
Arnestad 24 Aamot (Arnestadt 1520), udt. ånnsta. 
Arnkleiv 22 Dovre (Arnaklef 1417, DN. III 459), udt. angUeiv. 
Bergs-Angaard 47 Dovre. 

Angaard 52 Dovre (i Arnægarde 1407. DN. VII 350). 
Aanstad 113 Ringebu (Arnestadhe 1489, DN. IX 374), udt. 

d^insta. 
Aanstad 2 0. Gausdal (Anndestad St.), udt. ligesaa. [Kan være 

QnundarstaSir NG. IV, 1 184.] 
Aannerud 13 V. Gausdal. 
Aannerud 93 Faaberg (Arnarudh 1442, DN. I 567); kaldes nu 

Øigalen (d. e. Ødegaarden). 
Aannerud 54 Vardal (Onnerud 1616), udt. ø^nneru. 
Aannerud 38 V. Toten (Arnerudh 1520), udt. ligesaa. 
Aannerud 52 S. Land, udt. ø'"''nj7ieru. 
Arnegaard 51 og 71 Nes HL, 46 Gol, 121 Aal (Arnægard 1354, 

DN. XI 45) synes nu alle at være ude af Brug, fortrængte 

af Speeialnavnene paa de Gaarde, som ere opstaaede ved Ud- 

stykning af dem. 
Arnegaard 40, 56, 91 Aal, opgaves udt. ådngalen. 
Aannestad 35 Sandsvær (Arnastadir RB. 3), udt. ø^nnesta. 
Aannestad 32 Flesberg (Arnestade 1542, DN. XII 746), udt. 

ligesaa. 



] '> Arni. 

Atiniierud 47 Sande Jb. (Arnarud RB. 21-8), udt. ønneru, alm. 

slu". Under ød. 
Arnarud, Gaard i Sandeherred (RB. 55, 57, 206; DN. V 402); 

kjendes ikke nu. 
Aiivik 67 og 122 Brunlanes (i Arnvikum RB. 43, 45, 233), udt. 

ø''nnvih. 
Amaliid i Eidanger (RB. 37), ukjendt nu. 
Aaneviken 23, 19 Sannikedal (vel rettere at skrive Aanne- 

vtken^ da ånnviha synes at være den sandsynligste af de 

opgivne Udtaleformer). 
Kausanrød 139, 9 Gjerpen (Kausarnarud RB. 39, vel efter en 

Mand Kaus -Ar ni, af kau si. Kat, der ogsaa findes brugt 

som eftersat Tilnavn). 
Aaiinerod 26 Solum (Arnerød 1520), udt. andre. 
Arnevik 2 Dybvaag (Arnneuig 1593). 
Aannevig 73 Oddernes (Arneuig 1601), udt, ånje-. 
Aadneskaar 58 Lyngdal, udt. åVM^e- (mulig af Appellativet Qrn). 
Aadnenes 58 Strand (Aarnnes St. St.), udt. adnanes, alm. i 

senere Tid skr. Oddenes. 
An vik 101 Vikedal, udt. ann-. 

Aadnenes 21 Skjold, udt. addna-, i senere Tid alm. skr. Oddenes. 
Arnevik 27 Fjelberg (Arneuig 1563), udt. ådnavikjO. 
Aadnenes 115 Finnaas (Arnneness 1567), udt. adnanes^ alm. 

skr. Aandenes. 
Arnetveit 44 Vossestranden (ArnarJ)uæit BK. 73 a), udt. ab\lna-. 
Aadnaas 6 Lindaas (Aarnnaas 1567), alm. skr. Andaas. 
Aadnekvamme 24 Masfjorden. 
Antun 28 Haus, udt. dnntu. 

Anvik 28 Masfjorden, udt, ann-^ alm. skr. AndviJc. 
Arnehus 68 Aurland, udt. aodnitso. 
Aanneland 89 Gulen, udt. ao^f^n^e-, alm. skr. lindeland. 
Aannevik 7 Bremanger (Arnneuigh 1563), udt. anjnje-. 
Arnestad 7 Gloppen (a Arnastodum 1339, DN. IV 205, jfr. BK. 

16 a), udt. drnsta. 
Aandal 37 Frænen (Arnedall 1550, DN. X 804; Andal 1520, 

NRJ. II 92), udt. dnndal. 
Aandal 38 Øre (or Arnardale 1303, DN. III m\ udt. ligesaa. 
Arnevik 47 Aafjorden (Arnewigh NRJ. II 49), udt. d}mvik,a. 
Aarnset 17 Rissen (Arnsett 1618), udt. dm-. 
Aanngaarden 158 Opdal (mulig af nyere Oprindelse). 
Arnstad 40 N. Stjørdalen (Arnestad 1520, NRJ. II 187), udt. ann-. 
Aanvik 24 Foldereid, udt, dim-, alm, skr. Øvnevik. 
Aanvik 28 Bronnø, udt. ligesaa. 
Aanstad 48 Hadsel (Arnestad OE ), udt. a ^^-. 
Aanstad 16 Sortland (af Arnastada AB. 99), udt. ligesaa. 
Aanstad 103 Ibbestad (a Arnastadum DN. VI 228, 347), udt. 

ligesaa. En Fjord, som vistnok maa være benævnt efter 

denne Gaard og paa de anførte Steder i DN. VI skr. Arna- 

stadafjgrdr, kaldes nu Astafjorden; her har altsaa Lydudvik- 

lingen tåget en anden Vei. 



Ami — Arnjxirr. 13 

Et Gaardnavn, som kommer af Mandsnaviiet, men lor.sL er blevel 
sammensat med dette i nyere Tid, er Arneberg 42 Stran- 
den; Gaarden kaldes nemlig i flere Jordebof^er i Begyndelsen 
af 17de Aarh. Berg, men dens Besidder dengang lied Arne. 

Som Stedsnavne, der maa antages at komme af Fuglenavnet 
9 rn, kan fremhæves det oftere forekommende Arnøen (jfi'. 
Arocn under A r i), Aadneram 2 Siredalen (udentvivl = 
A r n a rli a m arr, Ørneliammeren), Aandervaag 108 Ibbestad, 
udt. amijer-, der vistnok opr. har lydt Arnarvågr. 

Et Navn, der let kunde tænkes at høre hid, Aanstad 17 Ski- 
aaker, udt. ann-, er udentvivl sammensat med den forbi- 
lobende Elvs Navn, der nu lyder anda [opr. Andra. Se 
NG. IV, 1 32]. Gaarden [har opr. hedet Ond rustad ir og] 
skrives i Anderstædom 1398, DN. V 277;" Andustade DN. V 
290, c. 1400. Arendal i Stokke i Jarlsberg og i Nedenes, 
af hvilke det første findes nævnt i Middelalderen og skr. 
Arnadalr (RB. 61, 568; DN. IV 287, XI 54), ere visselig 
ikke sammensatte med Mandsnavnet. 

Arneberg, som man alm. har skrevet Gaarden 27 0. Eker, er 
urigtig Form for Aarneherg, som Udtalen lyder, og som der 
nu er skr. i den nye Matrikel; den opr. Form er Ormaberg 
(se DN. XI 76, 83, 89, 109, 163, 177, 182 og RB. 197), 
hvoraf Aarneherg er opstaaet ved Dissimilation (m ændret til 
n som altfor nær beslægtet i Lyd med det følgende b). Jfr. 
Aarneherg i Raade 29, der ligeledes er opr. Ormaberg 
(RB. 487, 489). 

Årnlaiig: (Kv.) forekommer et Par Gange i Middelalderen i 
Bamle (RB. 22; DN. III 760. IV 792), bruges endnu i Tele- 
marken og Eaabyggelaget; kjendes fra Sverige (fra en Rune- 
indskrift) og Danmark. Heraf vel 

Anlaghsetter, Ødegaard i Sundalen. Gap. (1540). 

Arnsteinn (M.), alm. i gammel Tid og endnu brugt. 

Anstensrud 125 Spydeberg, og maaske ogsaa: 
Hansteinlien 3, 1 N. Land, udt. ha^pistein-. (Gaarden kaldes 
saa i Bygden; officielt skrives den Nor dbg) 

Arn})6rr (M.) gik i Norge allerede tidlig over til Arndorr (DN. 
III 27, II 96, I 186, 1290—1335) og dette igjen til Andorr, 
som er den sædvanlige Form i DN. (forekommer saa tidlig 
som [1290 DN. III 27, NG. III 193,] 1325, DN. III 136). 
Sammensætninger hermed tildels ikke at holde ud fra de med 
Arnfinnr, se dette. Ogsaa Sammensætninger med Ami og 
Andres kunne faa samme Form. 

Andoorsbøle i S. Odalen (RB. 469), ukjendt nu. 



[4 Arnjxirr — Asa. 

Andsct 85 Aasnes (i AndorssæLroni RB. 454). 

Aiidorsgaard 127 0. Toten (KUB), udt. dvjiers- eller dnnes-. 

Aiidorsrud 71 Skoger, udt. dndos- (Andresrud RB. 1(32 maa 

være feilskrevet, eller ogsaa være en anden Gaard). 
Anderslaiid 61 Tysnes (1612) i. 

Andset 98 Inderoen (Andsetter 1520, NRJ. H 223), udt. dp.n-. 
Andstad 54 Sparbuen, udt. avjij-. 

Arnulf r (i norske Diplomer mest skrevet Or mil f r, Onn ul fr og et 
Par Gange Unnulfr, DN. V 106 og en lluneindskrift paa en 
Klokke fra Aamotsdal i Telemarken, se Undset, Xorske Old- 
sager i fremmede Museer S. 74 f.; islandsk Or nu 1 f r). Hid ere 
sikkert følgende Gaardnavne at lienføre: 

Undelstad Asker 49 (i Arnulfsstadum RB. 112, 301), udt. 
tinnersta. 

Arnulfstad i Blaker Sogn, Urskog (RB. 277), nu ukjendt. 

Unniilstad 18 Nes R. (Anolffstad 1593), udt. unnidsta, alm. 
skr. Unildstad. 

Uiinelsrud 44 Lier (Arnulfsrud RB. 93), udt. unnersu. 

Unnelsrud 46 Skoger (Arnufsrud 1348, DN. IV 263), udt. 
ø^mtse. 

Unnersbu 1 Hedrum (Vnnulfsbudha 1445, DN. IX 274, Annulsboe 
1520), uch. unner shu. 

Agnalsvik 30 Y. Holmedal (Ornolfsvik BK. 25 b, Wnndels- 1567, 
Annoldtz- 1608), alm. skr. Andalsvih. 

Det er vel paa Grund af de afvigende Skriftformer i ældre Tid 
tvivlsomt, om man af dette Mandsnavn tør forklare Unners- 
tvet 66 Stokke (Vndangsl)ueit 1445, DN. IX 274) og Undes- 
vaal 96 Lardal (i Andhussuale 1388, DN. VHl 264; Andir- 
wall, Vndesuall 1448, DN. XI 148, Wndipuold 1593); jeg er 
dog tilboielig til at tro, at ialfald i det første Tilfælde den 
gamle Skriftform grunder sig paa en Misopfattelse. 

ArnyiSr (M.) temmelig alm. Mandsnavn i Norge i Middelalderen, 
fra 1400 af ofte i Formen Arvid r. Den eneste paavislige 
Sammensætning med dette Navn er 

Arnuidriid, anført DN. IV 229 i Skjeberg (1344), vel identisk med 

del Arnuidarud eller Aruidarud, som anføres i RB. 490, 498. 

[Jfr. NG. I 302.] 
Arveset 117 Aker er ikke at forklare af dette Mandsnavn; det 

skrives i RB. 264 af Alfuæsætrom og 1361 (DN. IV 325) i 

Alfuastre. 

Åsa (Kv.). Stedsnavne sammensatte med dette Kvindenavn, lade 
sig ofte ikke sikkert udskille fra Sammensætninger med Appel- 
lativet ass (Bjergaas) [jfr. NG. I 323], med Mandsnavnene 

^ Antagelig for gammelt Navn til at kunue være sammensat med Andres. 



Asa — Asbjorn. 15 

Odd r og- Or mr og* med onkelte Personmiviie, der have A s- 
til Iste Led (A skildr, A sul fr). De følgende Tilfælde kunne 
vel ialfald med overveiende Sandsynliglied henføres til Asa: 

Aasonid 88 Rakkestad (Asonidh 1347, DN. II 234). 

Aaseby () R(»denes (ved Siden af (Ushi/). 

[Aasoby 97,3 Aremark. NG. I 189.] 

Aasekjær 39 Berg Sm. (i Asokierrum RB. 501). 

[Aasorod 49, 20 Skjeberg NG. I 242.] 

Aaserod 7 Tune (Asorud RB 491). 

Aaserud 146, 6 Nes R. 

Aaserud 43 Eidsvold (bruges ikke nu; kaldes Tømte). 

Aaserud 67 V. Toten. 

Aaserud 192, 3 Gran. 

Aaserud 112 Norderhov (Aszarud 1348, DN. V 161). 

Aaserud 3, 12 Roken. 

Aaserud 72 Skoger. 

Asoberg i Sande Jarlsb., anført i RB. 255. 

Oserod 68 Ramnes (Asarud RB. 78. Osorud RB. 191), udt , 
ligesom de nærmest følgende Navne, med lukt o. 

Oserød 87 Stokke (GjSerod 1605). 

Oserod 43 Nøtterø (Oosarudh 1394, DN. IV 470). 

Asorud i Brunlanes, anført i RB. 30 (nu gaaet ind under 
Pytten). 

Osestad 124 Hedrum (Aasestad i 17de Aarh.), udt. (Tsta. 

Osestad 109 S. Undal (OJBestad 1594, i senere Tid skr. Osufstad, 
vel blot efter Gjetning), udt. o^ssta. 

Aasebøen 60 Eid Nfj. 

Aasebøeu 53 Gloppen. 

Aasebøeu 111 Volden. 

Af ass komme vel, ialfald i de fleste Tilfælde, de ret alminde- 
lige Navne Aasgaard, Aasland^ Aaseland De nu med 
Os-, Ose- begyndende Gaardnavne kunne ogsaa være sam- 
mensatte med oss m. (Oseherg 105 Sem [Ossaberg 1417, 
DN. 458], liggende ved to Bækkes Sammenløb; Osland 59 
Bjerkreim, ved en Elvs Udløb i et Vand; Oseland 13 Høle, 
ved et Vands Udløb). 

Asbjorn (IVI.). Heraf: 

Asbiornastoi^, anført RB. 165 i Eidsberg. [Jfr. NG. I 162.] 

Asbiornarud, anført RB. 136 i Aas [NG. II 71]. 

Asbjøruhus 155 Modum. 

Asbjørurud 46 Rollag. 

Asbjørurød 68 Hedrum. 

Asbjørnshaug 55 Skjold (Espenhoug 1567; udtales antagelig i 
Virkeligheden ikke med Genitivendelsen s). 

Man kunde fristes til at tro, at Navne, begyndende med ^l^^;-, 
Aspe- tildels komme af Asbjørn (eller af Kvindenavnet 
Asbjørg), ikke af Trænavnet osp. Der er dog neppe noget 



J (J A sl) jo rn — A sli i Id r. 



af disse Navne, ved hvilket der foreligger særlig Grund til at 
antage dette. 

Asgautr (M.). 

[i Asgautzbiernæstodum RB. 505, Part af Bjørnestad 121 Rakke- 
stad. NG. I 108.] 

Askerød 7 Raade (Asgautsrud 1402, 1403, DN. VI 400. III 
414, 416). Gaarden kaldes nu Gyløhlcen; da følgelig ingen 
Kontrol af Skriftformen haves gjennem Udtalen, bliver det 
muligt, at den er ukorrekt. 

Asgautrud 60, 5 Frogn (kanske ikke synderlig gammelt). 

Askosberget 116 Grue, nu alm. skr. Aslcovsherget. 

Askersrud 126 Norderhov. Opføres her, fordi det 1617 og 1723 
skrives Asgudtsrud ; efter Formen skulde man ellers snarest 
gjette paa Sammensætning med Asgrimr. 

Asgotsletten 45 Gildeskaal. 

AsgeiiT (M.). 

Asgæirsrudh anføres RB. 37 i Gjerpen. 

Asger6r (Kv.). Ikke saa faa Sammensætninger med -ruS findes, 
nu alm. skrevne Aslce-. De kunne skilles fra Sammensætnin- 
ger med A ski (se dette) paa Udtalen; i de sidste høres haardt l\ 

Asgjerrud 38 Trøgstad (Asgierud 1617), udt. assjærru, alm. skr. 

AsJcerud eller Ashjerud. 
Asgerdarrud anføres i Eidsberg (DN. VIII 281, jfr. RB. 

167, 170). 
Asgjerrud 24 Rødenes (Asgærderud RB. 151), udt. assjeru^ alm. 

skr. AsJcerud. 
Asgjerrud 83 Kraakstad (Apgerud 1593), udt. assjeru, alm. skr. 

AsJcej^ud. 
Askjerød 92 Botne (Ascherød 1668), udt. assjeru, alm. skr. 

AsJcerød. 
Askjerød 132 Stokke (Ascherød 1668), udt. assjeis, alm. skr. 

Aslcerød. 
Ascherød, der 1668 og 1723 opføres som Ødegaard under Kongell 

og Holtan i Lardal, kan lige godt henføres til Aski, da sch 

i den Tids Skrivemaade vilde svare baade til sgj og sk. 

Asgrimr (M.). Jfr. Asgaut r og Ask ell. 

Asgrimsby 34 Varteig (Asgremsby 1604), udt. AssJcershi/. 

Åshildr. 

Aasildrød 64 Hedrum (Asildarud RB. 43, 49, 58, jfr. DN. 

m 399). 
Aasildrud 58, 1 Hitterdal, udt. asillru. 



Askell — Aslakr. 



Askell (M.). Jfr. As^rimr. 

Askelrod Sl Berg Sm. (Askiælsrud Rli. 500), udt. assjcci-. 

AskelsiMid anfores i Aker i RB. 217, 236, 237. [Jfr. NG. II 123.] 

Eschildriid anfores 1669 i Ringsaker. 

Askelriid 67 Faaberg, udt. assjcl-. 

Askelsrud 103 Jevnaker, udt. assJcersii. 

Askersrud 94, 1 Norderhov (Aj^gulsrud 1657, Adschelsrud 1723), 

udt. assJiersrti. 
Æskælsrud anfort under Evje i Sandsvær 1438 (DN. IX 255). 
Ascliildrod anfort 1668 som Ødegaard under 130 Sem. 
Askelaiiiiet under 1 Overhallen, udt. dssjill- (mulig nyere 

Navn). 

Aski (M.) tbrekornmer af og til i den senere Middelalder, iide- 
lukkende paa Østlandet (RB. 191, DN. I 558, 600. V 640). 
Det er vistnok oprindelig Kjæleform af et med Ås- sammensat 
Navn, snarest vel af Asgautr. Jfr. [Asgautr og] Asgerc^r. 

Askerod 69 Hobol, udt. dsslre (skr. Askerød JNV. 262). 

Askerud 12, 3 Eidskogen. 

Askenid 6 Modum, udt. dssherii. 

Askestad 7 Røken (i Askastadum RB. 108, jfr. DN. IV 510), 
udt. dssJcesta. 

Askerud 62, 2 Fyresdal, udt. dssJceru. 

Det paa Vestlandet oftere forekommende AsJceland maa være 
af anden Oprindelse; det kommer vistnok tildels af Træ- 
navnet; men i enkelte Tilfælde, hvor det nu udtales åssJce- 
og derfor ogsaa i den nye Matrikel er skrevet AasJceland 
(12 og 48 Tysvær), forudsætter denne Udtale gl. Form 
Oskuland, jfr. Oskudalr DN. II. 306 (1366), nu UsJcedalen 
i Kvinnherred (allerede 1443 skr. Vskodall, DN. II 565). 
JMon af et Elvenavn Aska? 

Aslakr (M.). 

Aslaksby 170 Trøgstad. 

Aslaksrud 67 Skiptvet (Aslaksrud RB. 174, DN. V 214), udt. 

asslårsru eller asslérs-. 
[Aslakstrøm 3 Aremark (Aslagstrom 1604). NG. I 178.] 
[Aslaksheidar RB. 506, 507, Part af Heier 55 Id. NG. I 203.] 
Aslakrud 7 Vaaler Sol. (Aslaksrud RB. 457), udt. dslaJchni. 
Aslakrud 255 V. Toten (Aslagsrud St.). 
Aslaksrud 122, 2 Jevnaker. 
Aslaksrud 120 Norderhov. 

Aslaksgaard IS^os 120 Aal (i Aslaxgardhe 1412, DN. XI 114). 
Aslaksby 69 Modum, udt. dslass-. 
Aslaksrud 129 Flesberg, udt. åssiders-. 
Aslakrod 71, 12 Ramnes. 
Aslaksgardr i Borgund By, nævnt 1429, DN. I 519. 

Rygh : Personnavne. 2 



JH AslaiiK — Asmiindr, 



Aslaiii»: (Kv.). 

Aslaugiirud anlbres 135B i flitterdal (DN. II 272; er = det 
nuværende liui GN. 67 og ()8, jfr, Gliikstad, Hitterdals Be- 
skrivelse S. 50). 

Aslaugbcrg 26 Hjartdal. 

Ilerlil tror jeg ogsaa at maatte henføre: 

Atlungstad 40 Stange, skr. Aslestadt 1520 og A, 31 ungs tad i Oslo 
Kapitelsbog 1594. I RB. 309 skrives Allangstadir, hvilket 
kunde være feilskrevet eller feillæst for Allaugstadir, jfr. 
Formen Allaug for Aslaug DN. V 679 og II 755 og Allaug 
i Aasens Navnebog. 

Atluii§:stad 119 0. Toten (Aslungstad 1669). 

At sl i Nutidens Udtale i Mjosegnene ikke gaar over til ti, er 
neppe nogen sikker Indvending mod den forsøgte Forklaring. 
Med Hensyn til Overgangen fra -aug- til -ung- kan sammen- 
lignes Exempler nedenfor under Geirleifr og Herleikr 
(Overgang til Gillings- og Hellings-). 

Følgende Navne kunde vel tænkes sammensatte med Aslaug, 
men ogsaa med det hos os i Middelalderen ikke sjelden 
brugte Asleif (Kv.) og tildels med det til det sidste sva- 
rende, i samme Tid almindelige Asleifr (M.): 

Otlerud 206 0. Toten (Attlerud 1578, Aatlerud 1604), nu ud- 
talt, med Omsætning af Konsonanterne, ålteru. 

Allerød 27 Glemminge. 

Allestad 48 Flekkefjord. 

Ollcrød 160 Vaale (Ullofuarud RB. 65, — vel ogsaa identisk med 
det sammesteds 208 til Nabobygden Borre henførte Ullauga- 
rud, — begge Former antagelig Forvanskninger af As 1 a u g a r-), 
udt. øllré. (Ollerod 111 Nøtterø er mulig opkaldt efter 
Gaarden i Vaale). 

Ollestad 15 Heskestad (Allestad 1520; Oldestad 1563), udt. allesta. 

Af de under A ti i opførte Gaardnavne høre mulig enkelte rettelig hid. 

[Aslaugr (M.). Dette Mandsnavn kan neppe nu paavises i Norge, 
men er kjendt fra Sverige (Lundgren S. 19) og Danmark (O. 
Nielsen S. 8). 

Allauxrud i S. Fron, anfort af et Brev fra 1322 hos Schøning. 
Kan være feillæst eller feilskrevet for A sl aux- NG. IV, 1 135.] 

Asleif (Kv.) og Asleifr (M.), se under Aslaug og At li. 

Åsmundr (M.). 

Aasmundrud 83 Aremark. 

Aasmundsengen 41 Berg Sm. (nævnes allerede 1593 og kan 
godt være fra Middelalderen, da Genitivformen Asmunds 
findes allerede RB. 549 og i Breve fra Begyndelsen af 15de 
Aarh., DN. I 463, 496). 

Aasmundstad 23 Nordre Fron. 



Asjiuiixlr — AstrK^r. 19 

Aasnuiiidrud 12(5 (). Toten, 8-1 Modum (AsiniindariKlli 1149, 
|)\. 1 588^ 5-K •!• Sandsvær. 

AasiiiiiiKlrod 145 Sem (Osmundarud 1113. 79), 28 Tjolling. 

Aasmiiiidtvoit 85 Kviteseid. 

Aa jiniiiidaas, anloit i Evje 1611. 

Osmundvaa^ 95 Selje; skr. Osmundnes 1563 og endnu i 18de 
Aarli. og kaldes endnu åssmcnese eller nese. 

Asmiiiidvaa^ 29 Hitteren (af Osmundavaghe AB. 60). 

Aaseiiliiis 59 Soknedalen (Asmwndehuss 1516, DN. I 757 ; 
Asmwndhwss OE.), udtalt asnusen (Hankjonsartikelen foiet 
tilGaardnavnet, som almindeligt i denne Egn). 

Hertil maa vel ogsaa være at henføre : 

Asmarvi^ 7 Rennesø (tidligst nævnt 1602 i Formen Asmervig), 
uanseet, at man fmder Asm arr som Mandsnavn fra Jemt- 
land 1403 (DN. IX 197), og ved Reformationstiden paa fl. 
St. 1 Norge (i Østerdalen 1546, DN. IX 795, og i Skatte- 
mandtal fra omkr. 1520 i Vaage, i Tyldalen og i Meldalen). 

Jfr. G i s m u n d r. 

Åsti (M.), Åsta (Kv.) (begge i Middelalderen alm. brugte norske 
Navne ; Mandsnavnet ikke forekommende paa Island). Nogle af 
de følgende Gaardnavne kunne vel komme af Elvenavnet Åsta 
(endnu bevaret som Navn paa en Elv i Østerdalen, der har sit 
Udløb i Glommen ved Aaset i Aamot, og i ældre Tid vist 
videre udbredt^). 

Astarud anføres RB. 300 i Aker. 

Aasterud i Bærum, St. (er gaaet ind under Haslum i 0. Bærum). 

Aasterud 49 Stange (Aastarud RB. 309). 

Aastebøl 17 Eidskogen (Astobøle RB. 461), udt. ashøl. 

Astastadir RB. 459 (Solør). [Jfr. NG. III 241.] 

Aasterud 92 Hole, 125 Norderhov, 119 Modum. 

Aasterudt, anført paa Eker 1578. 

Astosandr, Part af Sand i Hurum (anført RB. 247). 

Aasterud 69 Sandsvær, 95 Gjerpen (Astarud RB. 19). 

Aa.stestelen 21 Ulvik (maaske nyere Navn). 

AstriSr (Kv.). Har mærkværdigt nok, uagtet det var ganske 
almindelig brugt Kvindenavn, ikke, saavidt det kan sees, efter- 
ladt mere end et eneste, og det usikkert Spor blandt Landets 
Gaardnavne : 

Asterset 62 Bø Nordi. Navnet er lidet kjendt, da Gaarden har 
været øde og benyttet som Underbrug i over 200 Aar, og 
det har derfor været vanskeligt at faa Rede paa, hvorledes 
Navnet udtales i Bygden; at den ovenanførte Form er den 



Jfr. Thj. Videnskabsselsk. Skr. 1891, S. 234. 



20 Astric^^r — Atli. 

rette, bcistyrkes derved, at der 1610 skrives Astesett, 1614 
Astensett (i senere Tid liar været skrevet Aderset). 

Åsulfr (M.). Jeg ved lier kun et eneste tilnærmelsesvis sikkert 
Exempel at anføre; men nogle af de under Asa anførte Navne 
kunne nok høre hid. 

Aaserud 47 Nedre Eker (Aasulffrudt St., men allerede 1593 

Aaserad). 

ÅsviSr (M.) findes oftere i Sverige i Middelalderen (ogsaa i Jemt- 
land DN. XIV 200 fra 1513). Deraf vel: 

Aasvestad 155 Vang Hd. (Aasuidtstad Gap.; Aapuestadt 1578), udt. 

a svis st a. 

Atli (M.). En stor Del af de hermed sammensatte Navne have 
nu faaet Aspiration foran Vokalen og lyde Hatl- (Hasl-), i 
hvilket Tilfælde Adskillelse fra de med Trænavnet hasl sam- 
mensatte Navne i flere Tilfælde er vanskelig. I andre Til- 
fælde er At la- gaaet over til Aal- (hvor Adskillelse fra Sam- 
mensætninger med Ali og Ol^f bliver mulig gjennem Udtalen 
af Z i de Dele af Landet, der bruge den «tykke» Udtale af /). 
I atter andre Tilfælde lyde Navnene nu AU- eller Hall-. Blandt 
de følgende Navne er der muligt enkelte, hvis første Led er 
Aslaug, Asleif eller A sl ei f r. 

Aslerud 40 og 77 Trøgstad (ndtales begge hassleru). 

Haslerød 45, 3 Onsø (mulig fremkommet ved Opkaldelse). 

Haslerud 58 Hobøl (Aslarud RB. 125). 

Aaltomten 78 Vang Hd. (Aattletompten 1593), udt. al-. 

Aalstad 171 Vang^Hd. (Atlestade 1491, DN. V 687), udt. all-. 

Alset 40 Biri (Aslasetr 1451, DN. IX 296), udt. alset. 

Aalstad 28 Vardal (Aslestade 1454, DN. VIII 388), udt. allsta. 

Aalstad 94 Vardal (Kolls-Aalstad), udt. ligesaa. 

Haslerud 165 Gran, 194 Sigdal. 

Aslefet 41 Flesberg. 

Haslerud 82 Rollag. 

Haslestad 46 Hof Jb., 58 Vaale (AjSlestad 1593), 19 Stokke 

(i Aslastadom RB. 58, 186). 
Alset 68 Tinn (udt. dllset og tildels skr. Asleset). 
Åsland 79 Tinn (Atlæland 1511, DN. I 744). 
Aslestad 77 Fyresdal (Asleffstad 1612, mon af Asleif r?). 
Haslestad 6 ø'. Moland. 
Hai^lestad anføres 1630 i Holt. 
Aalgaard 16 Sogndal St., 7 Gjesdal, udt. all- (kunde ogsaa 

forklares af Ali eller Al 9 f, da her tykt I ei fmdes i 

Dialekten). 
Hatlestad 80 Skjold, udt. hdttlasta. 



Atli — Au6i. 21 

Atlofveit 7 Sjernero (Atlapueit 13i9, 1)N. VI 219 jlV. IV 275), 

lidt. hattJa-. 
Hatlotvoit 96 P\ise. 

llatlostad 82 Fano (Asligstad, Atlestad 1520). 
Hatlestad 72 Ævan^^er. 

HatlevoldPii 91,16 Hafslo (Atlavellir DN. I 335. 344). 
Hatlestad 49 Balestrand. 

HatlestM 50 I. Holmedal (Hattlestad 1608), udt. hdllsta. 
Hatleliden 5 Hornindal. Kunde godt komme af Trænavnet, saa 

meget mere som Hasselen efter Seliubeler, Virid. Norv. I 

510 f. voxer ualmindelig frodigt i Hornindalen, men for Afled- 

ning af Mandsnavnet taler, at Nabogaarden heder Grimsliden. 

Xavnet Hatleliden brnges forøvrigt ikke længere ; Gaarden 

kaldes Strand. 
Hatlestad 54 Norddalen (Hollestad 1603; Hattlestad 1616), udt. 

hdUjSta. 
Alset 49 Rissen (Oszeleszetther DN. X 792 ; Alsetther 1559), 

udt. allséten (med den her brugelige Tilføielse af Hankjøns- 

artikelen). 
Ualstad 49 Malvik (af Aslastadom AB. 31), udt hdljsta. 
Alstad 29 Aasen, udt. æUjStdn. 

Alstad 39 Bodø (Alstad 1520; Alttestad 1610), udt. allsta. 
Alstad, udtalt med tykt /, kommer af 01 vir, se dette. 

AiiSbj^rii (M.). 

Audenby 51 Vaaler Sol. (Odbjørnnby 1578, 1593, 1616), udt. 

a^i^nhl). 
Enkelte af de under Au5un opforte Gaardnavne kunde mulig 

høre hid. [Jfr. NG. IV, 1 212.] 

Au5geirr (M.) træffes kun en enkelt Gang i Norge (DN. XI 
.202, 1473, paa Follo). Se under AuSi og Au5ulfr. 

Au5gils (M.) forekommer i den senere Middelalder i Formerne 
Audgiuls (DN. XIII 125, 542; HB 475), Auduls (DN. IV 
438; RB. 215, 485) og Andels (DN. VI 651, X 151, XII 186). 
Se under Au 5 i og Au5ulfr. 

Au6grimr (M.), oftere brugt i Norge, i 16de Aarh. alm. skr. 
Udgrim (DN. IV 814, VI 830, VIII 835, XIII 725). 

Tdgrimsrud anføres 1616 som Ødegaard under Sukkestad 160 
0. Toten. 

Au6i (M.) var ret almindeligt i Norge i Middelalderen. Nedenfor 
er sammenstillet en Mængde Gaardnavne, som formelt meget 
vel kunne udledes af dette Mandsnavn, og som det ogsaa ellers 
kan være rimeligt at forklare af Mandsnavn. Allerede det 



22 Au6i. 

store Aiital gjør det dog lidet rimeligt, at de alle skrive sig 
fra dette Mandsnavn. Formodentlig ere adskillige al* dem i 
Virkeligheden sammensatte med andre, med Auc^- begyndende 
Personnavne (som Au5geirr, Autliulfr, AuSun eller det neden- 
for nævnte Au5r, der lindes brugt baade som Mands- og 
Kvindenavn). Enkelte af dem turde høre til Al vi r (Qlvir), 
da der synes at findes eet sikkert Exempel paa Overgang fra 
opr. Al vi sst a (^i r til nuv. Austad (se Qlvir). Endelig turde 
første Led i nogle Tilfælde være Adj. au()r (øde) og Benæv- 
nelsen have sin Grund i, at Gaarden en Tid som Underbrug 
havde ligget øde. [Jfr. NG. I 200.] Nogle af de nedenfor 
anførte Gaarde Austad skrives i Middelalderen Aucliigssta^ir, 
men det er neppe tilstedeligt deraf at slutte til, at der har 
været et Mandsnavn AuSigr, hvortil der ellers ikke findes 
det ringeste Spor. Formen er visselig ukorrekt og er at for- 
klare af den allerede i Middelalderen udbredte Tilbøielighed 
til at indskyde en k-Lyd foran s med flg. Konsonant, der har 
affødt f. Ex. Former som HopreksstaSir for Hoprusta5ir 
(jfr. Thj. Yidenskabsselskabs Skrifter for 1882 S. 19 not. 1). 
Au(^igssta(^ir antager jeg altsaa for at være forvansket Form 
enten for Aut^asta^ir eller for AuSulfsstabir, AuSgeirs- 
staSir, Au(^gilssta5ir (jfr. særlig det nedenanførte Gaard- 
navn fra Nannestad). Det er endelig at mærke, at c) i de 
herhen hørende Mandsnavne undertiden i Udtalen er gaaet 
over til g, tildels allerede i Middelalderen (jfr. Aut)un); der- 
med vil jeg dog ikke have paastaaet som sikkert, at alle de i 
det følgende opførte Navne, der begynde med Aug-, høre hid. 

Augeberg 102 Raade (Aughabergh RB. 486), udt. auhærr. [Jfr. 

NG. 1 334.] 
[i Augastadom RB. 217 under Askim. NG. 1 50.] 
Auerød 23 Vaaler Sm. (Audarud RB: 483), alm. i senere Tid 

skr. Augerød. 
Auerød 111 Vestby (Augharud RB. 127 og DN. II 301). 
Audarud i Kraakstad Sogn, anført RB. 116, 118, 244. 
Audigsstadir i Høland, anført 1356 (DN. II 271). 
Østanes 66 Fet har efter RB. 447 hedet Audstadanes (af Aa^r?). 
Austad 105 Ullensaker (Audiksstad RB. 294), udt. øssta. 
Austad 101 Nannestad (af Audigstadhom RB. 424, 425, af 

Audulsiadom RB. 219. Audestade 1479, DN. V 653). 
Austad 82 Romedal (a Audixstadom 1461, DN. V 604). 
Austad 147 Stange^. 



^ Her og i adskillig flere Tilfælde er dette Navn i den forrige trykte 
Matrikel ved en Misforstaaelse skr. Osntad. Den, der reviderede 



Auiii. 2o 

Ugcnid ()S Hof Sol. (Augliariul RI?. 455), iidl. med lang, liikL ii 

i Iste Stavolse. 
Austad 71 Hof Sol. (Audestada Hi}. lUKJ s.). 
[Au^aard I JO Lesje Udl. an (/(fl. Ikko sikkert, so N(i. IV, 1 25.] 
Audoled 37 Skiaaker, tidt. aua/v [\vA aC lili^ n.). [Usikkert, 

se XG. IV, 1 35.J 
Auset 6 0. Gausdal. [Jfr. NG. IV, 1 185]. 
Austad 83 0. Toten. 

Austad 26 Modum (Oudestadt St. Auestad 1520), udt. ø.ssfa. 
Audiiberg i Sandsvær, anfort RB. 3 og DN. XI 200, 201. Ill 

()98 (vel Part af Uer(j GX. 103, benævnt efter en Kier af 

Xavn Au(^i, men mulig af au5r, == Øde-Berg). 
Austad 20 Skoger (i Audighstadum RB. 97, i Audingstadum sm.st. 

95, i Audestadhum 1391, DX. III 370). 
i Audaberghum i Vassaas Sogn i Hof Jb., anført RB. 59 

(vel Part af Bei^g GX. 84. 85, jfr. Audaberg ovfr.). 
Auerød 108 Botne. 
Austad 75 Borre (i Audigsstadom RB. 70, i Audikstodum 

RB. 71). 
Auby 67 Tjølling (Audeby 1458 og 1460, DX. VIII 395, 396). 
Austein 5 Brunlanes. 

Auklev 122 Hedrum, alm. skr. UclMer, udt. au Me. 
Austad 59 Drangedal, 29 Slemdal, 81 Gjerpen (det sidste nu 

alm. skr. Augestad). 
i Audadalæ i Gjerpen, anført RB. 36. 
Ausel 57 Holt. 

Austad under Baas 66 Aamli. 
Austad 18 Mykland. 
Austad 13 Bvgland (Audestade 1559, DX. VH 836; Audestar 

PX. 24). 
Austad 46 Herred, 102 Flekkefjord. 
Auland 7 Flekkefjord (i senere Tid alm. skr. Ougeland, hvoraf 

i den forrige trykte Matrikel ved Misforstaaelse blev Auheland). 
Aueland 23 Lund (Oudeland St. St.). 
Auestad 62 Haa (Owdestad 1520), i senere Tid alm. skr. 

Øfvestad. 
Auestad 29 Gjesdal, alm. skr. Øfvestad^ Øvestad. 
Auestad 35 Høiland, alm. skr. Øyestad. 
Auestad 45 Etne (Ødestad 1563), udt. aiiasta. 
Austad 40 Haus (Oudestad 1620). 
Auganes 144 Ullensvang (Ødenes 1567), alm. skr. Gudenes^ 

Udenes. 



Navnene i denne Matrikel^ vidste, at On- i den da brugelige Skrive- 
maade tildels udtrykte langt, lukt o i Udtalen (Oudalen, Ous), og for- 
udsatte, at det samme var Tilfældet i Onstad, hvor Udtalen har aii\ 
han lededes derved videre til urigtig Derivation af 6 s s m. — Jeg an- 
fører dette, fordi af og til den falske Form Osstad gaar igjen endnu; 
man kan saaledes .se Sogneuavnet Aiistad i Sætersdalen skrevet 
saaledes. 



24 Auc^ii — A u(^ 111 fr. 



Augestad 41 Jondal fa Au?^asto(5um 1306. DN. II 70, BK. 82 a 

0. fl. St.), udt. auqasta. 
Auset, Ødegaard under Aa 80 Hevne (Ødesetter 1630). 
Anset 93 Rissen (Oudsett 1630). 
Auset 53 Hegre (Autsæter AB. 36). 
Austad 181 Inderøen (af Audigxstadom AB. 9). 

AuSkell (M.) forekommer (DN. X 252) i Begyndelsen af 16de 
Aarh. i Mandalsdalen, hvor det efter Aasen endnu bruges. 
Heraf vistnok: 

Øikelsrud 220 Ringsaker (Øckelsrud 1593), udt. øili,ersu. 

AuSr (M.) forekommer i et enkelt Exempel fra Norge (DN. V 
13) og i et enkelt fra Island (Har(^ar s., Isl. sogur II ^2, jfr. 
Landn. 62). I det norske Tilfælde bliver Nominativformens 
Eigtiglied dog noget tvivlsom derved, at Navnet i Genitiv sees 
at lyde A u c) n a r og Dativen A u (li n i ^ AuSr som Kvinde- 
navn er vistnok ogsaa kun i et enkelt Tilfælde paavisligt i 
Norge (Haakon Jarls Datter, Fornm. s. X 219, rigtignok kun 
nævnt i en Fortælling af mere end tvivlsomt historisk Værd 
og i en anden Recension af den skr. Ul)r). Se Au Si og 
Au5ulfr. 

Øsaaker M Tune (AuSzakr RB. 490). 

AuSulfr (M.). Jfr. Aue!» i, hvorunder flere Gaardnavne ere an- 
førte, der turde høre hid. De herefter følgende Navne kunde 
vistnok ogsaa tildels forklares af AuSgils eller af Au5geirr 
(se disse). 

Østvet 143 Kraakstad (Audhulsl)uæit 1361, DN. V 187), alm. 

skr. Ustvet. 
Audulsrud i Sørum, anført RB. 444. 
Ulstad 39 Lom (Audulfsstader 1358, DN. IH 252, jfr. V 172, II 

376, IX 230), udt. ulsta. 
Auesøen 8 Eide. alm. skr. Ousøen. 

Jeg anfører endvidere her følgende Stedsnavne, der ellers lige 
godt kunde forklares af Au 5 r og af andre med Au(!>- be- 
gyndende Mandsnavne, samt ogsaa mulig af Mandsnavnet 
Od dr (se det under dette anførte Exempel fra Brunlanes paa 
Overgang fra Oddsrud til Ausrød). 
Ausland 37 Søndeled, udt. øssiaipi. 
Ausland 35 Gjerstad, udt. ligesaa. 



' Disse kunne neppe forklares af en Nora. Aubun, dels fordi disse 
Bøiningsforiuer neppe ellers kunne paa vises af dette meget brugte Navn, 
dels fordi en Mand af Navn Au5un forekommer i det samme Brev, og 
Genitiven af dennes Navn lyder AuSunar. 



AiuVilfr — Anstmn^r. 25 



Aus) and 34 Halsaa, udt. imslann. 
Aiislnnd 67 Oislebo og Laudal. 

Aiisdal 21 Sirodalon (iVa 17de Aarli. af, incn ikke tidli<fere, til- 
dels skr. Osufdal, vistnok efter feilagtig Derivalion ai' Asulfr). 
Aiisvigen 30 Sogne. 

■ 
AuiSiiii (M.). Sammensætninger med dette Navn kunne forvexles 
med de med Auc^bjorn, Unass, Uni og Unnr (se disse), 
ligesom vistnok ogsaa flere af de under Ami opforte Navne, 
der i Nutidsform begynde med Aan-, kunne stamme fra 
Au(>un. Den nu i enkelte Dele af Landet, og, som det vil 
sees af de følgende Exempler, allerede i Middelalderen tildels 
brugte Form Augun er vistnok ikke noget eget Navn, men 
en Udtaleform af Audun. 

Onstad 9 Askim (a Aughunarstadum 1337, DN. V 100; i 
Augannasta5hom RB. 141), udt. onnsta. 

Onstad 78 Skiptvet, udt. ligesaa. 

Andhunarud i Rakkestad, anført RB. 161. 

Andenbøl 37 Kraakstad (Audunarbælæ 1374, DN. V 207; Auduna- 
bøle RB. 119, 120), udt. aiienbøl. 

Aannerud 43, 4 Sørum (maa være — Augunnarud 1363, DN. 
IV 338; Aulgunnerrud RB. 444). [Findes ikke anført i NG. IL] 

Audenhus 2 Faaberg, udt. ø^m- (ø^'fm-). [Jfr. NG. IV, 1 204.] 

Audenstad 130 Biri (Odenstadt 1578), udt. ligesaa. 

Augunset 32, 3 Hol (mulig af nyere Oprindelse). 

Aunevig 73 Lyngdal. 

[Anm. Af Au5un (Genitiv Auduns 1333, DN. II 171), som 
i 15de Aarh. findes skrevet Oden, Odin, forklares i Forfat- 
terens Haandskrift ogsaa følgende Navne : Onsaaker 106 
Vaaler Sml., udt. on7is- (RB. 484 Odensakr). Onsaker 201 
Gran (der ligger under en Aas, som heder Onsherget). «Efter 
Skriftformen kunde man med disse Navne sammenstille 
Unset 80 Biri, men her er Udtalen ofijfii-. Jfr. ogsaa Ons- 
gaard 72 Nes Hl. (Oudens- 1578, Øudens- St. St.), udtalt 
unnsica qWqv ømisha."» Derimod forklares i NG. I 372 Ons- 
aaker 106 Vaaler af 6c)insakr.] 

Aulir, se Qlvir. 

[Aurm65r kj endes kun i 

Ormstad 70 Ullensaker (i Aurmodzstadhom RB. 434). Jfr. NG. 
H 314.] 

Austma6r (M.). Forekommer et Par Gange i Norge (DN. II 
702, III 399, — begge Gange i den sydlige Del af Vestfold). 
Jfr. Yestma^r. 



2fi Austmac^r — Bag^i. 



Osiniindiies 34 Gloppen (Austmarssnes, Austmannanes BK. 15a, 
16a; Osmundenes 1563), udt. tissmanes ellor hussmanes. 

Åvaldr (M.) var almindeligt Mandsnavn i Middelalderen i den 
sydlige Del af Landet, især i Telemarken, og bruges endnu i 
Dele af Nedenes Amt. Heraf vel: 

Awaldzas i Eidanger, anført i RB. 23, 37. 

Avelsgaarden 63, 2 Faaberg (kan ikke være den i DX. II 652, 
VIII 401 omtalte Afliodzgardr i Faaberg, da denne sees at 
have ligget længere oppe og paa Dalens vestre Side). 

Aavelsgtiard 88 Hegre. 

Ofstad 84 Meldalen^af Awaldzstadom AB. 52. Øffaerstad OE.), 
udt. a ff'-. 

Af det sidste Tilfælde maa sluttes, at der kan være Mulighed 
for at forklare de følgende Gaardnavne af det samme Mands- 
navn : 

[i Ofstadum nu forsvunden Gaard i Ringebu (1333, DN. III 157. 
1342, DN. I 223). NG. IV, 1 157.] 

Ofstad 38 Børsen (Østade 1520. Ostedt 1559. Aagestad 1624, 
1626). 

Ofstad 18 Vikten (Opstad 1520, 1559. Vpstad 1590). Begge 
udt. a ff-. 

Aastmi 96 Børsen har tildels været skrevet Ofstad^ men 
urigtigt. 



B. 

Baggi (M.) tindes brugt som Mandsnavn i MA. 1 Sverige og paa 
norsk Grund af og til i Viken (RB. 539, DN. III 388. IV 
182). Det brugtes meget alm. som Tilnavn i Norge. De føl- 
gende Gaardnavne knnne forklares af Ordet i begge Anven- 
delser. 

Bagge-Raanaas 135 Eidsberg (hcegge- eller hage-). [Jfr. NG. I 

148.] 
Baggetorp 191 Eidsberg, udt. hcegge-. Skrives Båge- eller Bagge- 

lige fra Slutn. af 16de Aarh. ; ellers kunde man ogsaa tænke 

paa Sammensætning med Kvindenavnet Begga. 
Baggaarden 31,18 Kvikne og Baggepladsen 80,7 sammesteds 

ere sandsynlig Navne af nyere Oprindelse. 
Baggerud 17 Nordre Land (1592). 
Baggegaarden 44, 11 Aal. 

Baggerud 38,12 Sandsvær; udt. hægge- (jfr. Baggetorp ovfr.). 
Baggerød 28 Borre (Baggarudh RB. 194). 



Bag-i - Haldi. 2' 



l{aj>:^o^aar(leii 20 Jondal (1667). 

I5ai»i»oi(Mi 37 Melhus. 

Biuictuti 35 Vang V. skrives nok alm. lidc/f/rfioi, men udlales 
med enkelt // og lang Vokal i Iste Stavelse; det liorer folgelig 
ikke hid, men er vel at sammenstille med Bagavollr i 
Meldalen (nu JifNtf/aaroJcJ GN. 114-, udt. ba (/å-). Bygde- 
navnet B aga bu i Sparbuen (AB. 13, nu Jhibuci, der 
vel som nærmere Forudsætning har Udtalen hac/dbii) ^ 
Det tor derefter nok være tvivlsomt, om P. A. Munch har 
Ret i den Mening, hvortil han tilsidst kom ^, at den Gaard 
ved Konghelle, hvoretter bl. a. Fæstningen Bag a hus (Baahus) 
fik Navn, rettest skrives Ba ga r og ikke Bag a r. M Baahus 
i senere Tid har å, ikke a, i forste Stavelse, kunde efter 
den Analogi, de ovennævnte trondhjemske Navne give, an- 
tages at skyldes «Tiljevning», og ikke have sin Grund i, at 
Vokalen i Iste Stavelse i Bagar oprindelig har været lang. 
Der har forøvrigt ogsaa været en Gaard Bagar i Brunlanes 
(RB. 30). — Tilnavnet bag i (AB 9, DN. VI 63) tør derimod 
vel være at opfatte som ba gi af Adj. båg r. 

Baldi (M.) kan i Norge kun paavises som Navn paa en enkelt 
Mancl, en Osloborger, B. Ivarsson, der nævnes i Tiden 1347 — 
1377 (DN. IV 251,317. V 181. VIII 252, jfr. RB. 294). Det 
i Sverige og Danmark kjendte Ba Hi er derimod ikke paavist 
i Norge, men kunde efter enkelte af de følgende Stedsnavne 
formodes at have været brugt ogsaa hos os. Disse Stedsnavne 
ere forøvrigt vistnok tildels udgaaede fra andre Personnavne, 
som Baldre kr. Bal ti, Boll i (se disse); mærkes kan ogsaa, 
at bal li oftere findes brugt som Tilnavn i Norge. 

Ballerud 12 Bærum (Baldhærud 1348, DN. IV 264), udt. bdllem. 
Bålstad 42 Nes Hd. (Ballæstader 1346, DN. Ill 205), udt. 

bdllsta. 
Baliies 57 Hof Sol. (Baldanes, Ballanes RB. 455). [Jfr. NG. Ill 

273. Den af Forf. betvi viede Udtaleform bannes maa ifølge 

Dr. A. Larsen grunde sig paa en feilagtig Opfatning af 

Udtalen.] 
Ballestad 65 Gjerpen (Baldastada [Gen.] RB. 35), udt. bdllsta. 
Ballestad 37 Lvngdal. 

Bålstad 90 Tingvold (af Ballastadom AB. 69), udt. bdllsfa. 
Bålstad 19 Selbu, udt. ligesaa. 
Bålstad 117 Leksviken, udt. ligesaa. 
Bålstad 68 Lødingen (Boldestad ved 1520), udt. ligesaa. 



^ Jfr. ogsaa Baagaafjeldet 0. f. Møsvandet i Telemarken og Baagaarud, 

Plads i S. Land (begge anførte efter Karter). 
2 Se Langes Tidsskrift V, 50-64. (Saml. Afh. II 604 ff.), jfr. samme 

Tidsskr. III S. 291 fif. (Sml. Afh. I 565 fif.). 



28 Baldrekr — Bnn^rsi. 

lialdrekr (M.) kan ikke paavises bru^t som Mandsnavn, men synes 
at maatte ligge til Grund ialfald for flere af de flg. Stedsnavne, 
ligesom det ogsaa mulig kan være Iste Led i enkelte af de 
foran under Bal di anførte. [Jfr. NG. II 88.] 

Bals-Borge 105 Stokke (Part af en Gaard JBorgé), udt. halls- 
(kan selvfølgelig ikke være det i RB. 199 jfr. 283 og DN. 
XI 52 nævnte Barda-Borgar). 

Balsrød 109 Stokke, udt. halls- eller hælls-, 

Barsnes 3 Sogndal N. B. (Baldighsnes VL.), udt. has-. 

Bareksten 4 Kinn (af Baldrekstadum BK. 19 b). Navnet udtales 
nu hareJcsta og lyder i Dat. -rekstene; Bevidstheden om 
sidste Leds oprindelige Natur er altsaa tabt, og Navnet er 
gaaet over til et Hunkjønsord i Ental, — vel foranlediget 
ved, at Gaarden er Hovedgaarden paa en mindre 0. 

Bålstad 9 Buksnes (af Baldrekstadum AB. 96, jfr. 129 s.), udt. 
hdljljSta. 

Et Skjær, kaklet Baldrekskjær ved Talgo i Ryfylke kunde 
maaske ogsaa være kaklet efter en Mand af det her om- 
handlede Navn. 

Bal ti (M.) findes nogle Gange som Mandsnavn i Norge (DN. I 
100. II 205 0. fl. St.), men ogsaa som Tilnavn. Ogsaa kjendt 
som Mandsnavn fra Sverige. Se under Baldi. 

Balterød 16 Borge Sml., udt. hæltrø. 

Baltenid 22 Urskog (Baltarud RB. 452), udt. héUeru. 

Baltebøl 108 Aasnes (Baltabøle RB. 454), udt. h<$lte- [halthøl 

NG. III 288]. 
Beltenes 36,3 Haaland (i 17de Aarh. skr. Balte- og Bielte-) ; 

Navnet bruges ei længere, da Gaarden nu kaldes Ødegaarden ; 

om det hører hid, kan være tvivlsomt. 
Balteskaret 74 Ibbestad, udt. ha Uskåre. 
Baltestad 42 Hillesø (forekommer 1520), udt. hdUsta. Ved 

Gaarden et Fjeld Balten, der vel snarere har faaet sit Navn 

efter Gaarden eller efter den Mand, fra hvem Gaardnavnet 

skriver sig, end omvendt. 

Balvaldr (eller Bål-?) (M.) kan ikke paavises som Mandsnavn, men 
dets Tilværelse ligger forudsat i 

Baalsrud 2 Fering (Balualdzrud RB. 267), udt. halsu. Der er 
vel ingen Rimelighed her for at antage Iste Led for at være 
et Tilnavn. [Jfr. NG. II 423.] 

Bangsi (M.) har været brugt som Mandsnavn i Norge (RB. 370, 
DN. II 262; Bansason DN. IV. 365; Banse og Bangse DN. 
VI 255). Ordet bruges nu paa Island som Navn paa Bjørnen 
(se f. Ex. Arnason, Isl. {)j66s. ok æfintyri I 610), og har vel 



Rungsi — K:ir5r. 2«) 



været brugt saa ogsaa i Norge, som ældre Form af det nu 
brugelige «Bamse» (jfr. det endiiu sædvanlige «Bingsa» om Hun- 
bjørnen). Hertil kunde hentbres: 

Baiiisnid 180 Eidsberg (Bangsrudt St.; Rangnsrud 1570, DN. 
XII 840). 

Kaiigsberg 197 Ringsaker. 

Bamserud findes paa Karter SO. i Bruflat Sogn, Etnedalen. 

Ba)n/si()i(l 16 Klingen har sit Navn elter Elven Bogna, der 
kommer fra Bongsjøernc og gaar gjenneni Bangdalou 
Af denne Stamme, mulig den samme, som haves i Grænde- 
navnet Bagn i Valdres og i Gaardnavnet Bagne i Ulvik, 
kommer vel ogsaa Bangstad 61 Rindalen (Gaarden ligger 
ved en liden Bæk, der under sit korte Løb gjur en stor 
Beining). 

Baréi (M.) kj endes som Mandsnavn fra Sverige, Danmark og Is- 
land, men er neppe paavisligt i Norge ^ De følgende Gaard- 
navne synes at maatte forklares deraf; andre i Form nærstaaende 
Navne komme vel snarere af Borkr (se dette). [NG. Ill 866 
forklares ogsaa nedenstaaende Navn i Rendalen af Bgrkr]. 

Bålstad 14 Ytre Rendalen (Bålstad 1616), udt. hai-. 

Barstad 64 Sogndal St. (Rardestad 1520), udt. harsfa, alm. nu 
skr. Barrestad. 

i Bardaborgom i Stokke (RR. 199 jfr. 283 og DN. XI 52) hører 
maaske hid, men kan ogsaa meget vel være ■== Rår5ar- 
b r g u m. 

BaJherg 181 Faaberg, udt. hal-^ kommer utvivlsomt af bart) n.. 
Kant, Rand (se Thj. Videnskabsselsk. Skrifter 1891 S. 161). 
Heraf er vel ogsaa at forklare Barskaar 70 Mo T. (Rarde- 
skor 1510), udt. har-^ og BasJcaar 151 Kvinesdal (Rarskard 
St. St.), udt. hassJcår, — mulig ogsaa det dunkle Barshrind 
19 Aal (i Rardeskrindom ved 1520), udt. halsJcrtn. 

Bår6r (M.). Ved Navne, der kun kjendes i Skriftform fra 
Middelalderen, er dette Mandsnavn naturlig ikke til at skille 
fra Bar 5 i, men Præsumtionen maa være for det første som 
det langt almindeligere. Det bemærkes med Hensyn til enkelte 
af de nedenfor anførte Navne, at Genitivformen Bards findes 
i RB. 538 og (1431) i DN. IV 619. 

Baardarud, anført RR. 148 under Raastad Kirke, Trøgstad. 



1 



Bardhe fra Gudbrandsdalen i DN. XIII 7 i en sen Afskrift (1444) af 
et Brev fra 1329 er vel blot feilagtig Form af Bar5r. I DN. V 144 
(1346) nævnes en Kannik i Nidaros Barfta i Dativ; men det er sand- 
synlig Skrivfeil for Bar5e, da Manden udentvivl er den ofte 1320 — 
1349 forekommende nidarosiske Kannik Baard Einarsen (DN. V 70, 72. 
Il 186, 212, 242. V 167, 168. Il 251). 



,S0 V.Arhv — Bassi. 

Koslct 31 Askim (antagoli^^ =^ i Hardhoslotto RB. 143). 
Hardaiiiark, anfort KiJ. 504 under Rokke Kirke Sml. 
Hiialcriid 35 Nesodden (Bardarud RB. 138), udt. hahii. 
Bjirdarud i Aker, anfort 1279 i DN. II 19. 
liaalerud 134,4 Høland (mulig ikke gammelt her). [Jfr. NG. 

II 201.J 
Borud 66 Enebak (Bardarud 1489, Reg.). 
Hardarudh, anført i RB. 438 under Ullensaker Kirke. 
Baardset 263 Ringsaker, udt. hal-. 

Baarderud 33 Grue (vel = Bardarud RB. 456), udt. baidrii. 
? Bolstad 17 og 48 Aamot. 29 Rendalen. [Jfr. NG. III 344.] 
Baardseng 98 Faaberg, udt. hals-.' 
Baaleriid 29 Gran, udt. halru. 

Baalerud 56 Norderhov, udt. ligesaa (skrives Opsal). 
Baalcriid, Ødegaard under Enger 53 Modum, udt. ligesaa. 
Baalsrød 81 Brunlanes, udt. haisre. 
Baarset 54 Selbu (Borsetther 1559), udt. hai-. 
Efter de anførte Navne fra Askim og Enebak kunde man mulig 

ogsaa forklare de herefter følgende af Barter: 
Bostad 71, 19 S. Odalen, udt. ho^sta. [Forklares NG. III 186 af 

Bosasta5ir.] 
Borstad 33 Hollen (Burestad 1585, Bogstaff [!] 1593), udt. 

holsta. 
Borstad 26 Nissedal, udt. horsta (opg. baade med langt og kort o), 

alm. skr. Sorrestad. 
Borstad 121 Hevne (Borsta 1667), udt. ho^lsta. 
Bostad 12 Klæbu (skrevet ligedan i OE), udt. horsta. 
Bostad 25 Malvik (skrevet ligedan 1520), udt. ligesaa. 
Bostadhyllen 40, 3 Beitstaden. 
Ved nogle af de sidste Navne kunde dog vel tænkes, at de vare 

opstaaede ved Udtaleforandring af Bolstad (b6lsta5r), der 

jo hyppigt findes brugt som Gaardnavn ogsaa usammensat. 

Bårekr (M.) findes som Mandsnavn (EB. 519, fra Viken, Landn. 
280 not. 11, 284). Heraf: 

Baarsrud 44 Røken (Bareksrud RB. 264), udt. haisu. 
Bareksstadir anføres i BK. 50 a under Vangsnes Kirke i Sogn. 

Bassi (M.) var i den senere Middelalder temmelig alm. Navn 
baade i Norge og paa Island; det kjendes ogsaa fra Sverige 
og Danmark. 

Bassæteighen i Asker, RB. 112. 

Basserud 138 0. Eker (Bape- 1578). 

Bassarud anført under Hedenstad Kirke i Sandsvær i RB. 1 (mulig 

menes dermed den foregaaende Gd.). 
Baski 67 Vaale (Basteskie JNV. 85. Baskeskied 1593. Basische 

1605), udt. hassje, mulig = BassaskeiS. 
Bassebu 23 Eidanger (i Bassabodum NgL. IV 478). 



BuugeiiJr — Baujrr. ^ 31 

Kauiict'i^'^1* (Kv) forekommer af og til som Kvindenavn i Norge 
(et Par Gange i Kongesagaerne og senere nogle Gange fra 
(len nordlige Del af Vestlandet: EK. 13b, DN. III 132, XI 
228; ogsaa Boge i DN. IX 375 er vist dette Navn). Aasen 
anfører det fra nyere Tid som brugt paa Nordmør. Heraf 
turde være at adlede: 

Baugorod 129 Gjerpen (Bugerodt 1585), iidt. haurv. 

Haugerud 77 Hitterdal (Borod 1585. Bougerud 1593 1), udL. 
hau()eru. 

Disse Navnes Forklaring bliver dog noget tvivlsom derved, at der 
i flere Tilfælde findes Gaardnavne skrevne Baug a- i Kilder 
fra Middelalderen. 

Baiigaberg RB. 501, nu Boberg 2 Berg Sml., udt. hohæri'. 

Baugharud RB. 208, sands. = Baughurud smst. 204, er antage- 
lig => Fyldpaa 12 Sem, da denne Gaard siges tidligere at 
have hedet Bogerøcl. 

I disse Navne vilde det vel ikke være rimeligt at antage Bauga- 
for at være afslidt B^orm af Baageit^ar-; derimod kunde 
det tænkes muligt, at der af det efterfølgende Mandsnavn 
Baugr havde existeret en svag Form Baugi, hvoraf de 
kunde forklares. [Jfr. NG. I 215.] 

Baiigr (M.) kan neppe paavises brugt som Mandsnavn uden i et 
eneste Tilfælde, om en fra Norge kommen islandsk Land- 
namsmand (Landn. 282). Af dette synes efter ældre Skrift- 
former at komme: 

Bogstad 32 Ullensaker (i Baugstadom RB. 259, 427, 430, i 
Baukstadhum smst. 437, men i Bokstadom smst. 445), udt. 
hokhsta. 

Derimod skrives BoJcstad 26 Urskog Bukstader RB. 452 og 
Bufstad smst. 291 og skulde derefter ikke høre hid. [Jfr. NG. 
II 170 flg.] 

Ved Bogstad 13 Aker og 40 Breim, begge udt. hohJcsta^ har man 
ingen Veiledning i ældre Skriftformer. 

Ved disse, saavelsom ved adskillige andre i nuværende Udtale 
med Bbhks- begyndende Stedsnavne kan man ogsaa tænke 
paa Mandsnavnet Bog i (se dette), paa buk kr, brugt som 
Tilnavn og ved adskillige af dem tillige paa bu gr m., 
Bøining (særlig brugt i Betydningerne: «Vik» og «Elvebøining»). 
Desuden er der jo formelt en Mulighed for, at k-Lyden ikke 
tilhører den oprindelige Stamme, men senere er indskudt i 
Udtalen. 

Jfr. B g 5 v a r r. 



1 



Skrivemaaden Bodharud 1510, DN. X 248, maa jeg efter den nuværende 
Udtale antage for feilagtig. 



32 J^egi^a — Benedict. 



Be^ga (Kv.) findes som Kvindenavn i DN. I 51 og XII 86. Det 
har saadan Form, at det maa formodes at være opstaaet af en 
Kjæleform, og man tinder ogsaa virkelig en og samme Kvinde 
kaldet Bergljot og Begga (se DN. XII 86, 89, 1381 og 
1385); man behøver altsaa ikke at tænke paa Overførelse af 
det tydske Begga. Jfr. Baggi. Til Begga maa vel kunne 
henføres : 

Begby 1 Borge Sml. (Bekbø RB. 264 jfr. 781 ; Begbv 1472, DN. 

Il 659; Beggeby OC). 
Begg-evik 118 Ullensvang. 

Beini, Beinir (M.). Ikke sjeldent Navn i Norge og paa Island; 
i Norge stadigt i den første Form, paa Island stadigt i den 
sidste. Blandt de efterfølgende Stedsnavne findes der, som det 
vil sees, et, som udgaar fra Beinir. 

[Benavollen i Id (DN. IV 747, 1493) NG. I 213.] 

Beinerud 48 Biri (Beinerudh 1487, DN. XII 219^). 

Beinestad 67 Oddernes. 

Beiiiestveid 76 Øvrebø. 

Beinnes 31 Indviken (Beinanes 1340, DN. IX 136). 

Beset 22 Børsen, udt. med lang, lukt Vokal i Iste Stavelse. 
Hører vel hid, hvis Skrittformen Bensetther i NRJ. II 156 er 
rigtig; man kunde tænke paa Beni, der har været brugt som 
Kjæleform for Benedict (Haakon Haakons. Saga Kap. 33, 
DN. II 390, 445), men det maa erindres, at Børsens Dia- 
lekt har lukt e for Diftongen e i. 

Beiiigaarden 17 Flatanger (Bengardenn 1559). End videre kan 
her mærkes Stedsnavnet Beinesvand i Siredalen. 

Derimod er Benset 28 Akerø (udt. hcetm-) og Benherg 30 Lein- 
stranden (Bendaberg AB. 42, Bendebergh NRJ. II 177), udt. 
hé^nhørann, aabenbart af anden Oprindelse. Ved dem maa 
vel tænkes paa et Elvenavn Benda (endnu bevaret som Navn 
paa en Elv i Aalen). 

Benedict (M.) har efterladt sig endel Gaardnavne, der dog alle 
vist først ere opkomne langt ned i Middelalderen. Et enkelt 
af de følgende Navne synes at skrive sig fra Kjæleformen 
Ben ti (Bentason DN. II 214, 1343). Kvindenavnet Bene- 
dict a findes kun (DN. IV 364) baaret af en Nonne, der mulig, 
som det synes tildels at have været Skik, først har antaget 
dette Navn ved sin Indvielse, istedetfor det norske Navn, hun 
tidligere havde baaret. 



^ Mandsnavnet findes netop fra Biri et Par Gange i DN. (VII 346, VIII 
854; 1405, 1560). 



Beuedict — Berå. 33 



Hoiitelaldet 43.44 Hurclalen NG. 11 421. J 
Hontorud 35 Nes Hl. (1604). 
Heiuiiksby 122 Modum, iidt. hrrnnrshf/. 
Uenterod 11 13otne (Hendiktzrud ]\\]. 75, 7()), lult. hcenns-. 
Hentsrod 103 Sandeherred (Bendiktzrud RB. 195 o. fl. St., 

Benodictusrvd DN. IV 130), udt. ligosaa. 
Beiitsrod 54 Brunlanes (Benedictzrud RB. 196), udl. ligcsaa. 
Bentsrud 46 Hitterdal, udt. bæ'nnsfru. 

Berå (Kv.) findes ikke briigt som Kvindenavn uden i den ældste 
Tid (Yngliiigasaga; Skallagrims Hustru og hendes Sønnedatter). 
En Mængde Stedsnavne, der i Nutidsform begynde med Uer- 
(i enkelte Tilfælde gaaet over til Bar-), kunne formelt komme 
deraf, men den samme Form er ogsaa oftere udgaaet eller kan 
ialfald tænkes at være udgaaet fra forskjellige andre som Iste 
Sammensætningsled benyttede Ord: 

a. Appellativet berå (Hunbjørn). 

b. Elvenavnet Berå, der har været meget brugt i Landet. 
Det har paa enkelte Steder holdt sig til vor Tid (Beru i 
Eauland og i ændret Form Bunt i Rendalen, i Kvikne 
og i Singsaas; det ofte forekommende Berdal, i gammel 
Form Berudalr, og det deraf dannede sekundære Elve- 
navn Ber cl øla). 

c. Mandsnavnet Bergr (se dette), hvis Navnets andet Sam- 
mensætningsled begynder med s. 

d. Appellativet berg n. ; saaledes Berhy i Enningdalen, i 
Rakkestad og i Varteig (de to sidste skrevne Bergabør 
i RB. 159, 499 ; det første maaske noget tvivlsomt, da det 
vel i RB. 226, 227 skr. Berg-, men i RB. 396 og DN. II 
387, 388. lY 228 Ber-. Bær-). 

e. Appellativet birki n., afledet af Trænavnet bj^rk. Ial- 
fald er Berset i Øvre Rendalen = Birkisetr (AB. 104, 
DN. IX 424; endnu ud i 17de Aarh. skr. Bircke-, Berck-). 
Sædvanligt er ellers Birki- i Stedsnavne, forsaavidt det 
er blevet afslidt til 1 Stavelse, blevet til Bør-. 

Antagelig er det i de fleste Tilfælde Elvenavnet Berå, som lig- 
ger til Grund. Mod at antage Kvindenavnet som Iste Led 
overalt i Tilfælde, hvor det sproglig var muligt, advare lagt- 
tagelser, som at B e r u f j 9 r 5 r (nu Berefjord eller Ber f jord] kan 
paavises paa mindst 4 Steder i Norge (ved Flekkefjord, i Lind- 
aas, i Bjørnør og i Herø i Ndl.) og paa 2 Steder paa Island, 
ligesom Beruhvammr [BereJcvam) paa 3 Steder i Norge (i 
Jelse samt i Aurland og i Flaam i Sogn). Jeg nævner blot 

Rygh : Personnavne. 3 



o4 Bern — lieigr. 

enkelte Tilfælde, ved livilke det efter Omstændighederne kan 
være rimeligt at t;enke paa Kvindenavnet. 

Hære G7 Hobol (Berorud 1403, BN. V 305, jfr. RB. 124), alm. 
skr. BcPTø. 

Hæreviir 32 Stokke (Pari a f Var) og Baireljeld 58, 10 og 14 
sammesteds (Berofjall RB. 58). 

IJcrIaiid 23 Herlo (Berelandt ved 1520). 

Berbu 99 OrkedalenV 

Af de mange Tilfælde, hvori Ildledning af Elvenavnet maa ligge 
nærmest, iiagtet vedkommende Elv nu ikke længere bærer 
Navnet, fremhæver jeg Bæreherg 123 Gjerpen (Beroberg RB. 
39). Gaarden ligger ved en Bæk, der falder ud i Børsesjøen 
Har Bækken, som det efter Gaardens Navn er Grund til at 
forudsætte, engang bedet Berå, kunde Søen efter den være 
kaldet Berusjor og af dette Navn, i bestemt Form, i 
Tidens Løb være blevet Børsen ^ hvoraf igjen, naar Bevidst- 
heden om Navnets Oprindelse var tabt, det sammensatte Navn 
Børsesjøen kunde være dannet. 

Bergljot (Kv.). Der kan paavises nogle faa Gaardnavne, som 
sikkert eller sandsynligt forklares af dette Kvindenavn. Det 
tilsvarende Mandsnavn Bergljotr, der ikke var sjeldent 
nordenfjelds i Middelalderen (Haakon Hærdebreds Saga cap. 
11, AB. 17, DN. II 55, I 734, V 745, VIII 481) kan ikke 
bestemt paavises briigt til at danne Stedsnavne, men Dannelser 
deraf kunne nok tindes blandt Gaardnavne, hvor Forledets 
Udtale nu er hør- 

Børgerød 122 Vestby (Bærliotarud RB. 128, Bergljotrud DN. VI 

336), udt. hø r jer u. 
Borgerud 63 Norderhov, udt. ligesaa. 
Bærgliotarud anføres RB. 50 under Hedrum Kirke. 

Bergr (M.) var et meget brugt Mandsnavn baade i Norge og paa 
Island. Det er derfor rimeligt, at adskillige Gaardnavne maa 
være dannede deraf, men det falder meget ofte vanskeligt at 
udskille disse i deres nuværende Form fra Sammensætninger 
med Berå (se dette), med Mandsnavne, hvori Berg- er første 
Led, særlig Bergpérr, og med Appellativet berg n. Ogsaa 
Forvexling med Dannelser af Mandsnavnet Bir gir (By r gi r) 
sees at være mulig (se under dette). — Jeg anfører endel 
Navne, ved hvilke der ialfald er stærk Sandsynlighed for at 
an tåge Bergr for Iste Led. 



^ Flere Exempler paa saadanne Sønavne ville findes i Thj. Videnskabs- 
selsk. Skr. 1891 S. 213 f. 



IJorgr — Bersi. 35 

Bpri»:strom i- Aremark kunde det være ri?iieli«rt at forklare saa- 
Iciles, fordi det er Nabogaard til Aslakstrum, men hvis det 
er den Gaard, som nævnes 1400 i DN. III 404 med Navnet 
Bergastrom, og hvis denne Form er korrekt, maa det naturlig 
forklares af Appellativet berg. [Jfr. NG. I 179.] 

Hersii 14 Skiaaker, alm. skr. J3ersø (sidste Led kan være riu^ 
eller haug r). 

Uera^snid 172 og 211 Gran, begge udt. hærrsii. 

Kerg'srii(l 93, 3 S. Aurdal, udt. ligesaa. 

Berg'srii(l 159 Norderhov, udt. hærrsru. 

Hori»'sii-aaiMl 43 Aal, udt. hærrs-. 

Ber^*hsrii(lli anf. RB. 211 som liggende i Nykirke Sogn paa 
Modum. 

Bergstad 36 Stryn (i BærgstoSum BK. 10 b). 

Kergsyeinii (M.) kan paavises i et Par Stedsnavne: 

Borsumsrud 6 Aas (Bærghsuæinsrud RB. 134; Børsensrudt 1578), 
udt. hørrsøminsø. Navnets Form er maaske paavirket af, at 
der i samme Sogn fmdes en Gaard JSørsum (oprindelig 
Byrgish eimr), udt. hørrsømm. 

Bersvensnid 85 Vang Hd. (skal dog efter nogle Opgaver kaldes 
Bæ^rrsvæmiJgeru). [Jfr. NG. III 92.] 

Berg{)6iT (M.). Allerede i DN. er Berdor den sædvanlig 
brugte Form. Nogle med J5er- begyndende Navne kunne vist- 
nok høre Md (se det nedenfor anførte Berset i Surendalen), 
men medtages ikke her, da flere andre Forklaringer ere mulige, 
naar ikke nærmere Oplysninger haves (se Berå og Ber gr). 
[Jfr. Na. IV, 1 169.] 

Beise 66 Frogn (Bærdorsrud DN. IV 273, jfr. IV 321. V 108, 
515. VI ^81, RB. 138 o. fl. St., Berdolsrud DN. II 243, 
Bardorsrud DN. V 529), udt. hælse. 

Berdilsrud i Bærum, anf. i RB. 266 (hører vistnok hid, jfr. For- 
men Berdolsrud af det foregaaende Navn). [Jfr. NG. II 147.] 

Berset 69 Surendalen (Bergporssætr 1332, DN. IV 175; Berdoro- 
sætr 1345, DN. II 226 ^j; men allerede i AB. 68 Bersætr), 
udt. hcerr-. 

Bergulfr (M). 

Bergulfsgard, Bygaard i Skien, DN. I 724 (1501). 

Bersi, Bessi (M.) var meget alm. Mandsnavn i Norge, i den 
senere Middelalder mest brugt i den sidste Form. 



* Hvis denne Form er den rette, er Iste Led Kvindenavnet Berg 1)6 r a, 
der er vel kjendt fra Island, men ogsaa kan paavises i Norge (RB. 455, 
Solør). 



3G Pxrsi — Hildi. 

Bessober^ 66 Id (i Bæssabærghe RB. 546^ jfr. 507), alm. skr. 

JHHsehery. 
[Bisserød 36, 2 Skjeberg, uclt. Mserø og htsserø. NG. I 240.] 
[Bestum 5. 6 V. ' Aker (i Bestunum RB. 270), Afkortning af 

Bessatunir. NG. II 97.] 
Besserud i V. Aker (anføres som selvstændig Gaard endnu 1578; 

nu Plads under Vestre Holmen). 
Besstirud har efter RB. 243 og DN. III 415 været et ældre 

Navn paa Ketilsrad, nu Kikulsrud 15 Frogn. 
Besseby 209 Løiten (skrives saa ogsaa i 16de Aarh.), udt. væsshy 

(ændret ved Dissimilation). 
Besserud 178 Faaberg (Bæssærud, Bæssorud 1330, DN. V 77). 
Besserud 132 Sigdal. 

Besseberg 36 0. Eker (Bessaberg 1387, DN. V 245). 
Besjord 51 Fyresdal (fra 17de Aarh. af skr. Bestiord, vistnok 

feilagtigt). 
Bessastadir anføres AB. 35 i N. Stjørdalen, mulig = GN. 115 

Beitstad. 
Besse^aard anf. i Stjørdalen 1520, NRJ. II 189. 
Bessebostad 107 Trondenes (Bersabolstadr DN. VI 228, 229), i 

senere Tid ved Misforstaaelse skrevet JBestehostad. 
Besherg 116 Skjeberg (alm. skr. JBisseherg) hører vist ikke hid, 

da det i RB. 210 skrives Bezberg og i 1446 (DN. II 578) 

Bætzbergh. [Jfr. GN. I 249.] 

Berulfr (M.) ikke sjeldent Navn, dog ikke paavisligt før i 15de 
Aarh.; mulig blot en Form af Bergulfr (i DN. IX 334 kaldes 
i et Brev samme Kvinde dels Berulfsdatter, dels Bergufsdattej*. 
[Jfr. NG. I 284.] 

Belsby 35 Varteig (Belpby 1593, Berulsby 1604), udt. hæls-. 
Bergsvik 157 Lindaas (Berolswig NRJ. II 504), udt. hærrs-. 

?Bildi, Billi (M.). Det eneste Spor, jeg kjender til et norsk 
Mandsnavn af saadan eller lignende Form, er Bilasim i DN. 
YII 413 (1440, Undal). Derimod forekommer Bilde og Bille 
i Sverige og Bild i Danmark. Jeg anfører her, med stærk 
Tvivl, de følgende Stedsnavne, ved hvilke det synes at være 
rimeligt at tænke paa Oprindelse af Personnavn. De 3 sidst 
anførte af dem kunne nok tænkes at skrive sig fra det følgende 
Navn, ligesom der vel ogsaa ved dem kunde tænkes paa det som 
Tilnavn brugte bil dr, omendskjønt det vilde være paafaldende 
at finde 3 Gaardnavne i forskjellige Landsdele afledede af dette. 
Brugen af Bildr som Dvergenavn kan her ikke komme i Be- 
tragtning. [Jfr. NG. IV, 1 87.] 

Billarud i Rakkestad, anført i DN. XIII 26, IX 199, VIII 402 
(sees at have ligget ved Laaby i Degernes Sogn). 



Hilfli — Hirjrir. 37 

Hiltvctoii 108 Eidsberg. 

ItilliMMid 52, 13 Eidskogen. 

HilUM-iid 89 0. Toten, lult. bru.cru. 

Hillestoleii 47,4 Nes 111. 

Billobraateii 25,41 Gol. 

Hilstad 50 Mo TL, udt. hnista. 

Uilstad 13 Heskestad, udt. ligesaa. 

Hildstad 119 Sparbuen (i Bildistadom AB. 14), lulL. hnista. 

liileifr (M.) findes som Mandsnavn nogle Gange i Middelalderen 
(tidligst i latinsk Form Bilews, Bileiws, Bileiwns, Bilewarus 
121)8 i DN. IV 34, 39, 40, 41; se forøvrigt DN. III 297, 688 
og RB. 163; endnu 1519 forekommer Beleff i NBJ. II 480 i 
Ryfylke). Heraf er vel at forklare: 

Byleifsaas AB. 11 (Egge Sogn, Stod). Jeg finder det rimeligst 
at forklare dette Stedsnavn af det bevislig brugte Mandsnavn 
og ikke, som antydet af Bugge (Studier I 72), af det mythiske 
Byleiftr = Byleistr. Stedet bar, som det kan skjønnes 
af Omtalen i den Jordebog, hvorfra det kjendes, været en 
beboet Gaard (skjønt allerede dengang øde, og nu aldeles 
ukjendt). Et andet Spørgsmaal er det, om ikke Mandsnavnet 
er opstaaet af det mythiske Navn, ligesom Mandsnavnet 
Bileistr vel maa stamme fra Byleistr (Bilæstr findes i 
Stavanger i DN. IV 688 ; Bellest synes at have været et 
temmelig almindeligt Mandsnavn i den vestlige Del af Kri- 
stiansands Stift i 16de og Begyndelsen af 17de Aarhundrede, 
og det bruges efter Aasen endnu i Ryfylke). 

Af de ovenfor under B i 1 d i anførte Gaardnavne kunde nok en- 
kelte forklares af Bileifr. 

Birgir (Byrgir) (M.). Hertil kan ialfald med nogen Sandsynlig- 
hed henføres de følgende Navne. Det er dog at mærke, at der 
i nogle Tilfælde maatte kunne tænkes paa Appellativet byrg i 
n. (indelukket Sted). Flere af de nedenfor samlede Navne med 
Begyndelsesledet Bør- i nuværende Form maa kunne forklares 
af Bir gi r. 

Birghirsrud i Spydeberg, anført RB. 178 (er gaaet ind under 

Lovestad). 
Berg-sleand 48 Varteig (Birgisland RB. 500). 
Birgirsrud i Hobøl, anf. RB. 122 og i en sen Afskrift af et 

Brev fra 1400 DN. XIII 42 kaklet Berssrud. 
Børstad 4 Vang Hd. (a Byristadum 1349, DN. V 165), udt. 

hø Ist a. 
Bereslien 93 V. Gausdal, udt hé^rtslia. 
i Birgliisgardenum i Reidastodum 1398; DN. IV 500 (Del af 

Reistad i 0. Gausdal). 



38 P.irjiir — Bjartr. 



Birgisrud i lliirum, anlørt RD. 106, 281, 302; maa være det 

nuværende Børsayid (GN. 50), da dette 1578 skrives Bor- 

gisrudt.sandt. 
Hcr^-sland 52 Hjartdal (Bergisland 1585, Berseland 1593), udt. 

hrrirrslann. 
Brigsdal 20 Olden (Birgisdalr BK. 12 a og DN. IX 136). 
Med Veiledning i det sidste Navn, der godtgjør, at i Birgir 

(eller byrgi) Bir-, Byr- kan omsættes til Bri-, Jhij-^ maa 

det være muligt paa denne Maade at forklare ogsaa: 
IJryg^esaak 82 Hægebostad (Bryggesaa 1612), udt. hryjjesåk. 
Bri^sdal skal efter ældre Jordebøger (1667, 1715) have været 

ældre Navn paa GN. 53 Eid Nfj. (nu skrevet Rindal og 

kaldet Rindene). 
Breksillaii 59 Fosnes (Briigsellem 1559, Brigsillen 1590), udt. 

hré^JcJcsillan (alm. ganske urigtigt skr. JBriJcselien). Kunde 

have hedet Birgis hellur. 
Briksvær 1 Bodø (Breks- 1520), udt. MikJcs- {i fremkommet ved 

Dissimilation). 

Birningr (M.). Forekommer adskillige Gange som Mandsnavn, 
mest paa Voss (DN. I 307, 643. II 341, 416, 645. V 296); 
lindes ogsaa paa Island. Heraf kan forklares: 

Beiiningstad (skrevet saa allerede 1593) 227, 229 Løiten. 

[a Byimestadum i Skiaaker, DN. Ill 413, 1402. Usikkert, se 

NG. IV, 1 44 f. Jfr. her Side 44.] 
Bindiiigsdaleii 85, 5 Kviteseid, udt. hi^nnings-. 
Binningel)ø 32 Æ vanger (forudsætter en Genitivform Bi rn in ga-). 

Bjålfi (M.) er sjeldent Navn i Middelalderen, men forekommer 
dog baade i Norge og paa Island. Ved de følgende Stedsnavne 
komme ved Siden af det i Betragtning Elvenavnet Bjølva (endnu 
bevaret i Øistesø i Hardanger) ; et enkelt af dem kunde ogsaa 
forklares af Bjolfr (se dette). 

Bjølstad 22 Glemminge (Biøllestadt St.), udt. hjøl-. 
Bjølverud 16 Lesje, udt. hjølrå. 

JBjøleriid 90 Modum (Bielffwerud 1478, DN. III 671 ; Bielgerud i 
16de Aarh.). 

Bjarnhildr (Kv.) fundet som Kvindenavn en eneste Gang (Biann- 
illa *BB. 150, Kodenes). Heraf: 

i Biæiinildaby, anf. i RB. 145 under Trøgstad Kirke. 

Bjarni, se Bj^rn. 

Bjartr (M.) var i den senere Middelalder et ikke usædvanligt 
Mandsnavn paa Østsiden af Kristianiafj orden (stadigt skr. Biert, 
Biært) ; Bjert forekommer som Navn i denne Egn endnu ved 



J^jaitr - Bjoir. ^^ 

1600, jtr. den hos Aasen anforte, cndnii i Romsdals Fogderi 
bru<>te svage Form Bjdrtc, Hjerte. 

Hjersnid 21- Kraakstad (Hiærlznid \\\\. 118, l^oV iidL. hjrrns-. 

Bjartiilfr (M.). Til dette forøvrigt nkjendte Mandsnavn eller et 
andet med Bjart- begyndende ukjendt Navn maa lienføi'es: 

Hjartun^stad, anfort 1669 som Ødegaard under Haug i Nes Ild. 
Hjertniigstad 124 Romedal, udt. hjcéltomista. 

Bjeriiiod (Bjarmod, Bermod) (M.) forekommer ikke sjelden som 
Mandsnavn i Lister og Mandal Amt og Stavanger Amt i den 
seneste Middelalder (DN. IV 582, VI 713, 719. VII 684. XI 
157. XII 245. XIII 753; endnu 1519 findes Biermo i Ry- 
fylke, XEJ. Jl 365). Ellers kjender jeg det ikke uden fra 
Jemtland 1351 (BiærmoSr, DN. III 227). Bjermimd, som 
Aasen anf. fra Lyngdal, og som han udleder enten af opr. 
Bjorfpnund eller Bjarnmund (jfr. Biornmund hos Lundgren), 
maa være et nærbeslægtet Navn, hvorfor det ogsaa vil sees i 
det nedenanførte Stedsnavn at have afløst Bjerniod (jfr. Her- 
mundr, der vil vise sig i enkelte Tilfælde paa samme Maade 
at have afløst He r mo 5 r). 

Bjermundshaveii 69 Halsaa (Biergemoes- 1668, Biermoes- 1723). 

Bjolfr (M.) findes som Mandsnavn DN. XIII 23 (fra Evje i 
Formen Biulfr) og i Ldn. 249 (en fra Norge kommen Land- 
namsmand). Jfr, Bjålfi. 

Biofsrud anføres RB. 484 under Vaaler Kirke Sml. 

Bjølstad 181 Vaage (a Biolfsstadum 1343, DN. Ill 187; i Biol- 

stadhum 1449, DN. III 585; ellers skrevet Bioli-, Byoli-, 

Bvola-, se DN. III 390, 394. IX 240. III 680), udt. hjolsta. 

[Jfr. NG. IV, 1 84 f.] 
Belsrud 152 Ringebu (Biølsrud 1668, 1723 og endnu alm. skr. 

Bjølsrud), udt. hæls-. 

Bjorr (M.) findes af og til i det sydøstlige Norge i den senere 
Middelalder (DN. II 725, V 656, 683. VII 443. X 82. XIII 
807). Dog komme vist langt fra alle de flg. Navne deraf. 
Flere af dem have vist oprindelig lydt Bjgrku- og ere sam- 
mensatte med det før i Norge meget udbredte Elvenavn Bjarka 
(sikre Exempler derpaa ville findes anførte nedenfor); andre 
kunne stamme fra et ligeledes før almindeligt Elvenavn Bjéra 
eller fra Appellativet bj6rr, Bæver, der ogsaa findes brugt 
som Tilnavn. Ogsaa af Bjyrgulfr [jfr. Bj gru Ifr], der ikke 



40 



Bj(>rr — nju^^r. 



ellers kan paavises sikkert i Stedsnavne, kunne maaske enkelte 
af dem komme. 

Hjørsriid 141 Stange (Biørs- 1616), udt. hjølsu. 

15j Orstad 188 Faaborg (Biørstadt 1520), udt. hjørsta. 

Bjørsvik 56 Hcsanger (Bierris- 1563, Berridtz- 1620, — Former, 

der mulig have sit Udspring af, at Iste Led har havt 2 

Stavelser), udt. hjørs-. 
Kjørsæter 74 Jølster (Biør- 1563). 
Biørstad nævnes 1606 i Ørsten, Sdm. 
Jijorstad 26 Norddalen (af Biorastadom AB. 81 ; synes efter 

Stedforholdene ikke rimelig at kunne udledes af Elvenavn). 
Bjørshol 68 Kvernes (skrives saa 1559), udt. hjøsol. 
Bjørsviken 11,2 Bjørnør. 
Bjørset 14,3 og 152,7 Meldalen (vistnok Dele af en og samme 

Gaard), udt. ftjør-. 
Bjørset 48 Hølandet Guid. (Bulsetther 1559, Bøuillsett 1590), 

udt. hjør-. 
Bjørstad 165 Værdalen (Biørestad NRJ. II 203; Biørstad 1559), 

udt. hjør-. 
Bjørsvik 14 Nordfolden, udt. hjørs-. 
Af Elvenavnet Bjarka er sikkert at forklare Bjørset 126 Leks- 

viken (Bjarkosætr AB. 64) og sandsynlig Bjørset 23 Bolsø 

(af Biorksætre AB. 78, antagelig Feil eller afslidt Form for 

Biorko-). 

Bjugr (M.) forekommer i den senere Middelalder ofte som Mands- 
navn i Telemarken og Sætersdalen, tildels i Formen Bjufr 
(Bjuf) og Bju, og bruges endnu i Formen Bjug i den sidst- 
nævnte Egn. Ved de følgende Navnes Forklaring kommer det 
i Betragtning, at Bjug eller Bjug a maa have været brugt 
som Elvenavn (Bjuaaen i Vaaler Sol. og Bjugnes i Avaldsnes, 
liggende ved Udløbet af et lidet Yasdrag, der gaar i flere 
Krumninger). Desuden kunne enkelte Navne kanske ogsaa af 
andre Grunde betragtes som usikre. 

Bystad 98 Ringebu (Bystad OC; Bygstad 1668; Biugstad 1723), 
udt. hy sta, tildels nu skrevet Bygstad. Vel tvivlsomt. 

Bjugstad 48 Vardal (Biugstad 1604), udt. hjiihhsta. 

Bygstad 123 I. Holmedal (i Biughstodum BK. 26 b), udt. hyggsta; 
alm. nu skr. Bøgstad. 

Bigset 52 Ulstein (Byxsætr AB. 82), udt. hygg-. 

Bøgset 35 Buviken (Bygsætr AB. 57), udt. høkJc-. 

Bøgset 23 Snaasen (Bøksetther NRJ. II 220), udt. hø'7cJc-. 

Bøgset 144 Namdalseidet (Bicksette 1520), udt. høTcJc-. 

Den hyppige Sammensætning med setr og med intet andet 
Efterled i det nordlige Norge er vistnok skikket til at vække 
Tvivl, om der ikke her i Iste Led er at søge et Appellativ, 
som der efter dets Betydning kunde være særlig Anledning 



I)j6rr — Hjorn. 4.[ 

til at bringe i Forbindelse med setr. .]o^ l<aii imidlertid 
ikke paavise noj^et saadant Ord (jeg Iror ikke, at dot kan 
være bygg n., der efter Formen ligger nær). 

IJjorii og- Hjiiriii (M.). Disse to Navne, af hvilke det første hørte 
til de i Middelakiereii hyppigst briigte, og det sidste var meget 
ahiiindeligt, kunne ikke adskilles fra hinanden, naar de staa 
som Iste Led i Stedsnavne, selv om man har disse i middel- 
aldersk Skriftform, da r i Genitivsendelsen -ar i Bjarnar- i 
denne meget ofte er forsvundet foran efterfølgende Konsonant. 
Bjarnar- eller Bjarna- i Stedsnavne .l3^der i Nåtidsform i 
Regelen Bjørn-, Bjønn-\ kun i enkelte Tilfælde findes Udtalen 
Bjænn-. Begynder 2det Led med en Vokal eller med h, er 
Bjarnar- gjerne nu gaaet over i\\ Bjørner- (Bjønner-). Blandt 
de Stedsnavne, som efter sin nuværende Form nærmest synes 
at have et af disse Mandsnavne til Iste Led, kan der vistnok 
være enkelte, som i Virkeligheden ere sammensatte med et 
Personnavn, dannet af bjorn ved Sammensætning, særlig 
BJ9rnuifr (se dette). I mange Tilfælde er det umuligt at 
sige, om et med Bjørn- begyndende Stedsnavn er at forklare 
af Mandsnavnene eller af Dyrenavnet (der desuden ogsaa, om 
end sjelden, findes brugt som Fjeldnavn). [Jfr. NG. II Q2. II 
119. II 423.] Af denne Grund er i den følgende Række ikke 
medtaget Navne som Bjørnaasen, Bjørnehæk, Bjørndalen, Bjørn- 
hen, Bjørnøen, uagtet nok i enkelte Tilfælde ogsaa disse kunne 
have sin Oprindelse fra Personnavnet; omvendt kunne naturlig 
enkelte af de opførte Navne være sammensatte med Dyre- 
navnet. I enkelte Tilfælde kan nok et Elvenavn ligge til 
Grund. Elve af Navnet Bjønna findes endnu i Gausdal og i 
Telemarken (Bielv til Kvenna), og Bjørnaaen, Bjørneraaen 
hede flere Elve i den nordlige Del af Landet. Det bemærkes, 
at Genitivformen Bjørns- kan paavises saa tidligt som 1330, 
DN. IV 170. 

Bjørnestad 152 Trøgstad (a Biænnæstadnm 1368, DN. IV 362; 

i Biernastadum 1369, DN. IV 371; i Biænnastadhom RB. 

147), udt. hjø^nnsta eller hjø^nne-. 
Bjørnestad 26 Askim (a Biænnæstodum 1336, DN. I 190; Bien- 

stad RB. 256), udt. ligesaa. 
Bjørnestad nævnt 17 23 som Ødegaard under Søndre Mørk 48 

Spydeberg. 
Bjørnestad 65. 121 Rakkestad (i Biærnastadhom RB. 158, jfr. 

160, 505; a Bernestadhom 1370, DN. IX 170), udt. hjønesta 

[og hjønmsta NG. I 108]. 



42 ''Jq'"'!- 

l?joriiol)y 117 Rakkestad (i Biarnabo RB. 117). 

Hjoriieslad 84 Kidsberg (Biørnnosladt St.). 

Hjoriieriid 98 Eidsberg (Biærnarud RB. 168, 169). 

lijoniestad 196 Eidsberg (a Biærnastadhom RB. 170; a Berne- 

stodom 1339, DN. I 206; a Biønncstadum 1380, DN. 

Ifl 327). 
lyøriiestad 61,2 Rodenes. 
Hjoniestad 2 Id (Biarnæstadba, Gen., 1344, DX. IV 228; 

i iJiernæstodurn RB. 506). 
Bjørnestad 39 Skjeberg (Biærnæstadha, Gen., 1344, DN. IV 229; 

i Biernæstodum RB. 508, 512). 
i Biarnarvagh RB. 192, i Biærnavagbenom 1349, DN. XI 42 

(Ullerø Sogn i Skjeberg). 
Bjørnestad 47 Tane (i Biernastadom RB. 490, 497). 
Bjørnland 52 Tune (Biærnaland RB. 500). 
Bjornerod 15 Glemminge (Biennarud RB. 273). 
Bjørnevaagen 31 Glemminge, udt. hjø^nnevauen. 
Bjørnerød 55 Vaaler Sml. (Biennarudh RB. 258; Biærnarudh 

RB. 483). 
Bjørnestad nævnes 1723 som Plads under Tveiter 81 Vaaler Sml. 
Bjærnastadh i Hobol, anf. RB. 254, sammesteds 123 skr. i 

Biarnastadum. 
Bjørnestad 87 Aas (i Biarnastadom RB. 135). 
Biønnerødt i Frogn, anf. i St. 
Bjørnegaard 51 Bærum. 

Bjørnebraate 44 Høland (i Biærnabrota RB. 449). 
Bjørnholt 100 Fet (Biærnarholt, Biærnaholt RB. 404, 405). 
Bjørnholt 89 Skedsmo. 
Bjørnholt 54 Nittedalen (Biærnaholt, Biornholt, Biærnholt RB. 

410, 412, 413). 
Bjørnsrud 89 Eidsvold. [Jfr. NG. II 378.] 
Bjørnset 221 Eidsvold. 

Bjørnstad 10 Fering (i Biærnastadhom RB. 432). 
Bjørnsrud 493 Ringsaker (neppe ret gammelt Navn). 
Bjørnstad 79 Nes Hdm. (a Biærnæstaudum 1340, DN. XI 30). 
Bjørnerud 245 Vang Hd. (1616). 

Bjørnstad 172 Løiten. [«Sikkert Opkaldelsesnavn» NG. III 116.] 
Bjørnstad 30 Romedal (kaldes 1723 Moen og har maaske forst 

senere ved Opkaldelse faaet det nuværende Navn). [Jfr. NG. 

III 131.] 
Bjørnstad 126 Romedal. 
Bjørnerud 145 Romedal. 
Bjørnstad 55 Stange (a Biærnærstadum 1316, DN. III 106; a 

Biernastadum 1340, DN. XIII 12). 
Bjørnstad 19 N. Odalen (i Biarnastadhom RB. 464, 465; til 

Biærnastadha 1406, DN. V 317). 
Bjørnstad 49, 26 N. Odalen. 
Bjørnstad 23 Eidskogen. 

Bjørnstad 16 Brandval (i Biærnastadum RB. 459). 
Bjørnset 80 Aasnes. 



Hi«)rn- 43 

Kjoriioby 90 Aasnes (i Hiærnaby RU. 457), udl. paa Stedet 

hjøtm-, mon v[\vi livud dor or opgivet, i Nabosognet Vaalor 

hjff)}n-. 
HJoriistad 3 Aaniot. 
i Hiærnærbæ i Bøverdalen paa Lom, anf. DN. I 3 i- 1, jfr. I 274, 

111 003. 
Kjoriistad 8 Vaage (Biernestadher 1446, DN. X 142). 
[i Byeniiestadoin i Ringebu 1402, DN. III 413. NG. IV, 1 158 f.] 
IJjoriistad 145 Oier. 

IJiernastader i Faaberg, anfort 1442, DN. I 567. 
Hjonistad 1 Biri (Bicrnestadha AB. 103). 

Bjonisveen 64, 3 Biri. 77 Vardal (sandsynlig dog nyere Navne). 
Hjonistad 111 0. Toten. 
IJjornorud 107 V. Toten. 

Bjonierud anf. 1667 som Ødegaard under Gamme 181 Gran. 
Bjørnstad 2 Hole (a Biernæstadhom 1356, DN. IV 301; a 

Biærnistadhom 1436, DN. IX 281). 
Bjornstad 27 Norderhov (a Biarnastadom 1337, DN. VI 174). 
Bjornerud, gaaet ind under Halsteinrud 58 Norderhov. 
Bjoriieriid 139, 2 Norderhov. 
Bjørnerud 71,14 Sigdal; 155 Sigdal. 
i Biernastaduin paa Modum, anf. RB. 263. 
Bjørnsrud 48 Nore (1626). 

Bjørnebu 15 Nottero (i Biærnabudum RB. 206). 
Bjørnevaag 39 Tjomø (i Biarneruaghenom RB. 193). 
Bjørntvet 46 Eidanger (Biarnapweit RB. 23). 
Biarnarud, anf. RB. 23 under Eidanger Kirke. 
Bjørntvet 21 Solum (Biarnal)weit RB. 18, 19, jfr. DN. I 355, 

X 76). 
Bjørnstad 21,75 Solum (mulig af nyere Oprindelse). 
Bjørnerud 40, 4 Tinn. 
Bjørnerud 62 Fyresdal (nævnt i St.). 
Bjørnestad 84 Fyresdal. 
Bjørnebu 6 Barbu. 
Bjørnetraa 42 Fjære. 
Biørntuedt anføres 1611 i Bygland. 
Bjørneraa 18 Valle, udt hjønnarå. 
Bjørnestad 78 Oddernes. 
Bjørnestøl 45 og 55 Oislebø. 
Bjørnestad 113 Vanse, 66 Herred. 
Bjørnevaag 102 Herred. 
Bjørnestad 84 Lyngdal. 
Bjørnstøl 20 Hægebostad, udt. hjcenn-. 
Bjørnestad 28 Siredalen. 

Bjørnemoen 10 Heskestad (1616), udt. hjcédna-. 
Bjørnebøle 104 Kvinnherred (1610). 
Bjørnevik 3 Finnaas. 
Bjørneviken 59, 2 Stord. 
Bjørnestad 17 Alversund. 
Bjørnevøld 34 Lindaas (1520). 



44 ^jorii — I' lakk r. 



Bjoriietuii 70. 76 Hafslo, 39 Leikanger. 

Bjørnestad 9 Hyllestad. 

Hjoriisæter 81 Kinn (Biarnarsætr BK. 20 a). 

Hjørneset 86 Volden. 

Hjøriievik 58 Ørskog. 

Hjønivik 43 Kvernes, udt. hjæ^miviJcann. 

Hjornevik 120 Kvernes, ndt. hjcBnnaviJga. 

Bjørnlijell 34 Sundalen (af Biarnahiella AB. 72, 73), udt. 

hjt^niljlen. Mulig at henføre til Dyrenavnet. 
IJjørnstad 65 Bindalen. 
IJjørnevaag 37 Fillan. 
Bjørnstad 94 Rissen. 
Bjøriieraas 31 Stadsbygden (af Biarnarase AB. 63), udt. hjynjier-. 

Forekommer her ved Siden af ^^«/^««^(se Mandsnavnet Haf r). 
Bjørnstad 22 Malvik (af Biernastadom AB. 31, 32). 
Bjørngaard 86 Hegre (af Biarnagarde AB. 37). 
Bjørnbuan 81 Leksviken. 
Bjørnlms 117 Sparbuen. 
Bjørn vik 47 Leka, udt. hjy^ffjfiviÅja. 
Bjørnbak 63 Skjerstad (Navn fra nyere Tid?). 
Bjørnsvik 6 Sørfolden (1610). 
Bjørnseand 13 Borge Ndl. (1610). 
Det i 1402 (DN. HI 413, jfr. HI 767) nævnte Bynnestader i 

Skiaaker kommer vel af et afbj^rn dannet Elvenavn Bi rna 

(jfr. Bygdenavnet Bindalen i Nordland, opr. Birnudalr). 

[Jfr Side 38.] 

Bj^nmlfr (M.) kjendes som Mandsnavn i Norge i Fortiden (Landn. 
31, DN. III 254, IV 788); findes oftere i Bohuslen i Skatte- 
mandtal fra Tiden ved 1520 og anføres hos Aasen som sjelden 
brugt i nyere Tid. Jfr. Bjorn. 

Bjørnestad 58 Vestby (i Biornulfstadom RB. 130; i Biennulf- 

stadum 1398, DN. IV 507). 
Bjønningstad 159 Ullensaker (i Biærnulfsstodum DN. IV 409, 

jfr. m 371, 448. V 65, 348, 350. RB. 259, 291). 
Bjørnstad 22 Røken (i Biarnulfstadum RB. 108). 
Bjørnstad 46 Hurum (i Bennulfstadum RB. 107). 
Biønnestad eller Biønnumstad nævnes 1668 som Ødegaard 

under Søndre Lunden 28 Gjerstad. 

[Bj^rulfr. Mandsnavnet Bjørulv findes anført fra Follo ved 
1740 og er maaske en senere Udtaleform af Bjgrgulfr. 

Bjøruld-Øde^aarden 20 Glemminge (Biøruldz- 1667, Biørulds- 
1723). NG. I 306.] 

Blakkr, Blakki (M.). Adskillige Stedsnavne synes alene at kunne 
forklares af et af disse Ord, brugt enten som Mandsnavn eller 
som Tilnavn til en Mand. Det eneste Exempel, jeg har kunnet 



Blakkr — Bl f gr. 40 

fiude paa IWug som Maiidsiiavii, er Blakkr skald i Koii<^ Sverres 
Tid (vel en Islænding); som Tilnavn forekommer det oftere, 
men de følgende Stedsnavne ere for talrige til, at der kan være 
llimelighed for at forklare en større Del af dem af Tilnavn. 

Blakkestad 5 Tune (i Blakkastadum KB. 500). 

Klakkariid anfores RB. 179 under Heii Kirke i Spydeberg. 

Blakkestad 61 Asker (Blakkustac)ir Forum. s. IX" 17, 899 jlr. 
RB. 301, DN. I 245, V 324), udt. hiakJcsta. Den bekjendte 
Hevding blandt Baglerne og Ribbungerne i Begyndelsen af 
13de Aarli. Gudolf af Blakkestad, som var fra denne Gaard, 
kaldes undertiden med Tilnavnet blakkr (Fornm. s. IX 294, 
312); men dette maa han have faaet efter Gaarden, ligesom 
man senere (1408, DN. V 325) finder on paa det samme 
Blakkestad boende Mand kaldet Ulfr blakkr. Gaardnavnet 
maa være meget ældre og kan ikke, som Munch (N. F. II. 
III 646 n. 1) mener, være opstaaet af, at Gudolf bar dette 
Tilnavn ; snarere kunde med K. Rygh (Norske og islandske 
Tilnavne S. 6) antages, at Tilnavnet var nedarvet i Gudolfs 
Æt og langt tilbage i Tiden havde givet Anledning til Gaard- 
navnet; men denne Antagelse er ikke nødvendig til dettes 
. Forklaring og bliver betænkelig derved, at BlaJcJiestad fmdes 
saa ofte som Gaardnavn i forskjellige Dele af Landet. 

Blakkestad 124 Høland, udt. bidJcksta. 

Blakstad 173 Gran. 

Blakstveit 18 Aadalen, udt. hlaJcJcsveit. 

Blakkestad 42 Gol (af Blakkastadom AB. 107), 

Blakkestad 17 Rollag, udt. Uakksta. 

Blakstad 14 Froland (Blagestadt 1610). 

Blakstad 8 Y. Holmedal. 

Blaksæter 54 Indviken (Blaksætr BK. 14 a, b) (Jfr. Blaksæter- 
roa 30 Vardal). 

Blakstad 44 Sokkelven. 

Blakstad 45 Øre (Blakstadir AB. 70). 

Blakstad 199 Meldalen. 

Blakstad 101,1 N. Stjørdalen (af Blakstadom AB. 35). 

Tvivlsomme ere maaske de flg. Navne, ved hvilke der nok kan 
tænkes paa Forklaring af Adjektivet blakkr. 

Blakk-Holo 159 Ringsaker (Part af Holo; for Afledning af 
Mandsnavn kunde tale, at den anden Part har Navnet Nar- 
Holo, der vistnok er at forklare af Mandsnavn, se Narfi). 

Blakrusten 109 Faaberg; kaldes nu blot Bitssta. 

Blakli 83 Strinden (Blackelidt 1559), udt. hlalcMla. 

Bligr (M.) har jeg ikke fundet som Mandsnavn i Norge; derimod 
har det oftere været brugt som Tilnavn. Der er adskillige 
Stedsnavne, som formelt kunde forklares af Bligr (BUkdrud, 
BUkset, Blikstad eller Blekstad), men disse kunne komme dels 
af Tilnavnet, dels af andre Stammer, som af blik n. (hvoraf 



4f) Bligr — Bondi. 

det oftere forekommende Gaardnavn Bl i kar maa være Flertal, 
med den i Stedsnavne sædvanlige Overgang af Intetkjønsord 
til Hiinkjøn, naar de faa FlertaLsform), eller ogsaa af Blika 
eller Bleika som Elvenavn. Det første af disse kan endnu 
paavises [JUelm i Tryssil); det sidstes Brag som Elvenavn er 
ialfald sandsynlig. [Jfr. NG. I 381. II 193. II 290.] 

Blæini^r (vel rigtigere Form end Blæiiigr) (M.) kj endes som norsk 
Mandsnavn fra en islandsk Landnamsmands Fadersnavn (Balki 
BlæJngsson Landn. 159. Navnet forekommer desuden i Våpnf. 
saga). Heraf er antagelig at forklare: 

Bleiigslien 20 Overhallen (Blengsliidt 1590), iidt. llcengs-, 

Boddi, se Buddi. 

Bolli (M.) var ikke ualmindeligt som Mandsnavn paa Island i 
den ældste Tid; i Norge har jeg kun fundet et Exempel: 
Bollasynir paa Haalogaland, 1239 (Fornm. s. IX 471). Det er 
vel oprindelig Kjæleform (af Bo5varr?). Det kan tildels i 
Sammensætning faa ens Nåtidsform med Baldi, Baldrekr, 
Bal ti (se disse). I enkelte Tilfælde kunne Sammensætninger 
dermed ogsaa være udsatte for Forvexling med saadanne med 
bgllr m. og med bolli m. Jfr. Thjemske Videnskabsselsk. 
Skrifter 1891 S. 163 f. 

Bollerød 88 Id, udt. hø Uere. 

Bollerud 133 Nes R., udt. holleru. 

BoIIenid 32 Biri, udt. halleru. 

Bolstad 48 0. Slidre (Boldestadt 1578), udt. hø^Usta. 

Bollerud 119 0. Eker (Ballerudh ved 1520), udt. hølleru. 

Bollarud i Borre, anf. RB. 69 (nu gaaet ind under GN. 2 Aas- 

gaarden). 
Bollerød 116 Sem (Bollerrudt St.), udt. hallerø. 
Bollestad 8 Gjesdal, udt. haddlesta. 
Bollieii 171 Kvernes. 
Bålstad 19 Selbu (Ballestadt 1590), udt. ha lista. Meget 

tvivlsomt. 
Bollgaarden 250. 256 Værdalen (i Bollagardh AB. 7 s.), udt. 

hallgalen, alm. skr. JBalqaard. 
Balhali 271 Værdalen (af Bollahallom AB. 18; opr. Part af den 

nærliggende Gaard HaUan), udt. hdUhall. 
Ballien 42 Overhallen (Boldeliidt Gap.), udt. hdUlia, alm. skr. 

Barlien. 
Ballset 86 Melø, udt. hdljset. Tvivlsomt. 
Af bolli m. er vel at udlede Bollevaag 59 Øksnes, jfr. Navne 

paa Viker som Ausa (Øsen), Koksa (Skaalen). 



Bondi — Rorgny. 4Y 

[Boiidi (M.). Maiidsnavnet liondc kan at" JNlatr. sees eiulim at 
være bni^t i Dovre; anføres i Aasens Navnebog ogsaa fra Nede- 
nes og Nordland. Det kan neppe paavises i Norge i Middel- 
alderen, men var da alm. i Sverige og Danmark (Lundgien S. 
38. 0. Nielsen S. 15). 

Koiulogaardeii 8, 2 Dovre, iidt. hyndefialen.] 

Wov^iiVY (M.). Dette Navn kan i Sammensætninger forvexles 
med Borghildr, med Bår(>r, med borg f., og, hvor Udtalen 
nu er lør- og ingen veiledende Oplysninger haves, med for- 
skjellige andre Forled. Til Borg arr maa med Sikkerhed eller 
nogenlunde Sandsynlighed følgende Gaardnavne kunne henføres : 

Borrestad 43 Tune (Borghastader RB. 490, 515), udt. børrsta. 
Borstad 34 Urskog (i Borghalzstadum 1389, DN. IV 428), udt. 

harrsta, alm. skr. Børrestad. 
Borgersrud 30 Høland, udt. hørresru. 

Borstad 68 Eidsvold (i Borghastadhum RB. 429), udt. larrsta. 
Borgharsrud, anført RB. 421 under Nannestad Kirke, 
Borstad 13 S. Odalen (i Borghalstadum RB. 470, jfr. DN. IV 

415, V 344, 387, 388), udt. børrsta, alm. skr. Borrestad 

eller Børrestad. 
Baarstad 5 Vaage (Borrestad 1520, Borgestadt 1578), udt. barr- 

sta [bårsta NG. IV, 1 69]. 
Baardslieii 62 V. Gausdal (Berger^S Liedt St.), udt. balslia. 
Baarset 93 Bolsø, udt. bakset. 
Baarset 21 Halse, udt. barset. 
Baardseng 98 Faaberg (hvis det er ret gl. Navn). 
Jfr. om Borgestad i Gjerpen under FoldeiSr. 

Borghildr (Kv.). Hertil sikkert kun at henføre: 

Borghillarud, anf. RB. 485 under Svindal Kirke (Vaaler, Sml). 

Borgny (Kv.). Navnet kun fundet 1 Gang i Middelalderen, men 
har vist været oftere brugt (flndes oftere i Skattemandtal fra 
16de Aarh. og bruges endnu efter Aasen vesten- og norden- 
fjelds). De efterfølgende Navne forklares vist rimeligere heraf 
end af det bekjendte Stedsnavn Borgund (Borgund ar-); kun 
med Hensyn til de to Navne i Ryfylke kan der maaske i denne 
Henseende være Tvi vi. 

Baarnaas 138 Norderhov, udt. barnas. 

Borgeiivik 6 Nerstrand (Barne-, Borende- 1520, Borne- 1563), 

udt. baren- eller barne- 
Borgenvik 10, 2 Bokn, udt barne-. 
Baarnøen 11 Bjarkø, udt. ba møta. 



48 l'0«i — liotti. 

I56si kan i Norge og paa Island alene paavises som Tilnavn 
(bortseet fra Forekomsten i Æventyrsagaen om Herraud og 
Bose); i Sverige og Danmark findes det oftere brugt. [«Formen 
i de fleste norske Stedsnavne forudsætter aabent o, kun JJoserud 
i Sandsvær har lukt o» NG. I 29. Jfr. NG. III 186, IV 208.] 
Heraf vel: 

Boserud 22 Sandsvær (Bosarud 1400 og 1481, DN. III 408 og 
XI 211; Booserud 1530, DN. XI 626), udt. hoseru. 

Ogsaa de følgende Navne synes at maatte komme af et Person- 
navn (om Forklaring af bass m. synes ikke at kunne være 
Tale), men i dem har man aaben Udtale af o. 

Baaseriid 209 Rakkestad. 

Baastad 47 Asker (Baaf^e- St. ; Bope- OG.), udt. ha sta. 

Baaserud 96 Gjerpen (Bosærudh 1445, DN. I 574, 575). 

Baaseland 35 Holt (Baape- 1593). 

Baaseland 39 Froland (ligesaa). 

Baaseland 74 Øvrebø. 

Boperriidt er i St. ogsaa anført i Borre ; Udtalen ubekjendt, da 
Gaarden ei lænsere findes. 



'&' 



Botliildr var almindeligt Kvindenavn i Middelalderen; i hedensk 
Tid kun fundet om en Trælkvinde i Gisle Surssøns Saga. 

Botildurud, anf. RB. 499 under Varteig Kirke. 
Bylterod 105 Vestby (Botildarud RB. 130; skrives Bylte- allerede 
ved 1600). 

Botolfr (M.) forekommer som Navn paa en Trønder i Haakon d. 
godes Tid (hans Saga i Heimskr. cap. 19), senere alm. Navn. 

Bottelsrud 64 Vinger, udt. med Omsætning af Konsonanterne 

høltersu. 
Bottilsrud 82 Grue. 
Buttingsrud 15 Aadalen (findes ogsaa skr., men ikke nu udtalt 

Buttilsrud). 
Bottelvik findes opført som Ødegaard ved Fætten 21 Hevne; i 

Matr. af 1723 anføres her en Gd. Buttelsøen, som længe 

havde været øde, og paa et Kart er i Nærheden fundet et 

Fjeld Buttelsbugknubben. 

Botti, Butti (M.) findes begge som Mandsnavn i Sverige, men maa 
efter de følgende Gaardnavne antages at have været brugte 
ogsaa i Norge. Hos os ere de vel oprindelig Kjæleformer af 
Bétolfr. 

Butterud 157, 2 Løiten (mon Navn af nyere Oprindelse?). [Jfr. 

NG. ni 116.] 
Botterud 24 Øier (Butte- 1578), udt. hattru. 



Botti — Brand r. 49 



Bottenid 12G Oier, udt. ligesaa, i senere Tid ieilagligl skr. 

Fottcnid. 
l{iitt(MMi(l 61 Bærum (Ikittærud 1348, DN. IV 264, jfr. 1115. 114). 
Hiittekverii 200 Vang Hd., udt. hiCttkvænn. 
15iitt('berg 29 Vaaler Sol., udt. hufthcé)'. 
KiittiMlal 129 Lier (i Buttadalum RB. 95). 
l{iitt(M-0(l 63 Hedrum (Buttarud RB. 50). 
Buttedalen 88 Y. Holmedal, udt. huttdalcn. 
«utli 20 Aafjorden (Butteli 1664); kaldes nu blot W a. 

[Braudi (M.). Af dette Mandsnavn kan forklares: 

Braiiderud anført OE. 6 under Nesodden, NG. II 94. 
Braiidenid 4 Skedsmo (BrandaruQ RB. 415). NG. II 265. 
Brandcrud 145 Nes R. NG. II 353.] 

Brandr (M.) var et meget brugt Mandsnavn i Norge og paa Is- 
land og har holdt sig til ned imod Nutiden (nævnt fra Bohus- 
len 1520, fra Sandeherred 1604, hos Aasen fra Stavanger Amt 
1745). Af de følgende Navne kunne vist nogle komme af 
Br a n du 1 fr (se dette); forøvrigt er der vist i en stor Del Til- 
fælde Grund til at tænke paa brandr i Betydning: Brænding, 
og at forklare Navnet som betegnende et Sted, der var ryddet 
ved Brænding af Skoven (jfr. Navne som Sve, Svidning, Brenna). 
Saaledes ere vist, i Begelen ialfald, de Navne at opfatte, der 
ere sammensatte med Brand- uden Genitivsmærket s [Brandval, 
Bra7iderud, Brandbu, Brandhaugen osv.^), skjønt jeg ikke tør 
benegte Muligheden af, at enkelte af dem kunde skrive sig fra 
Mandsnavnet Brån di [se dette], der kan paavises i et enkelt 
Exempel paa Island i 10de Aarh. (Landn. 268, 269). [Jfr. NG. 
IV, 1 125]. [Om en mulig Kjæleform Brangi se NG. II 191.] 

Brandsrud 53 Eidsberg (Brandsrud 1379, DN. V 228, jfr. V 357, 
380, 577, 601. Il 601. VI 351). 

Brandsrud 194 Eidsberg (Brandsrud 1408, DN. VII 351). 

Braiidstorp 8 Skjeberg (Bransporp 1344, DN. 229, jfr. RB. 
509, 511). 

Brandstad anf. 1723 som Ødegaard under Vestland 71 Vaa- 
ler Sml. 

Brandstad 107 Vestby (i Branzstadhum 1347, DN. III 207 jfr. 
in 281, I 534, Vm 339. 341, Kl 563, IX 263, RB. 128). 

Brandstad anf. 1723 som Ødegaard under Melleby 45 Hobol. 

Brandzgardr, Bygaard i Oslo, DN. 11 25 (1289). 

Brandstorp 194 Nes R. 



^ Det kan ogsaa raærkcs, at Branden nu nordenfjelds er et ikke sjeldent 
Navn paa smaa Gaarde og Pladser. 

Rygh: Personnavne. » 



50 Braudr — Brattr. 

Hnindsrud 119 Løiten (Brandesrud HC). 

lirandsiies 57 Lille Elvedalen. [Forkl. i NG. III 387 af Fælles- 

ordet brand r, se NG. Indl. 45.] 
Bniiidsar 54 Skiaaker (a Branzarfe 1326, DN. II 136 jfr. 

\\\ 137). 
Kraiidstiul 66 N. Fron. [Jfr. NG. IV, 1 106.] 
Braiidslien 19 0. Gausdal (i Branzlidænne 1357, DN. I 277, jfr. 

I 650). Findes ved Siden af Halvardslien og Otterslien. 
Brandsrud 42 Sigdal. 
Brandsgaard 35, 2 Nore. 
Brandsrud 11 Lardal (Brandzrud 1439, DN. VIII 332 jfr. I 451. 

VIII 291, 453. RB. 3 s.). 
Brandsiies 101,1 S. Undal. 
Brandstveit 68 Ullensvang (skr. Brands- 1603, men stadigt senere 

Brams-; efter Opgivende udtalt branns-). 
Brandset 85 Vossestranden. 
Braiidsdal 67 Gulen. 

Brandsøen 18 Kinn (Branzøy BK. 20 a. 32 b). 
Braiidsæter 156 Kvernes (bruges ikke nu; Gaarden kaldes 

Eidet). 
Brandstad 10 Øksendalen. 
Brandsvik 17 Tusteren. 
Brandsøen 69 Bjørnør. 
Brandseggen 139,8 Strinden. 
Brandsaasen 53 Horg. 
Brandsegg 8 Skei (Brandzegh AB. 12). 
Brandsaas 7 Egge, 103 Beitstaden. 
Brandsviken 26 Vega (kaldes blot vi'Jga). 
Brandsholmen 63 Buksnes. 

Brandulfr (M.) forekommer som Mandsnavn i Norge (DN. I 239, 
712); i islandsk Eorm Br^ndolfr (Landn. 311). En enkelt 
Gang findes Brandalfr (DN. 1358), der mulig ikke er noget 
forskjelligt Navn. Jfr. Brån dr. 

Brandulfsrud i Eidsberg, anf. i DN. I 474 og RB. 167 s. ; kan 
paa Grund af de i det nævnte Diplom indeholdte Oplysninger 
om Beliggenheden ikke være nogen af de 2 Gaarde af Navn 
Brandsrud, som nu findes i Eidsberg Herred, men maa være 
en nu indgaaet Gaard. [Jfr. NG. I 161.] 

Brandstad 66 Ringebu ([i Brandulfsstadum Brev fra 1327, be- 
varet i Afskrift fra 1438, hos Schøning, NG. IV, 1 144.] i 
BrandulstoSum 1378, DN. V 227, jfr. H 622). 

Brattr (M.) var almindelig brugt som Mandsnavn i Norge i 
Middelalderen og forekommer paa Island saa tidlig som i 10de 
Aarh. (Landn. 301) ; det har været brugt langt ned mod vor 
Tid (anføres efter gamle Lister fra Stavanger og Telemarken 
af Aasen). I Sammensætninger gaar det foran s tildels over 



Brattr — Brigit. 51 

til lirtdd-. Yanskelij^t at adskille fra Adj. bratt r i Sainmen- 
sætninger; af dette er i Regelen, om ikke altid, at forklare 
Navnet Bratset, Braset, der er liyppigt især nordentjelds (op- 
rindelig altsaa l3^dende Brattasetr, som en enkelt af disse 
Gaarde, Bratset 110 Rennebu, virkelig skrives AB. 50,51). 
Ogsaa ved Navnet Bratshcrg (63 Gjerpen, 119 Strinden, 97 
Hegre, endvidere i ældre Kilder i Gildeskaal) kan der være 
Grand til at tro, at det har Hensyn til Beliggenhed paa eller 
ved brat Fjeld, skjønt det tør være vanskeligt nok at sige, 
hvorledes man sproglig kan faa denne Betydning ud af Sammen- 
sætningen. Et Fjeld eller en Fjeldvæg kaldet Br at trinn? 

Bratzgardr, Bygaard i Oslo. DN. II 199 (1340). 

Bratzrud i Nes R., anført RB. 240 (sees at have ligget ved Eie). 

Bratstad 28. 5 Norderhov, udt. hrassfa. 

Bratstad 98' Lier (i Bratstadum 1383, DN. VI 354), udt. ligesaa. 

BraziHieit i Valle, anf. 1450, DN. IV 673 

Bråstad 21 N. Undal (Bradstad 1594), udt, hrdssta. 

Bråstad 110 Vanse, udt. bra sta. 

Bråstad 39 Vestnes, udt. hrdssta. 

Brakstad 67 Aasen (af Bratstadha AB. 29 s., jfr. DN. H 667, XI 
236), udt. hrdhh. 

Brakstad 42 Fosnes (Brattestad 1520, Brastadt 1590), udt. 
ligesaa. 

Bråstad 83 Tjotta (Bråstad 1610, Bradstatt 1614), udt. hrcista, 
alm. skr. Braltstad. 

Bradztun og Brazfioll anføres AB. 97 i Lofoten (det sidste be- 
tegnet som liggende i Buksnes Sogn). 

Naar -tt- i saadanne Navne er gaaet over til -hh-, kunne de for- 
vexles med Navne, der oprindelig hake lydt Braka-, hvilke 
mulig ere at forklare af Elvenavn, Herhen høre vistnok 
Brakestad 35 Ævanger, Brakstad 6 Alversund (Barckstad, 
Brackestade ved 1520), Brakstad 222 Inderoen (Brakastadir 
AB. 5, 6), mulig ogsaa Brekstad 67 Ørlandet (Brakestedh 
NRJ. II 44) og Brakstad 2 Tingvold (Breckstad OE.). 

Med Brakset 17 Hadsel hænger det anderledes sammen. Gaarden 
kaldes i en Jordebog fra 1614 Sæter (Setter), og eiedes da 
af en Oluf Brag; efter denne Mands Tilnavn har den altsaa 
faaet sit nuværende Navn, der udtales brakset. 

Brij^ic^a, Brigit (Kv.). Med dette først i kristelig Tid indkomne 
Kvindenavn kunne naturlig alene forholdsvis unge Gaardnavne 
være dannede. Heraf forklarer jeg: 

Brødhol 58 Vinger (Brydebøll, Brøde- 1557), udt. brøbhøl. 
Brøderud 58 Brandval (Brigdharud RB. 460; Bryderud 1578); 
kaldes nu blot Bud. 



52 Broddr — Bruun. 

Broddr (M.) er kun i et enkelt Tilfælde truffet som Mandsnavn 
i Norge (Brodd Jonsen, Præst i Skjold i Ryfylke 1449, DN. 
IV 669), men maa have været adskillig brugt, da det fandtes 
endnu i nyere Tid i Indherred (urigtigt skr. Braad: Aasen har 
det fra Værdalen og i Schønings Reise anføres det fra Stjør- 
dalen). Broddi lindes oftere paa Island, og begge Former an- 
føres fra Sverige. Adskillige Stedsnavne, der i Nutidsform have 
Bros-, Brots-, udt. med aaben Vokal, ere vel at forklare af 
brot n. i Betydning af «Jordfald», «Brink» osv. (f. Ex. 
By^otshaug i Herlø og Brossliaug i Fering). 

Braastad 148 Ringebu (Brødstad 1520; Brodstadt 1578), adt. 
hrassta. 

Braastad 78 Vardal (Brodsztada, Gen., 1365, DN. VII 304; a 
Brozstodum 1371, DN. Ill 288, jfr. IV 400. II 612, 615), 
udt. ligesaa. 

Braastad 45 Jevnaker (Brodtstadt 1520; Brødstadt 1578), udt. 
hrø^ssta. 

Braastad 43 Øiestad (Braadstad 1610), udt. hva sta. 

Braastad 11 Fjære (Braadstadt 1610), udt. ligesaa. 

De to sidste Navne ere maaske tvivlsomme. 

Brosshaug 15 Fering? [Sandsynlig af brot, NG. II 424.] 

I Hyllestad i Ytre Sogn (GN. 102) findes der et Braastad, som 
i BK. 52 b skr. i Brastadi (sic) og udtales med den eien- 
dommelige sognske Lyd af å {ad) i Iste Stavelse; af dette 
Navn ved jeg forovrigt ikke at give nogen tilfredsstillende 
Forklaring. 

Brimn, Brimi (M.). Det første Navn kan paavises et Par 
Gange fra Norge (Præsten Andres Biunsson i Fortællingen om 
Vendernes Angreb paa Konghelle i 1135 og Bron i DN. III 
145, 1330, hvilket sidste Navn dog mulig, som bemærket i 
DN., kan være feilskrevet for Bryniulfr (jfr. DN. V 129). Som 
Tilnavn findes det oftere. Briini findes oftere i den ældste 
Tid paa Island (Landn. 70, 145, 201; Ljosv. 156). Begge 
Navne kj endes fra Sverige, Brun fra Danmark. Afdeefterflg. 
Navne er det alene det fra Søkkelven, som der synes at være 
særlig Grund til at henføre til B r li n i. Ved flere af dem ligger 
det nær at formode, at Nutidsformen Bruns- kunde være en 
tidlig indtraadt forkortet Form af Bry njolfs-; man finder dette 
Mandsnavn ski*. Brunnolfr (Flatøb. I 255) og i latinsk Form Brun- 
ulfus (DN. I 56). Ogsaa paa Brynhildr kan man nok tildels 
tænke ved de flg. Navne. — I enkelte Tilfælde kommer Bruns- 
vel af br unn r m. (Kilde- Brønd), saaledes i det paa flere 
Steder forekommende Brunsvik og i Brunsland 91 Lindaas 



Brunn — Bnisi. 53 



(ogsaa. urigtigt, skr. Brnntland), og mulig ogsaa i et og andet 
af de følgende Gaardnavne : 

Uniiisnes 199, 13 Eidsberg, udt. hro^ns-. 

Hninsriid RB. 162, 17-i (nu Ødegaard under Kartnes i Rakkestad). 
Hruiisby 7 Varteig (i Brundzbo RB. 499), udt. hninns-. 
lirunstad 47 Romedal (Brunstad, Brunnstad 1593), udt. bronnsta. 
[Briiiishageii 8,4 Dovre. NG. IV, 1 3.] 
Bruiisberi? 93, 1 0. Toten, udt. hronnshdér. 
Briinsvellir eller -v^llr, gammel Gaard i Haug Sogn paa Ringe- 
rike (DN. IV 183, III 702, VIII 433), antagelig nu gaaet ind 

under Bølgen 106 Norderhov. 
Brunsvold 89 Nes Hl. (1578), udt. bru nm-. 
Broiistad 105 Sandsvær (af Brunstadom RB. 1; DN. V. 234. I 

383. VII 447), udt. brømi-. 
Brunstad 9 Stokke, udt. bronnsta. 
Brunsberg nævnes 1343 (DN. VI 187) paa Voss (ikke som 

Gaard). 
Brunstad 32 Sokkelven (af Brunastadom AB. 80), udt. brunn-. 
Bromstad 13 Strinden (Brunstad Gap., 1559 og oftere). 
Bromset 26 Malvik (Brommesetter NRJ. H 182). 
Brunstad 26 Stod (Brune- Gap., Brun- 1559), udt. bronnsta 

eller brommsta. 
Brønstad 55 Snaasen (Brunstadt 1550, DN. X 796; Brandstad 

1520, NRJ. II 219), udt. brø'nn-. 
Et andet Brønstad, 61 Bindalen, maa komme af den forbi- 

lobende Elv Brand a 's Navn og altsaa oprindelig have lydt 

B r n d u s t a (^ i r. 

Briisi (M.) findes ikke ret ofte som Mandsnavn i gammel Tid i 
Norge (negle Gange i Kongesagaerne ; ellers fra ældre Tid kun 
bemærket i AB. 62); det skal efter Aasen endnu bruges i 
Søndfjord. Som Tilnavn findes det oftere. I Sammensætninger 
er det meget vanskeligt at adskille fra Plantenavnet Bruse 
(juniperus), der vel maa være et gammelt Ord, skjønt det ikke 
kan paavises i Oldnorsk, og som ligeledes [ifølge Aasen] bar 
lukt ti i Iste Stavelse [medens det efter Ross skal udtales med 
aabent u]. Det kan ogsaa hænde, at man kan være i Tvivl, 
om et Stedsnavn er sammensat med dette Mandsnavn eller 
med br li f. (Bro). 

Brøsholen 151 Trøgstad (i Brusæhole RB. 146), udt. brø^ssolen. 

Kan efter Betydningen maaske snarest forudsættes at komme 

af Plantenavnet. 
Bruserud anføres 1723 som Plads under 209 Dal i Eidsberg. 
Brusevold 37 Varteig (i Brusauollum RB. 499, 500), udt. 

hnisevæll. 
Bruserud 86, 7 Høland. 
Brustad 92 Nes R. (i Brustadom RB. 475), udt. brussta. 



54 Brusi — Biii. 

«rustad 17 Ilurdalen, udt. ligesaa.^ [Jfr. NG. II 417.] 

Hnisenul 132 Sande Jb. (liru.serudh 1453, DN. V 565), udt. 
hrifse-. 

Bruserod 92 Borre, udt. ligesaa. 

IJruserod 80 Sem (Brusarud RB. 61), udt. ligesaa.^ 

IJruserød 38, 5 Bø TL, udt. ligesaa. 

Brusegiiard 77 Sogndal NB., udt. hriisagdr. 

Brusdal 45 Skodje. 

Brustad 8 Ytterøen (af Brustadom AB. 25), udt. hritssta. 

Til Plantenavnet ere vel snarest at henføre Navne som Ijrusemyr 
(48,12 Skjeberg), BruseclohJcen (24,4 Aal), Bruseli (10 Fro- 
land), JBf^useland (69 Lyngdal ; ligger under en Aas, som 
heder Brusaasen) ; men ogsaa enkelte af de ovenfor nævnte 
kunne vistnok have samme Oprindelse (saaledes Brusdal i 
Skodje). 

Brynliildr (Kv.). Heraf (foruden muligt enkelte af de under 
Brunn opførte Navne): 

Brøniierød 11 Glemminge (Brønnilrødt 1593). 

Brontorp 241 Rakkestad, udt. ?>rJøf':?^?^-. (Bryndtorpl520). Tvivlsomt. 

Brøiinerød 40 Vaaler Sm. (Bryndilrød 1593). 

Brynildarud i Aas (DN. II 236, 241. V 203). 

Bryiijolfr. Jfr. Briinn. 

Brynjulsrud 93, 9 S. Odalen, udt. hrinnjiils-, alm. skr. Bry- 

nildrud. 
Brynjulfsrud 8 Tinn, udt. Bnjnjuffs-^ alm. skr. Brynildsnid. 
Broiisby 4 Holt (skr. Bronsboe 1670, men Brøndels-, Brondels- 

senere), udt. hrannsbii. 
Bronnesdal 18 Bjelland (Brunixdall 1619), udt. hronnes-. 
Brynneslaiid 50 Helleland, udt. hrynnes-. 
i BrynolfsstaSum anf. BK. 79 b under Ullensvang Kirke. 

Biiddi (M.), der kan paavises i Sverige og Danmark, maa vel 
ligge til Grund for det flg. Gaardnavn. Boddi angives den 
bekj endte Skald Brage den gamles Fader at havehedet; ellers 
har jeg ikke fundet noget Spor til Navnet i Norge. 
Buddenid 98 Sande Jb. 

Bui (M.) forekommer ganske sjelden baade i Norge og paa Is- 
land (DN. X 28; Sturl. II 286 Yigf). Der findes neppe noget 



1 



To andre Gaarde paa Romerike, 62 Nannestad og 178 Eidsvold, skrives 
ogsaa alm. Brustad, men udtales brø'ssta og skrives i Middelalderen 
Brautastadir (se f. Ex. DN. V 130 og 165). 

Brnsrød 120 Stokke, der udtales brø's8rø og 1668 skr. Brudtz-, i senere 
Tid Bruns-, maa være af anden Oprindelse. 



Bui — Borkr. 



;);) 



Stedsnavn, som med Sikkerlied kan henfores dertil; de Heste, 
som man efter Formen kunde forklare deraf, maa være sammen- 
satte med b u n. eller med b u (> f. Af det førstnævnte Ord 
have maaske ogsaa de følgende Navne sin Oprindelse. 

Hnadal 108 Rakkestad (i Roadale RI). 159, Rua- sammesteds 

270\ udt. hadcel alm. skr. liodal. [Jfr. NG. I 107.] 
Kaaberg 134 Ringsaker (Ruabeig DN. III 395, 711), udt. haher. 
Baaberg 33 Biri (Boaberg, Buaberg DN. II 270; Formen Baa- 

berg forekommer allerede 1471, DN. II 056), udt. ligesaa. 

[Antages i en senere haandskreven Notis at kunne betegne et 

Bjerg, hvori en bergbui holder til.] 
Biiagardr, Bygaard i Bergen. DN. I 89. 90. XII 38. 

Butti, se Botti. 

Biitr (M.), kun fundet i et enkelt Tilfælde paa Island i 13de 
Aarh. (Sturl. s. I 319 Vigf.). Heraf mulig: 

Busgaard 3 Skjeberg (er oprindelig en af Hornes-Gaardene og 

kaldes Budz-Hornes RB. 509, But-Hornes 1344, DN. IV 229), 

udt. hil ss- . 
Derimod vover jeg ikke heraf at udlede Busvol 99 Romedal 

(Bosuahr DN. II 531), udt. biVsvoi [jfr. NG. III 137], og 

JBusnes 23 Gransherred, udt. hu's- 

B9(!)Tarr (M.) var alm. Mandsnavn i Norge og paa Island, var 
sædvanligt endnu i 16de Aarh. og anføres af Aasen som frem- 
deles brugt i Nordfjord. Heraf kunde nok komme: 

Baastad 166 Trøgstad (i 14de Aarh. paa de fleste Steder skr. 
Bodstadir, Bodzstadir, DN. IV 339, 371, 372, 400. V 274, 
348. IX 313. XI 58. 198. RB. 147, 566, men ogsaa 
Botst., Botzst., Botnst., Bost.), udt. hasta. [Jfr. NG. I 29.] 

Maaske kunde ogsaa heraf udledes de følgende Navne, der ikke 
synes rimelig at kunne forklares af Baugr^ eftersom isaa- 
fald neppe g-Lyden var forsvunden af Udtalen ^ : 

Baustad 18 Rissen (Bostadt NRJ. II 43, Bodestadt DN. X 792, 
Budestad 1559), alm. feilagtigt skr. laustad. 

Baustad 51 Brønnø (Bostad 1610). 

B9rkr (M.). Var almindeligt Mandsnavn paa Island allerede i 
den ældste Tid. Fra Norge kan jeg kun anføre «Borkr or 
FJ9rc^um» i den neppe paalidelige Liste over Ormen langes 
Mandskab; fra senere Tid er at nævne «Barck» i et Skatte- 
mandtal for Hadeland fra Begyndelsen af 16de Aarh. Som 



^ Jfr. Lanshvs = LoSinshus i Meldaleu. 



5(j Hor kr — DuKnnnr. 



Tilnavn forekommer baade b^.rkr (Bark) og barki (Strube). 
Fra disse Ord i deres Brug som Appellativer kunde maaske 
endel af de flg. Navne udledes, særlig fra barki, der efter sin 
Betydning let kunde finde Anvendelse i Stedsnavne, ligesaavel 
som strupi^ — I Sammensætninger kan det være vanskeligt 
at skille dette Navn fra Bar 5 i og fra Berå (se disse). 

Barkenes 68 Fet (Barckenes St.). 

Barkstadt anføres 1578 i Ullensaker. 

Barstad 57 Botne, udt. harsta. 

Barkevik i Brunlanes, ved Lerungen (Barkavik RB. 29). 

Barstad 84 Seljord (Bergstad 1585, Berstad 1612), udt. har-. 

Barkeland 41 Jelse (Barckelandt 1563). 

Barstad 90 Ulstein, udt. har-. 

Barstad 23 Ørsten^ udt. Jigesaa. 

Barset 79 Aafjorden (Barchsetter 1559), udt. har-. 

Barstad 102 Opdal, udt. har-. 

Barstad 5 Ytterøen (af Barkastadom AB. 25), udt. harsta. 

Barstad 4 Klingen (Barckeste 1559), udt. harsta eller ha hia. 

Barstad 76 Bindalen (Barestade OE.; Bardeste 1559; Barchstad 
1643), udt. halsta. 

Hongbarstad 78 Bindalen, udt. hanghalsta (jfr. Hggni). 

Barkestad 27 Øksnes. 

Om Bålstad 14 Ytre Rendalen, udt. hål-, og Barstad 64 Sogn- 
dal St. se under Bar5i. 



c. 

Cecilia, se under S. 



D. 

Dagfinnr (M ) alm. brugt i Middelalderen og senere til Nutiden; 
synes derimod ikke at have været brugt paa Island, fleraf 
(med Udtrængning af Genitivens -s): 

Dagfinrud 33 N. Odalen (Daghfinzrud RB. 465). 



^ Det er vel dette Ord, man har i Gaardnavnet Barke 42 Strand (skr. 
Barka i Dat. og Acc. DN. II 66, IV 75, nu udt. harka, som sædvanligt 
i denne Egn ved Stedsnavne, der opr. ere Hankjønsord paa -i). Den 
nærliggende Gd. Barkve, i ældre Tid skr. Barkvid, Barkved, er maaske 
= Barka|)veit. 



Dngliunr — Danr. 57 

Dagliiiriid i\2 Wni (Dapliindru 1669. Daphinriid 172)5), iidt. 

ila ff inn ru. 
I)afi:niirii(l, Plads N. 0. for Mallerud V. Toten (Opkaldelse efler 

(Jaarden i 13iri?). 

Daø' (M.) er ikke sjeldent i Gaardiiavne, ligesom det før var et 
meg"et briigt Mandsnavn (endim brugt paa flere Steder). 

Diig:sjJ:ar(lr, Bygaard i Oslo, DN. V 70 (1328) og oftere. 
Dag.sgaard 19 Skiaaker(i Daghsgarde 1343, DN. I 228), iidt. dass-. 
Dagsriid (]G Modum, udt, daksru. 
Dagseid i Hof Jb., nævnt i mange Breve i DN. (Dags- er vel den 

rimeligste Form; forøvrigt skrives det meget forskjelligt : 

Dasseyd DN. V 128, Dalseid RB. 167, Dagxeid DN. VII 518, 

Dagsedt VII 817, jfr. V 832). 
Dagsrud 12, 5 Solum, udt. da Ms-. 
I)ag\sriid 6 Hollen (Daghsrud RB. 14, jfr. DN. XIII 103), udt. 

ligesaa. 
Dagsland 26 Bokn, 42 Skjold. 

Dagstad 238 Voss (Dagestad 1520 og alm. senere), udt. da sta. 
Dagsvik 73 Alstahaug, udt. dahs-. 

Dalla (Kv.) findes som Kvindenavn paa Island, men maa efter 
de følgende Gaardnavne have været brugt ogsaa i Norge. 
Mærkes maa dog, at et tilsvarende Dal le kan paavises som 
Mandsnavn i Sverige, og at derfor Gaardnavnene tildels godt 
kunne tænkes dannede ogsaa af dette. [Jfr. NG. IV, 1 222.] 

Dallerud 68, 2 Askim (Dallerudt St.), udt. dælle-. 

Dallanul anføres RB. 160 under Rakkestad Kirke. 

Doltorp 115 Høland (Dallu|)orp RB. 450), udt. døUtørp,, alm. 

skr. Daltorp. 
Dallerud 94 Faaberg (Dallærud 1359, DN. V 291 ; jfr. V 291, 

HI 417. 418, Vn 356). 
i Dallægarde i Ringini (Part af Ringen 223 V. Toten), anføres 

1336, DN. III 164. 
Dollws anføres 1540 (DN. X 773) som Gaard i Gravegrænden 

nordligst i Nissedal (=; Dolluhiis?). 
Dolholt 20 Landvig (i Dalolthom 1491, DN. VI 647), udt. 

dallåUt. 

Danr (M.) findes af og til som Mandsnavn i Norge (DN II 125, 
III 300, XI 60, RB. 63, 349). Deraf : 

Danstorp 71 Rakkestad (Dannstorp 1604), i senere Tid (allerede 

1519, DN. X 107) alm. skr. Dangstorp. 
Danzriid i Nes R., anført i RB. 477 (i Nes's sydøstlige Skov- 

bygd, i Farsjøen, findes nu en Holme af Navn Dansholmen). 
Dansrud 30 Skoger, alm. skr. Danserud eller Bandseriid. 
Denstad 66 Rissen (Danstadhe Gap., Damstad 1559, Danstadt 

1590), udt. dænnsta, med uren a. 



58 I)'»rii - I)6tl:i. 

Darri (M.) findes som Mandsnavn en enkelt Gang paa Island 
(Landn. ;U7, en Søn af en Landnamsmand) og kjendes desuden 
fra Danmark. De følgende Stedsnavne ere dog raaaske sna- 
rere at forklare af Ordets Erug som Tilnavn og Familienavn i 
Norge i den senere Middelalder. 

Darbu 155 Øvre Eker (i Darrabudum RB. 90, jfr. RB. 91. 255. 

DN. IV 357. 491, II 373). 
Darrud 86, 8 Saude, udt. dcérrii. 

David (M). Heraf: 

Davidzrud i Ullensaker, anf. RB. 251 (siges der at ligge ved 

Lund i Kisen). 
Davidsrud i Lier, anføres i St. og i OC. 

l)is (Kv.) var et ikke sjeldent Kvindenavn i Norge i Middel- 
alderen (RB. 195, DN. I 184. III 319. V 137. XII 38. 
Fornm. s IX 6). 

Disserud 21 Fering. Maaske noget tvivlsomt, uagtet det 1578 
skrives Diiserud, da det efter bestemt Opgave udtales med 
dobbelt s", og nu stadigt skrives saa. 

DijSerud anføres 1669 som Ødegaard under Sterud i Nes Hd. 

Diserud 157 Faaberg (Dijsarud AB. 105, jfr. DN. II 504), 

Diserud 97 N. Aurdal (Dysarud RB. 256). 

Distad 48 Balestrand, udt. dissta. 

Hertil høre mulig ogsaa Desarud 89, 9 Nes Hl. og 14 Sigdal (det 
sidste 1617 skr. Dysperud), begge udt. med lukt e. 

Dotta (Kv.). Forekommer i RB. 486 (Borgesyssel); ellers om en 
dansk Kvinde i Harald Haardr. s. (Heimskr. Unger 570 f.), 
hvor det maaske er norsk Gjengivelse af det ellers i Danmark 
i Middelalderen forekommende Do ta, der ogsaa kjendes fra 
Sverige. 

De følgende Stedsnavne forklares vel hellere af Dotta end af 
Dottir, der findes brugt som Kvindenavn i Sverige og Dan- 
mark, men ikke i Norge (ligesaalidet som andre lignende Navne, 
med Undtagelse af Bré^ir af og til i 15de Aarh.). At man i 
enkelt Tilfælde, som nedenfor vil sees, findes skrevet Dottor-, 
har liden Beviskraft. [NG. I 101 forklares Stedsnavnene af 
Dottir, brugt som Kvindenavn.] 

Dottetorp 61 Rakkestad (DottorI»orp RB. 159). 

Dottof)orp i Berg Sm., anført RB. 505, vistnok = det nuværende 

Søtorp GN. 14. 
Dottobyr i Fering RB, 432. 433 (skal nu hede dappi og være 

en Del af Bjørnstad). 



Dotta — Dyri. 59 

Dotteniil 52 Loilen (1593). 
Dotset 119 V. Tolen, udt. dasset. 

Droui^r (M.) alm. Mand^iiavn i Norge i Middelalderen i Stræk- 
iiiugen fra Sætersdalen til Kristianiafjorden, eiidiiu briigt i 
Sætersdalen og Telemarken; kjendt ogsaa fra Sverige og Dan- 
mark, men ikke fra Island. 

Drengsrud 7 Asker, 8 V. Toten. 

Dyri (M ) meget alm. Mandsnavn i Norge (fremdeles i Brug) ; fra 
Island kun kjendt som Navn paa en fra Søndmør kommen 
Landnamsmand (Landn. 143). De fleste af de mange Steds- 
navne, som begynde med D^/r-, udt. med lukt y, komme antage- 
lig af xAppellativet dyr n., saaledes de paa flere Steder fore- 
kommende Navne I) yr dalen, Dyrnes, Dyremyr, Dy r øen, Dyr- 
viken. I enkelte Tilfælde kan der nok ogsaa tænkes paa 
Adj. dyr r. Ved de følgende Navne er der vel ialfald over- 
veiende Sandsynlighed for Afledning af Mandsnavnet. 

[Dyrbæk 33,5 Skiptvet, er sandsvnlig det i RB. 174 nævnte Dyra- 

bøle. NG. I 82.] 
Dyre 92 Rygge (antages nok alm. at være opr. Dyr in, sms. med 

vin, men sees af Anførsler i Reg. fra 1442, 1456 og oftere 

at have hedet Dyrarud). 
Dyrod 68 Onsø. 
Dyrerud 18 Kraakstad (Dyrarud RB. 118, 119, 120, 304), 

udt. dif re. 
[Dyrrenn anført 1578 under Enebak, sandsynlig ikke Dyr in, 

men Dyrarut^. NG. II 225 f.] 
Dyrud 117' V. Toten. 

Dyrerod anføres 1723 som Ødegaard under Linnestad 22 Ramnes. 
Dyrarud anf. RB. 82 under Andebu Kirke. 
Dyrud 84 Saude (Dyrerud 1557, DN. XI 798). 
Dyrestad 24 Halsaa. 
Dyrstad 36 Bremanger. 

Dyrstad 67 Selje (Dyrestad 1667), nu ikke brugt, kaldet Beitanne. 
Dyrset 69 Kvernes (Dyrasætr AB. 71). 
Dyrstad 71 Sparbuen (af Dyrastadhom AB. 14). 
Dyrstad 20 Egge. 
Dyr.stad 94 Ibbestad (i Dyrastadum DN. VI 320, 347, 349 jfr. 229). 



i\() Egill - Eilifr. 



c 



Ei^ill med Sideform Eg'jiill (M.). Fra dette før almindelige og 
endnii adskillig brugte Mandsnavn stamme vist flere Steds- 
navne, end der nu kan paavises; dets Sammensætninger lade 
sig nu tildels vanskelig holde ud fra de, der høre til Eilifr 
og Igull; ogsaa med Eyjulfr er Forvexling undertiden 
tænkelig. 

Egilsrud anf. RB. 135 under Aas Kirke. 

Eisval 84 Sørum (i Æigilsuale RB. 442, jfr. sammesteds af 

Æigiulsvale 221, 441), udt. essvæl. 
Eskvam 124 Seljord (Elitz- 1593; Egs- 1612), udt. es-. 
Egilstad 100 Lyngdal, udt. éjjel-. 
Elsaaker 153 Tysnes (Els- 1520; His- 1563; Igiis-, Igels- 1567), 

udt. ællså7ce7% alm. skr. Alfsake?\ 
Ilstveit 77 Vikedal (Egels- 1567. 1602), udt. ælls-. 
Ustad 7 Sand (Egillstad 1602), udt. tilstå. Mulig af Igull. 
Eggesbøen 38 Herø Sdm. (Eigij3- 1606), udt. cejjes-. 
Egelsta paa Leinstranden, nævnt 1624. 
Egilsvik 4 Beieren, udt. æjjes-. 

Eilifr (M.). Sammensætninger med dette Mandsnavn falde i 
Nutidsform tildels sammen med de, der skrive sig fra Eldrier, 
fra Egill, maaske ogsaa fra Igull, og lade sig da vanskelig 
skille fra disse; saaledes kunde de to Gaarde Elstad nedenfor 
formelt vistnok godt komme af det første Navn, og nok ogsaa 
af det andet. 

Ellevsrød 77 Id, udt æ Herse. 

Elitzrud anf. 1520 paa Lørenskogen. 

Ellevsætereii 270 Ringsaker. 

Ellevsrud 89 Gran, udt. ø^lløffs-. Maaske et Navn af temmelig 

ny Oprindelse. 
EUestad 23 V. Slidre (i Ellefsstadhum 1443, DN. II 566), udt. 

cellesta 
Elsrud 24 Aadalen, udt. ællsrii. 
Ellevsrud 141, 2 Sigdal, udt. ællestru. 
Eilifsey RB. 71, 205 (sees at have ligget i Sem Sogn). 
Ellevsrød 60 Andebu (Eliffsrud 1409, DN. II 119), udt. élæffsru. 
Eilevskjøn 16 Rauland (1602). 
Eilevstad 23 Hægebostad, udt. eilesta. 
Elsaas 70 Alversund (Eless- 1520, Eyleffs- 1567). 
Ellevset 39 Surendalen^ udt. ælleséten. 
Ellevsøen 16 Edo, udt. ølles- eller yllas-. 
Elstad 37 Grong (Ellesle 1559). 
Elstad 50 Borge Ndl. 



Einarr — Eindricir. Q\ 



» 



I 



Eiiiarr (M.). Ei n ars- kau, som det vil sees, i Saiiimensætniiij^- 
blive forkortet til Æuns- ; men dette kan ogsaa have sin Op- 
rindelse af E i n d r i (> r eller Eindrit^i. Ved flere af de flg. 
Stedsnavne bliver derfor Afgjørelsen nvis. Ligeledes kan man 
undertiden være i Tvivl, om et Navn er sammensat med dette 
Mandsnavn eller med Plantenavnet einir (juniperus), da dette 
nu i nogle Egne lyder einar- eller einår-. 

[Ense 130 Kraakstad (af Einarshaugi RB. 286, a Einærzhawgli 
DN. XII 210. NG. II 46.] 

Eiisrud 45 Holand (Einersrud RB. 473), udt. ænnsru. 

EiiierstJid 73,4 Enebak. [Efler NG. II 219 sandsynlig af nyere 
Oprindelse.] 

Æinarsbøle, anf. RB. 465 under Sand Kirke i N. Odalen. 

Eiiiarsrud 2 Gange i Grue, GN. 50 og 74. 

Einarsrud 31,7 Vaaler Sol. 

[Eiiiarsvold 8 Lom, udt. einasvøU (Ennerfløn 1594). Jfr. NG. 
IV, 1 48] 

Einstad 32 0. Gausdal (Einast. 1333, Æinæst. 1331). 

Ensnid 186,5 Faaberg, udt. ænns-. [Jfr. NG. 1V,1 221. 234 f.] 

Ensrud 244 V. Toten, udt. æ^^jiis-. 

Ensrud (Præst-Eiisrud) 119 Jevnaker, udt. ligesaa. 

Ensrud 242 Gran (Einarsrud 1370, DN. IV 376), udt. æ'mis-. 

Einarstveit 68 Nore (Enasthvet c. 1460, DN. IX 313), udt. 
etnas-. 

Enersrød 96 Andebu, udt. enærrse. 

Enset 153 Kvernes (Enn- 1590), udt. cennsét. 
. Enset 35 Strømsneset, udt. cemi- eller efter anden Opgave c^n-. 

Af Plantenavnet er det vel mest sandsynligt at forklare Einartraa 
35 Landvig, udt. einåi^rø, og maaske ogsaa Einarsmoen 67 
N. Undal, udt. einårsmonen. 

Enshy 1 Øier, udt æ''>pisby, kan neppe komme af dette Mands- 
navn, da det ganske vist maa være den i 1463 (DN. II 635) 
omtalte Eidesbyr (af eic^i n., afledet Form af eie)). [Jfr. 
NG. IV, 1 160.] 

Eindrit^r og Eindric)! (den stærke Form i Norge almindeligere 
end den sidste) (M.). Jfr. Einarr, bvornnder det er for- 
klaret, at nogle af de der opførte Stedsnavne godt kunne 
høre hid. 

[i Eindridaliæimom RB. 141 under Spydeberg; maa være et 

forholdsvis sent Navn, da hei mr i gamle Navne ikke findes 

forbundet med Personnavne. NG. I 73.] 
Enderød 31 Moss (Anderrødt St., Enderod 1599), udt. cennre 

eller ø^nnre. 
Enderød 46, 5 Aas, udt. ænnre. 
Enderud 26 Fet (Eindri?)aru(^ 1312, DN. I 118. jfr. DN. VI 144 

og RB. 220 0. fl. St.), udt, æ^iineru eller einera. 



()2 Ein(lri()r — Eirikr. 



Eiidrcsbol anføres 1617 som liggende i Vinger eller paa Eidskogen 

(er mulig en feilagtig Form for Jleshøl = Het^insbæli 52 

Eidskogen). [Jfr. dog NG. Ill 216 og 228.] 
[Eiistiid 10 Lesje, udt. cénnsta (Enn.stad 1606),] 
JEiidrestad 204 Vaage. NG. IV, 1 89.] 
Endrerud 29 N. Land, udt. c^^ndru. 
Eiideborg 84, 3 Sigdal, udt. ænne-. 
Enderud 215 Sigdal, udt. cenn-. 
Endestad 59 Kinn, udt. cende-, alm. skr. Indestad. 
Endrcset 12 Frei, udt. æ^mdre-. 
Eiidreberg 62 Beitstaden (Endrebergh NRJ. II 230), udt. æ^pjie- 

hcér (andre Parter af samme Gaarde hede Sotéberg, Bratherg 

og Holberg). 

Eirikr (M.) er naturligvis Led i mange Stedsnavne. 1 mange 
Tilfælde er Ei riks- nu sammendraget til Ers-, endnu oftere i 
Udtalen end i Skrift. I dette Tilfælde lader det sig undertiden 
ikke skille fra Er ps-, af Erpr (se dette). Ers- har i senere 
Tid været skrevet feilagtigt paa flere Maader (Erts-, Erits-, 
Eric-). 

Øresll)y 169 Trøgstad (Øris- 1593)^ nu udt. ø^sshy og almindelig 

forstaaet som Østby. 
Erikstad 69 Vestby, udt. fPrsta. 
Eriksrud 89 Asker (vel = Eiriksstad RB. 250, hvilket maa være 

feilskrevet Form), udt. é'rsu. 
Ersrud 21 Enebak, udt. ersru'^. 
Ersrud 65 Fet (Ericksrudt 1557), udt. é'7^su. 
Ersrudsæter 123 Nes R., udt. érrs-. 
Eriksrud 174 L. Elvedalen, udt. eirihstru. 
Eriksrud 12 V. Gausdal. Navnet bruges ikke; Gaarden kaldes 

øl' galen. 
Ersgaard 49 Faaberg (Ericksgord 1539, DN. XII 735 2), udt. æ'rrs-. 
Eriksrud 23 V. Toten, udt. eréhhsru. (Erikisrud i AB. 102 kan 

være enten denne eller den følgende Gaard). 
Ersrud 54 V. Toten, udt. ersu. 

Erstad 55, 1 Jevnaker (sandsynlig indkommet ved Opkaldelse). 
Ersrud 10 S. Land, ersrii. 

Erstad 53 N. Land (af Erikstadhom AB. 103), udt. ersta. 
Erstad 33 S. Aurdal (a Æirikstodom 1375, DN. IX 173), udt. 

ersta. 
I Gol, Hallingdal nævnes ved 1520 Erisgard og 1578 Ericks- 

gaardt. Det kan være tvivlsomt, om dette Navn svarer til 



^ G. Munthe anfører i den forrige trykte Matr. i Parenthes Eitilsrud, og 
opfører i Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. Il 117 Ei til- 
stå (Di r blandt forsvundne Gaarde i Enebak. Nogen Hjemmel derfor 
kj endes ikke. 

2 Ervesgaard i DN. XII 246 (1509) maa være feilagtigt 



Eirikr — Eitjiill. 63 



\ 



det nuværende Fj,^ij(iitrd ((IN. :^7) eller li I Ucr^f/cufrd 

(GN. 28). Antagelig er det sidstc det rigtig(\ 
Eriksrud 58 Lier (Erixnul 1386, DN. VI HOi, jfr. ill 4-11, IV 

5i-i), udt. c^rsff. 
Oi-stvet 58 Eidanger (Æirikspueit 1382, DN. 111 33i, jfr. RB. 

230), udt. øsstvctt. 
Eriksrod 18 Gjerpen (Kiriksrud RB. 36), udt. (.'^rsv. 
Erikstad 5(5 Solum (i Eiriksstadhum RB. 16, 27), udt. erihlcsta. 
Erikstein 26 Bø Tl., udt. eriklcstein. 
Ersaager 77 Herred (Erichsager 1594), udt ærrsåger, 
Eirikstad 26 Lyngdal. 
Eirikstol 17 Hægebostad. 

Ersdal 37 Bakke (Erichsdall 1594), udt. ærs-. 
Erslaiid 47 Skjold (Ericsland 1520), udt. é'rsJmin. 
Ersdalen 102 Vikedal, udt. ersdalen. 
Ersdal 37 Sand, udt. errs-. 
Erslaiid 12 Skaanevik (Erikx- 1520), udt. ers-. 
Erslaiid 118 Finnaas (Erickz- 1520), udt. ligesaa. 
Ers vær 55 Tysnes (Errisfiord 1563), udt. ær svær. 
Erstad 66 Hammer, udt. æ^ss-. 
Erstad 14 Alversund, udt. æ^rr-. 
Erikstad 5 Jølster, udt. £r'ikk-. 

Erikstad 116 Kinn (i Æirikstodum BK. 24a), udt. ærsta. 
Erstad 37 Sokkelven, udt. Srsta. 
Erstad 67 Skodje, udt. er sta. 
Erstad 58 Grytten, udt. æWrsta. 
Erstad 19 Øksendalen, udt. ersta (skrives Erstad allerede 1520, 

NRJ. II 47). 
Ersvik 1 Tusteren (Eriisuig 1559), udt. ers-. 
Ersiies 35 Edø, udt. ers-. 

Ersøieii 48 Rissen (Erickszø DN. XI 781), udt. ersøia. 
Erslaiid 50 Stadsbygden (Erislandt DN. X. 793), udt. ers-. 
Erikshusar i Rennebu i AB. 49. 

Erslius 62 Soknedalen (Erikxhwss AB. 46), udt. ers-. 
Ersgaard 144 N. Stjørdalen (Erikzgard NRJ. II 189), udt. 

ersgal. 
Ersaas 48 Levanger (Eriksaas DN. XI 777), udt. ers-. 
Erstad 43 Ytterøen (Eirikstader AB. 6), udt. æ^rrsta. 
Ersaas 212 Inderøen (Erichsaas 1559), udt. ers-. 
Ersvik 82 Bodø (Erichs- 1520), udt. ei'rs-. 
Erikstad 104 Skjerstad, udt. æ\rsta. 
Erikstad 23 Lødingen (Erickstad 1520), udt. æ^rrsta. 
Eristad 57 Trondenes. Bruges ikke nu. 
Erikstad 90 Trondenes (af Erikstadom AB. 100). Bruges 

heller ikke. 
Ersfjord 4 Berg Senjen (af Eriksfyrde AB. 100), udt. æ'rrs-. 
Er.sfjord 18 Hillesø (Ericksfiordt 1614), udt. ligesaa. 

Eitill, Eitjull (M.). Ikke fundet brugt som Mandsnavn i Norge 



g4 i'^itiil — Eldii6r. 



eller paa Island, men synes at ligge til Grund for de flg. 
Stedsnavne: 

Etterstad 136 Aker (i Æitiulstadum RB. 213, a EitilstaSum 1341, 
DN. VI 183); udtales maaske nu alm. ættersta^ men Udtalen 
eitersta mindes endnu. 

Yttersø 2 Hedrum (Øtelsrud RB. 50, Øthilljjrudt, Ythel,3rudt St.). 

Eitesvold 68 Vossestranden (Eidtz- 1611; Eitis- 1723). 

Etilstadir i Selbu, anf. AB. 40; maaske den samme Gd., som 
sammesteds 41 benævnes Ekulstadir (for Eitiul-?). 

Eldjarn (M.). Navnet kjendes kun fra Island, og kan heller 
ikke der paavises saa tidlig som i Landnamstiden. Navnet 
Eljannsaana paa en Elv i Hægeland Sogn i Øvrebø kommer 
vistnok snarest af Appellativet eldjarn, Ildstaal. Man har af 
dette Mandsnavn villet forklare Gaardnavnet lljanstad i He- 
dalen i Valdres (GN. 86 S. Aurdal), og troet at kunne udlede 
det bekj endte Sagn om den paa Gaarden staaende Hedalens 
Kirkes Gjenopdagelse ved en Skytte, som for at sikre Fundet 
mod onde Magter kastede sit Ildstaal over Kirken, af en Mis- 
forstaaelse af Gaardens formentlige oprindelige Navn Eldjarns- 
staSir. Men Sagnet, der som bekjendt lader en Bjørn, som 
havde tåget Hi i Kirken, blive dræbt af Skytten, er nok sna- 
rere spundet ud af den i Middelalderen som Fodteppe ved 
Alteret benyttede Bjørnehud, som nu hænger paa Væggen i 
Kirken, og Gaardnavnets Udtale lUjansta synes uforenelig med 
den antagne Oprindelse. Nogen anden Forklaring er det dog 
vanskeligt at ånde. Helgennavnet Ilian (= Ægidius) findes 
vistnok brugt som Mandsnavn i Slutningen af Middelalderen 
(DN. IV 815, i Jemtland allerede 1428, DN. III 501, jfr. 
533); men det kan naturligvis ikke have været kjendt i den 
Tid, da man dannede Gaardnavne ved Sammensætning med 
-stae!) i r. 

Eldriclir (Kv.). Almindeligt Kvindenavn i Norge i Middel- 
alderen, endnu ei ganske aflagt. I flere Tilfælde ikke at 
skille fra Eilif r, se dette (enkelte af de flg. Navne kunne nok 
stamme derfra). 

Elstad 183 Ullensaker (i Ældistadhom RB. 426; i Eldhestadhom 

1419, DN. II 484), udt. ællsta. 
Elset 48 Vaaler Sol. (EllijSett St., Ellesett 1593), udt. æUsétt. 
■Elstad 65 Ringebu (i Ældastadom AB. 105 og DN. II 571; i 

Ællistadum 1417, DN. V 365 ; i Ellestadum 1442, DN. I 567. 

Schøning anforer i sin utrykte Reise 1775 a Ellidstadum efter 

et Brev fra 14de Aarh.), udt. ællsta. 



Eldritir — Emuudr. 65 



Elstad i:U) Oier (blllestad i 16de Aarli.), udt. ceUsta. 

Mulig er hertil (eller til Eilif r) at henfore ogsaa Elset 51 By- 
neset, udt. rcU.séf. Rigtignok skrives Gaarden i AB. 59 
Elgesætr, men denne Form kan ikke forenes med den nu- 
værende Udtale og kan være fremkommen derved, at den 
geistlige Skriver har havt i Tankerne det af sit Kloster be- 
kjendte Elgisetr lige ved Nidaros. 

Elfr (Kv.) kan ikke paavises som Kvindenavii, men maa kunne 
have været brugt som Fem. af Alfr, ligesom man har térelfr, 
svarende til I^éralfr. For de Stedsnavnes Vedkommende, som 
ere af ældre Oprindelse, synes det ikke at kunne gaa an at aflede 
dem af Appellativet elfr f., som i Norge indtil henimod Middel- 
alderens Slutning ikke briigtes som almindeligt Ord for «Elv», 
men kun, som halvt Egennavn, om de store Hovedelve, mest 
om Gotaelven (se Fritzner^ I 321). Derimod kan nok i enkelte 
Tilfælde (som ved det nedenanførte Navn i Ringebu) tænkes 
paa Oprindelse af Mandsnavnet Al vir (01 vi r, se dette). 

Elvestad 77 Eidsberg (i Ælfuastadum RB. 171 ; a Eluastadhum 

1415, DN. III 454), udt. ælvesta. 
Elslet 59 Onsø (Elslett 1593), udt. æl-. 
Elvestad 49 Raade (Elffuestad i et Brev fra 1447 i Reg.), 

udt. célve-. 
Elvestad nævnes 1723 som Plads under Veidal 78—80 Vaaler 

Sml. (ligger ved Veidalselven og er maaske et Navn af nyere 

Dannelse). 
Elverud 31 Hobøl, udt. Slveru. 

Elvestad 113,3, Hobol (vel ogsaa nyere; ligger ved Elv). 
Elvestad 106,2, Vestby (ved Hølenselven; ogsaa nyere?). 
Elstad 14 Eidsvold (i Ælfstadhom BB. 430; a Elfstadhum 1423, 

DN. VIII 301; i Ælfuastadum RB. 481), udt. ælsta. 
Elvestad 114 Ringebu (af Æluistadom AB. 106; Alvestad 1497, 

DN. VIII 447), udt. ælsta. [NG. IV, 1 149 forklaret af Ql vir.] 
Eltveit 8 Solum (Ælfwarpwæit RB. 18, jfr. DN. XI 211), 

udt. æ Uvett. 
Elvetun 79 Hafslo (1563), udt. ælvatun. 
Elffuestad anf. 1520 paa Namdalseidet. 

Elin (Kv.) var almindeligt Kvindenavn i Norge allerede tidlig i 
14de Aarh. Det er vel tvivlsomt, om man hertil tør henføre: 

Elmark 13, 10 Eidsberg (Eilinimork RB 253), udt. ælmarlc. [I 
NG. I 133 opføres denne Forklaring som sikker, og det be- 
mærkes, at Elin i MA. meget ofte skrives Eilin.] 

Emundr (M.) tindes fra 14de Aarh. af [paa Østlandet) temmelig 
ofte som Mandsnavn; er vel en senere Form af Eymundr; 

Rygh : Personnavne. 6 



(j() Enumdr — JOrlingr. 



man finder ogsaa samme Mand kaldt med begge Navne (DN. 
IV 331, 1362). Det forekommer, som det vil sees, kun i yngre 
Stedsnavne (Sammensætninger med -rui^) 

Emiiudariid anføres RB. 136 under Aas Kirke. • 

Kmuiidiwnid anf. RB. 92 under Berg Kirke paa Eker. 

Emuiidariid i Sandeherred, anf. RB. 56, 201. 

Eimiiidarud i Berg Sogn, Brunlanes, anf. RB. 29. 

Maaske er Emmerød 54 Sem = Emundarru5. Emmedalen 
38 Stranden har derimod efter AB. 81 bedet Enibludalr, hvori 
Embla (Em la) vel er et Elvenavn. Om Emmenes 46 
Ankenes savnes Oplysninger fra gammel Tid. 



Engli (M.) findes oftere som Mandsnavn (tidligst Ivarr Englason 
i Haakon Haakonsens Tid). 

Ænglariid anf. RB. 502 under Berg Kirke, Sml. 

Æii^laru5 anf. RB. 414, 415 under Asak Kirke i Skedsmo. 

Eiiglaug 221 Løiten (Angylow 1520; Englo 1578), udt. cenglu. 
Maaske noget tvivlsomt. [^Englahaugr NG. III 121.] 

Englagardr, Bygaard i Bergen DN. I 111. XII 13 (1293. 1309). 

Eiiglestad 9 Daviken (Engelstad 1563), udt. cBnglesta. 

Engdal 19 Aure (af Engladale AB. 64). 

Herhen høre vistnok ogsaa Navnene Eiigleaaseii og Eiiglemoen 
i Kvinesdal. 

Eiiggrav 72 Gjerpen skrives RB. 40 i Ænglagrafwm, men denne 
Forms Rigtighed bliver tvivlsom derved, at EnggraV ogsaa 
forekommer i Lunde (GN. 15), hvor det skrives Ingigrof i 
RB. 11, og i Hitterdal (GN. 23), hvor det 1520 skr. 
Engegraff. 

Erlendr (M.). Almindeligt i Norge i Middelalderen; men synes 
ikke at være noget særdeles ' gammelt Navn (det findes ikke 
paa Island i Landnamstiden og er ogsaa senere sjeldent der, 
vist overført fra Norge). Endnu meget brugeligt i Norge, men 
tildels forvexlet med det flg. Navn og skrevet Elling. Allerede 
i 14de Aarh. findes tildels Sideformen Er landr, der ogsaa har 
holdt sig til Nutiden. Mulig kunne enkelte af de ved Erlingr 
anf. Stedsnavne høre hid. 

Erlandsrud 89 S. Fron, udt. æljans-. 
i Erlenzaase paa Eker, anf. RB. 87 s. 
Erlendzgardr, Bygaard i Bergen DN. XII 129 (1419). 
Erlenzgarden i Veø By, nævnt AB. 78. 

Erlingr (M.) ganske sædvanligt i Fortiden, som nu. Med dets 
Brug paa Island forholder det sig som med det foregaaende 
Navns. 

Ellingrød 120 Skjeberg (Ællinghsrudh 1447, DN. V 538). 



Erliu^r — Faxi. 67 

Klliiii;"sro(l nævnes 1723 blaiuil IMadseno undor Ellingaard i Onso 
(nyere Navn?). 

Filliiia:sta(l 9, 4 Nesodden. 

Elliiiiisnid 109 Aker (1578). 

Klliii^stad 70 Nes R. (i Erligxstadliom 1457, DN. VII 451; 
Erlin^^distadt St.). Har nu længe været llnderbrug, og Navnet 
kj endes ei længere. 

KIIinjiTiid 114 Romedal (maaske nyere; anfores forst at være 
blevet skvldsat 1669). 

Elliiiia;'sriid a'? S. Odalen (1620). 

Klliiig-snid 18 Vinger (1578). 

EUiii^sbo 186 Vaage (Ellinghsbo 1518, DN. VIII 492). 

Elliiig:sberg: 151 Faaberg (Erlingsbergh 1338, DN. II 701). For- 
modentlig nævnt efter den Erlingr Rudkall, hvis Born endnu 
levede, da det anførte Brev udstedtes. 

Elliiig:bo 33 Vang V. (Ellingbøø 1489, DN. II 701). 

Elliiigsg^aard 78 Aal. 47 Gol. 

Elliiigsund 80 Kinn (Navnet bruges ikke længere). 

Erpr (M.) findes som Mandsnavn i Norge (Landii. 66. DN. I 
199. II 134) og paa Island (Sturl. s. I 145, 329). Hertil høre 
mulig, foruden de herefter følgende Stedsnavne, enkelte af de, 
der anføres under Eir ikr (se dette). 

Erseid 69 S Undal (Erfseid 1452, DN. VII 445, jfr. VII 847; 

Erp,3eidt St. St.) 
Erstad 52 Alversund (i Ærfstaudum BK. 30 a), udt. Srsté. 



Far{)egn (M.) findes som Mandsnavn DN. II 506, 814. III 438. 
XII 120; desuden oftere i Jemtland. Ogsaa kjendt fra svensk 
Norrland og fra Danma;:'k i Ilte og 12te Aarh. 

Ferkingstad 22 Skudenes er vistnok at forklare af dette Mands- 
navn, da Bygdeudtalen efter de paalideligste Opgaver skal 
være færtingsta. 

Fardingstadir i Surendalen, anført AB. 67. 

Faxi (M.) kun fundet 1 Gang som Mandsnavn (Landn. 29, den 
Mand, efter hvem Faxefjorden paa Island angives at have 
Navn, — som det siges, en Suderøing). Som Tilnavn findes 
det oftere. De følgende Stedsnavne, som dog vel ikke alle kunne 
forklares af denne Brug, synes at forudsætte, at Mandsnavnet 



68 Faxi — P^inni. 

har været kjendt ogsaa i Norge. Det er dog at mærke, at 
Faksen ikke sjelden er Navn paa Skjær og Nes (formodentlig, 
fordi man sammenlignede Bølgeskummet paa disse med en 
Hesteman); deraf kunde kanske enkelte med Fahs- sammen- 
satte Stedsnavne have sin Oprindelse. 

Fakstad 42 Faaberg (Faxastader 1M2, DN. I 567; Faxestad 

1520). 
Faxaberg nævnes 1354 og 1388 (DN. III 234. II 392) som 

Gaard i Faaberg. 
Faxsta5ir nævnes DN. II 21, 32. IV 58, 64, 67, 87, 109 (1283— 

1316) som Gaard i Sand Sogn i Ryfylke (har været til endnu 

1519, da det utvivlsomt er denne Gaard, som menes med 

Saxstæ i NRJ. II 399). 
Faksvaag 33 Strømsneset, nu alm. kaldet Vaagen. 
Faksnes 31 Surendalen. 

Faksvaag 45 Hitteren (af Faxawage AB. 60). 
Faksdal 47 Fosnes. 
Faksfjord 20 Dyrø (efter en saaledes kaldet Fjord; i Nærheden 

et Fjeld FaJcstinden). 

Finnbogi (M.) kjendes i Norge i Middelalderen kun fra Op- 
landene, hvor det har været brugt indtil den seneste Tid (anf. 
af Aasen fra Folketællingslisterne 1801 i Formerne Finhoe og 
Finhue^ hvor e vel er at opfatte som «stumt»). Var almindeligt 
paa Island. Heraf kun : 

Finborud 72 Vang Hd., udt. Ji'}m'biiTU. 

Finni (M.) og det tilsvarende Kvindenavn Finna (Kv.) findes kun 
paa Island, og mest i Tiden omkr. 1000 (Landn. 79, 115, 227, 
237, 310. Sturl. s. I 142). Dog har Aasen Finna som brugt 
i senere Tid paa Romerike. Herefter anføres endel Stedsnavne, 
som efter Formen kunne forklares af et af disse Navne, men 
hvoraf vist adskillige ere af anden Oprindelse. Navnlig kan 
der tænkes paa Plantenavnet Finn [Finngras), som i Ross's 
Ordbog ogsaa anføres i Formen Finne (fra Sogn), og paa det 
hyppige Elvenavn Finna (bæres endnu af Elve i Vaage og i 
Biri, jfr. det oftere forekommende Navn Findøl). Enkelte af 
de flg. Navne stamme maaske i Virkeligheden fra F in nr. 

Finnestad 47, 2 Skiptvet (mulig indkommet ved Opkaldelse). 
Finnestad 42 Rakkestad (skr. ligesaa 1520), udt. fi^nnsta. 
Finnestad 87 Eidsberg (i Finnastadum 1364, DN. III 266, jfr. 

RB. 166). 
Finnestad 3 Tune (i Finnastadum RB. 492, 498, 500; i Fin- 

stadum RB. 491). 



Fiiini — Fin ur. (39 



FiiiiKMMKl 26 Aker (mulig nyere Navn; kunde forklares enten af 
Plantenavnet, eller fra den finske Oprydning i Nordmarken i 
17de Aarh.). 

Finstad 51 Nes R. (i Finnastadnm 1389, l)N. IV 247, jfr. IIH. 
222, 472, 474). 

Finstad 73 Eidsvold (a Finnastadnm 1335, DN. V 93, jfr. 
II 025). 

Finstad 75 Nannestad (i Finnastadnm 1364, DN. IX 167, jfr. V 
359, 622 og RB. 417; i Finstadlium 1385, DN. VI 360). 

Finstad 80 Romedal (i Finnæstadom RR. 309, Finnestad liC. og 
oftere i 16de Aarh.). 

Finstad 103 Elverum (a Finnestodhum 1417, DN. I 470, jfr. 
II 631). 

Finstad 46 V. Toten (Findestad, Finnestad i Jordebøger 1578— 
1616). 

Finnornd 33 Sigdal (kanske ikke gammelt og af anden Op- 
rindelse). 

Finnernd 41,3 Sandsvær (mulig ligesaa). 

Finnerud, gammel Ødegaard under Store Hassel 131 Sandsvær. 

Finnestad 31 Hetland, udt fnnasta. 

Finnes 32 Hjørundfjord (Finnenes OE.). 

Finset 1,15 Melhus (af Finnasætre AB. 42). 

af Finnaselin anf. som Gaard paa Strinden AB. 31 (mon Feil 
for -seliu og sigtende til en forsvunden Part af den Gaard, 
hvoraf det nuv. Vasseljen 27 Malvik er Del?). 

Finnes 4 Gildeskaal (Finnones AB. 92). 

Navne som Fmholt (Hobøl, Nes R. og form. fl. St.) og Finnans 
(Herredsnavn i Søndhordland, efter Gaardnavn, ogsaa i Skogn 
nordenfjelds) ere vist at forklare af Plantenavnet. Derfra 
skriver sig vel ogsaa det udbredte Navn Finnin (N. Land, 
Voss, Vossestranden, Skogn, Kolvereid), der efter sin Sammen- 
sætning med vin maa være et meget gammelt Navn. Finvih 
og Fimieland 104 og 106 Vikedal ligge nær den samme lille 
Elv og komme altsaa vel af Elvenavnet F i n n a. — Fenstad 
14 Stadsbygden skrives i AB. 63 af Finnastadom og i DN. 
X 793, c. 1550 Findnestedt, men den nuværende Udtale 
fcennsta, der bekræftes ved Skrivemaaden Fenstad allerede i 
1520 (NRJ. II 39), tyder paa, at de forstnævnte Skriftformer 
ere feilagtige, og at Navnet er det samme som Fenstad^ der 
forekommer to Gange paa Nes R. og i Middelalderen skrives 
Fenastadir (endnu uforklaret Navn). [Jfr. NG. II 338.] 

Finnr (M.). Af dette før almindelige og endnu i det sydlige 
Norge brugte Mandsnavn (ogsaa i ældre Tid brugt i Sverige 
og i Danmark) kunne flere Stedsnavne forklares. Jfr. F in ni; 
enkelte af de der anførte Navne kunne høre hid, ligesom om- 
vendt formelt nogle af de efterfølgende Navne kunne komme af 
F i n n i eller af F i n n a. Ogsaa ved dem kan der tildels være 
Mulighed for Oprindelse af Plantenavnet Finn [Finne) eller 



70 Finnr. 

• af Elvenavnet Finn a, endvidere tildels af Elvenavnet F in sa 
(endnu bru<^t om en Elv paa Hardangerfj eldet; Spor til det 
paa flere Steder). Endelig kan der i Landets nordligste Dele 
ogsaa væi-e Spørgsmaal om Folkenavnet Finnr. 

Finsriid 69,13 Trøgstad (1612). 

Fiusriid 66 Skiptvet (Findz- RB. 175). 

Finsvlken 93 Id (1593). 

Finstad 78 Raade (a Finstadom 1330, DN. VI 152). 

Finstad 22 Hobøl (i Finstadom 1396, DN. III 389, jfr. DX. II 

479, RB. 121, 134). 
Finstad 137 Kraakstad. 
Finsrud 13, 5 Asker. 

Finstad 32 Urskog (i Finstadhum RB. 444). 
Finsrud 42, 1 Uiskog. 
Finstad 98 Skedsmo (i Finstadum 1377, DN. II 348; jfr. RB. 

406, 407, 411). 
Finsal 8 Vang Hd. (a Finsuolæ 1318, DN. IV 118; antagelig 

sammensat med v all m.). 
Finstad 241, 2 Vang Hd. 
Finstad 200 Løiten (Findestad St. og 1578). 
Finsrud 73 Eidskogen. 
Finstad 48 0. Rendalen. 
Finsrud 19 V. Gausdal. [Er maaske det Findzsrud, som nævnes 

1347, DN. V 155. NG. IV, 1 200.] 
Finstad 42,2 Vardal (nyere Navn?). 
Finstad 261,3 Gran (ligesaa?). 
Finsrud 85, 1 N. Land (ligesaa ?). 
Finset 71 Gol. 
Finsrud 80, 16 Modum. 
Findzrud i Slemdal, anf. RB. 41, er gaaet ind under Austad 

(GN. 29). 
Finsbudalen 7, 9 Skaatø. 
Finsekre 13, 9 Hjartdal. 
Finshus 86 Skjold (1563). 
Finset 22 Eresfjord (1610). 

Finset 48 Nesset. Bruges ikke ; Gaarden kaldes Oddlien. 
Finset 67 Aure. 
Finset 49, 3 Horg. 

Finsvik 164 Skogn (Findzuikar AB. 23). 
Finstad 27 Skei (af Finzstadom AB. 12). 
Finstad 70 Stod. Ikke brugt; kaldes Aunet. 
Finsaas 68 Snaasen (af Finzase AB. 9). 

Finset 31 Leka. 20 Gildeskaal (begge Gaarde nævnte 1520). 
Finset 57 Gildeskaal. 63 Hammerø. 
Finstad 57 Buksnes (af Finzstadom AB. 97). 
Anm. linsnes 44 Lenviken (skr. DN. VI 320, 346 Finznes, 

392 urigtigt Finnanes) ligger ved Indløbet til Finf jorden. 

Der er utvivlsomt Forbindelse mellem begge Navne, og denne 

Forbindelse kan neppe forklares uden ved den Forudsætning, 



Finnr — Fjorleif. 71 

at Finfjordens oprindolij^e Navn liar værcl F i n n i r, i T.i<,'lio(l 
nuni Vofsnir o;j; andre more eller mindre sikkerL paavi.sli<;e 
Kjordnavne paa -i r. Gaardnavnets oprindelige Form vikle da 
blive Finn isnes. 
Finn(\<ciaaydcn 19 Gol o^^ Fiinicslxf 112 Lindaas ore (ormodont- 
lig at forklare af et med Finn- sammonsat iMandsnavn (^sna- 
rest F i n n v i (^ r). 

Fjallarr (M.) forekommer kun sjelden som JMandsnavn (DN. I 93 
og II 53, I 324 og IV 385); Fielder som Mandsnavn i Salten 
1520. De følgende ikke saa faa Stedsnavne synes at maatte 
forklares deraf. Tildels kan dog tvivles, om de ikke stamme 
fra fjall n. (Fjeld). 

Fjeldsnid 55,4 Fet. 

Fjeldsriid 73 S. Fron. 

Fjeldsnid 41, 3 N. Land. 

Fiallarsiies i Hedrum; anføres RB. 51; forekommer endnu 1664 
og skrives da Fieldtznes. 

Fjellestad 32 Øvrebø, udt fjceUesta. 

Fjellestad 5 Vanse, iidt. fjællsta eller fjællesta. 

Fjeldsaa 61 Flekkefjord (Fiellis-Aa 1594), udt. fjcellse. 

Fjeldsbo 48 Lindaas, udt. fjællshé. 

Fjeldset 6 Klingen. 

Fjelsoen 96 Bronnø (Fiellarsøy AB. 89), udt. fpUsøia. 

Anm. Man maa ikke hertil fore Fjeldstad^ den sædvanlige 
Skriftform for adskillige Gaarde paa Østlandet (Gjerdrum, 
Ringsaker, V. Toten, Hole). Efter nuværende Udtale hede 
disse Gaarde rettelig Fjølsta eller Fjælstad (tykt I og lang 
Vokal i Iste Stavelse); Iste Sammensætningsled maa være 
Fj ol f. (muligt Elvenavn). Det er samme Navn, som anden- 
steds lyder Fjalestad (Nissedal), Fjælestad (Hornnes, Laudal) 
eller Fjølestad (Gloppen) ; hvor det forekommer i middel- 
alderske Kilder, skrives Fj alas ta(!)ir. 

Fjorleif (Kv.). Dette Kvindenavn kan alene paa vises i enkelt 
Tilfælde paa Island (Landn. 226, 10de Aarh.). Det er kun 
som en Mnlighed, jeg anfører de følgende Gaardnavnes For- 
klaring deraf (tidligere har jeg i Thj. Videnskabsselsk. Skr. 
1882 S. 18 gjort et neppe holdbart Forsøg paa at ndlede de 
to sidste af dem af f if r il di n., Sommerfugl, brugt som Mands- 
tilnavn i en Form, lignende den svenske fjdrU). 

Fjærestad 34 Vik og 8 Balestrand. 

Fjorelstad 33 Stranden (Ferelstad, Ferrestad 1603. Ferelstadt 

1606. Fierreldstadt 1616. Fierreldstad, Fierildstad 1617), udt. 

fjø^rsta. 
Fjerstad 97 Inderøen (Fierestad 1520 og 1533, NRJ. II 223 og 

DN. V 796), udt. fje'rsta. 



72 Flciun — Fol(lei(5r. 

Fleiiin (M.) forekommer som Mandsnavn i Sagntiden (Flein Skald 
Hjørssøn); ogsaa paavisligt som Mandstilnavn. Erindres maa 
ogsaa, Ri Flena (udt. med lukt ^, vel opr. Fleina) forekommer 
som Elvenavn paa 3 Steder i Østerdalen. 

Fienstad 39 Aafjorden (Fleinstad NRJ. II 49), udt. flcermsta. 

[Fljiigr (M.). Et ellers ukjendt Mandsnavn, som formodes at danne 
første Led i flere Gaardnavne. NG. I 344; II 258, 328; 
IV, 1 228.] 

Floki var som bekjendt Navn paa en Nordmand, der var en af 
Islands Opdagere. Det kan paavises senere paa Island, men 
ikke i Norge. De flg. Stedsnavne synes dog snarest at maatte 
stamme derfra. 

Flokeland 91 Sandsvær (Flogeland 1593), udt. med lukt o. 

Floge-Seland 55 N. Undal (en af flere Seland-Gaarde ; Floka 
Sæland 1422, DN. VI 442, jfr. V. 652); bruges ikke nu, da 
Gaarden alene kaldes Seland. 

Floketveit 69 Etne, udt. fioTca-. 

Flokenes 19 Vevring (Flokanes BB. 23 b), udt. flohe-. 

Anm. I enkelte Tilfælde ere Stedsnavne, begyndende med 
Flolce-, vistnok at forklare af Appellativet i^/o^e i Betydning: 
Gren med tæt sammenhobede Kviste (FJoJce 2 i Aasens Ord- 
bog), som FloheløhJcen 76, 6 Nes Hl. og Floheheien 15, 15 
Hornnes. 

Flosi (M.) var almindeligt Mandsnavn paa Island; i Norge kun 
paavisligt i et enkelt Tilfælde (en Præst i Askvold i Begyn- 
delsen af 14de Aarh., BK. 24 b og DN. VII 114). Jeg an- 
fører som en Mulighed, at man af dette Mandsnavn kunde 
forklare : 

Flaaset 72 Grue, udt. flasset. 

Anm. Flosli 45, 6 Nissedal har jeg paa Stedet hørt udt. flå^ssU, 
men forklaret af dets Beliggenhed nær en stor Foss i Nid- 
elven. Hvis dette er rigtigt, maatte da det første I være ind- 
kommet ved en lydlig Forandring. 

Foldeit)r (Kv.) kan paavises som Kvindenavn et Par Gange i 
Norge (DN. II 437, IX 257). De følgende Stedsnavne kunne 
lydlig forklares deraf, og ialfald det første af dem synes ikke 
at kunne være sammensat med Elvenavnet Fold eller Folda, 
da den Elv, ved hvilken Gaarden ligger, har et andet gammelt 
Navn (Gr 6). 

Follestad 55 Røken (i Foldustad RB. 280; a Follastadum RB. 
109 s.). 



Fo](lei(ir — Fonii. 73 

Follestad 30 Ørsten (Foldestadh NR.l. 11 109); ligger ved samme 
Elv som Fylddl 30 Orston ; men delte Navn, iidt. med 
aabent //, passer ikke lydlig til Fold, og skriver sig vel 
snarest fra et derfra forskjelligt Navn, som har tilhurt den 
ved den sidstnævnte Gaard udlobende Bæk. 

Anm. Follestad 63,34 Gjerpen er vel snarest sammensat af 
st^e) f. og Navnet paa den nærliggende Gaard Folldu (til 
Folla, a Follom 1407, DN. II 448; i Fullaam RB. 20; a 
Follo 1480, DN. II 675). Den sidste Gaard ligger oppe i 
Holden, den første nede ved Elven, altsaa passende til at 
være Landingsplads for Follau. Samme Forhold finder i 
samme Bygd Sted mellem Menstad og Men, Uorgestad og 
JBorge. -st^cl) er som et mindre ofte brugt Sammensætningsled 
ikke sjelden blevet forvexlet med -stae) i r, saaledes ogsaa 
her, og det allerede tidlig : Borgestad findes skr. Borgastac^ir 
allerede 1333 (DN. I 182) og i RB. 26. 

Folstad 4 Støren (Folstadhom RB. 46, 117; Foldestadhe NRJ. 
II 169; Folestad Gap.), udt. fall-, ligger ikke langt fra Elven 
Fallas Udløb i Gaula, og har altsaa formodentlig dens Navn 
til Iste Led. 

Folki (M.) er i den senere Middelalder ret almindelig" Mands- 
navn i Norge; endnu brugt i Sætersdalen. 

Folkestad 2 Vaaler Sml. (i Folkastadum RB. 483, 484). 

Folkestad 32 Hurum (i Folkastadum RB. 107). Ikke brugt nu; 
kaldes Ødegaarden. 

Folkestad 9 Bø Tl. (a Folkastadhum 1423, DN. I 495). 

Folkestad 77 Askvold (i Folkastadum BK. 24 b). 

Folkestad 106 Volden. 

FoReset 72 Id (a Folkasetrum 1416, DN. V 360). Elven her 
kommer fra FolJcevandet, og ved dens Udlob en Plads FolJc- 
aaen (saa skr.; BK. urigtigt Falk-). [Derfor maa første Led 
være et Elvenavn Folka og kan ikke være Mandsnavnet 
Folki. NG. I 205.] 

Forni (M.) oftere som Mandsnavn paa Island og i den østenfor 
Kristianiafj orden liggende Del af det sydlige Norge. Det er i 
Samraensætninger ofte ikke til at skille fra Adj. forn (gammel) 
og Subst. f(?nn f. (Snefonn). Jeg anfører kun de Tilfælde, ved 
hvilke Forklaring af Mandsnavnet forekommer mig overveiende 
sandsynlig. 

Fonnerud 199 Rakkestad, udtalt fønnevu og alm. skr. 

Funderud. 
[Fonnerud 100, 4 Eidsberg. Her dog maaske indkommet ved 

Opkaldelse. NG. I 144.] 
Fonnerud 36 Rødenes (Fornarud RB. 149), udt. og skr. ligesaa. 
Fornebu 41 Bærum. 



74 Forni — Fric^lcilr. 

Foiiiiaiis 35 0. Rendalen. 
Fonslud 99 Øicr, udt. fø"-^ VjYtj- . 
Fonslad 1 0. Gausdal, udt. faim-. 

Framarr (M.) kan neppe paavises som Mandsnayn uden i en 
Æventyrsaga. Jeg kan kun nævne det som en Gisning, at 
dette (eller et lignende Mandsnavn) kunde ligge til Grund for 
de følgende Stedsnavne, som vanskelig kunne forklares paa 
anden Maade. Det kan mærkes, at O. Nielsen (S. 26) forud- 
sætter Fram ar somx brogt i Danmark efter Stedsnavnet Fram- 
merslev. Jeg har fundet Framme som Mandsnavn i et Skatte- 
mandtal fra Senjen c. 1520; men dette Spor er for usikkert 
til, at der tør bygges synderligt paa det. Eller skulde Nav- 
nene Fransvold, Framstad kunne forklares af ]\Iandsnavnet 
6 fr a mr, som forekommer blandt Maeshowe-Indskrifterne paa 
Orknøerne? [Jfr. dog NG. I 9.] 

Fransvold 56 Trogstad (i Framsvallum RB. 290 s. Frams- 
skrevet endnu 1616). 

Framstad 273 Gran (a Framastadum 1369, DN. IV 368, jfr. II 
352, XI 136; i Framstadhum RB. 34). 

Framstad 102 Vang V. 

Frammarsvik 90 Førde (Fremiswigh NRJ. II 136), alm. skr. 
Fremmersvik. 

Anm. Fremstad^ der oftere forekommer paa Østlandet som 
Navn paa Smaaparter (80,4 Biri; 43,4 S. Land; 138,2 Nes 
Hd.), er antagelig et Navn af nyere Oprindelse. — Derimod 
er Fremstad 10 Ørlandet vist gammelt Navn. Det forekom- 
mer uheldigvis ikke i nogen Kilde fra Middelalderen, men 
skrives i høist paafaldende Former i 16de og 17de Aarh. 
(Flobostade Gap.; Frebestad NRJ. II 43; Freppestad DN. X 
793; Frebestad 1559; Freubstad 1590; Flebstad 1618). Ved 
disse Former vækkes Formodning om, at i dette Gaardnavn 
kunde stikke et ellers ukjendt Mandsnavn FriSbj^rn (jfr. 
det svenske Navn Frøbiorn hos Lundgren S. 58). Wiel 
(Typogr. Journal XXXII 167) nævner Frihjørn som Kvinde- 
navn, der i hans Tid (c. 1740) brugtes i Hallingdal (vel Feil 
for Frihjør o : F r i 5 b j g r g ?). 

Fricilaugr (M.) kan ikke paavises brugt som Mandsnavn, men 
sees at ligge til Grund for: 

Frilset 1 Eidsvold (i Fridlaugssætrom RB. 431, jfr. 429), udt. 

frællset. 
Jfr. flg. Navn. 

Fri^leifr (M.) forekommer paa Island (Landn. 200) om en fra 
Gautland stammende Landnamsmand. Ikke kjendt fra Norge, 



Fjit)Ieirr - - Fritlrekr. 75 

meil derimod ofte i Danmark i Middelalderen. Et al" de neden- 
anforte Navne maa ogsaa knnne forklares af det foreg. Navn. 

Frellumstjul 94,4 Vaale (i FrædleifssUidum RB. 74 s.). Med 
Hensyn til Lydovergangen er at .sammenligne Ohimsfad i 
sanmie Bygd, se Ole i fr. 

Frillestad 40 Hovaag. 

af Frileifstadom nævnes AB. 9 paa Snaasen. 

Frilstad 2() Bronno (af Frileifstadom AB. 89), udt. fri^Usfa. 

Anm. Mulig kan af dette eller af det frg. Mandsnavn ogsaa for- 
klares Ønavnet Frelsøen (ved Fedje i Lindaas og ved Vikten 
i Namdalen). 

rrii^relir (M.) kan tidligst paavises i Norge ved 1060 (Heimskr. 
618). De følgende Gaardnavne give dog Formodning om, at 
det kunde være endel ældre. Tildels kan tænkes paa Kvinde- 
navnet F rie) a (Olafr Fric^uson HHS. cap. 204; DN. II 505. 
XI 34). 

Frisli 144 Ringsaker (FriidjS- St.), odt. frts-. 

Frisvol 80 Stange (Frødisualdt HG.), iidt. ligesaa. 

Frisholm 105 Stange (Fridisholm Brev fra 15de Aarh. i Reg.), 

udt. fr ess-. 
Fresvold 51 S. Odalen (i Frosuælli RB. 470), udt. fress-. Vel 

usikkert. [NG. HI 183 forklaret af et muligt Frovsvollr.] 
Frisvold 7 Lom (Friifrluoldt St.), udt. frrs-. [Jfr. NG.^IV,! 48.] 
Fridiksrud i Ringebu, anf. 1336, DN. III 166. 
Fristad 57 V. Slidre (a Fridighsta^um 1334, DN. IV 181), udt. 

frtssta, alm. skr. Frigstad. 
Forstad 145 Sandeherred (i 14de og 15de Aarh. skr. Firigst:, 

Firikst:, se DN. HI 342, IV 210, II 416, I 410, VH 341, 

RB. 54. 55), udt. fø^rrsta, alm. skr. Furrestad. 
Fristad 113 Tjølling (i Fristadum RB. 207), udt. frVsta. 
Frikstad 10 Mykland (Frystade 1506, DN. X 237), udt. fmhMa. 
Frikstad 48 Iveland (Frigstadt 1595), udt. ligesaa. 
Frikstad 79 Oddernes (Frigstadt 1601), udt. ligesaa. 
Frikstad 22 Finsland (Frigstadt 1601), udt. frthsta. 
Fristad 22 Ogne (a Fristadum 1465, DN. IV 702), udt. friest 

(med den eiendommelige jæderske Afkortning af -stad). 
Fristad 24 Klep (Fridikstad 1520), udt. ligesaa.' 
Frøsvik 91 Ullensvang (Frysuigh 1520), udt. friss-. Forklares 

vel noksaa rimeligt af dette Mandsnavn, som af Gudenavnet 

Frey r. 
Fristad 25 Askvold (Friestadt NRJ. II 139), udt. frissta. 
Frisliden 1 Hornindalen (Fri^regslic^ BK. 17 b), udt. frissVida. 
Frisvold 14 Eid Romsd. (af Fridrikswelle AB. 75), udt. frts-. 
Frisvold 14 Eresfjord, udt. ligesaa. 
Fresvik 41 Nesset (Fridikswik AB. 69), udt. fress-. 
Anm. Hid hører maaske ogsaa i Firistadum, anført RB. 210 



7(] FriSrekr — Frost i. 



som liggende i Tune Sogn, jfr. de ovenanførte ældre Skrift- 
former for Førstad i Sandeherred. 

Fr6»M (M.) meget brugt i Norge i ældre Tid; endnu kjendt paa 
fl. St. Meget sjeldent paa Island; oftere i Sverige og Dan- 
mark. 

Frorud 62 Skiptvet (Frodarud 1411, DN. V 334, jfr. RB. 174), 

lidt. fro^rii. 
Frodevik i Onsø, anf. DN. II 120, IX 273. 
[Florød 97 Vestby (Frodarud RB. 127) NG. I 14 f.] 
Frodiirud i Eidsvold, anf. RB. 429 (skal nu være Plads under 

Præstegaarden og kaldes fraueru). 
Frostad 128 N. Fron. 
Frogaardeii 88 V. Toten (Frogaardt 1578), alm. skr. Fhi- 

(jaarden. 
Frodalaiidsbø i Mo Tl., 1515 (DN. IV 786), nu Frolands- 

grænden. 
Froland 8 Froland (Frodoland 1400, DN. XIII 43; Freodholand 

1425, DN. IV 602; Frodeland 1427, 1458, DN. II 520, IV 

692; Frodæland 1444, DN. XIII 85). 
Froholt 28 V. Moland, udt. fradelt, 
Frotveit 62 Fane (Frodotueit VL.). 
Froastad 60 Vikør (Frodostadher VL.). 
Frostad 69 Vestnes (af Frodastadum AB. 77). 
Frostad 96 Rissen (mulig ei sammensat med -stad og rettere at 

skrive Frosta; skrives Froste 1559, Frostenn 1590), udt. 

frassta. 
Frovaag 15 Trano (af Frodavaaghom DN. VI 348), alm. skr. 

Fruvaag. 

Frosti (M.) kan ikke findes at have været brugt som Navn, uden 
forsaavidt det forekommer som Dvergenavn i Vøliispaa og som 
Mandsnavn paa svenske Rnnestene. Af de følgende Stedsnavne 
synes dog med Rimelighed at kunne sluttes til Navnets Brug 
ogsaa i Norge. Det er at mærke, at Frostastac^ir anf. som 
Gaardnavn fra 2 forskjellige Steder paa Island (Kålund I 
216, II 76). 

Frosterud 96, 2 Askim, udt. med aaben Vokal i Iste Stavelse. 
(RB. 143 s. anf. en Gaard Frostpueit under Askeim K.). 

[Frosterud, Plads under Sulerud 20 Eidsberg, nævnt 1723, 
NG. I 134.] 

Frosterød 82 Vaaler Sml., udt. ligesaa. 

Frostestad 64 Halsaa (Frøy[3tad 1601. Frøsse- 1610. Frøste- 
1604), udt, ligesaa. 

Anm. Ved det sidste Navn kan der maaske være Tale om For- 
klaring af et Elvenavn af Stammen Frost-. Derpaa tyder 
Frosteli 24, 6 Nissedal (skr. Frostelidt i St.), der ligger ved 



Fioali — Fa.rekr. 77 



Elven FrostoU (<l. e. Frosfdøl, der i^^jcn er en «ijennem 
I''rosf(/aIe)i dannet ynj^re Form af et saadant Elvenavn); jlV. 
Frosfddloi nordostlig i Lærdal i Sogn. 

Frjvndi (M.) fiiides oftere som Mandsuavn i Sveri^^e og Danmark; 
i Norge kun som Navn paa en enkelt, maaske ikke norskfodt 
Mand (Frænde Ingvarsen, Raadmand i Bergen i 2den Halvdel 
af 15de Aarli.). Herfra synes dog de flg. Gaardnavne at 
stamme : 

Freiistad 37 Kvikne (Frendstadt 1520), udt, frcennsta, alm. 

skr. Frcngstad. 
Frjpnderud 8, 1 Gransherred, udt. frænde.-. 

Fugli (M.) kjendes fra Norge kun som Tilnavn (Vestma^ir fugli i 
Osloegnen 1324, DN. III 133, efter hvem den nu forsvundne 
Gd. Fuglaru(> i Bærum, som nævnes ogsaa DN. IV 264, 
maa have faaet Navn). Det anføres som Mandsuavn i enkelt 
Tilfælde fra Sverige. De nedenfor nævnte Stedsnavne synes 
for mange til, at de vel kunne forklares af Brugen som Til- 
navn. [Jfr. NG. II 347.] 

Fuglegaarden 36 Vestby (1578). 

[Fogstad m. 67 Hof i Jarlsberg (i Fulgstodum 1378 DN. XIV 10). 
Maaske opr. Fugls sta5 ir eller F ugla stae) i r. NG. IV,1 87.] 

Fuglestad 54 Bjerkreim, udt. fogglesta. 

Fuglestad 28 Ogne, udt. fagglésst. 

Fugledal 36 Hammer?? 

Fuglstad 52 Bindalen, udt. føiiglsta. 

Fuglstad 36 Nesne, udt. fauelsta. 

Anm. I adskillige med Fugl- begyndende Navne ligger det nær- 
mest at antage Sammensætning med Appellativet fugl; saa- 
ledes, ialfald i Regelen, ved Fuglli, Fuglerud og Fuglset. 
Ligeledes ved FugleviTc, som dog vel i de fleste Tilfælde er 
opstaaet ved Misforstaaelse af Fulavik (af Adj. full; den 
— ved Ebbetid — stinkende Vik). 

[Fundiiin (M.). Dette Mandsuavn kjendes fra Sv^erige og Dan- 
mark (Lundgren S. 60, 0. Nielsen S. 28). Af det kan for- 
klares følgende Stedsnavne: 

Fonniugsrud 100 Eidsberg (Fonings- 1593, Fundings- 1604) 

NG. 1 144. 
Funningrud 19 Nesodden (Fundings- 1366—67) NG. Il 90. 
Fundisrud RB. 273 under Aker NG. H 123. 
Fuiiniiigslaiid 37 Hjelmeland (Funndinngslannd 1567. Fundings- 

land 1602. Fundingxland 1661), udt. fonningslann.] 

Færekr (M.). Kan ikke sees at have været brugt som Mands- 
navn. De flg. Gaardnavne kunde, efter den Form, hvori et 



78 Færekr — Gal ti. 



Par af dem skrives i Middelalderen, synes at være sammensatte 
dermed, men Slutningen bliver tvivlsom derved, at der i flere 
Tilfælde kan paavises uægte Brug af -reks- i middelalderske 
Skriftformer af Stedsnavne. [Jfr. NG. II 394.] 

Færstad 16 Nannestad (i Færekstadum 1316, DN. IV 111, jfr. 
IV 158 og RB. 258; i Færastadhom 1413, DN. II 469). 

Færsjies 16, 3 Vegaarsheien. 

Færstad 47 Os (Fergestad 1520, Ferrestadt 1563). 

Færestad 22 Lærdal (Færestad, Feriæstad 1520). 

Ferstad 44 Selje (Ferestad 1603). 

Ferstad 103 Strinden (af Færixstadom AB. 33, 118). 

F^erstad 118 Inderøen. 

Anm. Jfr. Færasætr AB. 90, nu Ferset 9 Vega. — Nogle af 
de senere blandt de anførte ældre Skriftformer synes at gaa 
ud fra, at Navnet Færstad skwlåe hQ^åQ: Færgested. Denne 
efter de ældste Skriftformer formelt betænkelige Forklaring 
modsiges ogsaa af Gaardenes Beliggenhed i flere Tilfælde. 



G. 

Gagni (M.)? Jfr. Thj. VSS. Skr. 1882 S. 30. [Se NG. I 253.] 

Gakki (M.) kunde efter det anførte Stedsnavn mulig antages at 
have været en Kjæleform f. Ex. af Garter. Ikke paavisligt 
ellers; kunde nok ogsaa tænkes at have været Tilnavn. 
Gakkestad 21 Bygland (1595). 

Galti (M.) forekommer ofte som Mandsnavn paa Island, allerede 
saa tidlig som i 10de Aarh. (Landn. 78, 184, 189, 232). I 
Norge kun fundet et Par Gange i Viken henimod 1400 (RB. 
385 — 387). De følgende Stedsnavne kunne nok alle formelt for- 
klares deraf, men formodentlig er en stor Del af dem af anden 
Oprindelse. Det raaa nemlig mærkes, at Galten, ligesom det 
ofte bruges som Navn paa Skjær, ogsaa forekommer som Fjeld- 
navn; endvidere, at der er Spor til et Elvenavn af Stammen 
Galt- [Galtelven i Hægebostad, Galtedalstjern i Jevnaker, [Galtån 
i Blekinge] ; se ogsaa Anm. nedenfor). Endelig maa haves i 
Erindring, at baade gal ti og goltr findes brugt som Tilnavn. 

Galteby 132,2 Trøgstad. 

Galtebu 65, 2 Askim (1593). 

Galtebu 95 Spydeberg (i Galtabudum RB. 217, jfr. 146 og 292). 

Galterud 75 N. Odalen (Galtarud RB. 464). 



Galti — Gariir. 79 

(ialleriid 2;'), 3 Hof Sol. (kaldes saa, men skrives Stensbol). 

(la Istad 64 Vaa^^e, iidt. gccUsta. 

(iaitcM-iid 142 Oier. 92>aaber<r. 

Gallestad iSb iJiri (Galtoslad 1494, DN. X 224), udl. f/allsta. 

Galtarud, anf. RB. 109 under Røken Kirke. 

i Galtjjciardæ i Solum, anf. RB. 18 (sands. = Galtejordet, en 

Part a f Bjorntvet). 
(iJaltelaiid 14 Evje. 
Galdal 47 Fjotland (skrives ligesaa 1594), udt. gdlldah Tvivl- 

somt, og kommer vel snarest af det formodede Elvenavn, hvis 

Iste Led er Ga 1 1-. 
Galtoa^ro i Vikedal, anf. 1610. 
Galtoiaiid 26 Hosanger (Galtaland BK. 32 b). 
Galtvik 9 Kolvereid (kaldes Gcilfneset\ maaske af Skjærnavn). 
Anm. Galterud 63 S. Odalen ligger ved en Bæk, som udspringer 

fra G altetj evnet ; har altsaa vel Elvenavn i Iste Led. 

Gam all (M.) var almindeligt Mandsnavn i Norge (ikke paa Is- 
land); endnu brugt efter Aasen paa Søndmør og ved Mandal. 
Ogsaa svensk og dansk. 

Gammclsrud 152 Rakkestad (Gamalsrud RB. 157, jfr. DN. 

I 525). 
Gammelsrud 94, 16 Eidsberg. 
Gamiiielsrød 14 Raade. 

GamaLsgardr, Bygaard i Oslo, DN. II 105 (1315) og oftere. 
Gaiigflot 81 Nannestad = Gamalsflgt? [Nærmere Oplysninger 

herom NG. II 401 f.] 
Gamalsrud i Hurdalen, anf. RB. 273, 433. 

Gar^r (M.) almindeligt Mandsnavn i Norge (ikke islandsk). De 
flg. Navne kunde ellers ogsaa tænkes dannede af Gar^arr, 
der findes af og til (DN. V 106, VI 326, I 627, II 67). Ogsaa 
Mandsnavnet GarQi kan tildels komme i Betragtning (DN. I 
90, 151, 643. X 13, 229 — samtlige Exempler fra Voss). 
Appellativet garSr (Gjerde) kunde ogsaa ved nogle af Navnene 
nok tænkes at passe efter Meningen. 

Garsegg 46 Eidsberg (Gardzægh 1406, DN. II 446, jfr. RB. 166, 

171, 173), udt. galsægg. 
Gardzrud i Skjeberg, anf. RB. 508. 
Garsvik 63 Høland (Garzuik 1311, DN. VI 76, jfr. IX 177, X 

180), udt. gals-. 
Garstad 104 Vang V. (a Gardzstadum 1343, DN. II 214), 

udt. gar-. 
Garstad 13 Bamle (i Gardstadhum RB. 9), udt. galsta. 
Gardzgardr, Bygaard i Skien. DN. III 512. X '77. XI 183. 
Garshol 22 Ulstein (GandesoU 1520), udt. garsol. 
Garstad 37 Vikten, udt. galsta. Hører mulig ikke hid, da det 

1520 findes skrevet Gartested. 



30 (Jarpr — Giisi. 

Oarpr (M.) forekommer i et Brev fra 1311 (DN. II 95) som 
Navn paa 2 Mænd i Valdres; ellers ikke fundet som Mands- 
navn. 

Crarsrud 1 Trøgstad (Garpsrud RB. 145), udt. galsu. 

A n 111. Garpestad 57 Time kunde jo tænkes at skrive sig fra 
en svagt bøiet Form af Mandsnavnet, Garp i, men er vel 
snarere sammensat med Elvenavn ; Garpa heder endnu en 
Elv i Hadelands østre Almenning (mærk ogsaa det oftere 
forekommende Gaardnavn Gjerpen^ gl. Gerpin, som jo maa 
være dannet af Stammen garp-). 

Gasi (M.) tindes af og til som Mandsnavn (endnu i Mandal og 
Raabyggelaget efter Aasen), men er vanskeligt at skille fra 
det følgende, Gå si. Det falder vel sammen med G-a s si, som 
ogsaa forekommer enkelte Gange (samme Mand tindes skr. 
Gase og Gasse, DN. VII 684 og 782). Hertil vel: 

Gaslius 33 Moss (Ga[3ehLip St.), udt. gas-. 
Gassægardr paa Lesje, anf. 1394, DN. V 265. 

Gåsi (M.). Til dette Navn kan vel føres Eibbungføreren Gåsi 
undan fjalli (Fornm. s. IX 294), og ialfald Gosa sunir paa 
Eunestenen ved Vang Kirke i Valdres (N. Fornl. 117). Sand- 
synlig har man det ogsaa i RB. 80 og DN. IV 215. Det 
synes, som det vil sees, at have givet Ophav til mange Steds- 
navne; Afledning af Fuglenavnet gas synes kun undtagelsesvis 
rimelig. 

Gaaseby 13 Rødenes (1593). 

Gasaliolt anf. RB. 505 under Rokke Kirke i Berg Sm. 

Gaasarud anf. RB. 156 under Aremark K. 

Gaaserud 85 Skjeberg. 

Gaaserud i Nes Hd., anf. 1669. 

Gaaserud 86, 2 Biri. 

Gaaserud 88 0. Toten. 

Gaasedelen 29 Vang V., udt. gassdeilde (mærk her den oven 

omtalte Runesten med Navnet Gosi i samme Bygd). 
Gaaserud 9 Modum (Goserud 1487, DN. 11 691; Gasse- 1512, 

DN. 11 767). 
Gaaserud 46 Lier (Gasarud RB. 215, jfr. DN. IV 438). 
Gaaserud 40 Sandsvær. 
Gaaseberg 2 Flesberg. 
Gaaserud 65 Sande Jb. (Gaperød 1593). 
Gaaserød 11 Andebu. 

Gaaserød 38, 2 Tjølling (Gaszerud 1547, DN. VIII 837). 
Gaasholt 79 Hedrum, udt. gassølt. 
Gaaserud 60 Lardal, udt. gø'ssri%. 
Gaaserud 25 Lunde, udt. gasårit (mulig af Gasi). 



Gdsi — Ganthildr. gl 



Gaaseland 86 S. Undal. 

(ilaasostoin 120 S. Undal, lult. (ja stein. 

(laaselaiid 76 Kvinesdal. 

(ilaaslaud 68 Bjerkreim, iidL giVslann. 

(iJaaselaiid 94 Finnaas (Gasaland BK. 7). 

Gaasland 10 Holandet Guid. 

Gaasbakken 26 sammesteds (tildels opg. Udt. -harhinn; er dette 
rigtigt, horer Navnet naturligvis ikke hid). 

(iaasiiio 35 Snaasen. 

Gausland 64 Bo Ndl. 

Gaasbøl 22 Sortland (GajSebøll 1610), Mærk dog, at her er en 
Fjord Gaasfjorden] den kan tænkes som Gaarden at have 
Navn efter en Mand Gås i; men Sammenhængen kan vel 
ogsaa være den, at Fjordens Navn er sammensat med Fugle- 
navnet, og at Gaas- derfra er overfort paa Gaarden. 

Oaukr (M.) er kun fimdet som Navn paa en enkelt Mand paa 
Island i 10de Aarh. (Gauk Trandilsen, se Landn. 310 n., Njåls 
s. Gisl. I 103, 748, Munchs Saml. Afh. IV 521). De fleste 
af de flg. Stedsnavne, som efter Formen synes sammensatte 
dermed, er vist at forklare af Gaut r, thi det maa bemærkes, 
at Gauts- af Gautr (se dette), naar det var gaaet over til 
Gaus-, i Udt. kunde blive til Gem Jes-, naar en Konsonant følger 
efter, paa Grund af Tilbøieligheden til at indskyde yl-Lyden i 
saadan Situation. Ligesaa maatte, under samme Forudsætning, 
Gaules- kunne opstaa af Gaus- med flg. Kons. af Elvenavn- 
stammen Gaus-. 

Gauks|)orp i Rakkestad, nu gaaet ind under Skjøltorp, GN. 67 
(Gaugs|)orp RB. 159 1. DN. VIII 469, Gaustorp, DN. X 119, 
Gaukstorp, Gaustorp DN. X 146, 147, Gautztorp DN. X 757, 
Gougstorp DN. X 738; Goegstrup Brev fra 1415, Reg. 36; 
Gagstorp, Gougstorp 1520). [NG. I 225.] 

Gaukstad 84 Lom (a Gauugstadhum, Gaustadhum 1430, DN. 
VI 456). [NG. IV, 1 59.] 

Gaukstad 7 Biri. 

Gokstad 48 Sandeherred (i Gaukstadhum 1386, DN. I 370 jfr. 
RB. 56), udt. (fåkltsta. 

Gauksaaseu 158 Lyngdal. 

Gauksdal 57 Kvinesdal (Gou,3dall 1610); kaldes nu Hanan. 

Gauksvik 42 Kvinnherred, hørtes udtalt dels ga ss-, dels gaus-. 

Gaukstad 9 Fuse. 

Goksøren 10 Herø Sdm., udt. gohksøira, alm. skr. Gules-. 

Oautliildr (Kv.). Dette Kvindenavn kan neppe paavises brugt^, 
men maa ligge til Grund for: 

^ Trykt: Gangs-. 

- I Sverige G a u t h i I d r, Moder til Olav Tretelgja (Yngl. s. Kap. 42, F. J. ; 
Fornald. s. II 103). (S. Bugge). 

Rygh: Personnavne. 6 



82 Gautiiildr — Gautr. 



Oiittulvik 90 Bjørnør (maa sikkert være det i AB. 43 uclen 
nærmere Stedsangivelse omtalte Oautildawik; Gutteluig NRJ. 
II 50, 51; Guttiiluigh 1559, 1590J; opgiven Udt. guttull-. 

(iautr, Gauti, Gautarr (M.). Der kan være Tvivl om Valget 
mellem disse tre Navne ved mange Stedsnavne, hvorfor det 
vil være hensigtsmæssigt at anføre de Stedsnavne, som antagelig 
maa komme af et af dem, under ét. Alle tre Navne vare meget 
brugte i Middelalderen hos os, og de to første bruges ikke saa 
lidet endnu. Jfr. ogsaa Gautrekr og G-autulfr. Desuden 
kunne lignende Sammensætninger dannes med en Elvenavn- 
stamme Gaut-, hvoraf mange Spor findes: Gautaaen i Dovre 
Gautelven i Drangedal, hvoraf Gaardnavnet Gautfald GN. 44 
Gautdalr, nu Gutdalen i Opstryn, liggende ved en Elv 
Gautnes (nu Gunnes) i Rennebu ved en Elv, der nu kaldes 
Gøtvella (d. e. Ga ut ve 11 a), men som oprindelig maa have 
hedet Gaut eller Gauta. [Jfr. NG. II 197.] Et oprindeligt 
Gaus-, af Elvenavnstammen Gaus-, vil ogsaa kunne give 
samme Nutidsform som opr. Gauts-, Gaut ars- (og Gauta-, 
hvis sidste Led begynder med s). Jfr. ogsaa Gu()rekr [ogNG. 
I 115 nederst]. Ved adskillige af de anførte Gaardnavne 
bliver selvfølgelig Afgjorelsen tvivlsom. 

Guthus 43 Vaaler Sml. af gata f., Vei, eller af Gau ti (har 

været brugt i Sml. endnu i forrige Aarh.). [NG. I 365.] 
Gaustad 110 Onso (Gautstadh DN. IX 273; af Gaudzstadhum 

DN II 120). 
Gusrud 47 Kraakstad (Gautsrud RB. 131; Gudtzrud 1593). 
Gaustad 42 Aker (i Gautastodum 1396, DN. VI 388, jfr. RB. 

237, 300). 
Gaustad 22 Nittedalen (i Gautastadhum RB. 412). 
Gauterud 31 Gjerdrum (Gautarud RB. 412). 
Gautarud i Eidsvold, anført DN. VI 341, II 497 (gaaet ind under 

Østre Aas). 
Gaustad 22 Romedal (a Gauttæstadum 1348, DN. Ill 212 jfr. II 

542, VII 537). 
Gaustad 18 Stange (Gawtestad 1521, DN. I 764, II 786). 
Gaustad 60 Eidskogen (i Gautastadum RB. 461, jfr. DN. XI 125). 
Gauttveit 186 Gran. 

Gusgaarden 41 Norderhov (Gudsgordt 1557), udt. guss-. 
Gauterud 146 Sem (antagelig = Gautarud RB. 70, 71, 72). 
Gautagardr, Bygaard i Tønsberg, nævnt tidligst DN. V 159 

(1348) og oftere til 1507 (DN. IV 769). 
Gautæsætr anf. 1378, DN. VIII 229, og antagelig liggende i Tinn. 
Gaustaa 118 Tinn (Gudstad 1585; Goudestad, Gouthestad JNV. 

369, 371, 372), nu alm. mod Udtalen skr. Gautestad] er 

udentvivl sammensat med stot) f. (Stø, Landingsplads). 



Gautr — Gautulfr. 83 



Giuitestad 3i) Iveland (Gutho-, (lotle- 1595), lulL ofler forskjellige 
Opgaver qande- eller gaue-. 

(Jaiilestad 28 Evje (Goutté- 1610). 

(liauslaiul 29 Han (Goudzlannd 15()7). 

(Jausel og (Jaudesæd li og 15 Hetland ere Nabogaarde; der er 
ingen Elv i Nærheden. 

(iJaiitetuii 59 Suldal. 

(«austad 39 Alversund (Gaawdstad VL.). 

(iaiisnesl5 Ørskog, i senere Tid tildels mod Udtalen skr. Gaursnes. 

Gaustad 121 Kvernes (Godestad NRJ. II 66); af samme Op- 
rindelse vel den nærliggende Gaard Gaiitvik. 

Gustad 136 Skogn (Gudestad OE. og DN. XI 656, 1532). 

Giistad 33 Sparbuen. 

(Jiistad i-5 Bo Ndl. 

Gotastadir i Kvæfjord, anf. AB. 100, jfr. DN. VI 348 (mulig = det 
nuværende Gaarli GN. 51. 52. 

Anm. Af Elvenavnstammen Gaut- er vel snarest at udlede f. Ex. 
(foruden tidligere anforte Navne) G utvik 1 Leka (af Gautwikom 
AB. 84, ikke ubetydelig Elv ved Mid-Gutvik). Til Elvenavnstam- 
men Gaus- hører antagelig bl. a. Gausvik 30 Trondenes, 
Gaushu 60 Mo Tel. ; Gaustad 54 Storen (nu ikke brugt i 
daglig Tale, da de to saaledes i Skrift benævnte Gaarde kaldes 
Volden og Breksæteren) kommer af Elvenavnet G a u a (i Egnens 
Maal lydende Gøa). — Om de fleste af de i Nutidsform med 
Gus- begyndende Navne lader sig, som det vil sees, ikke 
mere sige efter de foreliggende Oplysninger, end at de sand- 
synlig maa stamme fra et med Gaut- begyndende Personnavn. 

Gaiitrekr (M.) findes ikke som Mandsnavn i Norge og paa Is- 
land udenfor Sagntiden, men kj endes fra Danmark. 

Gautestad 101 Rakkestad (i Gauttrixstadhom RB. 162, Goutte- 

stadt 1604), udt. gø^ssta. 
Godderstad 25 Holt (Gottrigstad 1539, DN. XI. 752), udt. 

gaddørsta. 

Oaiitulfr (M.) oftere som Mandsnavn i Norge, tildels i Formerne 
Gotnlfr, Gutulfr, Gatulfr (DN. I 176,823. II 421. V 
288. VI 460. XIII 13, 137. RB. 388). Jfr. Gaut r. 

Guttulsrød 87 Vaaler Sml. (Gotulfsrud RB. 481, Gatulfsrud RB. 

487), udt. guttiilsrø. 
Guttulsrød 68* Borre (Gautulfrud RB. 70). 
Guttelsrød anf. 1723 som Ødegaard under Kopstad 71 Sande 

.Jb., men kaldes i 1668 GuljSrud og skriver sig altsaa mulig 

fra Gu5ulfr. 
Guttelsrød anf. 1723 som Ødegaard under Aasenden 4 Vaale. 
Guttelsrød anf. 1668 og 1723 som Ødegaard under Søndre Lærum 

101 Vaale. 
Gustad 36 Levanger (af Gautulfstadom AB. 20. Gautestad OE.), 

udt. gussta. 



34 Geirliildr — Geirmundr. 



Geirliildr (Kv.), se under Geir ul fr. 

Oeiri (M.) forekommer kun paa Island i 10de Aarh. (i et Til- 
fælde om en indflyttet Nordmand). Jfr. Geirr og Ger5r. 

Gjerstad 127 Andebu (Gerested 1516, DN. VII 532; Gierestad 

1600, i senere Tid alm. Gjerrestad). 
Gjerstad 29 Haus (a Geirastadum 1329, DN. I 169, jfr. DN. IV 

167, BK. 32 b, 33 a, 60 a, 62 a, b, 63 b), nåi. jér-. 
Gjertveit 49 Ullensvang (GæirJ)uæit BK. 78b, 79b), uåi.jOir-. Vel 

tvivlsomt. 
Gjerstad 24 Voss (a Geirastodhum 1340, DN. I 210, jfr. III 340), 

udt. jdé'r-. 

Geirlaugr (M.) og det tilsvarende Kvindenavn Geirlaiig (Kv.), 
begge jevnlig forekommende i Norge i Middelalderen (endnu 
tildels brugte). 

i Gæilaiigstadhom, anf. RB. 431 under Eidsvold Kirke. 

Geirleifr, Geirleikr (M.). Forekomme begge i Middelalderen, 
det sidste DN. V 154, VII 363; det første om to Landnams- 
mænd paa Island (Landn. 137, 211) og DN. I 520, Y 260, YII 
375, X 131. Hertil høre: 

Gilliiigsrud 161 Trøgstad (skrives saa allerede 1520). 
Gillingsrød 87 Raade (Geirleifsrudh RB. 494 s.). 

Geirmundr (M). Ved dette før som nu alm. Navn er alene at 
mærke, at det i middelalderske Breve fra Valdres og Ringe- 
rike forekommende Hjgrmundr eller Hiærmundr (DN. I 
272, II 445, IV 242, XII 205 1) vilde vel give samme Nutids- 
form, men intet Stedsnavn kan bestemt paavises at være sam- 
mensat dermed. 

Gjermstad 86 Stange (Gjermestadt 1578, i senere Tid urigtigt 

skr. Hjermstad). 
Gjermslius 12 Vinger (i Germundahusum RB. 460; Giermandtz- 

hujS St. 102 2). 
Gjermundrud 159, 1 Modum. 10 Nore. 
Gjermundrød 22 Andebu, udt. jærmenrø. 
Gjermuiidnes 62 Aamli, udt. jé^rmonnes. 
Gjennestad 54 Egersund (Germestadhe allerede 1520). 
Gjermuiidstad 18 I. Holmedal (i Gæirmundarstodum BK. 28 a). 
Gjermuiidnes 35 Vestnes (Germeness allerede NRJ. II 87), udt. 

jærmånes. 



^ Tiærmund, der forekommer i Ryfylke og Shdl. ved 1520 (NKJ. II 

364. 528), tør være en Form deraf. 
^ Genitivformen Geirmunds kan paavises 1405, DN. IV 545. 



Geirmundr — Geirr. 85 



(Jjermstiid 5)0 Værdalen (i Gennasliidom Ali. 17). 

(iJjeriiistad 59 Sparbuen (Germestadt 1559). 

Anm. (rjernihit 105 Norderliov skrives (iæirmalabu RB. 235, 
Germelbo OE., («ermilboo St., af Geirmaby AB. 102, Gremelbo 
1520). Den allerede ved 1(500 paavislige og senere alminde- 
lige Skrivemaade Gjermundbo maa altsaa grunde sig paa 
feilagtig Etymologi; forovrigt ved jeg ikke at anføre noget 
sikkert til P^orklaring af Navnet. 

Geirr (M.). Almindeligt paa Island allerede i den ældste Tid ; 
senere temmelig sjeldent i Norge (DN. II 264. 433. V 273. 354); 
hos Aasen kun anført som forældet Navn fra Telemarken. Kan 
i Sammensætninger lettelig forvexles med flere andre Ord: 
med Mandsnavnet Ge ir i, Geirulfr og Gj ar 9 arr (hvilket 
sidste i Norge i 14de og 15de Aarh. skrives Giærdær, Gierder, 
Gerder osv.), med Kvindenavnet Ge r 5 r, med det under dette 
omtalte Elvenavn Gerd. Ogsaa J a r p s-, af Mandsnavnet 
Ja r pr, vil i Nutidens Udtale komme til at lyde ens med opr. 
Geirs-. Allerede i Middelalderen er Geirs- tildels gaaet 
over til Geiks-, ligesom det ovenfor under Gauk r er forud- 
sat som sands3ailigt, at Gauks- kan være opstaaet af Gauts-. 
Mulig høre ogsaa nogle af de herefter under Geit ir opførte 
Navne hid. — Se ogsaa Hj^rleifr. 

Gjerstad 20 Skiptvet (Gerrestadt 1600). Kommer maaske af det 
ovenfor omtalte Elvenavn; lidt længere oppe ved samme Vas- 
drag ligger en Gaard Gjerskog, der dog nok kunde skrive 
sig fra den samme Mands Navn som Gjerstad. [Jfr. NG. I 
79 f] 

Gjeksrud 17 Vestby (Geiksrud RB. 127, 131). 

Gjekstad 46 Vestby (udentvivl = a GeirsstoSum, Gersto5om 1302, 
DN. I 86; i Geistadum 1389, DN. III 362). 

Gjersoien 72 S. Odalen (GierjSøenn St., GierdejBiøe OG.). 

Geiksgardr i Follebu i Gausdal, nævnt 1393, DN. V 259. 

[Gjeisar 38 Lom (i Gæisarfue DN. V 172, 1354). Usikkert, se 
NG. IV, 1 53.] 

Gjersø 156 Stokke (Gerredtzrudt St.; Gier|3rod 1593); i senere 
Tid alm. skr. Jersø. 

Gjekstad 87 Sandeherred (i Geikstadom RB. 56, jfr. DN, II 254. 
in 257). 

Gjerstad 34 Tjølling (antages alm. for at være det gamle, i 
Ynglingasaga omtalte Kongesæde Geirstai^ir; Gerestadt 
1520, 1593; Gierestadt 1600, 1604), udt jcé' r r-. 

Gjerstad 4 Tromo (Giersta St. St.), udt. jæi^-. 

Jersdal 20 Herred (GeriJBdall 1600, og senere stadigt skrevet 
med G). 

Gjerstad 95 Tysnes (Gerestad 1520; Gierestadt 1563; Gieriistaid 
1567; Gierrestad 1610). 



^() Geirr — Geirulfr. 



(jrjersvik 97 Tysnes (Geresuik 1520, Gierisuig 1563, Gerrisuigenn 
15()7), mulig = Gyrissuik i DN. X 25, 27 (1327j og hører 
isaafald ligcsom frg., der er Nabogaard, ikke hid. 

(xjersdal 62 Volden (Gierrisdall 1603), udt. jæss-. 

Ujcrset 168 Borgund og 5 Eid R. (Gerd- NRJ. II 90). 

(jrjersvold 30 Øksendalen, udt. jærs-. 

(jrjerstad 54, 2 Veø. 

Gjerstad 5 Stangvik, udt. jcerr-. 

(jrjerstad 25 Halse, udt. ligesaa. 

Gjerset 64 Melø, udt. jær-. 

Ojersvik 6 Bjugn, nu kaldet Aunet. 

Anm. I enkelte Tilfælde skrives i Middelalderen Gerikstadir 
ved Gaarde, der nu hede Gjerstad^ saaledes den Gaard, der 
har givet Gjerstad (alm. skr. Gjerrestad) Sogn i Nedenes 
sit Navn, end vid ere Gjerstad 20 Bamle og Gjerstad 50 
Stod^. Heraf bør man visselig ikke slutte sig til et gammelt 
Mandsnavn Geir re kr eller Ge rek r, hvortil der ikke er Spoi- 
ellers^. Formen med -reks- maa være opkommet, som i flere 
Tilfælde ellers (se S. 22), ved Indskydelse af Z;-Lyden og For- 
andring af den forudgaaende Vokal; den oprindelige Form kan 
have været f. Ex. GeirastaSir eller G eirulfss ta(^ ir. 

Greirri()'r (Kv.) ikke fimdet i Norge, men vel paa Island, og der 
allerede i Landnamstiden (Landn. 99). Kjendt fra Danmark. 
[Jfr. NG. II 347.] 

Geridhanes, anf. RB. 454 under Hof Kirke i Solør. 

Oeirulfr (M.) forekommer paa Island i Landnamstiden (Landn. 
156, 228); almindeligt i Norge i den senere Middelalder og 
endnn brngeligt i en stor Del af Kristiansand Stift. Der er 
Muliglied for, at nogle af de nnder Geirr opførte Stedsnavne 
kunne hore hid. 

Gjershvam 63 Kviteseid (Gerashuam 1545, DN. X 780; Jerus- 

huam 1554, DN. X 812; Geri(3huam 1593), udt. jærsbnn. 
Gjerusstad 45 Aamli, udt. jé^russta. 
Gjerustad 20 Vegusdal, udt. jé^riista. 
Gjærelstad 101 Sogne (Jeraldstadt 1601, 1604; Gieruldstae 1610), 

udt. jcerelsta, alm. skr. Gjervoldstad. Dette Navn kunde 

vel ogsaa henføres til Geirhildr^. 
Gjersdal 2 Lund (Geresdall 1563; Giørusdall 1567). 
Anm. Gjøraasvik 96 Leksviken (Gieresuig 1610, udt. jaras-) 

kan vel ogsaa med Rimelighed henføres til dette Mandsnavn. 



1 (Gjerstad i Nedenes) a Gerixstodum 1374, DN. I 324; a Gerikstadum c. 
1400, DN. X 79 ; Gerikstada sokn AB. 107. (Gjerstad i Bamle) a Gerix- 
stadvm 1390, DN. I 382; i Girikxstadhum RB. 21 (Gjerstad i Stod) af 
Gerixstadhom AB. 10. 

2 Paa Island Geirr ekr, Reykdæla s. Kap. 5, jfr. oldtysk Kérrih (S. Bugge). 
^ Eller til Mandsuavnet Geiraldi paa en Runesten fra Grinni i Støren 

(S. Bugge). 



(Jeir\ahlr — Gcitir. gj 



^Oeirvaldr (M.). I)er findes ikke ellers Spor til et saadant Mands- 
navii \ men man ledes til at anta<?e det ved de i\^. Stedsnavne 
(de tilhøre, som man vil se, et begrændset Strøg i det sydvest- 
lige J^orge). 

(J.jervoldsoeii 1 liiso (Gienioldtz- 1010), udt. jcé^rvcls-. 
Gjervoldstad 28 Holme (GierimldsUul 15i-3, DN. VII 809), udt. 

jSrvH- el. jæråll-. 
Gjervoldstiid 32 Herred (Gierulffstad 1594; Gieruoldstad 1600), 

udt. jdrrvåll-. 

Oeitir (M.). Dette Mandsnavn findes kun paa Island og var 
sjeldent der. Blandt de følgende Stedsnavne er der dog enkelte, 
som synes at maatte forklares af det, medens den største Del 
af dem antagelig stammer fra andre, ikke nærmere bestemme- 
lige Kilder. Man kan saaledes ved forskjellige af dem tænke 
paa Personnavnene Geirr, Gr is li, Gy 5 a, paa Elvenavne af 
Stamme Geisl- og Geis- (i Jeisaaen i Vinje; Geisa ss, nu 
Gjesaasen i Solør; Jeisdøla, Elv i Jostedalen, den sidste mu- 
ligens stammende fra Geisl-); ogsaa paa geit (Gjed) som 
Dyrenavn eller brugt som Tilnavn til Personer, maa der kunne 
tænkes. [Efter enkelte Stedsnavne synes Geit i at have været 
en i Norge brugt Sideform til Mandsnavnet Geit ir. NG. Il 
322. IV, 1 235.] 

Gjesrud 172 Aker (Gidtzsperødt 1617), udt. jess-, alm. skr. 

Gjers-. [Jfr. NG. H 117]. 
Gjestad 63 Fet (i Gestadum RB. 447, i Gerstadum 448, Gierstad DN. 

Xm 47), lidt. jé'sta. [Efter NG. H 235 mulig GestsstaSir.] 
Gjestad 135 Ullensaker (i Geitastadhom 1307, DN. II 74 og RB. 

426), udt. jessta. 
Gjeitstad 187 Faaberg (Gethestader 1442, DN. I 567). 
Gistad 13 N. Aurdal (Gliistadt 1520, Gydstadt 1578, Gigstad 1592 

og alm. senere), udt. jtssta. 
Gjesval 14 Hole (Gyswald, Giswald 1520), udt. jessval. 
Gisholt 42 Solum (Giisholt.RB. 26), udt. jtsshøU. 
Gisholt 81 Solum (Gæitzholt RB. 17; Gi^holtt St.), udt. ligesaa. 
Gisholt 49 Lunde (Giisleholt St., Giepholt 1593), udt. jtshølt. 
Gjeitestad 46 Fyresdal (Giedstadt 1585; Gieddestadt 1593), udt. 

jei^tsta. 
Giset 4 Aure (Gisætr allerede AB. 64), udt. jVset. 
Gjeistad 96 Aure (Giedstad 1559). 
Gjøssøen 50 Hitteren (Geitesøen OE.). 
Gjesvaal 31 Orkedalen (af Geitaswale AB. 55; Giswold OE.; 

Getzwold NRJ. II 159), udt. jé^ss-. 
Gisvaal 114 Strinden (Getwold NRJ. II 184; Gedsuold 1559), 

udt. jess-. 



Gairvaldr paa gotlandske Kunestene (S. Bugge). 



38 Geitir — GerSr. 



(Jiset 52 Frosten (Gedsetter NRJ. II 237), udt, jVsett 
(ijesset 51 Fosnes (Giedsett 1590), udt. jesset. 




Oemlir (M.). Der gives nogle Stedsnavne, som vække Formod- 
ning om, at der har været et saadant, ellers ukjendt Mands- 
navn (jfr. Brugen af Gamall som saadant). Da de findes paa 
ganske forskjellige Kanter af Landet, er det vel mindre rime- 
ligt at tænke paa Forklaring af Mandstilnavn. At mærke er, 
at gemlir hos Skaldene findes som Navn paa Ørnen. 

Gjemlestad 51 Bjelland, udt. jæmmlesta. Har, ligesom ogsaa 
det følgende Navn, i senere Tid været skr. Hjemlestad, 
medens endnu Jordebøger fra 17de og 18de Aarh. have Gj-. 

Grjemlestad 165 Kvinesdal, udt. ligesaa. 

(xjeinraestad 9 Gloppen (a Gemlisstodum 1308, DN. IV 77, BK. 
16 a, DN. III 81, 92, I 200; i noget yngre Kilder Gemlastadir, 
DN. XII 28, 97, V 527 o. fl. St.), udt. gji'mmesta eller 
gjemmesta^ alm. skr. Gimmestad. 

Oer5r (Kv.) kan kun paavises som Kvindenavn paa Island, i 
Landnamstiden og nærmest derefter; anf. hos Aasen som nu 
brugt ved Bergen. Enkelte af de efterfølgende Navne tør 
komme deraf; men de fleste ere vistnok af anden, ikke nær- 
mere paavisiig Oprindelse. I Betragtning kommer særlig et 
Elvenavn, der maa have lydt Ger8 eller Gr ere) a (afledet af 
gar5r = den gjerdende?); det bruges endnu paa et Par Ste- 
der paa Østlandet (Jceia i Aasnes Sol.; Jæ'ia i N. Land). Man 
mærke ogsaa her den Stamme, som ligger til Grund for det 
meget gamle Navn Ger^arin (Gjerdrum paa Eomerike, — 
mulig det samme Elvenavn). Jfr. Geirr. 

Gjervaag 6 Tjømø (Gerdarvagh RB. 247, jfr. 185 og 288), 

udt. jæi-. 
Grjerset 18, 7 Bamle, udt. jæi-. 
a Gerdistada i Fyresdal, anført 1422, DN. I 491. 
Gjerevik 29 Fuse (GærSarviik BK. 66 a, 70 b), udt. jcera-. 
Gjervik 5 Hammer (Giardarviik BK. 59 b), udt. j^^-. 
Gjerdaaker 90 Voss (a Gærdarakre 1323, DN. I 147, jfr. IV 

643 og BK. 76 a), udt. jærabJc. 
Gjervik 45 Askvold (Gerdarvik BK. 26 a), udt. j<^'7^-. 
Gjerset 5 Eid R. (Gerdsetter NRJ. II 90), uåt.' jær-. 
Gjerøen 76 Rodø (Gerdøy AB. 91 ; Gerderøyen OE.), udt. 

jæløia. 



(Jerhv — CJisli. 89 

Anm. Den hyppige Sanimensætning med Ord som Vik og \'(i(i<i 
vækker IMistanke om, at Iste Led i disse Tilfælde iruui være 
et Appellativ. 

Geriiiarr (M.) kjeiides ikke fra Norge, men vel fra Danmark 
(Germ er). 

Oermarsoy, anfort AB. 97 som horende til Lofoten (d. e. til 
V^estvaagoen) ; er vistnok Gjer^mesøcn ved Bålstad i Buksnes. 

Gestr (M.) alm. Mandsnavn i Norge og paa Island, endnu meget 
brugt. 

[Gjestang 13 Enebak (Gestongh RB. 402), udt je stang (ligger nær 
Stang og er vel fra først af Part af dette). Opr. Gests- 
St^ng? NG. II 212.] 

Gjestrud 47 Hitterdal (Gestrud RB. 5 og DN. IX 356). 

Gestgardr, Bygaard i Skien DN. I 214. 215. 227. VIII 155. 

Gils (M.) oprindelig vel en Ændring af Gisl (jfr. Landn. 128, 
159). Ikke sjeldent paa Island; i Norge kun paavisligt 1 
Gang i Middelalderen (1295, DN. II 33) ; endnu brugeligt i 
Nordland (Salten) efter Aasen ; fundet (i Formen Giels) i Gaus- 
dal 1520 i en Jordebog. Sideformer deraf Giuls DN. I 357 
og Giulsi DN. II 151, VII 121. Jfr. Igull, der kan give 
samme Nutidsudtale som Iste Sammensætningsled. 
Julsrud 42 Eidsvold (Gylsrudh RB. 429), udt. julsu. 

Gisli (M.) alm. Mandsnavn i Norge i Middelalderen; paa Island 
især i den ældste Tid. Gisl kun paa Island. Samme Nutids- 
form have tildels Sammensætninger med det før aabenbart 
meget udbredte Elvenavn Geis la (vel at forklare af geisli i 
den formentlig oprindelige Betydning: Stav; jfr. Elvenavne 
som Stavaaen, Stokkaaen, Stangaaen). Jfr. Gils. 

Gislerud 17 Frogn (Gyslærud 1341, DN. III 183). 

Gislæ Oo, Part af i Vang Hd. 

Gjeslerud 20, 15 Brandval (mulig opkommet ved Opkaldelse). 

Gislerud 17 Nes Hl. (1578). 

Gislerud 28 Roken (Gislarud RB. 266). 

Gislerød 91 Ramnes. 

Gisletveit 7 Vegaarsheien. 

Gisløen 77 Øksnes. 

Anm. Elvenavnet Ge is la er endnu bevaret i Holtaalen norden- 

fjelds, der nu udt. jihla; ved denne Elv ligger (Tilset 7 

Holtaalen (Geislasætr AB. 48; Gilsetter NRJ. H 150), udt. 

jill-. Flere nu med Gisle- eller, hvor sl nu lyder ti, Gitle- 

" begyndende Navne kunne sluttes at komme af dette Elve- 



90 Gisli — GlaSr. 

navn, enlen efter Beliggenhoden eller efter Skrivemaaden 
med Geisl- i ældre Tid. Gislerud 10,2 Skedsmo og Gisle- 
dalen 22 Ullensaker ligge ved den samme Bæk, der altsaa 
kan sluttes at have havt Navnet; Slutningen bekræftes ved 
JNV. 466, hvor Bækken (i 1597) kaldes Giden. Gitlevaag 
og Gitlestein 177 og 179 Søndre Undal ligge ved samme 
Elv. Efter Formen høre hertil Gislevold 151 Ullensaker 
(i Geislauallom RB. 426, 427, 428, 305), udt. jessle- [NG. II 
324 forklaret af g ei sli, Straale] ; GisJeherg 259 Gran 
(Gæitlaberg 1316, DN. IV 111 ; Gieislubergh 1333, DN. III 156; 
Geisloberg RB. 308; Geitlaberg RB. 285 1); Gjeitlestad 249 
Lyngdal (alm. skr. Gitlestad); Geislefoss 25 N. Undal (alm. 
skr. Gislefos). Man kan dog ikke afvise Muligheden af, at 
disse Navne tildels kunde komme direkte af geis li. 
[Om muligt Spor i et Stedsnavn af et med Gi sl- begyndende 
Mandsnavn, Gi sl au gr eller Gisleifr, se NG. I 133.] 

Oismundr (M.). Navnet er ikke fundet i Norge, men haves i 
Sverige (allerede paa Runestene). Heraf er vel de følgende 
Navne at forklare (jfr. Asmar- under Asm undr). 

Grismerøen 40, 1 Halsaa (1610). 
Gisinarvik 53 Avaldsnes. 

Ojafvaldr (M.) var alnrdndeligt norsk Navn i Middelalderen; ofte 
skr. Ge val dr. Endnu brugt i Østerdalen (Gjevald). 

Gjevelstad 151 Vestby (Gaarden er nu Underbrug, og Navnet er 

neppe længere i virkelig Brug). 
Gjevelsrud 94 Enebak, udt. je\)els-. 
Giafvaldzgardr i Hamar DN. III 344 (1384). 

Gjar^arr (M.), se under Geirr. 

?Gla5r (M.) kunde maaske efter de her anførte Stedsnavne an- 
tages at have været brugt som Mandsnavn. At forklare disse 
Navne af glac^r eller glaSi som Tilnavn (glaSi findes som 
saadant) strækker neppe til for saa mange Tilfælde. Gladhi 
anføres i enkelt Exempel som Mandsnavn fra Sverige. 

Gladsrud 193 Sigdal, udt. glas-. 

Glastad 31, 6 Holt. 

Gladstad 2 Høvaag (1593), udt. gldssta. 

Glasøen 10 Edø (1559), udt. glas-. 

Gladsøen 23 Flatanger (Gladzøy 1460, DN. H 626), udt. hgesaa. 

Gladstad 38 Vega, udt. glcessta. 



^ Den lier antydede Forklaring af dette Navn synes mig rimeligere end 
den af Fritzner (I 675 a) foreslaaede af geitill m., haard Kjertel i Sten. 



GlaSr — Glæ5ir. 91 

Anm. I (Uadsji) 39 Beilstaden (al" Clkidesio AB. 3), udL. (ii((\sr, 
er vel glac^r at opfatte som Adjektiv, saa at Navnets Meninj^ 
bliver: den straalende So (Gaarden ligger ved en liden Indso). 

Olumr (M.) almindeligt Navn paa Island, allerede i lOde Aarli. ; 
i Norge i senere Tid sjeldent og kun paa Vestlandet (DN. III 
140, IV 153, X 14). 

(jllomsrud 123 Eidsberg (Glum[3rLid 1593), udt. (jlomms-. 
(Jlomsrod 135 Berg Sm. (Glumsrud 1604), udt. ligesaa. 
(Romstad 111 Øier (i Glnmstadhum 1459, DN. V 592 jfr. VII 

462, VIII 449), lidt. glommsta. 
(ilomsriid 37 Gol (Glumsrud 1593), udt glømms-. 
(xlomsaag^ 42 Øislebo (Glomb[3agger 1601), udt. glamms-. 
(ilomslielleren 106 Lyngdal, udt. (jW^nms-. 
(ilomset 9 Skodje (Glomsetter NRJ. II 106), udt. glamm-. 
(Jlomstad 38 Aure (1559), udt. gWmm-. 
(jrlomstad 90 Inderøen (i Glymstadom AB. 7 s.; Glymstad NRJ„ 

II 223; Glomstad 1559). 

Anm. Ved flere af disse Navne kan Afledningen af Glum r 
være noget tvivlsom, da der gives to andre som Iste Led i 
Stedsnavne forekommende Ord, hvormed det kan forvexles. 
Det ene er gl au mr m., hVis Betydning i denne Forbindelse 
synes uklar: Glomsaas 30 S. Odalen (Glaumsas RB. 470, 
jfr. DN. II 72), hørt udt. baade glamms- og glomms- (jfr. 
Glaumnes BK. 10b, 11b, udt. glamm-). Det andet er 
Glåm-, vistnok Elvenavnstamme, hvoraf mange Spor findes : 
Glomstad 54 Aamot (a Glamastadum 1465, DN. I 634; 
Glaamestadt 1520, udt. glammsta, udentvivl sammensat med 
Glommens Navn, ved hvilken Elv Gaarden ligger; Glama- 
s tad hæ AB. 104, nu ukjendt, maa have ligget i Faaberg 
eller Gausdal, i OE. skr. Glomstad [jfr. NG. 7v, 1 236] ; i 
Glamstodlæ RB. 36, nu Gromstul 24 Gjerpen (udt. med 
lukt o); Glamosletta RB. 118, 120 i Kraakstad (nu gaaet 
ind under Præstegaarden) etc. 

GlæSir (M.) almindeligt Navn i Middelalderen, sjeldent paa Island; 
endnu brugt i Formen Gløer. 

Glædesgardr i Tønsberg DN. V 112. 113 (1340). 

Glødæsrud anføres RB. 36 under Gjerpen Kirke. 

Glosmyr 17 Gjerpen (Glørpmyr 1665), udt. gla ss- eller glø^ss-. 

Gløsvaag 32 Kvernes (af Glødiswage AB. 70, 71). 

Gløshaugen 64 Strinden, udt. gMs-. 

Anm. Gløstad 2 Hitteren hører ikke hid ; det skrives AB. 60 
af Gliastadhom og maa altsaa være samme Navn som GlcB- 
stad 19 Ringsaker (a Gliastadhum 1457, DN. II 616) og 
Glæstad 7 Vardal (Gliastad 1504, DN. II 751). Disse Navne 
ere formodentlig at forklare af et Elvenavn, dannet af gljå, 



92 GlæSir — Greipr. 

at glitre (i Vigfussons Ordbog anføres et Elvenavn Gljå, fra 
Island). 

Oiiupr (M.) forekommer oftere paa Island (en Landnamsmand af 
dette Navn Landn. 270; et Par Exempler fra 10de Aarh. 
sammesteds 46, GO). I Norge kun enkelte Exempler (DN. I 
460, III 452, XIII 98; skr. Nupr, Knupr, Hnupr); efter 
Aasen endnu brugt i Hallingdalen og Aadalen i Formen Nup 
(skr. Nul)). Naar, som nu regelmæssigt er Tilfældet, G- er 
forsvundet i Udtalen, kan man vanskelig i Sammensætning 
skille det fra Kniitr, hvorhen nogle af de flg. Navne 
turde høre. 

Niibsrod 68 Vestby, udt. niiss-. 

Nulbsgardr i Krødsherred, anf. 1390, DN. V 253. 

?Nuvstiid 272,1 Vaage, udt. navsta (af en Sideform Gniifr?). 

[Jfr. NG. IV, 1 195.] 
Nustad 79 0. Gausdal, udt. nussta. [Jfr. NG. IV, 1 192.] 
Nustad 31 Bamle (Nevstadt 1520; Nuclstad 1604), udt. jiiVsta. 

(xoc^ini og Goc)in (jM.). Begge Former findes om hinanden; kun 
1 Gang bemærket Gudin (RB. 278). Vistnok en Overførelse 
paa nordisk Grund af det angelsaxiske Godwine. Fore- 
kommer i ]\Iiddelalderen hos os kun paa Hedemarken og i det 
sydlige Gudbrandsdalen. Heraf det hos Aasen fra Gudbrands- 
dalen 1801 anførte Goen (endnu kjendt i Faaberg, se IMatri- 
kelen ved Faaberg GN. 103, 5). Samme Navn har man sandsynlig 
i det i Numedal endnu meget brugte Goe. 1 en mere oprinde- 
lig Form har Navnet holdt sig til nyere Tid paa Vestlandet. 
Gwdwin anføres i Ryfylke ved 1520 og Godwen ved samme 
Tid i Kvinnherred (NRJ. II 418, 515). For flere af de føl- 
gende Navnes Vedkommende kan Henfør eisen være tvivlsom. 

Goro 19 Høland, udt. goro^. 

Godenaas anføres i 17de Aarh. som Gaard i Ringsaker. 

Oonsveen 290 Vang Hd., udt. go^n-. 

Gonid 70 0. Eker (Guerød 1626), udt. goro. 

Gostad 63, 4 Rollag, udt. go^sta. 

Guvaag 1 Bø Ndl. (Gudinguog 1610). 

Greipr (M.) ret alm. norsk IVIandsnavn i ]\liddelalderen; har 
afsat mange Stedsnavne. Ord, der i Sammensætninger kunne 



^ Det Yilde vel være for dristigt at forklare dette Navn og det lige- 
lydende, nedenfor anførte fra Eker = Grouru5 (se Groa), hvori det 
første r var udstødt ved Dissimilation. [Jfr. NG. II 185.] 



Greipr — Grettir. 93 

forvexles dermed, ere gref ii. (Græv) og det dermed lige- 
betydende gre f si m. (livoraf vel GrefsJi i Trøgstad, Grefsalid 
RB. 245). Mærk ogsaa den forøvrigt ukjendte Stamme i de 
vistiiok meget gamle Gaardnavne Gre f sin (iVker) og Grefs- 
eimr (Nes Hd.). Jfr. Gr i ss. 

(■Irefsrod 112 Id (Gribsrudt 1593, Greffsrud OC), abii. skr. 

Grlhsyød. 
Grefsrød 30 Rygge (Greyp|3rud Reg., i Brev fra 1368), ligeledes 

alm. skr. Grihs-. 
Grefsrod 127 Vestby (Græipsriid RB. 128). 
[Sæter vestre 182 Aker skal tidligere have været kaldt gresserter. 

NG. Il 118.] 
Grosaaker 68 Nannestad (Gre^Sagger 1578), iidt. grøss-, alm. 

skr. GræsaJcer. 
Gresby 203 Vang Hd. (a Græipsby 13M, DN. V 133; a Græisby 

1337, DN. Ill 169), iidt. gress-, alm. skr. Græshy. 
Grefsrud 120 V. Toten, udt. qreifs-. 
Grefsrud 75,1. 81,4. 85,3 V. Slidre, udt. græ'ffs-. 
Grefsrud 83 Hole, udt. ligesaa. 
Grefstad 120 Modum, udt. græffs-. 
Grefsrud 69 0. Eker, udt. græffs-. 
Grefsgaard 115 Nore, udt. græffs-. 
Grefsrud 39 Hof Jb., udt. græffs-. 
Grefsrød 8 Botne (Græipsrad RIB. 69). 
Græipsrud, anf. RB. 49 under Hedrum Kirke. 
Greipstad 40 Fyresdal, udt. grei f-. 
Grepslius i Haukeligrænden i Vinje, anført 1505 og 1508, DN. 

IX 420, 423. 
Grevstad 37 Fjære, udt. græ^ff-, alm. skr. Grehstad. 
Greipstad 78 Søgne (i Greipstabum 1344, DN. I 232), alm. skr. 

GreJjstad. 
Greipsland 43 Holme, alm. skr. Grébsland. 
Grepstad 25 Jølster, udt. græ^ppsta. 
Greivsnes 31 Volden, udt. greifs- eller grøi'fs-. 
Grefstad 6 Søkkelven, udt. gr æ^ ff sta eller græ''p)psta. 
Grefsnes 44 Hitteren, udt. græjfs-. 

Grefstad 73 Meldalen (af Greipsstadom AB. 52), udt. græ^ffs-. 
Greffset i Meldalen, anført 1631. 
Greistad 131 Strinden, udt. greissta. 
Grepstad 2 Hilleso; Udt. opg. baade grep>ps- og greips-. 

Grettir (M.) kan neppe paavises brugt uden paa Island, hvor 
det forekommer allerede om en Landnamsmands Søn (Landn. 
157), men ikke blev synderlig ndbredt. Deraf vel: 

Græsvik 48 Onsø (maa nok være det i Fornm. s. VIII 396 
nævnte Grettisvik ^). 



Paa et enkelt Haandskrifts Geitisvik er ueppe uogen Vægt at lægge. 



94 Grettir — Grimr. 



Kirrettisrud eller Greftisrud skrives en nu forsvunden Gaard i 
Fyresdal, som nævnes 1453 og 1462 (DN. I 602, 625). 

(ilrimaldi (AI.) forudsættes af det følgende Gaardnavn. Er ikke 
kjendt som Mandsnavn fra Norge; men Grim al d og Grim- 
alde anføres i enkelte Exempler fra Sverige. 

(i ram mel tv et 24 Trøgstad (Grimaldaf)weith RB. 147); som Udt. 

opg. baade grammal- og grdmmcl-. 
Gram stad 1 Høiland? 

GrimaiT (M.), se under Grim r. 

Grimkell (M.) oftere forekommende Navn i Norge og paa Island; 
i norske Diplomer oftest skrevet, og da vel ogsaa udtalt, Grin- 
kell (DN. I 585, II 613, III 658, VIII 318, IX 290). Heraf 
sikkert det først anførte Gaardnavn, og mulig de følgende: 

Griiikelsrud 30 Nes R. (Grimkelsrud RB. 477, 478, 480). 

Kriiigstad m Sigdal. 21 Bolsø. 57 Tingvold. 

Anm. Til Støtte for de sidstanførte Navnes Forklaring mærkes 
Mandsnavnet Krynekel i Ryfylke 1519 (NRJ. II 297), der 
ikke kan være andet end Grimkell, og Krinkilssta5ir = Grim- 
kelsstat^ir i Torskefjorden paa Island (Kålund I 530), samt 
Krakelsriid 139 Kraakstad, svarende til Grakalzrud RB. 118. 

Grimr (M.) og det tilsvarende Kvindenavn Grima. Det første 
var almindeligt i Fortiden og bruges tildels endnu i Norge, 
især i det Trondhjemske. Det sidste er ikke fundet i Norge, 
men vel paa Island, hvor det findes allerede tidlig (Landn. 67). 
Blandt de Stedsnavne, der efter Formen nærmest synes at være 
at henføre til Grimr, kan der være nogle, som i Virkelig- 
heden skrive sig fra Grima r r (temmelig alm. i Norge, endnu 
i Telemarken) eller Grimulfr (paa Island allerede i Land- 
namstiden, Landn. 150, 318; ogsaa svensk og dansk). De sand- 
synlige Sammensætninger af Grimr og af Grima ere her 
anførte i een Eække, da de ofte ikke kunne adskilles. En stor 
Del af de Navne, man kunde udlede fra Grima, komme for- 
modentlig af et Elvenavn Grima, der har efterladt sig Spor 
paa flere Steder i Landet (f. Ex. Grimenes i V. Moland, ved 
en Elvs Udløb i Grimevandet; Grimenes i Flaabygden i Tele- 
marken, ved Udløb af en Elv; Grime i S. Land og Grimen i 
Fane og i Kinservik, alle liggende ved Elv). Ogsaa Grimsa 
findes som Elvenavn (endnu brugt i Foldalen); ogsaa dette 
kunde formelt ligge til Grund for nogle af de følgende Navne. 



Grimr. 95 

(ilrimsriHl cSl Trogstad, luit. qrømms-. 

(liriiustad 100 Rakkestiul, udt. grcemni-. 

(iriinsriid 176 Ixakkestiid, udt. ligesaa. 

(«riinsby 215 Kodenes (i Grimsbu RB. 151), udt. grcc luiabu. 

(liriinsrod (59 Berg Sml. (Grimsrud RB. 502), udt. grcemms-. 

(iriinsocn 131 Skjeberg, udt. gremmsoi. 

(irim.stad 70 Borge Sm. (i Grimstaudum 1367, DN. I 302 jfr. Jl 

659, IX 273), udt. grø mm- eller gramm-. 
i (Jriiiisbo, anf. RB. 499 og 500 under Varteig Kirke. 
(irimstad 3 Raade (i Grimstadum RB. 487, 488, 489), udt. 

(/)•(€ })}i)ista. 
(irimsrod 3 Moss (Grimsrud RB. 224 s.), udt. grcemms-. 
(jrrimsrod 138 Vaaler Sml., udt. ligesaa. 
[(Grimsrud 47 Hobøl (Grimsrudh RB. 136). NG. I 384.] 
[(Jrimsrød 136 Vestby (Grimszrud, Grymzrud DN. VIII 842, 1552. 

NG. II 21.] 
(irimelund 35 Aker (af Grimulandum RB. 238; vistnok feilagtig 

Form for 2det Leds Vedkommende). [Jfr. NG. II 100.] 
(jrrimsriid anføres i gamle Jordebøger (1578, 1617) som Navn paa 

Maurtu 175 Aker. 
(xrimstad, gammel Gaard i Aker (1557, 1578), gaaet ind under 

Ulleren. 
Grimsrud, anf. RB. 473 under Nes K., Rom. 
()rriinsriid 9 Nes Hd., udt. gremms-. 
Grimset 3 Løiten (Grimesetter 1520), udt. gremm.-. 
Grimerud 48 Slange (Grimerødt 1520), udt, grtmru. 
Griinslaiid, Ødegaard under 6 S. Odalen (Odals Værk), skr. 

Grimsland RB. 470, udt. gremms-. 
Grimstad 42 Skiaaker (i Grimstadum 1434, DN. II 539), 

udt. gr V mm-. 
Grimstad 91 Skiaaker. 
Grimsrud 9 Øier. 

Grimstad 23 0. Gausdal (Grimmestadt St.), udt. gremmsta. 
Grimstad 151 0. Toten (a Grimustadum 1317,' DN. III 106; 

i Grimastadum 1357, DN. IV 303, jfr. I 568, II 329, 336 

0. fl. St), udt. gremm-. 
Grimsrud i 0. Toten, anf. 1438, DN. II 552, nu Plads under 

Præstegaarden. 
Grimsrud 27 og 224 Gran, udt. gremms-. 
Grimsrud 69 S. Aurdal. 

Grimsgardr anf. 1354, DN. X 51 som Part af Bagn i S. Aurdal. 
Grimsgaard 78 og 82 Nes HL, udt. grcemms-. 
Grimeli 196, 3 Sigdal. 
Grimsrud 60 Røken, udt. grcemms-. 
Grimsrud 76 Sande Jb., udt. gremms-. 
Grimestad 21 Stokke (Grimmestad 1723), udt. grimm-. 
Grimestad 17 Tjømø (i Grimostadum, Grimastadum RB. 67 s. 196), 

udt. ligesaa. 
Grimsrod 64 Bamle, udt. grømms-. 



96 Glimr. 

(«rimsrud 49 Tinn. 

(irinistveit 11 Nissedal (DN. I 563, TI 596, XIV 32). 

(jiriinslMiitl 7 Søndeled, udt. fpfmms-. 

(jjriinsliene 8, 8 Flolt (maaské nyere). 

(iriiricland 50 Aamli, udt. grPm-. 

Griiiisoen 39 llovaag, udt. grømms-. 

(grimestad 88 Øislebø, udt. greiniesta eller gremesta. 

Grimsby 15 Vanse (1485, DN. I 679), udt. grtnns-. 

(jrrimestad 28 Herred. 

(iriinsliaminer 150 Lyngdal. 

(jrriinstveit 54 Sveen, udt. gri'mms-, 

(iriinslaiid 111 Tysnes, udt. ligesaa. 

(jrriisistad 30 Fane, udt. grømm-. 

(xriinseid 99 Fane, udt. ligesaa. 

Grimstad 3 Hosanger, udt. gre mm-. 

(Grimstad 53 Lindaas, udt. gr{/mm-. 

(xrimsdaleii 1, 2 Jondal. 

Grimestad 243 Voss, udt. grtmasta. Maa paa Grund af Udtalen 
vel antages at komme af Grimarr. 

Grimstad 112 Gulen. 

Grimeli 1 Askvold (efter Beliggenheden mulig af Elvenavn). 

Grimsvik 1 I. Holmedal, udt. grtnns- (mulig Navn fra nyere 
Tid; Gaarden skrives Horsevih). 

Grimsbøen 51 Jølster, udt. gri'nns-. 

Grimeland 37 Forde (efter Beliggenheden mulig af Elvenavn). 

Grimsæter 153 Forde (i Grimsætre BK. 22 b). 

Grimsliden 6 Hornindal en. 

Grimstad 47 Ulstein, udt. grémm-. 

Grimstad 159 Borgund Sdm. 

Grimstad 28 Strømsneset. 

Grimsmoeii 36 Sarendalen, udt. gremms-, 

Grimsviken 91, 1 Aaure, udt. gremms-. 

Grimstad 62 Aafj orden, udt. ligesaa. 

Grenstad 28 Klæba, udt. grænjiista. 

Grciistad, Plads ved Jørstad p. Snaasen? 

Grimsøeii 5 Vega. 

Grimstad 1 Gildeskaal. 

Grimstad 57 Bo Ndl. (af Grimastadom AB. 99). 

Fjeldgrimstad 47 Øksnes. 

Anm. Bynavnet Grimstad i Nedenes Amt hører ikke hid. Det 
er dannet af Navnet paa en nærliggende Gaard Grøm^ og 
sidste Led er stg5 f., Landingsplads; den rette, ogsaa 
med Udtalen stemmende Form er Grømstad^ som man 
skrev tidligere (jfr. Thj. VSS. 1892 S. 187 Anm. 1). — Der 
gives endel med Grim- begyndende Navne, som maaske 
ikke kunne henføres til nogen af de ovenfor anførte For- 
klaringer, og hvis Oprindelse bliver uvis, som Grimo 34 
Nesodden (opr. Grimhaugar, se RB. 138, 300) [jfr. NG. H 
93]; Grimlandir, anf. RB. 423 under Foss Kirke i Nanne- 



Grimr — Groa. i9? 



stad Ijfr. N(;. 11 41 2|; (irimcKts' 'M\ Y. Tolen; Crhnliolf 
10, \) Sohun. 

(irimulfr, se under (Trim r. 

(iriss (M.) kjendes fra Island (allerede i Landnamstiden, Landn. 
71, 232) og fra Danmark. Der S3aies ialfald at være Mulighed 
for lieraf at forklare: 

(irisot 1 Vold Romsd. (Grisetter NRJ. II 85), udt. qri:sæf. 
Uresli 165 Selbu (Griisliidli 1409, DN. I 447; Grysliidli 1478, DN. 

XI 210; Grislydh NRJ. II 194), iidt. qressli, alm. skr. Gra'sU. 
Gristad 21 Frosten (Gridzstader AB. 7; af Oradsiadom [!] AB. 28), 

lult. griKsta, alm. ganske urigtigt skr. Grihtad. 
Anm. Det mellemste af disse Navne vilde det formelt ogsaa 

være miiligt at forklare af Greip r. 

Groa (Kv.). Af dette fordum meget almindelige og endnu i det 
sydlige Norge brugte Kvindenavn synes mange Gaardnavne at. 
komme. Der er Spørgsmaal, om der ikke har været en stærkt 
bølet Form Gro; saa lyder Navnet nu, hvor det bruges, og det 
skrives ikke sjelden i denne Form i Jordebøger og Breve fra 
Middelalderen; desuden synes den nu paa fl. St. brugte Udtale- 
form Graarud alene at kunne forklares af Gréarruc), ikke af 
GrouruS. I flere Tilfælde komme dog Stedsnavne, der efter 
Formen kunde synes at høre hid, snarest af et af Elvenavnene 
Gro eller Gro Sr (se herom Thj. VSS. 1891 S. 186). I 
enkelte Tilfælde var det vist ogsaa muligt at tænke paa grj 6t n. 
eller gr 6 f f. som Iste Led. 

Graarud 232 Rakkestad. 

Grohøl 127 Aremark (Grobæle 1353, DN. II 262, jfr. RB. 153, 

154 og DN. VII 378), udt. grøhhøl 
Graarud 2, 2 Borge Sml. (mulig af nvere Oprindelse). [Graarud 

NG. I 268.] 
Graarod 67 Borge Sml., udt. gra re eller gråle. 
Grorød 108 Vestby (Grourud 1593), udt. gro re. 
Grorud 94 Aker. 115 Bærum. 

Groset 36 Asker (Grosæter RB. 254). [.Jfr. NG. II 155.] 
Graarud 90 Holand (Grarud 1593). 
Glorud 84, 2 Nes Hdm. [Kan være en Dissimilations-Forandring 

af Grorud. NG. III 58]. 
Groholt udt. gra- 21. 22 Løiten? 
Grobol 51 Brandval. 
Groset 120 0. Toten. 
Glorud 171,3 Gran, udt glorii. 
Grogaarden 34, 7 Hol. 
(irorod 82 Ramnes. 
Grorud i Stokke, anf. RB. 61, 196. 

Kygh : Personnavuc. ' 



98 Groa — (jiu bh i. 

Grorud, anf. RB. 21 under Bamle Kirke. 
Gro rod 5 Sle md al. 

Grostøl 73 Vanse, udL. (jrusstd (jfr. Kvindenavnets Skriflform 

Grua DN. I 157, 333" II 259. HI 256. V 184. VIII 160). 
(«robo 69 Herred (Graabo 1594); opgiven Udlale baade (jroliltb 

og grahho. 
Grostøl 61 Hægebostad. 
Grødes 39 Hornindalen (Groodys BK. 18 b), nåi. grø (Mess, alm. 

skr. Grodaas. Formen Grædys i BK. 18 a maa være feil- 

agtig. 
Grostad 56, 2 Stadsbygden. 

Grostad 84 Byneset, tildels urigtigt skr. Grøsfad. 
Anm. Af gro f kommer vel G7'OsfoJck 95 Bamle, da det 1445 

(DN. IX 272) skr. af Grofstokkom. 

Onmdi (M.) var alm. norsk Mandsnavn i Middelalderen (ikke 
fundet paa Island); endnii brugt i Nedenes Amt. Stedsnavne, 
sammensatte dermed, skilles vanskelig fra de, der stamme fra 
Adjektivet grænn og det deraf dannede Elvenavn Grøna; 
derimod er det i Eegelen let at ndskille de Navne, hvori Iste 
Led er Adj. grunnr (grund). Det ofte forekommende Gaard- 
navn Grønset er vel ialfald i Eegelen at forklare af grænn 
eller af Grøna. 

Gruiiderud 23 Rakkestad (Grundarud 1394, DN. IV 468), udt. 

(jrø'7ineru. 
Grønnerød 53 Berg Sml. (Grundærud 1344, DN. IV 228), udt. 

grø^nnre. 
i Grundæslagne RB. 510, Part af Sl agn, nu Slang i Skjeberg. 
Grønnerød 147 Skjeberg; i senere Tid feilagtigt skr. Gr inne-, 

Grinde-. 
Grønstad 106 Stange. [Jfr. NG. Ill 161.] 
Grønnerud 44 Vinger (kan vel ikke tænkes at være = Gunnororud 

RB. 463?). [Jfr. NG. HI 211. 228.] 
Grumstad 3 Jevnaker (Grunstad RB. 242), udt. gromnista. 
Grønsand 55 Hurum (Grundesandt 1578, 1593; Part af en op- 

rindelig samlet Gaard Sand). 
Grundurud anf. RB. 47 under Kvelde Kirke. 
Grunderød 107 Gjerpen (Grundarud RB. 35), udt. grø^nne-. 
Grundebuen 21 Hovaag (1670), udt. gro nnehua. 
Grundeland 24 S. Undal, udt. gronne-. 
Grundeland 37 Leikanger (i Grundulande BK. 47 b, 49 a). 
Grungstad 94 Holandet, Namdalen? 

Grundstad 46 Vaagan (Grundestad 1614), udt. griumsta. 
Grundslad 55 Borge Ndl. (Grundestad 1610, 1614), udt. ligesaa. 

Oiibbi (M.) er ikke fundet som Mandsnavn i Norge, men dets 
Brug engang i Tiden, og ikke saa ret langt tilbage, forudsættes 
af de følgende Stedsnavne. Det kan paavises i Sverige og 



Gubbi — Guddi. 99 



Danmark. I Norge har det lulentvivl fra forst af vjvret Kjæle- 
form af Gin^bran d r. Forøvrigt kunde (iubhc- nok tildels 
tiiMikes at være afslidt Fonn af Gn(>bjargar- af Kvindc^ 
navnet Gu(>l)J9rg. En Kjæleform Gubb a af d(!tte kunde 
ogsaa være mulig. 

[Gubbeskogon, gaaet ind iindor Carlberg 89, 2 Hyggo, = Orubhc; 
Schougcn, nævnt 1723 under Dramslad 63 Ryggo, N(i. I 34().J 
[Gubbagardr, Part af Borsum 34 Aas, NG. II 5().] 
Gubberurt 146 Nes Hd. 
Gubberud 36 Stange. 

Giibberud 9 Vardal (Gubbarud 1504, DN. II 751). 
Gubberud 81,2 Gran (mulig Opkaldelse). 
Gubbelokkeu 13,4 V. Slidre. 
Gubberud 218 Sigdal. 
Gubberud 162 Modum (1520). 
Gubbeteigeu i Rollag, nævnt 1478 (DN. IX 343). 
Gubbegaard i Nore, nævnt 1541 (DN. XIII 752). 

[OiK^aiT (M.). Af et saadant Mandsnavn forklares Gudarsrud 
RB. 508 i Skjeberg. NG. I 256.] 

GiK^bjorg (Kv.) var ikke ualmindeligt Kvindenavn i Norge og paa 
Island (anført allerede fra Tiden ved 900 i Landn. 157). Jfr. 
Gubb i. 

Gulbjør.snul anfores 1723 som liggende i V. Gausdal ; vistnok = 
(ruhjørsrud, der nu sagdes at være Plads, formentlig under 
Kalstad. Genitivformen viser, at Navnet ikke kan være sær- 
deles gammelt. [Jfr. NG. IV, 1 210.] 

(lU^brandr (M.). Som det vil sees, have de hermed sammensatte 
Stedsnavne nu faaet Udtalen gull- i de samme Egne, hvor dette 
er Tilfældet med Mandsnavnet. Jfr. Gubbi. 

Gudbrandsdaleu, udt. gtiU-. 

Gudbranzrud i Sørum, anført RB. 438. 

[af Gudbraudzklingom RB. 421, Part af Kr inc/ler 2 Nanne- 
stad. NG. II 392.] 

Gudbrandsrud 61 Nes Hl., udt. qiihhranns-. 

Gudbrandsgaard 68 Aal (1510). 

Gudbrauzrud paa Eker, anf RB. 258. 

Gulbraudsrød 95 Stokke, 

Gulbraudsøeu 18 Herlø. 

(ludbraudsviken 46 Ørlandet, udt. ()(')llhrmins-. 

Gudbrand.sueset 25, 2 Fillan, udt. ligesaa. Dette og det fore- 
gaaende Navn ere maaske nye. 

Guddi (M.) har vel været brugt som Kjæleform af et med G niv- 
eller Gaut- begyndende Navn. Et dertil svarende Kvindenavn 



i()0 Guddi — Gu6muudr. 



(;ii(l(la forekommer 1825 i Vaage, DN. XIV 4 (Guddiison). Et 
enkelt Exempel paa Gud de anføres fra Sverige. 

(iiiddcnid 48 Askim. [Godharud RB. 143. Jfr. NG. I 41 ] 
^iiiddcrud 9(5,1 0. Toten (Guddærud 1442, DN. V 510). Navnet 
ei brugt nu; Gaarden kaldes Volden. 

Ou(^leifr og (xuc^leikr (M.) begge almindelige Navne i Norge ; det 
sidste hyppigst forekommende og endnu meget brugt, medens det 
første er næsten uddød. De opføres her under ét, da de ikke 
altid kunne adskilles i Sammensætninger. Jfr. Gulli. 

[Crudleifs Asakar, Part af AsaJc 5 Skedsmo. NG. II 265.J 

Gollersrud 3 Romedal (Gullisrudt 1578), iidt. Gøllersu. [Jfr. 
NG. III 128.] 

(jrulliksrud 244 Gran, udt. (hilløks-. 

GuUiiigsrud 38 Nes Hl. 

Gulliksrud 39 Skoger (Gunleiksrud RB. 103), udt. gtiUeJcs-\ 

i Gudieifsstodom i Vaale, anf. RB. 73, er efter St. gaaet ind 
under Vaale Præstegaard. 

Grulsvaag 27 Vega (af Gudleifswagom AB. 90), udt. giillsd. 

Grullaksteig under 27 Bø Ndl., nu gaaet af Brug, men maaske 
alligevel ikke synderlig gammelt Navn. 

Anm. GuUarsrud 142 0. Eker, udt. guUcersrif, skrives RB. 
91 Gulormsrud, i DN. I 809. VIII 832 (1545) GuUarsrud, 
Gulasrud, i St. Gulacksrudt. Det kunde vel hænde, at Formen 
i RB. beroede paa Etymologisering ; men Tilfældet bliver 
tvivlsomt. Gullcsf jorden i Kvæfjord (se GN. 20), udt. guUes-, 
horer ikke hid ; i DN. VI 227 skrives i Gwlholmsfyrdæ, og der 
fmdes i Fjorden enGaard Giddholmen(GN.23); altsaa er Gidles- 
her en Forandring af Gullholms- (eller Gull ah ol ms-?). 

OuSmiindr (M.). Nogle af de følgende Stedsnavne komme maaske 
af Gummi, en Kjæleform af dette Navn, der kjendes fra Sverige 
og Danmark; indenfor Norges gamle Grændser lader det sig kun 
paa vise fra det allerede i Middelalderen halvt svenske Jemtland. 

Grommerud 94 Bærum (Gudmundrud 1666). 
[Gudmuiida-Røylom RB. 427, Part af 161. 162 Ullensaker. NG. 

II 325.] 
Gunmuiidrud i Nes R., anf. 1594. 
Gommerud 99, 3 S. Odalen. 
Gudmundsrud 50 S. Land. Opg. Udt. gunnniimns- og giim- 

Gommerud 33 0. Eker. 

Gommerud 91 Lier. 

Gulmundsrud 75,1 Hitterdal, udt. giiUmunnstru^. 

' [Snarere af Gunnloikr, jfr. NG. II 25 (S. Bugge).] 

'^ Geuitiven Gudmunds- forekommer i 14de Aarb., se DN. V 111. KB. 269. 



(luciimuulr — Gu6run. IQ] 



(iiidinostad 28 llaa ((ludnuindstadt 1563), udl. (inddiucssi. 
(iiidiuiiiKlset 3 Skodjo, udl. f/allniesfef, 
(«udmuiidlius 22 Værdalen, udt. (jiTUj-. 
(iiidiiiuudsvik 21 Oksnes (KUO), udt. ligcsaa. 

Gu«^ii.v (Kv.) alm. paa Island; i Norge kun et enkelt Exenipel fra 
Middelalderen (DN. V 535); men endnu brugt paa fl. St. eller 
Aasen. Heraf er vel at forklare : 

(iouo^-jerd 80 Etne (aabenbart urigtigt skr. Gunnildtzgierdt 15G3). 

Gu^rekr (M.) forekommer (i Formen Gudrikr) enkelte Gange i 
Norge (RB. 42, DN. V 255 % og paa Island (Sturl. s. II 2()0). 
Heraf kan vel med større eller mindre Rimelighed forklares: 

(iaustad 6 Hølandet Guid. (af Godhigstadom AB. 43; Gaute- 
stad OE.). 

Gaustad 85 Byneset (Go()reksstae)ir i Fornm. s. VIII 323. Gut^reks- 
sammesteds IX 489; a Goc!ieghsstadum 1416, DN. III 456; i 
Gudhestadhe 1493, DN. V 693). 

Gudriksgardr, Bygaard i Nidaros, DN. VI 488 (1434). 

Anm. Efter Formen kunde ogsaa Gursli 16 Lund (Gurislij 1610) 
forklares af dette Mandsnavn. 

(iiic^ric^r (Kv.) kan i Sammensætning nu ikke altid sikkert skjelnes 
fra Gu(^riin (se dette); enkelte af de herefter anførte Steds- 
navne komme mulig af sidstnævnte Kvindenavn. Paa det gamle, 
allerede i den senere Middelalder forældede Mandsnavn Gu()r()c)r 
kan ogsaa tænkes i enkelte Tilfælde. 

[Gullund 50,4 Id (Gurland 1723), udt. gulønn. NG. I 202.] 

Gurud 81 Askim (Guerrudt St.). 

Giirrod 83 Vaaler Sml. (Gudridurud RB. 481). 

Guriby 104 Bærum (Gudridubole RB. 254). 

Gurreriid 31 Grue, udt. gurm; er det nu brugelige Navn paa 

Ingelsrud (Ingældzrud i RB. 458). 
Guriberg 11 S. Fron. 
Gørrud 69, 1 Hole, udt. gørn. 
Gurigaard 63 Aal. 

Gurrik 43 Hof Jb.(kan være= Gui^rieiarvik, men bliver usikkert). 
Gurstad 101 Saude (Gurestadt 1520), udt. ga r sta. 
Gurigjerd 46 Nerstrand (1563). 
Guriøeii 61,4 Ask vold. 

Giie)riin (Kv.). Jfr. under Gut^rit^r. 

Gurud, Ødegaard under 84 Nes R. (Gudrunarud RB. 473). [Jfr. 
NG. H 363.] 

* G u d i k r i KB. 628 tør vel ogsaa være Feil for Gudrikr [eller seuerc 
Form, Jfr. de to først anførte Stedsnavne (S. Bngge).] 



102 Gu()n'iii — Giilli, 



(jfurusiiul 176 Kaaberg (Gadriina rudzstadcn ved 1440, DX. IX 
2()1); nu ei længero bnigt Navn, kaldes Sko(j. 

(lurorod 125,13 NoLtcrø ((uidrunarud RU. 206). 

(ilurrebii 71 Landvig (Gnrennbo 1593). 

(jiudniiiaj^-ardr, Bygaard i Nidaros, nævnt AB. 43. 

Giiradtil 36 llammero (Gurenndal 1610, endnii alm. skr. (Jii- 
rendcd). 

OiK^ulfr (M.) almindelig i Norge i Middelalderen (ogsaa svensk, 
men ikke islandsk). JSIn alm. gaaet over til Gul. Jfr. under 
Gautulfr. 

i Oudl)ulfsdaleiiom anf. 1344, DN. V 132; maa have ligget i 

Faaberg eller Gausdal. 
Gulsrud 7 Modum, udt. gulsu. 
(irulsrod 70 Ramnes, udt. githru. 
Gulsrod 44 Hedrum (Guthulsrudt St.), udt. (jalsrø. 
Anm. Gulstad 16 Kvernes, udt. guhta, er en Forandring af 

UglustaQir (Wglastad Gap.; (iglestad NRJ. II 67). 

Guli (M.). Ikke kjendt som Mandsnavn fra Norge; fra Sverige 
(Medelpad og IJpland) anføres 2 Exempler hos Lundgren. De 
følgende Gaardnavne vække Formodning om, at det har været 
brugt ogsaa hos os. 

Oulasætr RB. 68 (Gulle- i St.); maa have ligget i Borre. 
Gulset 2 Gjerpen (Gulasætr RB. 25), udt. gulset. 
Anm. Ved det første, nu forsvundne Navn bliver der Mulighed 
for, at Formen i RB. er feilagtig for Gulla-. 

Giilli (M.) var almindeligt norsk Mandsnavn, ogsaa meget brugt 
i Sverige, men kjendes ikke fra Island. Vistnok oprindelig 
Kjæleform for Gut)laugr, Gu51eifr, Guc)leikr. I nogle 
Tilfælde kan man .være i Tvivl, om Navnets Iste Led er dette 
Mandsnavn eller gull n. (hvoraf f. Ex. vel det ofte forekom- 
mende Navn Guldviken er at forklare). 

Gullerud 121 Trøgstad. 

[Gullarud RB. 163 under Rakkestad. NG. I 129.] 

Gullerud 52 Frogn (Gullaruth 1470, DN. X 186). 

Gullærud i Fet, anf. RB. 447 (gaaet ind under Blesa). [Jfr. NG. 

IV, 1 36.] 
Gullerud 33, 3 S. Odalen. 
GuUerud 30 Gran. 
Gullerud 86, 2 S. Land. 
Gullerud 32 Norderhov. 
Guldstadt i Hurum, anf. i St. (kunde nok ogsaa tænkes at høre 

til Gu^ulfr). 
Guld-Braar 30 Ramnes (Part af Braar, opr. Bru a r). 
Gullerød 72 Sem. 



(iiilli — (iimnair. |();5 

i (iiilla-HaiKlumim 0)N. III ;H:5, IX 781), nu Itolif/heden U 
lletlrinn, opr. Part af Raiu^ar [IidUfni). 

iUiWi \2 Sandsvær (Gullalidh I)N. XI 139 jlr. I 588 og RH. 8() s.). 

(;iilli 21 Andebu (^(lullaliid RB. 262, DN. XI 84, 11 757). 

U\i\\\ 8 Sem (Gullaliid RB. 62, 202; Gulluliidh RB. 205). 

(iiillostad 130 Kvinesdal (Gullastai^a 1292, DN. I 74). 

(iliildset 23 Kvernes, udt. f/fTll-. 

(iullset 147 Selbu, udt. ligesaa. 

(iiilstad 44 Hero Ndl. (Gullcstad 1610), udt. ligesaa. 

(ji allstad 53 Hadsel, udt. ligesaa. 

Anm. Paafaldende er den hyppige Forekomst af Sammensæt- 
ningen Gullalid. Det vækker Mistanke om, at denne Skrift- 
form paa de vedkommende Steder allerede i Middelalderen 
ved feilagtig Etymologi er indkommet istedetfor Gul lin, et 
Navn, der ellers findes paa adskillige Steder (Aas, Nes R., 
Vinger, Jevnaker, Gran). Gull in maatte i de Egne, hvori de 
mistænkelige Navne findes, nu udtales f/nUi, og det tør 
maaske ikke være for dristigt at antage, at denne Udtale i 
Virkeligheden var indtraadt allerede ved 1400, fra hvilken 
Tid de ældste af de anførte Vidnesbyrd om Skrivemaaden 
Gullalid stamme. 

Guiui (M.) kan ikke paavises som Mandsnavn, men det kunde 
være rimeligt, at det ligger til Grund for: 

Gumrud i Nes Rom., RB. 479? 

Gomiies 39 Hole (Gumanes, Fornm. s. IX 7; i den senere Middel- 
alder skr. Gumme-, se DN. V 531, VIII 388), udt. fpmm-. 

Anm. Maaske er hertil ogsaa at henfore Gumaa^ i Roken 
(RB. 255) og Gtimø 25 Skaato, nu udL. gommøi. 

Gummi (M.), se under GuSmundr. 

Gunnarr (M.). Mellem de nedenfor anførte Navne kunne nok 
skjule sig enkelte Sammensætninger med Gunn ul fr. 

Giiinierstori) 15 Skjeberg (GunnarsI)orp RB. 508 jfr. DN. IV 229). 
Gumiersrud, anf RB. 492 under Tune Kirke. [Ikke anfort i 

NG. I.] 
Guniiersby 86 Rygge. 

Gunnersrudh, anf. RB. 437 under Ullensaker Kirke. 
Gunnarsrud 19 Vaaler Sol. 
Gunner.srud 19 Norderhov (Gunnærsrudh 1402, DN. X 81, jfr. 

m 618). 
Gunnersby 113 Norderhov. 
Gunner.srud 41 Skoger (Gunnarsrud RB. 102, men GunnuI.Qrud 

i St.), udt. gftnnse, alm. skr. Gundesø. 
Guunersrød 41 Tjømo (Gunnarsrud RB. 67), udt. fjunncerbv. 
Guunersrød 69, 1 Hedrum. 
Gunnarsrud, anf, RB. 4 under Hitterdal Kirke. 
Gunstveid 66 Øvrebø. 



]Q4 GimnaiT — (Jumji. 

()!iiiiiiars1iaii^ 30, 13 Vansc. 

(jiiiiiiiiirshilug V.) Torvestad. 

iiiiiiiiiarstad 24 Ijokn. 

(il Ull 11 ars rød 35 Sau de liyf. 

()!iiuiiarsg'ardr i Hegre, Sljurdalen, anf. AJJ. 37. 

(iliiimbjorg (Kv.) almindeligt Kvindeiiavn i Norge i Middelalderen 
(ikke fiindet paa Island). Endnu brugt. 

(j}iiH)jornrud 57 Frogn (Gunbiorgarad RB. 434-, Gunbiorgorad 
RB. 275), udt. (jiillhjømirn. Det bliver her tvivlsomt, om 
man skal antage Gunbiorg- feilagtigt indkommet for Gunbiorn- 
paa de to Steder i RB., eller Gunbiorg- senere ombyttet med 
Gunbiorn- i Udtalen. Det forste er kanske det sandsvnligste. 
[Jfr. NG. II 81.] 

(iiiiibjoiTud 62, 3 Norderhov. 

(jTiinbjorrud 29 Aadalen, udt. giimmjøru (Kvindenavnet udtales 
nu tildels Gumhjør). 

Giiiinbjorn (M.), se under Gunnbjgrg. 

Gunnborg' (Kv.), vel yngre Sideform af Gunnbjorg, forekommer 
oftere i Norge fra 1400 og senere (RB. 218, DN. 1 559, 688. 
XI 129); bruges endnu. 

trunborgsdalen 130 Gjerpen (muligt ikke særdeles gammelt Navn); 

feilagtigt skr. (Junhjørnsdal. 

Giiniiliildr (Kv.) kan i Sammensætninger undertiden være udsat 
for at forvexles baade med Gunnulfr og med Gunni. 

Gimnildrud 38 Urskog. 28 Nannestad. 

(jriiimildgaard 44 Aal. 

Guniiildnid 116 0. Eker (Gunnildarud 1398, DN. II 420). 

(jfiiniiildstad 2 Ramnes (Gundestad 1593), udt. giinnell-. 

ISaanguimerød 70 Andebu (Barnegunnildrod 1508, DN. XI 

243), udt. hangunnre. 
Gunildarud i Tanum Sogn, Brunlanes, anf. RB. 207. 
Gunildanid i Hedrum Sogn, anf. sammesteds. 
Guimcrud 11,6 Hollen (Gunildorud RB. 16). 

Gimiii (M.) og det tilsvarende Kvindenavn Gunna (Kv.), vel Kjæle- 
former (Gu n na endnu brugt paa Isl. som Kjæleform for Gu c) r ii n), 
begge alm. brugte i Norge og endnu kjendte her; ligeledes 
brugte i Sverige og Danmark. De kunne naturlig ikke adskil- 
les fra hinanden i Sammensætninger. Enkelte af de efterfol- 
gende Stedsnavne ktinne tænkes at komme af Gunn hil dr eller 
Gunnvgr; ogsaa Gunnrekr og Gunnulfr ktinne i Sammen- 
sætning med -stad give lignende Nutidsform. 



Guuni — Guniileifr. ]05 



(jiuniUMij»- 12S Aremark (Giinncngh 1354, DN. Il 2Gi-, jfr. Vil 
4-32, RB. 153). 

(iIuimenKl 18 Glemminge, udt. ({(Viiunf. 

(i!uHiioro(l 104 Vaalor Sml. ((uinnarudli Ul]. 485), iidl. (jdndrff. 

[Skyi-^nnnmrudh RO. 122 under Hobol. Nd. I 394]. 

(xuiiiiorud 35 Stange. 

^Jiiiistad 130 Jevnaker (Gunnæstad 1504, DN. X 230). 

lijuiiiiorurt 116 Sigdal (Gunnrud allerede fra 14de Aarh. i DN. 
VIII 257), udt. gunnrn. 

Giiiiiioriid 26, 4 Modum, udt. (iiCnnarn. Iler gjelder det samme 
som i Anm. er anfort om Navnet i Elverum. 

Giiiinorud 124 Modum (Gunnerudt St., Gunderud 1578), udt. 
gunncerra. 

(liiiiinhus 154 Modum (Gunnehuss 1520). 

(jiuiiiierud 171 Lier (Gunnarud RB. 96,101), udt. gtinnru. 

Gunnerud 31 Røken (Gunnervd 1520). 

Gunnes 55 Sandsvær (Gunnunes RB. 3, 4, jfr. DN. V 104). 

Gunnerud 31 Skoger (Gunnurud RB. 102; Gunnarudh 1453, 
DN. I 601). 

(Junnestad 22 Sande Jb. (Gunnæstad RB. 104, jfr. DN. X 188). 

(runnerod 63 Botne (Gunnarud Reg. i Brev fra 1322). 

(iunnestad 3 Vaale. 

Gunncrod 95 Ramnes. 

(lunnekleven 55 Eidanger. 

Guntvcit 27 Jondal (Gunntwedt 1520). 

Anm. Gunnes 119 Rennebu er af anden Oprindelse (tidligere 
Gau ines), se under Gautr. Gunnerud 141 Elverum, udt. 
gunnaru (Udtalen tyder paa, at Navnet er temmelig nyt og 
dannet af Gunnar ; Gaarden er ogsaa først i dette Aarh. kom- 
met ind i Jordebøgerne). 

Gunnlaug: (Kv.) oftere i Norge, hvor det efter Aasen endnu forekom- 
mei' ved Mandal og i Telemarken. 

Gunlaugarud i Borre, anf. RB. 184 og 208. 
Gunlaughurud, anf. RB. 63 under Slagen Kirke, mulig samme 
Gaard. 

Ounnleif (Kv.) findes en enkelt Gang i Middelalderen, DN. VIII 
1 14 (Gausdal, 1333), og anføres hos Aasen efter en ældre Liste 
fra Stavanger. Deraf vel : 

Gunleifjeld 12 AamH (Gundlichsfield 1601; Gunnildtzfield 1611, 
begge aabenbart urigtige Former), udt. gonnei-. 

Gunnleifr (M.) ikke sjeldent i Norge i ældre Tid, af Aasen anført 
fra Mandalsegnen og fra Jæderen. 

(irunleivstol 3 N. Undal (kaldes nu blot ståila). 
af Gundleirs-Julum anf. i Cap. som Part af Jnlan i Laanke 
Sogn i Stjørdalen. 



106 Guuuleikr — Cjliinuv(^r. 



(iiuinleikr alm. i Norge før, eiidim i Raabyggelaget, Telemarken 
og Numedal. 

()}iiiileiksrud, anf. RB. 499 under Varteig Kirke. 

(jruiileiksrud i Voslby, anf. RI3. 129 (gaaet ind under Præsle- 

gaarden). [Jfr. NG. Il 12. 25.] 
Oiiuleksrud 50 Tinn (Gunleikxland 1457, DN. IX 307), udt. 

gonnlehhs-. 

Guniirekr(M.) kan neppe paavises som Mandsnavn, men synes efter 
den ældste bevarede Skriftform at ligge til Grund for : 

Ounstad 41 Ringebu (i Gunreksstadum 1360, DN. III 250; i 
Gtiunridhstadom 1425 DN. XI 130; Gunnestade AB. 106 s. ; 
Gunnerstad OE.), udt. gonnsta. [Jfr. NG. IV, 1 141 f.] 

Guimsteinn(M.)alm. Navn i Norge og paa Island (allerede i Land- 
namstiden, Landn. 150, 186, 213); fremdeles brugt i Ryfylke, 
ved Mandal og i Nedenes. 

Gunstenslien 18 Fjotland (1668). 

Gunnulfr (M.) meget alm. i Norge; paa Island alt om Landnams- 
mænd (Landn. 195, 237). Nu brugt i den sydvestlige Del af 
Landet. Jfr. Gunni og Gunnarr. 

Guniielsby 95 Rakkestad (Gundilfii- 1594), udt (iiinners-. 

[(xurmulfsstrond nævnt RB. 451 som Part af 97 Høland. NG. 
II 197.] 

Guniiulfsrud, anf. DN. VI 156 og IX 272; maa have ligget paa 
Modum eller paa Eker. 

Guniiulfsrud i Botne, anf. RB. 207. 

Guiiiiestad 120 Nøttero (Gunnulfsstadha RB. 288 s.). 

Gundelstad anføres 1670 som Ødegaard, under Ausland 35 Gjer- 
stad; kjendes endnu og opgives at hede giinnussta. 

Gruniiilsbu 38 0. Moland (Gundelf:iboo 1593), udt. gonnilshu. 

Gfuniiesdal 8 Kvæfjord. 

Gunnvaldr (M.) forekommer en enkelt Gang paa Island (Son af en 
Landnamsmand, Landn. 72); alm. i Norge i Middelalderen, 
endnu adskillig udbredt. 

Ouiiualdsbør anf. RB. 295 som andet Navn paa Stein i 0. Bærum. 
(jriinvalds-Rukke (Part af Rukke) 65, 9 Nes Hl. 
Grinivaldjord 92 Vinje. Dette Navn er sandsynlig ikke meget 
gammelt; maaske heller ikke det foregaaende. 

Gunnvor (Kv.) alm. Navn før i Tiden (paa Island i Landnåm s- 
tiden, Landn. 48); fremdeles brugt i det sydlige Norge i For- 
merne Gunnar, Gonner, Gønner. Jfr. Gunni. 



Gunnvor Gutti. 107 



(iiiiiiiororiKl, anf. Ul]. 1(515 under Oyjaselrs K. i Vin«,'or (j(r. 

iiiuloi- (J ru 11(1 i). 
(iiiini(M'(Mii»'Cii 12 Norderliov, udl. gogner-, mulig ikke særdeles 

•ianiniell Navn. 
(iliinororiKi WW. 08, nu (iiiiuiovd under Uorre Præslogaard. 
()J lill v ord al 52 Sogndal N13. 

(luthorinr (M.) overmaade almindeligt før og nu. [Fiiides ogsaa 
i>krevet Giic^t>ormr.] Mærk med Hensyn til enkelte af de 
anførte Navnes nuværende Udtale Formen Gutt a r mr i 15de 
og 16de Aarh. (DN. I 550, 653, 784). 

(iiittorsrod 129 Berg Sml., udt. qøtfcérsø'. 

(iuttarsrud 27 Fet (Gudpormsrad RB. 144, 307, 447), udt. (jiit- 

tidsru. 
(«uttersrud 71 Roken (GudJ)ormsrud RB. 108), udt. (juttcrsii. 
Gottersjordeu 13 Sorreisen (Gutters- 1610). Tvivlsomt. Mulig 

ei meget gammelt; kunde, hvis det er fra gammel Tid, mulig 

ogsaa forklares af G a u t a r r. 

Guti (M.) ikke paavisligt i Norge eller paa Island, men kjendt 
tra Sverige og Danmark (der allerede paa en Eunesten). 

Crutlius 69 Stange, udt. gutus (1520). [Enten Gotuhus af 
gata f. Vei, eller Gautahiis af Mandsn. Ga uti, snarest 
kanske det første. NG. III 157.] 

Guteriid 122,8. 130,5 Flesberg (mulig nyere Navn og at for- 
klare af Folkesprogets Ord Gut m.). 

Guterud 158 Nore (1626). 

Gutehus 4 Hjartdal (GoulehU|3 1593; Gutuhuus 1612). 

Gutti findes ikke sjelden i Norge i Middelalderen (DN. I 123. 
II 155. IV 251. 350. V 93. RB. 251, 252 — alle Exempler fra 
Egnene omkring Kristianiafj orden). Ogsaa kjendt fra Sverige. 
I Norge vel oprindelig Kjæleform af Navne, begyndende med 
Gaut-, eller af Guthormr. Man kan tildels være i Tvivl, om 
ikke i Stedsnavnene Giitte- er fremkommet ved en i senere Tid 
indtraadt Forandring af et Navn Gaut-. 

Guthus 43 Vaaler Sml. (Gautehu^enn 1391, Gattehui^ 1383 i 
Reg.), udt. guttns. [Kan være Ggtuhus af gata f., Vei, 
eller Gautahiis af Mandsn. Gauti. NG. I 365.] 

[Gutsveeii, udt. gutt- 125,2 Ringsaker. NG. III 11.] 

Gutteberg 23 Vang Hd. (Gutteberig 1520), udt. (jittthcér. [NG. 
III 86.] 

[Gutsveen, udt. gtitt-, 170,5 Faaberg. NG. IV, 1 233.] 

Gutteriid 204 Sigdal, udt. gntte-. 

Gutterud 151,3 0. Eker, udt. ligesaa. 

Guttcrød 62 Brulanes (Gauturud RB. 43, 51). 

Giittehus 105,2 Seljord. 



108 Gy6a — Haddingr. 



(j}yc!ia (Kv.) alm. i Fortiden og fremdeles (nu mest i Formen Jøa). 

(jjjøby 191 Rakkestad (Giødoby 1520), udt. jffhij. 

(iyriid 9 Stange (Giøerud 1616), udt. jyru. 

fjønid 116,4 Faaberg, udt. jøru. Ikke sikkert. NG. IV, 1 225.] 

(«joriid 119 Norderhov. 

(ijøsa^tre 79 Finnaas. 

Anm. Gjøvaag 72 Tysnes og Gjøsimd 7 Roald (Gydasund AB. 
79) er det vel rimeligst at forklare af Fuglenavnet gj6(^r, 
Gjo, Fiskeørn (pandion haliaetus). ForvexJing kan ogsaa 
finde Sted med en Elvenavnstamme Gy-, som med Sikkerhed 
kan forudsættes navnlig efter de to ved samme Vasdrag lig- 
gende Gaarde Gy a 3 Heskestad og Gy dal 23 Helleland. Af 
denne Oprindelse er maaske Gy stad 119 Ullensaker, siden 
det allerede i RB. (427, 434, 438) skrives i Gystadhom. 
Jystad 59 Børseskogn, opr. G-. [Jfr. NG. II 320.] 

Gyric^r (Kv.) alm. Navn i Norge og paa Island i senere Middelalder, 
endnu meget brugt i Norge; ikke paa Island i Landnamstiden 
eller nærmest derefter. [Jfr. NG. IV, 1 221.] 

Gyridargardr Bygaard i Oslo DN. IV 156 (1327). 

Gjorøeii 62 Askvold (Gioreonn 1603), nu paa Karter skr. Gyriø). 
Jøraas 140 Skogn (Gyraas NRJ. II 202; Giøraas 1590). Tvivl- 
somt; kunde nok komme af gygr, Jettekvinde. 



H. 

Haddingr (M.) maa efter de følgende Stedsnavne vel have været 
briigt som Mandsnavn, skjønt det neppe i de bevarede Kilder 
findes som saadant i historisk Tid. Der er Sporgsmaal, om der 
ikke ogsaa har været en svag Form Ha dd ing i. I Nntidsform 
overalt blevet til Halling- (ligesom Haddingjadalr til Halling- 
dal). Enkelte af de flg. Navne kunde godt komme af Halldis, 
se dette. 

Hallesby 10 Aremark (HallingiSby 1593), udt. hcelleshy. Kunde 
mulig komme af He rie if r eller Heri ei kr. [Jfr. NG. I 179.] 

Hallingstad 160 Ullensaker (Haddingastad RB. 275), udt. licel- 
lingsta. 

Hallingsaas i Nes R., anf. 1666. 

Hallingstad 189 V. Toten (Halling- 1520). 

Hallingstad 148 Lier (i Haldingstadom RB. 98). [NG. II 325 
■ forklaret af Halldis.] 

Hallenstvet 50 Andebu (Hallind|^tued 1593; Hallingstued 1605). 



Haddingr — Hafr. 109 



llasaas 110 Andebu (Haddinf^hsas RH. 50, lladansaas RH. ol s,, 
Uadosas RR. 50 s.), udl. /ta' ses; alm. nu skr. IlafsiKts. Vol 
iio^(>t tvivlsonil. 

llallin^Tod 122 Sem (Hallingmdt iGOi), iidl. h^Hlinf)-. Af 11 or- 
I ei fr eller He rie i krV 

llalliiii»*skaar 25 Oislobo, iidt. lidddimj- (i denne Egn er o))r. 
-11-, som bekjendt, nu gaaet over lil -(l(J-\ men oprindeligL 
-dd- maa have holdt sig; Skrivemaaden -//- er vel her ind- 
kommet efter feilagtig ForLidsætning om, at -11- her laa lil 
Ornnd, som i mange andre Tilfælde). 

llalliiig-stad 65 Vikedal (af Haddingsstadom 1311, DN. IV 81); 
a Hallingsstadhom 1M9, DN. IV 669). 

Hafr (M.) meget sædvaiiligt i Norge; fiiides paa Island allerede 
tidlig (Landn. 201, Sen af en Landnamsmand); Har anføres paa 
Bergen skanten fra forrige Aarh. hos Aasen. I nogle Tilfælde kan 
tænkes paa Appellativet hafr m., en Bnk. Det er vist nuiligt, 
at enkelte af de herefter anførte Navne skrive sig fra Haf- 
porir, ligeledes et almindeligt gammelt Mandsnavn. 

Hafsrød 81 Id, iidt. Hdffsrø. 

Hafsliiiid 47 Skjeberg (i Hafslundi RB. 493, 508 jfr. DN. IV 229). 
Hafsrod anføres 1723 som Plads under EUingaard i Onso). 
Hafstad 21 Nannestad (i Hafstadhom 1345, DN. IV 233 jfr. VIII 

238), udt. hdffsta. 
Hafsal 76 Vang Hd. (Ilafswaler 1442, DN. I 568 jfr. I 703), 

udt. lidffscd. Sml. det under Fin nr anf. Finsal sammesteds. 
Haverstad 81 S. Fron (Haffuirstadt 1578), udt. haver-. [Jfr. 

NG. IV, 1 128.] 
Hasval 36 S. Land (a Hafswale 1419, DN. I 477), udt. hasral 
Haverstad 122,2 Lier (Haffrestadt 1593). [Jfr. NG. IV, 1 128.] 
Hafsrud 9 Hof Jb. 

Hafsrød, Ødegaard under Gryte, 101 Stokke. 
Hafsuiid 85, 3 Ramle, udt. haff'-. 

Hafstad 7 Barbu (Hafstadher 1462, DN. XII 195), udt. hdffsta. 
Hafsøeii under 5 Hiso. 

Hafstad 19 Landvig (i Haffstodom 1491, DN. VI 647), udt. hdff'-sta. 
Hafsøeii 46 Egersund, udt. hdpps-. 
Hafsfjordeii paa Jæderen (Hafrsfj grc^r). 
Hafskaar 18 Fuse (Haferskor 1525, DN. IX 113), udt. hdff'-. 

Mulig af Appellativet hafr. 
i Hafsdale, anf. BK. 70 b under Fuse Kirke. 
Hafstad 61 Førde, udt. hdff'-. 
Hafsaas 94 Eid Nfj. (i Hafsase 1336, DN. I 187). Ogsaa dette, 

som nedenfor vil sees oftere forekommende Navn er maaske 

at forklare af Appellativet. 
Hafsgjerd 126 Kvernes (Haffsgierdt 1559), udt. hd ff 'sj éi, ahn. skr. 

Hafshjær. 
Hafstad 99 Tingvold (af Hafuerstadom AB. 69, jfr. DN. Ill 352, 

353). 



110 Hafr — Hak i. 

Hnfsnas 13 Sandalen. 

Hafsmo 74 Hevne (af llafuersmom AB. 63), udt. hd.^smo. 
Hafsajis 30 Stadsbygden (af Hafuersase AB. 63), udt. Jia'ff'.s--. 
IIa(sinoen, Hafsbu 68. 69 Borseskognen, udt. luiss-. 
Ilafstad 98 Sparbuon (af ilafuerstadhom AB. 14), udt. haff-. 
Jlasvaag 38 Flatanger (Hosuogh 1593; Hoffsuoch 16^6), udt. 

ha ss-, Noget tvivlsomt. 
Hasfjord 63 Vikten (Haffzfior 1590), udt. hass-. 
Haversjordeii 36, 1 Bo Ndl. 
Hasvik i Vest-Finmarken. 

Hag:bar(^r (M.) findes kun nogle faa Gange i Norge i Middelalderen 
(Fornm. s. VIII 161; AB. 52; DN. I 181, XIII 138). I Be- 
gyndelsen af 16de Aarh. sees det at have været adskillig udbredt. 
Ikke paa Island. 

Habbarstad 114 Ullensaker (i Hagbardzstadhum RB. 436, 438), 
udt. hahhålsta. 

Habbarstad 174 Eidsvold (a Hagbardstodum 1349, DN. V 165 
jfr. RB. 429), udt. hdhhasta. 

Haborskvammen 106 Seljord, udt. hdhhars-. 

Haabbestad 43 Fjære (Hobbestad 1601), udt. hdhh-. 

Haabbesland 76 Birkenes (HaaberjSlanndt 1593), udt. ligesaa. 

Hobbaasland 92 Hægebostad (Hobos- 1594), udt. hlihhåss-. 

Habbastad 95 Finnaas (Habestad og Haborst 1520), udt. hdhhasta. 

Habbastad 28 Stranden (Haborstadt 1606). 

Habordholm nævnes NRJ. II 203 som Gaard langt oppe i Værdalen. 

Anm. Hohbei^stad 40 Haa, udt. hdhhørst med jædersk Afkort- 
ning af -stad., skrives ved 1520 Hoprestad ; det kommer uden- 
tvivl af Elvenavnet Hopra, der endnu lever i Vik i Sogn, og 
hvoraf der er dannet Gaardnavnet Hopperstad ^. 

Haki (M.) synes i den historisk kj endte Tid at have været lidet 
brugt som Mandsnavn, men maa efter de mange dermed sammen- 
satte Stedsnavne have været mere udbredt tidligere ; forekommer 
ogsaa ret ofte i Skattelisterne fra Begjmdelsen af 16de Aarh. 
Adskillig brugt i Danmark i ældre Tid. I Egne, hvor Tiljev- 
ning (Vokalassimilation) er brugelig, er det vanskeligt at holde 
ud fra Håkon, ligesom ogsaa Forvexling med Hau kr, Fugle- 
navnet hau kr og Elvenavnet Hauka tildels er tænkelig. I 
enkelte Tilfælde kan man tænke paa Appellativet haki m., en 
Krog, der maaske ikke nu kan paavises i Oldnorsk, men vist- 
nok er gammelt Ord. 

Hake-Raanaas 133 Eidsberg (Haka- RB. 269); er en af Raan- 

aasgaardene ; udt. hdhhe-. 
Hakelund 95 Id? [Jfr. NG. I 207.] 



[Hohbelstad 100. 101 0. Ekcr er gammelt HobolstaSir (S. Bn.sjge).] 



llaki — Jlakoii. ] ] 1 

llaakavik 67,3 Asker. [Ellor iif llakoii Nd. 11 159.] 

Ilakanid i Enobak, anf HH. 182. 

IlaUedulon paa Homoriko (i Hakadalo DX. IV 111 o. m. a. Sl.), 

lidt. Judikd-. 
llakostuoii 12, () Vinger. 
Ilokstad () Tonset (Hakestadt 1520). |Kller aC llakon Nd. II 

:U)1.1 
llakkerud 28, 1 V. Gausdal. 
llakastadir i 0. Toten, nævnt AB. 102; er nu Plads under 

Præstegaarden og Gile og skrives nok Haakcnstad. 
Haakenid SQ>, 5 V. Toten. 

llakavikeii 115,1 0. Eker (i Hakavikinni 1340, DN V 113). 
Ilaakestad 61 Vaale Jb. (af Hakastadom RB. 283), udt. ha kasta. 
llaakestad 55 Tjolling (i Hakastadliom RB. 51, 52, 53. DN. 

III 290. II 496), udt. ligesaa. 
llaakostiil Skov, Haakeli Skov 30 og 33 Gjerpen, udt. haka-. 
Ilakasteiiis kirkja i Solum, nævnt 1354, DN. I 271 (af Appel- 
lativet hak i?) 
Haakoland 67 Tinn (i senere Tid alm. skr. Hauke-), udt. haka-. 
Haakenes 99 Tinn (Hakanes ved 1430, DN. IX 294), udt. haka-. 
Haakedaleii 32 Hovin, fra 17de Aarh. skr. Hauke-. 
Hfikedalen, Underbrug til Donstad 65 Kviteseid, udt. haka-. 
Ha^o.stad 24 Holt (Hackestad 1611), udt. hagge-. 
Hagestad 58 Birkenes (Haggesta 1601), udt. hagge-. 
Hadeland 39 Øvrebo. 
Hageland 29 Holme. 

Hagestad 46 Lyngdal (Hakastadha 1435, DN. VII 388). 
Hak.sæter 22 Hammer (Acsede NRJ. TI 497; Hagesetter 1563), 

udt. hakk-. 
Hake.stad 52 Ulvik (a HakastoSum DN X 40, jfr. DN. I 296, 

BK. 77b), udt. haka-. 
Hakstad 74 Stangvik (i Hakastadom 1435, DN. IX 250). 
Hakbii 54 Hitteren (Hagebwde NRJ. H 55; Hakebo OE.), udt. 

hdkkljuan. 
Haklien 19 Overhallen (Hackeliidt 1559), udt. hakalia. 
Hakvaag 65 Steigen (Hagewog 1520), udt. hak-. 
Haksteineii 71 Skjerve, udt hak- (er en 0). 
Anm. Hakenes 21 Haus (Hakanes BK. 62a, 63a) er vist af 

haki, Krog, efter et krumt Nes. 

Håkon (M.). Som bekjendt, meget almindeligt Mandsnavn i Norge 
før og nu (i Nutiden — hvor det ikke er kunstigt oplivet i dets 
gamle Form, alm. i Formen Håken, Haka, Haka). Mærke- 
lig nok forholdsvis sjeldent paa Island, hvor kun en enkelt 
Landnamsmand bar dette Navn (Landn. 241). Ofte i Sammen- 
sætning i Nutidsform sammenfaldende med Haki. 

Haakeiiby 85 Berg Sml. (Haagenby 1593), udt. haka- oller ha kre-. 
Haakcuaciseii 398 Ringsaker (Hakonaraasen 1446, DN. 1 578). 



112 Hilkon ~ Halldis. 



Iluakciiriid 112 Romedal, udt. hakdrit. 

Jlaakenid 00 Vinger. 

Haakoslad 124 Lesje (Hogennatad, liogestad 1606), iidt. h(ik(hta. 

Haakenstad 26 Vaage (Hogennstadt 1578, Hogestad 1520), udt. 

lia lai-. 
Haakenstad 64 Jevnaker (Hagenstadt 1520), ndt. hal{('n-. 
Haakensj[^aardeii 62, 1 Aal, udt. hakunns-. 
Uaakondal 14 Aamli, udt. håJcå- (ogsaa opg. haka-). 
llaaklielleii 29, 5 Askøen (Håkonarhella, Kong Haakon den godes 

bekjendte Dødssted). 
Haakenstad 56 Malvik. 

Haakannet 48, 1 Velfjorden (snarest vel nyere Navn). 
Haakenhals 91 Hammerø (Hackehaals, Hogenhals 1610), udt. 

Jiakahals. 
Haakvik 47 Ankenes (Hogenuigen 1610), udt. Jiakvika. 
Haakenset 48 Lødingen (Haagensett 1614), udt. haksct. 
Haakavik 49 Salangen (Hagenuig 1661), udt. Juika-; mulig ikke 

meget gammelt. 

[Halla (Kv.) har jeg kun fundet en eneste Gang i JSTorge (i Ry- 
fylke 1519, NE.J. II 440), men det var almindeligt paa Island, 
og' i Slægtregistre i Landnamsbogen (S. 15G, 195) tillægges det 
ogsaa Kvinder, der have levet i Norge før Landnamstiden. 
Heraf kan forklares: 

Holleby 59 Tune (i Holluby RB. 515, men a Hollaby RB. 492.] 

Hallac^r (M.) var et meget almindeligt Mandsnavn i Norge; nu 
uddød. Findes ikke brugt paa Island. Kun et enkelt deraf 
dannet Gaardnavn kan paavises med Sikkerhed; men flere 
kunne skjule sig blandt de under Ha 11 i anførte. [Jfr. NG. 1 179.] 

Halladarud, Halladsrud anføres RB. 46, 47 under Kveld Kirke 
og Tjølling Kirke. 

Hallbj^rg: (Kv.) findes enkelte Gange i Norge (DN. I 175, III 
510,* V 307, jfr. Sideformen Halborg DN. XI 139) og paa 
Island (Landn. 78, 114). Endnu brugt paa fl. St. i Norge (i 
Formen Hallhjør). 

Halbjørslius 58 Gol (nævnt 1617; Genitivformen -hjørs- tyder 
paa, at det ikke er noget særdeles gammelt Navn). 

Halldis (Kv.) paa Island allerede i Ijandnamstiden (Landn. 113); 
sjeldent i Norge i Middelalderen (BK. 55 a, DN. III 420), men 
temmelig udbredt nu. Jfr. Haddingr. 

Hallin^storp 181 Eidsberg (Haldisarporp RB. 165 ; Haldinsfjorp 
RB. 170). 



Halldis — Hallkell. H^ 



ilaldisarbakki i Vlro llolniodal, m\{\ ]3;M', DN. I 185; i i;J80 
skr. llallingsbakki, I)N. I 3M; er det nuværende JidHc 12 
Y. Holmedal. 

llalldorr (M.) har kim efterladt faa sikre Spor i Stedsnavne, 
uas>tet det var et af de mest brugte Mandsnavne. 

llaldorsrud i Onso, nævnt DN. I 363, IH 707, IX 332, XI 224, 

XIII 55, RB. 515. 
Haldorsl)eri>' i Grue, anf. 1475 (DN. II 665, 667). 
Ualdorsnid i Nykirke S., Borre (RB. 69, 70, 104, 488). 

HallgeiiT (M.) forekommer allerede i Landnamstiden paa Island 
(Landn. 288), og var i Norge senere alm. paa Vestlandet; endnu 
kjendt i Hardanger. 

Halg'jersYoldeii forekommer i ældre Jordeboger som IInderl)rug 
Ul Gjerde 28. 29 Aalen. 

Hallgrimr (M.) almindeligt; endnu meget brugt. 

Hallgrymsbo paa Id, anf. VL. 25 (er efter yngre Jordebøger 
gaaet ind under Iddeboen GN. 75). 

Halli (M.) meget almindeligt Mandsnavn i Fortiden; endnu i 
Brug paa fl. St. I Stedsnavne vil det i Eegelen ikke være 
muligt at afgjøre, om dette Navn eller Hallai^r ligger 
til Grund; tildels kan ogsaa tænkes paa Hall r. Navnene 
HaUeriid [jfr. NG. I 61, I 158, I 207, I 309], HaUeland 
[Halland, Haddeland) og Halset komme vel i Regelen af Adj. 
hall r, heldende^ og have sin Grund i, at de vedkommende 
Gaarde ligge paa ski^aanende Terrain, jfr. Bratterud, Bratland, 
Bratset; men det er nok muligt, at de tildels skrive sig fra Mands- 
navnet. Kvindenavnet Halla kan ogsaa komme i Betragtning 
her. Jfr. ogsaa Atli (Atlasta5ir tildels nu Hallstad). 

Haltori) 34 Spydeberg (Hallæporp RB. 177), udt. Imlltørp. 

Hallarudstadr i Aas, anf. RB. 136 og 1479 i Reg. 

Halstad, fraskilt Ringebu Præstegaard, udt. ha lista. 

Halvarp 22 Eidanger (Halvarp 1593; Harreuarp 1604; Holle- 

varp 1665). 
Halset 160 Strinden. 
Anm. Hallevik 101 Ibbestad har aabenbart sit Navn af det over 

Gaarden liggende Fjeld Hallen. Det skrives DN. VI 347 

Hallarviik ; Fj eldets Navn bar altsaa været Hc)ll f. (jfr. Fjeld- 

navne som Møisalen, opr. Meyjarsalr). 

Hallkell (M.) særdeles almindeligt Navn i Norge og paa Island fra 
Landnamstiden af (Landn. oo, (IG); ondnu bi'ugt paa Vestlandet. 

Rygh : rersonuavue. 8 



114 Hallkell — Hallvarfir. 



Harkell, der endnu bruges i Romsdalen og ved 1600 findes i 
Smaalenene, er vel en Forandring deraf. 

Halkelsvik 19 Volden (Fornm. s. 1 169, DN. III 347, VMS, AB. 83). 
IIalkjelsg;jer(le anfores 1616 i Geiranger paa Søndmor. 

Hallr (M.) gammelt, meget brugt Navn, dog i senere Middelalder 
langtfra saa almindeligt som Hal li. Se ved dette om For- 
vexling i Sammensætninger. 

i Hiilstadum, anf. RB. 494 under Borge K. Sml. 
Halzrud i Aker, anf. i RB. 238. 
Halsrud 139, 2 N. Land, udt. halls-. 

Hallsteinn (M.) meget brngt Navn i Nutid og Fortid. Et Par urig- 
tigt Halstein- skrevne Gaarde ville findes under Hol ms tei nn. 

Halsteinsrud, anf. RB. 174 under Skiptvet K. 

Halstenrud, gammel Ødegaard under Korsødegaarden i Stange, 

GN. 173. 
Halstensliov 53 Løiten (Halstennshof St.), udt. hallsensd. [.Jfr. 

NG. III 110.] 
Halsteiiirud 58 Norderhov. 
Halsteinriid 119 Sigdal, udt. hællsteinru. 
Halsteindal 96 Alversund, udt. JidUsen-. 
Halsteinsliden 34 Eid NB. 

HallvarSr (M.) som bekjendt et af de mest brugte Mandsnavne i 
Norge. Genitivformen H al 1 v a re) s er meget gammel ; den findes 
allerede i et Skrift fra Midten af 12te Aarh. i Landn. 384^ 
og 1289 i DN. II 25. 

Halvorsrud 82 Aremark (Halfwardzrud 1408, DN. I 445, jfr. VIII 

419), udt. hcellvorrsé. 
Halvardsrød 53 Skjeberg (Halfuardrud RB. 507, 509), udt. hællvars-. 
Halvorsrød 69 Onsø (mulig = det RB. 491 under Tune Kirke 

anf. Halwardzrud), udt. hdllvors-. 
Halvorsrød 54 Raade (Halwardzrud RB. 486), udt. lurUværsø. 
Halvardsriid 13 Urskog (Haluardzrud RB. 453), udt. hdllvalsu. 
Haluorstadt i Eidsvold, anf 1593. 
Halvarset 30 Vaaler Sol. (i Haluardzsætrom RB. 456), udt. 

hdllval-. 
Halvorslien 18 0. Gausdal, udt. hceUvols-. 
Halvorsrud 23 0. Toten (Haluardzrud 1360, DN. V 182, jfr. DN. 

IX 260, I 633), udt. hæUvorsu. 
Halvorsrud 120 Jevnaker, udt. hceHvolsu. 
Halvorsbøle 202 Gran, udt. hdUvdlshøle. 
Halvorsgaard 37 Aal (1578), udt. hdllvors-. 
Halvorsrud 96, 5 Gran, udt. hæ Hvor sit. 



[Haaudskriftet er fra 13de Aarh. (S. Bugge).] 



llallvariir — Uaraldr. 1 [f) 



Halvorsiutor 73 Sigdal, udt. hcillrol-. 

i llahvanlzstodlas anf. RU. 87 under Gjerpen K. 

Ilalvanliiaseii oi Levanger (er vel nyere Navn; endmi 172)5 

skrives Gaarden blot Aas). 
llalvanlmo 28 Overhallon (Haluardhennoo 1507, DN. X 288, 

jfr. 1 7-iO), udt. halLval. 
llalvanloen 59 Lodingen, udt. lid Ura r-. 
llalvardsoen 42 Berg Senjen, udi. hdlljrns-. 

Ham undr (M.) findes kun anført fra Island, hvor det doo- allerodc, 
briigtes i Landnamstiden. Brugtes i Danmark. Heraf tør være 
at forklare: 

Jlomstad 29 Overhallen (Hamerstedt 1559, Hoffuestadt 1590; 
Hamstadt 1643), udt. hammsta. 

Anm. Jeg henstiller det som et Sporgsmaal, om det ellers 
dunkle, oftere sondenfjelds forekommende (laardnavn Ham- 
merstad ikke i flere Tilfælde kunde være dannet af dette 
Mandsnavn. Det findes i Eidsvold, Nes R., Stange, 2 Gange 
i 0. Toten og paa Hitteren. Paa sidste Sted er Udtalen 
opg. at være stemmende med Skriftformen; paa de andre 
Steder hdmmasta. For to af disse Gaarde findes Skrift- 
formen Hamarsta^ir i RB. (429, 277, jfr. ogsaa DN. I 13); 
en anden (161 0. Toten) skrives i DN. III 396 (1398) a 
Hemastadom, DN. II 469 (1413) a Himastodhom^ [Jfr. NG. 
II 359 og III 164.] Ved andre Navne, som man kunde tænke 
paa at henføre til dette Mandsnavn, turde Afledning af Elve- 
navnet Humla være sandsynligere, som ved Humstad 9 
Aafjorden (Humestadt 1559, Homestadt 1590), udt. homm-. 

Hanefr (M.). Findes i DN. VI 346, VIII 90, IX 212; paa Island i 
Reykdæla s. (Isl. fornsognr I 17). Heraf udentvivl: 

Haanshus 61 Soknedalen (Hamshuss NRJ. II 168 og 1590, Hanns- 
huus 1624), udt. hanns-. Jfr. Thj. VSS. Skr. 1891, S. 154. 

[?Hani, se under Hunn.] 

Haraldr (M). Enkelte af de under Horc^^r anf. Navne tør være af- 
slidte Former af Haralds-, jfr. nedenstaaende Navn fra Eid- 
skogen. 

Haraldstad 8 Askim (i Haraldzstadom RB. 142), udt. hærælJ-. 
Haraldstad 104 Rakkestad (i Haralzstadom RB. 158,159 jfr. V 

275), udt. hæraUsta. [Jfr. NG. I 124.] 
Haraldsrud 139,3 Aker. [Ikke opført NG. II 113.] 



' Ogsaa i Stryn findes Hammerstad i Jordebøger fra I7de og 18de Aarh. 
som Navn paa (M. TAden, GN. 58; men det maa have været et mislykket 
Opkaldelsesforsøg. 



116 Haraldr — Hårekr. 



llaraldsriid i Bærum, anf. RB. 246 (skal være gaaet ind under 

Valler i Østre Bærum). 
Haraldstad 133,6 Høland (Opkaldelsesnavn?). 
Ilaraldstad 82, 5 Enebak. 
Haraldstad 123 Romedal, udt. hdraU-. 
Harildstadt anføres 1578 som Gaard i Vinger eller paa Eid- 

skogen ; er høist sandsynlig Harstad 10 Eidsskogen, udt. 

harsta, skr. Harestad 1594. [Opføres NG. HI 216 som for- 

svundet Navn i Vinger og nævnes ikke ved Harstad 111 220. j 
Harildstad 183 Vaage (a Haralzstaudum 1336, DN. HI 165, jfr. 

ni 496, VIII 362), udt. haréll-. 
Harildstad 24 N. Fron (a Haraldstadom 1432, DN. I 531, jfr. 

[I 621,] m 783, AB. 106), udt. ligesaa. 
Haraldsrud 60, 9 S. Land, udt. harcdls-. 
Haraldset 86 Nes HL, udt. liarrål-. 
Haraldsrud 86 Modum, udt. ligesaa. 
Haraldstad 56 Vaale (i Haraldzstadum 1376, DN. I 331, jfr. 

RB. 73, 74), udt. harall-. 
Haraldsrød 54 Sandeherred. udt. hdrrallsré. 
Haraldstad 7 Øislebø, udt. hdrdll-. 
Haraldstad 53 Bjelland (Haralstade 1541, DN. X 773; feilskr. 

Haralszrud 1539, DN. X 769), udt. ligesaa. 
Haraldstad 172 S. Undal, udt. ligesaa (dog ogsaa opg. hdreJ-). 
Haraldseid 52 Skjold, udt. hdralls-. 
Haraldstveit 142 Skjold, udt. ligesaa. 
Haraldsøen 45 Vikten. 

Hårekr (M.) temmelig almindeligt Navn i Fortiden; i de senere Aarli., 
som det synes, indskrænket til Lister og Mandals Amt. Blandt 
de under Horc^r opførte Navne kunne være enkelte, som ere 
fremkomne ved Forkortning af H år e k s-. Omvendt maa erindres, 
at -reks- i Har eks- i ældre Skriftform kan være fremkommet ved 
feilagtig Indskydning af k'Lyd og derefter følgende Modifikation 
af Vokalen, jfr. hvad derom er sagt under Au9i og paa fl. St. 
(se Anm.). Endvidere komme antagelig nogle nu med Haar- 
begyndende Navne af Elvenavne (se Anm.). De nedenanf. med 
Aar- begyndende Navne, som her fortidsættes sammensatte med 
Hårekr med bortfalden Aspiration, kunde nok ogsaa forklares 
af Alrekr, se dette. Det, om end sjelden, ogsaa i Norge 
brugte Ord Hors, Horsa (Hoppe) kan vel ogsaa i enkelte Til- 
fælde komme i Betragtning. 

Herstad 147 Nes Hd. (Harrixsta 1446, i Reg. Harestadt 1520), 
udt. hælsta. [Jfr. NG. II 38 f. III 65. III 318.] 

Haarstad 158 Vang Hd. (a Haræxstodhum 1383, DN. VII 329), 
udt. hdlsta. 

Haarset 7 0. Rendalen (Hornett 1578), udt. MZ- el. høl-. 



Hare kr. | J^J 

Uaarstad 6i V. Gausdal (i llarikxstaduni 1463, DN. II (iSi), 
lult. har-. 

Haarsct 89 Biri, iidl. jiar-. 

Uaarstad 80 0. Toten (skr. Ilorstader allerede 1371, DN. III 
289), udt. har-. 

Horsrud 203 0. Ekery(Haarsru"d 1520), udl. hors- eller hårs-. 

llarstveit 23> Aamli;"(HarxJ)ueit 1452, DN. XII 187), udt. /i^'; Vs-. 

Aarikstad 37 Vegusdal (Aarickstad St. St.), udt. arikksta. 

Haareslaml 31 Øvrebo (Hori,3- 1601), udt. hares-, alm. skr. 
Høvrets-. 

Aarisstad 64 Herred (Aarestadt 1594), alm. skr. Aarir/stad. 

Haarigstad 136 Lyngdal (Horigstad 1594), udt. liarikk-. 

llor.saas 47 Hammer (Hårs-, Harres-, Hors- ved 1600). 

Horstad 105 Forde (Harested NRJ. H 136), udt. harsta. 

Horsevik 33 Vevring (ikke brugt nu, men skr. Haari,j-, Haafje- 
1603, Herridtz- 1608). 

Horsgaard 27 Veø (Harsgaardt 1610, Horsgaard 1633), udt. 
JilTssgora, i Dat. -gåren. 

Haarstad 55 Sundalen, udt. ha'r-. 

Haarsaker 9 Stadsbygden (Hass- NRJ. H 41; Hop- 1559; Haass- 
1590), udt. hass-. Noget tvivlsomt, da der ikke tindes Hjemmel 
for, at r'Lyden oprindelig har været her. 

af llarixstadom i Melhus, anf. AB. 42. 

Haarstad 59 Klæbu (Horstad 1624), udt. hass-. 

Haastad 64 Selbu. 

Horseng 36 Vik ten, udt. hårs-. 

Horsfjord 5 Bindalen (Haarings- 1520), udt. harrs-. 

Horsberg 37 Bindalen (Horis- 1590), udt. hårs-. 

Horstad 48 Bindalen (Haar- 1559, Hor- 1590), udt. harr-. 

Horsvær 71 Brønnø (Hors- OE.), udt. hårs-. 

Herstad 10 Melø (Harestad 1610; Harrestad 1614,1661), udt. 
hærsta. Vistnok meget tvivlsomt. 

Horsdal 69 Gildeskaal (Harixdal AB. 91; Harsdall 1520), udt. hiirs-. 

Horseid 2 Flakstad, udt. ligesaa. 

Horsnes 49 Lyngen (Hostnes 1723). 

Anm, Et sikkert Exempel paa et Navn, der i Middelalderen 
urigtigt er blevet skrevet saaledes, at det kunde synes at 
være sammensat med i Håre kr, har man i Harestad 33,11 
Fet, udt. haråsta. Gaarden skrives ved 1370 (DN. IV 389) 
i Harestad um og i RB. 447 i Haræstadum, men 1339 (DN. 
V 105) i Harexstadum, RB. 241 Hareksstad, 1321 (DN. IV 141) 
i Hærekstadum, 1371 og 1383 •;(DN. HI 287 og H 375) i 
Harekstadum. [Jfr. NG. II 232, 242 f.] Horstad 101 
Rennebu kommer bevislig af Elvenavn; Gaarden skrives AB. 
50 af Horundzstadhom, jfr. DN. V 429, og den forbiløbende 
Elv heder HmTiinna (HårundV, eller Hy rund?). Et 
andet Tilfælde viser hen paa et Elvenavn Håra: Haarherq 
1 Rissen, i DN. H 251 skr. Haruberg (jfr. Thj. VSS. Skr. 1882 
S. 43). [Om Harstad^26 Romedal se^NG. III 130; Harstad 
64 S. Odalen NG. HI 185; Harstad 10 Eidskogen NG. III 220.] 



1 1 8 Haukr. 

Haiikr (M.) var jevnlig brugt Mandsnavii i Norge og paa Island. Ved 
Sammensaitninger kan der jevnlig være Tvivl, om de ikke 
snarest ere at henføre til andre Ord som første Led. Af Oid, 
som kunne give lignende Nåtidsformer, kan nævnes Mandsnavnene 
Haki^ Hclkon, Hu gi, Heggr og Hgsvir, Fuglenavnet 
haukr, Appellativet haug r (en Haug) og Elvenavnet Hauka. 
Flere af de herefter anførte Navnes Henførelse maa betragtes 
som tvivlsom (navnlig gjælder dette Sammensætninger med -set). 
Omvendt kunne nok endel her ikke medtagne Navne skrive 
sig fra Haukr, saaledes flere med Haug-, Hog- begyndende, 
der alm. opfattes som sammensatte med haugr og allerede 
i Middelalderen skrives Haug-. [Jfr. NG. II 273.] 

Hokset 59 Vang Hd., udt. liø^hlcset. 

Moksnes 160 Vang Hd., udt. hø^hksnes. 

Haukstad 219 Løiten (i DN. V 496 skr. a Hakastadhum og 

Haukastadhum), udt. hauJcJcsta eller hø^JcJcsta. Tvivlsomt. 

[Jfr. NG. III 121.] 
Haugsrud 130 Romedal, udt. liø'hhs-. 
Haugset 44 S. Odalen, udt. hauJc-. 
Hogset 28 0. Rendalen [Hougsetther 1520], udt. høJcJc-. 
Haugstad 26 Ringebu (maa være den Gaard, som skrives Hofstadir 

i DN. XI 19, 1326), udt. hauJcJc-. [Jfr. NG. IV, 1 140.] 
Haugsrud 73 S. Aurdal, udt. høJcJcs-. 
Haugstad 22 Gol (Hauck- 1520). 
Haugset 71 0. Eker, udt. hø^JcJc-. 
Hauksvik i Brunlanes, anf. RB. 30. 
Hogsrud 38 Saude, udt. høJcJcstnt, 
Høksaas 79 Halsaa, udt. hø' Ms- eller liaiChs-. 
Hogstad 31 Helleland, udt. hoTcsta. 
Hogstad 79 Haa, udt. ligesaa. 
Hogstad 9 Haaland, udt. haJcsta. 
Hogstad 3 Høiland og 41 Hetland (ere Dele af samme oprinde- 

lige Gaard), udt. JwJcJcsta. 
Haugsdal 1 og 57 Masfjorden (Hawksdall VL.), udt. liaggs-. 
Haugsøen 4 Masfjorden, udt. ho leks-. 
Hogsvær 47 Masfjorden, udt. hakks- el. hø^kks- (Hogsfiord 

1563). 
Haugset 13 Søkkelven, udt. hø^kk-. 
Høgset 117 Skodje, udt. ak-. 

Høgset 1 Kvernes (Høigsetter 1544, DN. II 849), udt. hakk-. 
Høgset 118 Aure, udt. hø^kk-. 
Haugsdal 56 Bjugn, udt. høkks- eller ha kles-. 
Hogs eng 230 Opdal, udt. høkks-. 
Høgstad 20 Inderoen, udt. ligesaa (Hoghstadha, i Akk., AB. 8), 

udt. ligesaa. 
Hogstad 50 og 83 Frosten, udt. hokksta. 
Høgset 52 Børsen, udt. hø''kk-. 



Havarer. 1|() 

llavinv>r (iNL.) meget alniiiideligt Mandsiiavn, fremdeles l)iii<^l. Med 
Hensyn til tiere af de heiefter anførte Gaardnavnes Form er 
at bemærke den hyppige Skrivemaade Havorc^r (DN. 1 82, 
111). IV 111) 0. fl. St.). Genitivformen Havarias tidligst 
fundet 1811 (DN. II. 92). At mærke er det sjelden forekommende 
Navn Hcivarr (DN. I 180. II 409. Landn. 49), — maaske 
samme Navn som A v ar r (DN. I 333, II 393, V 253). 

Hovolsrud 189, 4 Trøgstad, udt. holsft. 

Hovelsrort 60 Id (Ilawardzrud RB. 507), iidt. Jiorrersø. 

Holstad 15 Aas (a Hafuardhsladom I 469. III 480. IV 528, 527), 

udt. Jwhta. 
Holstad 62 Aas (a Hawardstadiim DN. II 58, jfr. IV 885), udl. 

ligesaa. 
Hovelsrud 84 Skedsmo (Hofuordzrud RB. 406), udt. holsii. 
Hoffiiortzriid i Fet, an(. 1593. 
[Haavards-Rotnes Reg. (^6, 1411—12, Part af Rolncs 74 — 77 

Nes R. NG. II 844, hvor nærmere Opiysninger fmdes.] 
Hovelsrud 291 Ringsaker (bruges ikke; vel indkommet ved Op- 

kaldelse). 
Haavaalsrud 3 og 102 Nes Hd., udt. havålsu. 
Holset 51 Aamot, udt. M^i-. [Mulig af holl, isoleret rund Haug. 

Se NG. III 850.] 
Haavaarslien 186 Faaberg (Hafuordzlid 1880, DN. V 77), udt. 

hå 'våls-. 
Haavaalsrud-Ødegaardeii 84 og 102, 9 0. Toten, udt. ligesaa. 
Haavaalsrud 105 Jevnaker, udt. ligesaa. 
Haavaalsvolden 63, 2 N. Land. 
Haavaalsrud 26 N. Aurdal, udt. ha våls-. 
Høverstad Q^ Vang V. (Hoffrestad 1463, DN. XII 204). 
Havar.sgaard 73 Nes, Hl. (Hoffuordz- 1598), udt. havasJcd. 
Havarsgaard 81 Aal, udt. havarsgal. 
Haavaalsrud 188 Flesberg, udt. havålsrit. 
Hovordervdh paa Nøttero, anf. DN. IV 130. 
Haavalsrud 59 Brunlanes (Hawardzrud RB. 42, 51), udt. 

havålsre. 
Hostvet 97 Lardal (Hawardzspuæit 1404, DN. I 429), udt. ho ss- \ 
Haavarsrud 38 Tinn. 
Haavaarstad 88 Vegusdal. 46 Iveland. 
Høvaarsland 67 Øvrebø, udt. hø' vårs-, alm. skr. Høvrits-. 
Haavaarstad 28 Aaseral, udt. lm vår sta. 

Haavestøl 15 Aaseral (Hoffuerstøl 1611). Kan, ligesom det føl- 
gende Navn, være tvivlsomt. 



' Hostvet TlTSandsvær og 72 Hof Jb. ere raaaske af forskjellig Oprindelso. 
Den første' Gd. skr. Hosl)neit allerede 13G0, DN. V 182, jfr. VII 344. V 
360. II 690; den sidste skrives Ho|3- i St. — Hostveit 2 Hosanger (i 
senere Tid alm. skr. Bauqstvet) ndtales nok Høsstveit og skrives i KK. 
59 b Haust|)uæit. 



120 Hj'ivar(ir - Hcftinn. 

llaiivcstol 144 S. Undal (iloffuorstoele 1668). 
Iliiavarsliolm 31 Svocn. 
Ilajiversliin 116 Fane, udt. hø^vey^stu. 
Iliivards^iirdr, Bygaard i Nidaros. I)N. II 92. III 4-55. 

Anm. Haavehaasen 134 Aasnes, udt. høvels- (ikke tykt Ij, 
skrives i RB, 455 s. Hafualsas, i St. HafTuiliSaaijj. Det nriaa 
være af anden Oprindelse. [Jfr. NG. III 291.] 

Hec)inn (M.) oftere forekommende Navn i Norge i Fortiden, paa Island 
meget alm. allerede fra Landnamstiden. Endnu ved 1520 sees 
det at have været adskilligt udbredt i Norge. Skrives i Norge 
ikke sjelden Hei()inn (DN. I 165. III 3(35. IX 192. XIII 
23, 135). Da HeSins-, som det vil sees nedenfor, oftere af- 
kortes til Hess- i Stedsnavne, er der Mulighed for, at her kan 
blive indskudt et k i Udtalen, og at saaledes nogle af de siden 
linder Heg gr opførte, med Regs- begyndende Navne kunne 
komme af Hec^inn. Ogsaa ellers kan der ved Stedsnavne, som 
efter sin nuværende Form kunne synes at høre hid, være Tvivl; 
lignende Form kan saaledes fremkomme ved Sammensætning 
med esja (Navn paa en Stenart, der ofte findes i Stedsnavne 
og da gjerne faar aspireret Form, hesja) og med hest r (Hest). 
Navne paa Hes-, der komme af He Sinn, have i senere Tid 
ofte feilagtig været skrevne Hest-. 

Hensrud 124,5 Trøgstad. 

Heiistad 52 Askim (i Heidinstadhom RB. 142), udt. hennsta. 

Heiestad 113 Spydeberg (Heidinstad RB. 179, 180). 

Helstad 36 Skiptvet (Heidingsstade 1472, DN. V 634 ; Hæidestad 

1467, DN. IV 705). 
Hestvet 93 Vestby (Hæidinsf)uæit RB. 127, 254; Heystued 

JN. 107). 
Høingstad 8 Løiten (Hadingstadt 1520, Hedingstad St.), udt. i 3 

Stavelser, alm. skr. Hønningstad. Maaske tvivlsomt. 
Hesbol 52 Eidskogen (Hæidinghsbøle RB. 461). 
Heiisvolden 63 0. Toten (Hempuold St.), udt. IicbtIjVjS-. 
Hensrud 137 Jevnaker (Heynprudh 1520), udt. hcé^ms-. 
Hensrud 57, 4 Gol. 
Hedenstad 35 0. Eker (i Heidhinstadum RB. 87, jfr. DN. II 598, 

119. IX 150, 216, 272. III 449), udt. hænnsta. 
Hedenstad 113 Sandsvær (a Hæidingstadhum RB. 1 o. m. a. St.), 

udt. hei' sta. 
Hedensrud, gammel Gaard i Skoger, nu gaaet ind under Dram- 
mens By. 
Hengsrud 36 Vaale Jb. (Heidinsrud RB. 234, Heidhingsrud 

RB. 199). 
Heinsrud anføres 1668 og 1723 som Ødegaard under 60 Raaen 

i Borre. 



He6inii. 12] 

lloiisvall 103 Andebu (lleinswaldh 15(M), l)N. II 757), iidL 
h<nins-. 

lIoiiiiTi-od 14 Noltero (Ilcidingfirudh RI). 195, llcdinj^fsrudl. Sl.'). 

lleiiseid 15 Drangedal (HenjSo 1520), udt. Ikcuu^cI, alm. skr. 
Hvnneficid. 

Ileistad 09 Eidanger (i Hcidinstadum, Heidingstadiun RB. 231 s). 

Hoyeustad an fores 1665 som Ødegaard under Holtan 4 Solum. 

Harstad 81 Fyresdal (Hestad St.), udt. Jué^ssfa. 

He.sklcv 3 Aamli (Heskleff 1668), alm. skr. Hestldcv, hvilkel jo 
nok kunde være rigtigt efter Oprindclsen. 

llesland 61 Halsaa (Hetland 1484, DN. VH 491, jfr. XiU 670; 
skr. saa endnu 1630), udt. hcess-. Tvivlsomt. Kanske 
Hesliland? 

Hæstad 23 Flekkefjord, udt. hæ sta. 

Hæstad 18 Helleland (Hæstad, Høstad 1520), udt. ligesaa. 

Hesvig 40 Helleland (He^uigen 1616); tildels nu skr. Hest-. 

Hesnes under 13 Egersund (Hestnes St. St., maaske rigtigt). 

Hesvik 45 Kvinnherred (Hesuig 1520), udt, hcess-. 

Hæstad 49 Y. Holmedal (Hestad NRJ. H 144), udt. hcessta. 

Hæstad 50 I. Holmedal (Hestadir BK. 28 a; Herstadir PN. 134), 
udt. hcd^ssta. 

Hesgjerde 16 Stranden (Hedinsgerde i Adv. Hvitf.), udt. hcess-. 

Hæstad 2 Nesset, udt. hce\ssta. 

Hæstad 26 Frænen (i Hedensstadum 1336, DN. IX 125), udt. 
ligesaa. 

Hindsværk 19 Singsaas (Heenswerk NRJ. II 170; Hedensuerck 
OE.), udt. hinnsværlc. [Jfr. NG. IV, 1 82.] 

Hestveiten 91 Inderøen (Hestweth NRJ. II 223). 

Heistad 87 Sparbuen (Hedestad NRJ. H 214). 

Hesgaardeii 74, 1 Tjøtta. 

Hæstad 51 Hero Ndl. (af Herstadom AB. 87), udt. hé^sta. [Jfr. 
S. 127 under H ere kr i Slutningen.] 

Anm. Ovenfor ere alle Gaarde af Navnet Hæstad medtagne, 
uagtet der kun ved 1 af dem (den i Frænen) findes Bevis 
for Sammensætning med Het) inn, og uagtet Udtalen ikke er 
ganske éns ved dem alle. Det er sandsynligt, at de ikke alle 
ere af samme Oprindelse (ved et Par af dem tyde ogsaa 
Skriftformer fra Middelalderen derpaa);^ jjalle',er vistnok for- 
ovrigt Iste Led stærkt afslidt. Hæstad 28 Høvaag (udt. 
hæ sta) kunde mulig være en Forandring af Hesthag, en paa 
disse Kanter forekommende af kortet Form af hesthagi 
(Gaarden findes skrevet saa 1593). — Mulig ^kan man af 
He(!)inn forklare Navnene Høistad^ 22, 2 Stor-Elvedalen og 
40 Ringebu, jfr. 33 Id, Høstad 60 Byneset.^ Sproglig Mulighed 
var der nok ogsaa for af dette Mandsnavn at udlede det paa 
Strækningen fra Vanse til Bømmelfj orden jevnlig forekom- 



Jfr. med Hensyn til den nuværende Form Pefterød 48 Nøtterø (= Peters- 
rud KB. 65) og Lofterød 106 sammesteds (= Lofzrud KB. 185; jfr. DN. 
Ill 675). 



122 He5inn — Heiiinkr. 



monde Gaardnavn Hetland, eftersom sl i disse Egne bliver 
til ti. — Sikre Exempler paa Sanrimensætning med Hest-, 
der nu er gaaet over til Hes-^ afgive Heshy 38 Sem og 15 
Finnø, af hvilke Gaarde den første skrives Hest- RB. 61, 62, 63 og 
den sidste baade i Kongesagaerne (Fornm. s. IX 479, X 145) 
og paa mangfoldige Steder i Diplomatariet. — Som Exempler 
paa Navne begyndende med Hes-, der skrive sig fra esja, 
kan anføres Hesnes 30 Fjære (Esjunes i Fornm. s. IX 17, 
503) og Hestun 2 Tjøtta (til Hesjutima Fornm. s. X 412; 
Esjutuna Fagrsk. 152). 

Hei^^r (M.) forekommer som Mandsnavn et Par Gange paa Island 
(Landn. 318 — Son af en Landnamsmand — og Egilssaga, 
ogsaa en Mand ved Landnamstiden). Jeg sammenstiller her 
endel Gaardnavne, som kunde være at forklare af dette Mands- 
navn, og som ikke godt synes at kunne stamme direkte fra 
Trænavnet heg gr. Der er dog andre Muligheder for at 
forklare saadanne Navne: den allerede ved He(!>inn nævnte, 
at Sif Hes- = Hec^ins-^ ved Indskydning af h kunde blive 
Heks-, ved Forkortning af Hegra-, og af den vistnok meget 
gamle Stamme af ukjendt Oprindelse, som man maa have i 
HeJcsum 90 V- Toten, Hehsem 20 Holtaalen og Helcselerg 86 
Sørum (det sidste skr. Hixsabergh RB. 415, Hyxe- 1520, 
Hixe- St.). 

Hegshus 107 0. Toten (i Hægshusum 1344, DN. V 134). 

Hegstad 161 0. Eker (Hixstad 1520), udt. hæJcJcsta. 

Hegstad 22 Hevne (Hegstadir AB. 63), udt. hceJcJc-. 

Hegstad 47 Leinstranden (af Hegstadom AB. 42), udt. ligesaa. 

Hegstad 31 Værdalen (Hegstad OE.), udt. ligesaa. 

Hegstad 206 Inderøen (af Hegstadom AB. 5, 6), udt. ligesaa. 

Hegstad 42 og 213 Sparbuen (Hegstadh NRJ. II 213), udt. 

ligesaa. 
Hegstad 15 Lødingen (Hegstad 1520), udt. liæ^Tch-. 

HeiSrekr (M.). Navnet findes kun i sagnmæssige Kilder; men det 
følgende Gaardnavn synes dannet deraf — forudsat at den an 
førte gamle Skriftform kan ansees for paal idelig. 

Heisholt 8 Hollen (i Hæidreksholtom RB. 13), udt. høl sølt. 

Heinrekr (M), vistnok oprindelig laant fra Tydskland, forekommer 
allerede før 1200 baade i Norge og paa Island. 

Hiiidersland 86 Lyngdal (Hindrichsland 1594), udt. med hørligt d. 
Heiiriksbø 21 Gulen (Henricksbøø 1520), udt. hcenderslø. 



Eller et ved Af kortning af et andet Forled fremkommet Hes- 



Helgi, Helga. 123 



lleli!:i (M.), Holi^a (Kv.) kunne ikke adskilles i Sammensætninger. 
Her meddeles en lang Liste over Navne, der formelt kunne komme 
af disse Personnavne, men hvoraf endel vistnok i Virkeligheden 
have anden Oprindelse. Nogle af de Navne, der synes at høre 
hid, kunne være sammensatte med Adjektivet heilagr (hellig), 
som det oftere forekommende (her ikke medtagne) Meh/ehostad, 
nu tildels lydende Hdhot^tdd, Hcllebost; bolstac^r sammensættes 
nemlig ellers slet ikke, eller ialfald kun yderst sjelden, med 
Personnavne. Ogsaa ved Heh/eland er mulig tildels denne 
Forklaring den rette; Helgøen, der findes oftere, er ganske sikkert 
at forklare saaledes, maaske ogsaa Helgesimd [Hellesund). I den 
Del af Landet, hvor det tykke 1 ikke kjendes, vil Helgi eller 
Helga i Sammensætning kunne forvexles med H e r 1 a u g r, 
Herleifr og Herleikr. I de samme Egne vil, naar -setr 
er sidste Led, Heiga- eller Helgu- nu ikke kunne adskilles 
fra He His- eller Hellu- (af Ordene he Hir, Hule eller Ly 
under Fjeld, og hella, Helle, Fladfjeld); heller ikke i Sam- 
mensætning med -land, Helgaland eller Helgu laud fra 
Hell ul and. Ogsaa en Sammensætning Helliland (af hell ir V) 
synes at have existeret. Saaledes skrives Sognenavnet Helleland 
i Dalene Helliland DN. IV 309, 394, 545, 6H, medens Hello- 
land kun findes DN. II 525. Endelig maa mærkes, at et Elve- 
navn Helgaaen kan paavises paa flere Steder (Ogne, Hjørund- 
fjord, Værdalen, Nesne). 

Helgerud 57 Rakkestad (Hælghnrud RB. 159 og DN. II 234), 

udt. hælje-, 
[i Helgabø RB. 397 under Id, NG. I 214.] 
Helgerød 104 Berg Sml , udt. hé^ljere. 
Hælghæ{)orp RB. 510, anf. under Ingedal Kirke i Skjeberg; kan 

ikke være Heltorp 118 Skjeberg, da dette udtales licell-^ ikke 

hcé^i: [Herimod NG. I 249.] 
Helgeby 95 Tune (a Helghaby 1469, DN. V 626), udt. hélje-. 
Helgerød 19 Raade, udt. ligesaa. 
Helgerød 2 Moss (Hælghorud RB. 517, Helgarud 1445, DN. IX 

272 jfr. II 120), udt. ligesaa. 
Helgestad 84, 6 Kraakstad, udt. ligesaa. 
Helgestad 76 Aas (i Hælghæstadum 1410, DN. V 331 jfr. IV 

566, VI 424; Hælgha- DN. VI 430), udt. ligesaa. 
[Helvik 1,2 Bærum, udt. hcellvilclc. Tvivlsomt, om Hel lu vik, 

Helgavik eller Helgu- NG. H 86.] 
Helgerud 85 Bærum, udt. ligesaa. 
Helset 116 Bærum, udt. hæl-. 
Helgarud i Blaker Sogn, Urskog, anf. 1316, DN. IV 111; i RB. 

271 skr. Hellghorud. [Ansees NG. II 178 for ældre Former 

af Hellerud 73, 3 Urskog, udt. hce^llerii.] 



124 tlclgi, Jfcl^a. 

Holj?eg{Uiril 92 Ildand (i Hælghagarde 1383, DN. III 339), iidl. 

hreljc-, alm. skr. JfeUcf/aard. 
Ilcigeid', forsvunden Gd. i Nes K. KD. 240, DN. II 407, IV 

455, 469. [Part af l^Jie, 142 Nes R. NG. II 352 f.]. 
Helset 45 Ringsaker, udt. Jur i-. 
llclgeby 131 Nes Ild. (a Hælgæby 1341, DN. V 119), udt. 

hcé^ije-. 
Helset 149 Nes Hd. (Helgeflet St.), udt. h^'t-. 
Jlelgeneset 41 Rrandval, udt. Juel-, 
[Holmork 35 Skiaaker, udt. halmårh (i Ilælghæmork DN. XI 

30, 1339). Se NG. IV, 1 35.] 
Helstad 36 Lom (Hælgu- 1315, DN. III 104; Helga- og Hælgu- 

i samme Brev 1376, DN. Ill 308; Helga- DN.^HI 364, 559; 

Helgæ- DN. IX 259), udt. hælsta. 
Helberg 75 V. Gausdal (Helgu- 1322, DN. I 144), udt. hcél-\ 

alm. feilagtigt skr. ReUeherg. [Jfr. NG. IV, 1 205.] 
Helgarud i Gausdal, anf. 1385 i DN. V 244. 
Helgerud 55 Vardal (Helgho- 1337, DN. IH 170, jfr. III 189, I 

123; Hælgæ- HI 191), udt. hælje-. 
Helgestad 26 0. Toten (i Hælghæstadum 1414, DN. VH 362), 

udt. ligesaa. 
Helset 30 V. Toten (Hellgesetter St.), udt. Juel-. 
Helgeland 26 Jevnaker, udt. Imlann (Helle- 1595. 1604; Helge- 

1616 og senere). Noget tvivlsomt. 
Helgaaker 84 Gran (Helligaag 1520), udt. hcé^Jj-. 
Helgerud 44 N. Land, udt. hælje-. 
Helgeland 46 Hole (a Hælgælande 1330, DN. XI 23; Helgha- 

II 258), udt. hællann. 
Helgerud 57 Norderhov, udt. hælje-. 
Helgeset 123, 10 Sigdal, udt. ligesaa. 
Helgerud 55 Lier (Hælghæ- 1391, DN. IV 441; Hælga- RB. 96, 

106; Helgo- 1392, DN. IV. 449), udt. hælje-. 
Helgerud 36 Strømmen, udt. ligesaa. 
Helgestad 16 Botne, udt. ligesaa. 
Helgeland 9 Vaale (Hælgaland RB. 70), udt. hællann. 
Helgerød, anf. 1668 og 1723 som Ødegaard under Ryk 103 

Vaale. 
Helgerød 59 Stokke, udt. hølje-. 
Helgerød 81 Sandeherred (Hælgharud og Hælghurud 1386, DN. 

II 383. Hælga- RB. 56. Helgo- DN. XIV 26), udt hø'lje-. 
Helgeroen 58 Brunlanes, udt. lidéljeroa. 
Helgeland 82 Lardal (Hælghaland 1415, DN. V 360, jfr. I 558, 

X 164, m 555). udt. h^lje-. 
Hægeland 8 Kviteseid (Hælghaland 1483, DN. VIII 425) i. 
i Hælghafiallæ anføres RB. 37 under Gjerpen K. 



Helge- udtales, som det vil sees, i en stor Del af Kristiansund Stift 
nu Hæge-. 



Helgi, Helga. 125 

Jlelfl^etveit 13 Lunde (Hælglia- RB. 11,13; llælgho- RB. 12 s.), 

lidt. hrh. 
Hæi^elaiid 13 og 58 Ovrcbo. 

Ha'i;-olaiul 16 og 51 N. lindal, udt. Jurf/Jann (lleggeland 1594). 
Ilæg:elaiid 146 og 173 S. lindal. 

Holvik 106 Vanse (Hælglia- DN. IX 257, IV 646, 653 o. 0. St.\ 
llæ^-elaud 110,146,272 Lyngdal. 
llelg:elaii(l 78 Bjerkreim (Helle- 1563, Helie-, Helge- 1567), udt. 

hæUmDi. Her, som ved de to følgende Navne, er Helga- 

sikret som oprindelig Form derved, at Udtalen er hcellann, 

ikke hceddJann, som den efter Egnens Dialekt skulde være, 

hvis her var oprindeligt 11. 
irelland 52 Time (Helle- 1610, Helge- 1668). 
Helland 22 Gjesdal (Helge- 1563). 
Helland 15 Renneso (a Hælhalante i Runeindskriften paa en nu 

tabt Ligsten paa Renneso Kirkegaard, se «Norges Land og 

Folk» XI 294; skr. Helleland 1520). 
Helgeberg: 42 Avaldsnes, udt. hæJga-. 
Helgeland 66 og 87 Avaldsnes, udt. ligesaa. 
Brat-Helgeland 45 Avaldsnes, udt. ligesaa. 
Helgevold 14 Vikedal (a Helgavelle 1459, DN. IV 693), udt. 

hælgavådl. 
Helgeland 18 Vikedal, udt. hælga-. 
Helgeland 37 Nerstrand. 11 og 44 Hjelmeland. 65 Jelse, udt. 

ligesaa. 
Helgenes 37 Suldal, udt. ligesaa. 
Helland 49 Fitje (Helge- 1520, Helle- 1563 1). 
Helland 77 Haus (Hælgha- BK. 62 b), udt. hS^rJann. 
Helland 28 Hosanger (Helle- 1520, Helge- 1563), udt. ]ur'r- 

eller hær-. 
Helland 78 Hosanger (i Hælgbalande BK. 60 b), udt. hcelkmn. 
Helland 38 Manger (Helghaland 1427, DN. XII 155), udt. ligesaa. 
Helland 74 Alversund (Helle- 1520, Helge- 1563), udt. Jiæt-. 
Helland 211 Voss (Helga- 1386, DN. I 366, jfr. BK. 72 a, 74 b). 
Helgeland 16 Vossestranden (Hælgha- BK. 73 b), udt. licslge-. 
Helgegaarden 22 Jostedalen, udt. hælje-, alm. skr. Helle-. 
Helgaas 151 Førde (Helgeaas 1563). 
Helstad 29 Stranden (Hellestad 1603\ udt. hcellsta. 
Helland 84 Skodje (af Helgolande AB. 80; Heligland 1516, DN. 

II 776), udt. hæland. 
Helset 1 Vestnes (Hellieszetther DN. X 804), udt. hæl-. — I 

AB. 77 skr. Hellasætr, urigtigt, som den nuværende [Idtale 

viser. 
Helland 45 Vestnes (Hellieland DN. X 806), udt. hælann. 
Helgestøen 71 Veø, udt. h(É'lge-. 

Helset 36 Frænen (Hellesetter NRJ. II 92), udt. hcei-. 
Helgetun 4 Rindalen, udt. h^^lja-. 



^ Hel";e- maa være det rigii<^e, da der nu udtales -II-, ikke dl-. 



126 Helgi, Helga — Henningr. 



llclvik 9 IJjørnør (Ilelleuig 1559), udt. hré^l. 

Helland 46 Hevne (Flelge- 1590), udt. héllann. 

Helset 27 Stadsbygden, udt. hel-. 

Halset 175 Meldalen (Helsetther 1590), udt. hal-. 

Helset 134 Værdalen (Hellisetter NRJ. II 205), udt. Jufl-^ alm. 

skr. Halset. 
Helge under 2 Egge (Helgeid AB. 11), udt. hr/i^lje. 
Heltuv 74 Beitstaden (Helgathuff AB. 4, en Part af Tuv), udt. 

hoé^ltu. 
Helset 101 Stod (Hellisetter NRJ. II 216), udt. hré'l-, alm. skr. 

Halset. 
Helstad 60 Bindalen (af Heiligstadom AB 84), udt. hel-. 
Helskog 59 Skjerstad, udt. hSl-. 
Helland 52 Sørfolden. 58 lysfjorden. 
Heines 5 Steigen (Helgenes 1520). 
Helland 28 Hammerø (Helgelandt 1520). 
Helland 40 Vaagan (Helgaland AB. 98). 
Helgenes 6 Hadsel (Helga- 1395, DN. I 368), udt. hSl.je-. 

Anm. Helgemo 6 Horg, udt. hæ^ijamo, skrives AB. 45 og i 
Gap. af Hyliarmo; det er altsaa sammensat med li yl r m., 
en Høl. Af samme Oprindelse er et andet Navn, som man 
nok ogsaa kunde falde paa at forklare af He lg i: Høljenes 
24 Grytten (Hyllienes 1490, DN. XII 240). 

Hemingr (M.) ikke sjeldent i Norge i Middelalderen; ikke paa 
Island i den ældste Tid. Meget almindeligt i Danmark. [Jfr. 
NG. I 3.] 

[i Hæmrainghs Pyt DN. V 301, 1402 (jfr. RB. 167 s.). Part af 

Fyt 106 Eidsberg, NG. I 145.] 
Hemmingstveit 80 Kviteseid, udt. hæ^mmes-. 
Hemmings-Angland 93 Søgne, udt. ligesaa (kaldes saa allerede 

1557, DN. VI 817). 
Hemmlngstad 34 Skaare. 
i Hemingswelli anf. BK. 47 b under Njos Kirke i Sogn. 

Anm. Hemmestad 32 Kvæfjord skr. DN. VI 227 Hymilsstadir 
og maa altsaa være af forskjellig Oprindelse (kunde tænkes 
forklaret af hi mi 11, der jo allerede i det gamle Sprog fmdes 
ved Siden af himinn, Himmel; men dette Ord maatte isaa- 
fald forudsættes at have været brugt som Tilnavn til en Mand). 

Henningr (M.) findes brugt i Norge allerede i 15de Aarh. (DN. I 
544, 575, 631, II 753), vistnok indkommet fra Tydskland, maaske 
over Danmark. 

Henningsmoen 15 Trøgstad (1593). [NG. I 3 mulig af Hem- 

ingsmor.] 
Henningsvær 5 Vaagan. 



llerbJQiu — llcrjuirr. 127 



Horbjorii (M.) meget alm. Mandsnavn i Norge (ikk(^ paa Islaiid); 
oiulnu i Telemarken og Numedal. 

H(M*bjoriiro(l ')H llodium. 

Jlerbjoriisriid 27 Hillordal, iidt. luyrhjinrnsii-ff. 

Ilerbraiidr (M.) ligeledes alm. i Norge og nkjendt paa Lslaiid, 
endim temmelig udbredt. 

Herbraiidsjj:aard i Tordal, anf. 1451 og 1463, DN. II 59(5 



02 I 630. 



'O 



I Herekr, Hærekr (M.). De følgende Gaardnavne kunne efter de 
anforte ældre Skriftformer godt formelt afledes af et saadant, ellers 
ukjendt Mandsnavn. Den bekjendte Tilbøielighed til i saadanne 
Tilfælde at indskyde et k foran s og forandre den foregaaende 
Vokal (se under Auc^i) gjør det imidlertid meget uvist, om 
dette Navn nogensinde har existeret. Det bør dog bemærkes, 
at i Skattemandtal fra Salten Fogderi ved 1520 forekommer 
som Mandsnavn Her eg, Herig. 

Hæriksæid skal efter RB. 571 have været det gamle Navn paa 
Drangedal Præstegaard. Udtalen opgaves at være liÆ^rsæi^ 
men det er vel et stort Spørgsmaal, om Navnet nu kjendes 
uden af Skrift. I 15de Aarh. skrives Hæræsseid, Heresseid, 
Hæreseid (DN. I 564, II 564, I 585, III 561, X 152, 
XII 218). 

Herikstad 82 Haa (Herigsstad 1520), udt. hærikst. 

Herikstad 11 Time (Herrigstad, Heregstad 1520), udt. ligesaa. 

Herstad 110 Inderøen (af Herigxstadom AB. 7; Herristad, Heri- 
stad NRJ. II 222, 223), udt. hé'rsta. 

Herstad findes oftere (Nes Hd., Elverum, Hof Jb., Y. Holmedal, 
Førde, Børsen, Herø? efter Skrivemaaden i AB. [jfr. S. 121 
under HeSinn, det sidste Navn], Rødø). 

Hergils (M.) gammelt Navn (Søn af en Landnamsmand i Landn. 
123), adskilligt brugt i Middelalderen og endnu fremdeles (i gammel 
Tid ofte i Sideformen Hergiuls, hvortil svarer det nuværende 
Her jus). 

Hergilsgardr (Hergiuls-), Bygaard i Oslo, DN. IV 146 (1322) 

og oftere. 

Herj ul fr (M.) maa have været meget brugt i Norge langt tilbage i 
Tiden, da det findes saa ofte i Landnamstiden paa Island; i 
den senere Middelalder findes det af og til (RB. 296, DN. III 
118, IV 117, 601, 692, 753); nu synes det at være uddød. De 
følgende Stedsnavne kunne alle forklares heraf; dog er ogsaa 
anden Oprindelse mulig; af Personnavnene Herdis og Her- 



128 Herjulfr — Herlaugr. 



gils^og af Elvenavnet Hæ r a. Mulig høre iiogle af de under 
Ho lm r opførte Stedsnavne rettelig hid. 

Herset 65 Vang Hd. (Herresettor 1593), udt. lirVH-. 

Hørsand 32 Romedal (Hørrilsand 1578, 1593; Ilorsand 1010); 

udt. liølsmin. 
Hørstad 26 Vardal (Hæriwlstader 1334, DN. I 184 jfr. I 315, 

317, 637), udt. hø r sta. 
Hørsrud 52 V. Toten (skr. ligesaa 1578), udt. hørrsh. 
Hørjiisgaard 138 Nore (Høriulsgaard 1668), udt. hø r jus-. 
Hersgaarden 120 Sande Jb. (Her[:l- 1593), udt. hrr^rs-. 
Herstad 8 Hof Jb. (Herrestad 1593), udt. hr/'rsta. 
Heriusrud i Kodal^ anf. RB. 60 s. 
Herjusdalen 71 Mo TL 

Hersel 65 Froland (HerrijSell 1593), udt. harsel eller hd^'rsel. 
Hersdal 47 Tysvær (Heridtzdall 1567), udt. hærs-. 
Heradstveit 1 Vikør (Herridtztued 1603), synes uagtet Udtalen 

hcerås- at maatte være = Hæriolfspuæit i BK. 81 b. 
Hersvik 55 Sulen (Herritz- 1563), udt. hærs-. 
Herstad 81 Y. Holmedal (Herstad VL., Heerdestad 1520), udt. 

hæ r sta, alm, skr. Herrestad. 
Herstad 116 Førde (i Hæristodum BK. 22b; Herrestadt 1563), 

udt. ligesaa. 
Herstad 41 Børsen, udt. hær-. 
Herset 54 Nesne, udt. ligesaa. 

Hersøen 24 Hillesø (Herges-, Herres- 1520; Herritz- 1614). 
Hersøen 16 Helgø (Herritz- 1610). 

Herlaugr, Herleifr, Herleikr (M.) vare alle 3 ret almindelige i 
Norge i Fortiden, men kunne ikke sees at have været brugte 
paa Island; endnu adskilligt brugte i Norge. Ved de følgende 
Stedsnavne er der Sandsynlighed for, at de komme af et af 
disse Navne, medens det kun ved faa af dem er muligt at paa- 
vise, hvilket af dem der ligger til Grrund. I flere Tilfælde 
opstaar der Tvivl, om ikke hellir (Hule) er Iste Led; ogsaa 
Sammensætninger med Hel gi ere vanskelige at udskille i de 
Egne, hvor ikke det tykke 1 bruges. Endelig er Forklaring 
af et Elvenavn Hella tænkelig (det findes endnu i Eennebu). 
[Se ogsaa NG. III 19, hvor Forkl. af Fællesordet hella 
nævnes som mulig, samt NG. III 54 f. og NG. III 373.] 

Hallesby 10 Aremark? Udt. hælles-. 

Hellestad 87 Eidsvold, udt. hæ'llsta. [Jfr. NG. II 54 f.] 

Helset 190 Bingsaker (Hellesetter St.), udt. hæljj-. 

Hellestad 58 Nes Hd. ; kaldes nu Skog. 

Helstad 175 Vang Hd. (a Hællistadum 1318, DN. IV. 119), 

udt. hæ' II-. 
Helset 144 og 159 Stange (Hellepetter St.), udt. hælj-. 



Herleikr — Hermnndr. 129 



Helstad li- Hof Sol. (Helleslad 1()1(),\ udl. IihH-. 

Helset 3-i Elverum, ndt hccU-. 

Ilelstjul :i() 0. Hondaloii vHellt^slad IGfwX "'H- hæU-. 

Ilellesrod 86 Holne vHællaugsrud UB. 77), udt. hceUcrso. 

llellcsrod 95 Brunlanes (Hællæiksmd RB. 30), udt. hæ Herse. 

nelling:srii(l 21 Lardal (Helleiksrud 1384, DN. I 35C>, jfr. 

L\ 182\ 
Hellesmo 45 Tjøme (Heliss- 1520\ udt. hæUes-. 
Helstad 20, 13 Lunde (i Hællestadlmm RB. 10), udt. hceUsta. 
llelleslieii 14 Nissedal. 
Hellesvij? 46 Sogne (liellogs- St St.). 
Hcllesbo 16,2 Sand. 
Helset 92 Volden. 5 Sunnelven. 
Helstad 29 Stranden (Hellestad 1603). 
Helsoeii 49 Hitteren. 3, 9 Vemiindv ik, udt. paa begge Steder hælh-. 

Herm6c)r (M.) og Hermuiulr (M.). Herm undr almindeligt Navn 
før og nu; ogsaa paa Island, allerede meget tidlig (Landn. 
160, 176, 184). I et enkelt Tilfælde er det, som man vil se, i 
et Stedsnavn traadt istedetfor Hermoc^r, formodentlig fordi 
det var det mere kjendte Navn. Hermo^r, der endnu 
bruges i Telem. og Hallingdal, er forøvrigt ikke sjeldent hos 
os i Middelalderen (DN. II 444. III 160. V 700. IX 427. 
X 76. XII 85. 1)6. AB. 15). Det nedenanførte Navn i 
Stadsb3^gden kan godt komme af det sidste Mandsnavn. 

Hermaiirud 109 0. Toten (Hærmundarud 1378, DN. V 223, jfr. 

RB. 258). 
Hermiiiidstad 5 Vang V. 

HermuiidaiTud, anf. RB. 77 under Hillestad Kirke i Botne. 
Hermundsdal 1 Ævanger, udt. liærmens-. 
Hermstad 39 Stadsbygden (Hermestadt DN. X 793, jfr. NRJ. 

11 40). 
Hennaiistad 73 Melhus (Hærmodzstader 1308, DN. II 77; af 

Hermodzstadom AB. 44; Hermwndstad Cap.). 
Anm. HermeJien 71 Orkedalen har vistnok sit Navn efter en 

nu forsvunden Gaard her Herm in, soni nævnes i AB. 53 og 

som Ødegaard med Navn Herme endnu 1723. 

Herv^r (Kv.) tindes i Landn. 39 som Navn paa en norsk Kvinde 
(fra Sogn) i 8de eller 9de Aarh. Det synes at være en Mulighed 
for, at de flg. Gaardnavne kunde komme deraf, skjønt det i 
ethvert Fald bliver usikkert. Der findes et Elvenavn Hevra 
(bevaret i Rennebu), hvoraf Herv- kunde fremkomme ved Om- 
sætning af Konsonanterne. 

[Hurrød 47 Onso, udt. hørre. Tvivlsomt. NG. I 314.] 
Hervehmd 16 0. Moland (1593). 

Kvgh: Personuavue. » 



130 HervQr — Hildr. 

Hervcljind, gammel Ødegaard under Sogndal Præstegaard Stav. 
(nævnes i St. St.), 

Hi(M (M.) findes ikke sjelden som Mandsnavn i Kongesagaerne og 
desiiden AB. 8 og DN. I 122 (begge Gange i det trondhjemske). 
De fleste af de Stedsnavne, der etter Formen kunde syne.s at 
stamme herfra, ere vistnok sammensatte med hi() n. (Dyrehi), 
saaledes det oftere forekommende Hi(^ass, nu tildels gaaet 
over til Høiaas (11 Vaaler Sml. og 78 Hobøl) eller Heiaas 
(65 Enebak). [Jfr. NG. I 167.] 

Hibii 6 Hof Sol., udt. hVhit. [Det kan ogsaa forklares af hie) n., 

NG. Ill 265.] 
Hiber^ 1 Aasen (Hidhaberg AB. 30 s., Hidarberg AB. 29, — 

mulig ogsaa af Appellativet h i 6). 
Himo 50 Overhallen (Hidemaa 1520). 

Hic^ulfr (M.) findes ikke brugt som Mandsnavn i [Norge, men vel 
i Sverige (Lundgren S. 101), ligesom det var] gammeltydsk 
Navn. Det vilde meget bekvemt kunne forklare de flg. Steds- 
navne, der maa antages at komme af Personnavn, og som eftei^ 
de anførte ældre Skriftformer oprindelig maa have begyndt 
med H-. [Jfr. NG. I 115. II 319.] 

Julset 108 Ullensaker (Hiifuel- 1578; Hiul- 1593), udt. jul-. 
Hjulstad 11 Inderoen (Hulstad NRJ. II 222, Hiulstadt 1559; 
Hiull- 1590), udt. jø'l-. 

Hildir (M.) kjendes fra Island (Landn. 265, 267, 288), hvor det fore- 
kommer i Lan dnamst iden (ogsaa en før denne levende Nord- 
mand af dette Navn anføj-es Landn. 267). Efter de ældre 
Skriftformer synes efterfølgende Gaardnavne at være sammen- 
satte dermed, ligesom ogsaa nogle af de under Hildr anførte 
kunne høre hid. 

Hilstad 90 Nes Hd. (a Hildistaudura DN. XI 30, 1340, jfr. V 
119, 1341; senere skr. Hille-, Hilla-, Hilda-, DN. I 409, X 
167, IV 642), udt. hillsta. 

Hillestad 104 Botne (a Hildistadom DN. XI 83, 1398; RB. 72, 77; 
Hildast. 1390, DN. 111 368 og RB. 187, 263, 272), udt. hillesta. 

Hildr (Kv.) forekommer ofte paa Island i den ældste Tid; oftere 
ogsaa i Norge før Islands Bebyggelse (Landn. 120, 235. Fornm. s. 
IV 60). Har været noget brugt i Norge ogsaa senere, men 
alene i Formen Hilda (BK. Sla, AB. 36, DN. VII 508). 
Blandt de herefter opførte Stedsnavne er der, som det vil sees, 
flere, som lige godt kunne komme af Hildir eller Hildulfr, 
[Jfr. NG. II 309.] 



Hildr — Hisingr. \';^\ 



llolton Ol- l)æmm (Hilderlwn KI^ 2061 

Hilton 18 Ullensaker (HiUlarfiin RH. '2il, 201, 442, jfr. DX. ill 

224, VI 361). 
Ilil.stad 73 Ringebu ^a Heillæslodum 1390, l)N. VI 37U; a llillo- 

stodoni 1425, DN. V 398). 
Hillestad 94 Sandsvær (i llyldasladum RU. 2), udt. hiUsta. 
Hillestad 9 Aanili (Hildestad St. St.), udt. liHlcsta. 
Hiltveit 32 Iveland. 
Hillestad 24 Fjelberg (Hildestodh 1463, DN. XII 198; Uillestodli 

1425, DX. XII 156), udt. Inddlesta. Har, som de ældre 

Former vise, til sidste Led stoc^ f., ikke stac^ir. Med 

Hensyn til Udtalen med -dl- sml. det nedenfor under llild- 

ulfr anf. Exempel fra Borgund. 
Hildiigardr, Bygaard i Bergen DN. I 121. IV 319. V 64. II 

431 (1312—1401). 
Hildeskaar 42 Sogndal SB., udt. lu Ide-. 
Hildenes 51 Eid Nfj.; kaldes nu Neset. 

Hilstad 25 Flatanger (Hiilleste 1559; Hilstadt 1590), udt. hiUj-. 
Hilstad 29 Velfjorden (Hillestad OE.), udt. hnjsta. 
Hildset 41 Hero Xdl, udt. htUj-. 

Hildulfr (M.) maa efter de følgende Stedsnavne have været brugt i 
Norge, skjønt det ikke nu kan paavises. Det forekommer oftere 
[i Sverige og] i Danmark i den tidlige Middelalder. Jfr. Hil di r 
og Hildr. 

Hildestveit 164 Voss, udt. hildes-. 

Hillestad 63 Hafslo (af Hildulfstadom AB. 109), udt. hthlesta. 

Hillestad 15 Borgund NB. (i Hilldolfstodum BK. 42 a, 42 b, jfr. 

43 a, 45 b, 46 a), udt litddlesta. 
Hildestad 37 Sogndal NB. (Hilldolfsstadher VL.), udt. lulde-. 
Hilstad 140 Meldalen (af Hildulfstadom AB. 53), udt. hiU-. 
Hilleshavn 63 Ibbestad (Bilders- 1614), udt. InUjS-. 
Hillesoett 29 Hilleso, udt. Jolles-. 

Hisingr (M.) findes enkelte Gange som Mandsnavn i Norge, tildels 
skr. Hysingr, paa hvilken Form ogsaa flere af de følgende 
Stedsnavne pege (DN. III 391, I 691, X 187; Fornm. s. VII 
357). Et enkelt af de nedenfor nævnte Tilfælde antyder en 
svag Form His in gi. [Jfr. NG. II 309.] 

Hisinjrhsrud [Hysinghsrud], anf. RB. 157 under Degernes Kirke 

i Rakkestad. 
Hystad 52 Borge Sml. (Hyestadt St.), udt. hy sta. 
Hisiiigby 108 Raade (Hisingabor RB. 202, 270), udt. hissing- 

eller Jujssing-. 
Hysiiigstad 26 Stord (Hysyngstad 1520), udt. Jujssta. 
Hystad 88 Sparbuen, udt. hyssta. 

Hysvær 3t Vega (Hysingswer AB. 90 og OE.), udt. hys-. 
Anm. Det turde kanske være muligt heraf at forklare ogsaa 



i;-]2 Hifsingr — lljalti. 



Hystad 129 Sandeherred, udt. liifssta, med livilket Navns 
rotte Form man allerede i Middelalderen inaa have været i 
Vilderede efter de stærkt afvigende Maader. hvorpaa det skrives 
(i Hesistadum, Hæsistadhom RB, 55 s., 56, a Hæssisstodum 
DN. V 184. i Hæissistadom DN. III 257, i llvsistodom, 
Hæsistodom DN. I 410; ilysestadt 1520; Hy^jestadt' St.). 

Hjalmr (M.) findes oftere som Mandsnavn paa Island fra Tite Aarli. 
af; i Norge kim en enkelt Gang (en Prædikebroder i Bergen 
ved 1300, DN. IM 68, IV 121). De fleste med Hjalm- op- 
rindelig begyndende Stedsnavne komme af hjalmr m. i Betyd- 
ning: Stak (af Korn, Ho osv.), eller: Høide (hjelmformet Heide); 
nogle ogsaa af et Elvenavn Hjalm eller Hjalm a (det sidste 
endnn brugt i Eidfjord i Hardanger: Hjehno). Jfr. Thj. VSS. 
Skr. 1891 S. 191 ff. Det er at mærke, at Mandsnavnet 
Hj alm arr alene kan paavises i Sagnkilder; derimod fore- 
kommer Hjalm ul fr som Navn paa en islandsk Landnams- 
mand (Landn. 193), men er ikke paavisligt ellers. I enkelte 
Tilfælde kan den her omhandlede Navnestamme i Sammensæt- 
ning give Nutidsformer, der ere udsatte for Forvexling med 
Sammensætninger med Jorundr. I det følgende ere de Steds- 
navne sammenstillede, ved hvilke der synes at være nogen eller 
overveiende Sandsynlighed for Afledning af Mandsnavnet. [Jfr. 
NG. III 23. IV, 1 174.] 

Hjelmstad 232 Ringsaker (Hielmestad, Hialmestade OE.). 

Hjelmstad 106 Øier. 

Hjelmstad 67 0. Gausdal (Hielmestadt St.). 

Hielset 60 Hollen (Hialmsætr RB. 13), udt. jæl-. 

Hjælset 54 Bolsø (Hiælmsæther 1513, DN. XI 252), udt. jæl-. 

Jeiiset 35 Akerø (Jelsett 1610), udt. jcenn-. 

Hjelset 63 Kvernes (Hielnsett 1559), udt. jei-. 

Jeiistad 9 Sundalen (Hiennstaa 1590), udt. jænnsta, alm. skr. 
Jø7istad. 

Jøiistad 11 Øksendalen (Hiennsta 1590), uåi. jø^nnsia 

Hjelset 179 N. Stjordalen (Hiensetter 1559), udt. jæl:-. Efter 
AB. 35 har der her ligget et Hialmasætr ogsaa paa nordre 
Side af Stjordalselven. 

Hjelmset 116 Sparbuen (Hielmsettir 1590), udt. jcB^hi-. 

Hjelmset 29 Brønno (Hielmsetter 1610), udt. jcehi-. 

Anm. Ogsaa Navnet Hjalmsland, der findes oftere paa Stræknin- 
gen fra den vestligste Del af Nedenes til Ryfylke i meget afvigende 
Nutidsformer {Jamsland, Tjomsland, Tjemsland, TjentJand) 
kan maaske, ialfald i nogle Tilfælde, komme af Mandsnavnet. 

Hjalti (M.) almindeligt Navn paa Island fra Landnamstiden af 
(Landn. 196,254); ikke paavisligt i Norge. Formodningsvis hen- 



Hjal ti — Hol mr. 133 



forestil dette foldende Gaardnavne (jfr Thj. VSS Skr. 18^il S. 
202 f). 1 JtV. NG. III 59. IV, 1 38, 127.) 

Kjolstad 12 Morg (Hielstad NiU. II 172 og OK.; skrovet Hiol- 
endnu 1631), udt. /;yV^\//-. J/j- luluiles her inod liaard l.vd, 
saa at det i Skrift kan udtrykkes med Kj-. 

Molstad 24 Gildeskaal (Hiellestadt 1520; Hieldestadt 1590), udt. 
jceUj-. Jfr. Hjellestad 105 Fane. 

Hjarraiidr, Hjarraiidi (M.). Den første Form er i DN. meget al- 
niindeligere end den sidste. Meget brugt som Mandsnavn i 
Norge i Middelalderen. Ikke paa Island. Formodentlig høre 
nogle af de nnder Jorun dr opførte Navne i Virkeligheden 
hid ; jfr. ogsaa de under t> j 6 h- sammenstillede Navne. 

Hiaranderud i Raade, anf. DN. VIII 72; skr. Hiernarud DN. II 532. 
Jorenrud 65 Kraakstad (Hiærrandarud RB. 118; Jorrenderud St.). 

Hjorleifr (M.) findes enkelte Gange paa Island; i Norge ^ kun at 
paavise i et Par Stedsnavne. 

HierreljSriidt i Lardal, anf. i St.^ 

Hjorleifsvik paa Haalogaland, anført i Sverres Saga (Fornm. s. 
Vill 370) ; midig ^- Gjersvik 7 Rødo, som antaget af Munthe 
i Anm. til Aalls Oversættelse ved dette Sted. 

[^Holki (M.). Om usikre Spor af et saadant Mandsnavn i Steds- 
navne se NG. II 407 f.] 

Holmr (M.) var temmelig almindeligt Mandsnavn i Norge i senere 
Middelalder (ikke paa Island); endnu brugt paa Østlandet. 
Vanskeligt i Sammen sætning at adskille fra Appellativerne 
holmr og ho lm i og fra Appellativet h v am mr i de Egne, 
hvor dette nu udtales homm. Endvidere er at mærke et Elvenavn, 
hvoraf bl. a. det paa flere Steder i Bergens Stift forekommende 
Holmedal stammer (Holma eller maaske Halma; for den 
sidste Form kunde Skrivemaaden Haulmudalr i BK. 25 a, 25 b 
tale). Ved flere af de efterfølgende Navne kan man være i 
Tvivl. I flere Tilfælde ligger det lige saa nær at tænke paa 
Mandsnavnene Hu gl ei kr og Herj ul f r eller H erg i Is. [Jfr. 
NG. I 345.] 

Holsriid 102 Aremark (Holmsrud RB. 153 og endna 1593), udt. 
hølsu, alm. i senere Tid skr. Holtsrød. Den nuværende 
Udtale viser tilstrækkelig Urigtigheden af denne ogsaa i flere 
af de følgende Tilfælde forekommende Skrivemaade. 



^ [Udenfor den sagnhistoriske Tid (Halfs saga) (iS. Bugge).] 
'■^ Kan henføres til Hj or ul fr, der af Aasen anf. i et eulcelt Excmpel fra 
Follo, 1743. 



[34 Hoimr — Hornbori. 



Helstad 43 Nes Ild. (a Hoolstadum i et hos Scliøning i hans 
utrykte Reise anført Brev fra 1403, Holstadt 1520), udt. høl, 
alm. skr. Holstad. [Jfr. NG. III 52 f.] 

Holstad 292 Furnes Ild. (Holdstad 1604), udt og skr. ligesaa. 

Holnisnidh i Ottestad Sogn i Stange, anført 1461 i DN. X 174. 

Holstad 27 Grue (Holstadt 1578; mulig = det 1400 nævnte 
Olstadir, DN. 111 405), udt. Iiølsta. [Jfr. NG. Ill 252.] 

Holstad 31 Hof Sol. (i Holstadhum RB. 454), udt. ligesaa. 

Holstad 29 0. Toten (Holstadt OE.; Hollestad 1520; Holstad 1553), 
udt. hø^hta, alm. skr. Holstad. 

Holmstad 211 0. Toten (1592), udt. halmsta 

Holsrud 46 Modum, udt. hålsii eller hølsit; skr. Holtsrud alle- 
rede 1578 og alm. senere. 

Holsrud 50 Sande Jb. (Holmsrud RB. 104 og DN. V 682), udt. 
høisrh, alm. skr. Holtsrud. 

Hompland 259 Lyngdal (Homsland 1594), udt hamp-. 

Hompland 148 Kvinesdal (Homsland 1594), udt. ligesaa. 

Hompland 39 Siredalen (Aam.slandæ 1461, DN. IV 696), udt. 
ligesaa. 

Hompland, gammel Ødegaard under Eidland 2 Gjesdal (Holms- 
landh 1434, DN. R 538; Homsland 1487, DN. IV 735). 

Holtsboen 89 Bolsø (Hoip- 1610), udt. håds-. 

Holmsteinn (M.) ofte paa Island, allerede meget tidligt; enkelt 
Exempel fra Norge i 9de Aarh. (Landn. 31). Senere enkelte 
Gange i Norge (DN. II 333, 407, III 340, 487, X 67; jfr. I 
153); vistnok forlængst uddød. 

Holsteinstad 151 Øier, udt. hodsteinsta; alm. skr. Halsteinstad.^ 
Halsteinli 243 Orkedalen, udt. hédsteinlia, maa vist ogsaa hen- 
føres liid ; Udtalen gjør det umuligt at tænke paa H a 1 1- 
s t e i n n. 

Holti (M.), ret alm. i Norge i Middelalderen, endnu brugt i 16de 
Aarh. Navn paa en islandsk Landnamsmand (Landn. 186), 
men ellers ikke paa Island. I adskillige Tilfælde umuligt at 
adskille det sikkert fra Flertallet af holt n. [Jfr. NG. III 303.] 

Holterud 16,1 Vaaler, Sol. [Ikke nævnt NG. IR 296] 

Holtegaard 39 Gol (1593). 

Holstad 38 Askvold, udt. hådlsta. Tvivlsomt. 

Hornbori (M.) skulde efter de følgende Stedsnavne synes engang 
at have været brugt som Mandsnavn i Norge; det findes i den 
gamle Literatur kun som Dvergenavn, men som Mandsnavn 
paa en dansk Runesten (Høietostrupstenen ; jfr. Blandinger I 
72). Det er at mærke, at vi i Fornm. s. IX 307 og 345 have 



^ At mærke er Mandsnavnet Ho Iste inn, der anf. i Vaage 1383 i DN. 
II 373, og vistnok maa være en Form af Holmsteinn. 



Hombori — Hu<::leikr. i;35 



iiævnt et Hornborusund paa A "der, det nuværende //o)///;o/- 
sfonf i Eide So^^n i Nedenes, der maa have Navn efter Gd. 
Homhor 10 Eide [opr. Ønavn'.-^]; endvidere, at Homhonies og 
det udentvivl dermed saninienfaldende Omhorurs oftere foi-e- 
kommer som Navn paa Nes. Som usammensat Stedsnavn lindes 
Hombori ogsaa i Sverres Sag-a (Fornm s. VIII 334); det er 
Hcwibaara noget S. for Agdenes. Skulde Hornbora have 
været Elvenavn? [eller Ønavn?]. 

Hoiinnerslfid 202 Loiten (i Hornborstadhom 1358, DN. II 280; 

14-13, I 460), lidt. hommchta. 
Hommerstad 85 Stange (i Hornborstadum 1418, DN. XIII 61, 

62), udt. hommer sta. 
Homborstad 45 Daviken (i Honborastadhom 1333, DN. XII 62), 

udt. iKrmibårr- eller hammhdrr-. Her heder Nabogd. jHor;?f^. 
lloinborset 32 Volden (Hamborsetter 1603), udt. hommhårr-. 
Anm Hommervold 11 Rennesø (Hamberuold 1520 og St. St.; 

Hanboriguoll 1520), udt. hommar- eller hommer-^ er vol 

sammensat med den samme Ordstamme, men behover ikke 

at komme af Mandsnavnet. Ogsaa Hnmmeraas 26 Nes og 

Hitterø er vel sammensat med Hombori. 

Hugi (M.) findes meget ofte som Mandsnavn i Norge i den senere 
Middelalder og bruges endnu ved Mandal; kan paavises endnu 
tidligere [i Sverige og] i Danmark. De følgende Stedsnavne synes 
at kunne forklares deraf, skjønt det blot kan nævnes som en 
Mulighed. Ogsaa nogle af de under Hau kr opførte kunde 
kanske høre hid. 

Huvestad 62 Kviteseid (Hughestaa 1522, DN. IX 467; Hwwe- 

slad 1534, DN. IX 780). 
Huvestad 25 Laardal (Huestadh 1553, DN. XII 801; Huffstadt 

1585). 
Hog'stad 51 Nes og Hitterø, udt. hogsta, alm. skr. Haugstad. 
Huksæter 152 Naustdal? 
Anm. Ved de to første Navne mærkes dog Navnene Hufuunæs 

RB. 464, nu Huines 36 Vinger, og Hufuurud i Vaaler 

Sml, RB. 487 (nu ukjendt), der henvise til anden Oprin- 

delse (af et Elvenavn Hu fa?). 

Hugleikr (M.) ikke sjeldent i Middelalderen, men ikke brugt 
paa Island; ogsaa kjendt fra senere Tid [endnu brugt paa 
Nordmør, skrevet Hoiiik] Brugt i Danmark tidlig i Middel- 
alderen. Hertil sjmes de følgende Gaardnavne at kunne hen- 
føres ; desuden kunde nok ogsaa tildels de under H o 1 m r op- 
førte høre hid. 

Hølingstad 206 Loiten (Howlingstadt 1520, Hoglingsta 1604 
[Huglegestad, Hugligstad HC.]), udt. høUngsta. [NG. Ill 119 f.] 



136 Hngleikr — Hunn. 



Holstad 46 Ulstein (Holstad, Wlstad 1603), udt. hblsta. 
Holstad 166 Beitstaden (Hwlestad 1520), udt. liølsta; alm. skr. 

Holstad. 
Holstad 45 Skjerstad (af Holixstadom AB. 93), udt. Jiahta. 

Huiidingr (M.) kjendes kun fra sagnmæ.ssige Kilder, men maa 
vel have været virkelig brugt Mandsnavn. Jfr. Thj. VSS. Skr. 
1891 S. 196 ff. 

Huiidstad 30 Hole (a Hundingstaudum 1340, DN. X 40; a Hun- 
diztadom 1342, DN. IV 221 ; a Hundikstadom 1372, DN. V 203). 

Hundiiig:sland 17 Lyngdal (1594), udt. homiisslann. 

Huiidiiigsaas i Skogn, anf. AB. 23. 

Hundsmoen (jQ Overhallen (i Hwndingsmoo 1411, DN. III 438). 

Huimestad 53 Vikten (Hwndestad 1520, Hundeste 1559, Hun- 
dingstadt 1590). 

Hiiiidulfr (M.) findes som Navn paa en Jarl i Sogn i Landii. 
300 og 1336 i Smaalenene (DN. I 190). Det er maaske samme 
Navn, der oftere forekommer i Norge i Formerne Hnnnnlfr 
og Hnnulfr (Fornm. S. IX 116. DN. II 691, 767. IV 28'_>. 
V 738. VI 525. VII 495. 833. X 114). Enkelte af de under 
Hiinn anførte Navne kunne maaske høre hid. 

Hundulfsstadir i Ski Sogn i Kraakstad, anf. RB. 116 og 1358 

i DN. III 242; nævnes endnu 1616 (Honulstad). 
Honstad 27 Surendalen (i Honnolfsstadum DN. II 137, 1327)? 

Hunn (M.) er ikke ualmindeligt som Mandsnavn i Norge i Middel- 
alderen (RB. 7, DN. II 112. 211. 314. III 244. V 132. XI 121); 
paa Island findes det kun i et enkelt Tilfælde ved Aar 1000 
(Heidarv. s. S. 335). En svag Form Hun i antydes ved 
Hiinasun DN. V 273 og synes ogsaa at forudsættes af flere af 
de følgende Gaardnavne, ligesom den sees at have været brugt 
i Danmark [og Sverige]. Man bliver dog ofte usikker ved 
Stedsnavne, som kunde synes at komme heraf, da andre tænke- 
lige Sammensætningsled kunde give lignende Nutidsform, saa- 
ledes Elvenavnet Hunn (jfr. Thj. VSS. Skr. 1891 S. 196 ff".), 
hun dr som Dyrenavn og brugt som Mandstilnavn, de foran 
anførte Mandsnavne Hun din gr ogHundulfr og det nedenfor 
anførte HunJ)j6fr. Mange af Navnene i den følgende Liste 
maa derfor betragtes som tvivlsomme. 

Huiies 33 Enebak (Hunanes RB. 402). 

Hundstad 134 og 162 Nes R. Den sidste Gaard er aabenbart 
den, der RB. 479 skr. i Hunstodum, den første den, der skr. 
i Hundstodhum RB. 474 og da vel ogsaa identisk med den 
paa samme Maade skrevne Gaard i DN. IV 220. Paa begge 



Hunn. 1^7 

Steder skal Navnet nn udtahv-^ /iinnisf(f. (Jfr. N(l. II 'M')'2 
og 355. Det forsto forklares der af Hund r som .Mandstd- 
navn, det andet af H u n n. ; 

llaiiij^aard 22 0. Rendalen (llunngaardt 1578; [lungaardt 151)3), 
udt. hanf/gaL [Af Hunagarc^r NG 111 371.] 

llonorud 108 Norderhov ^Ilonnenidt IGOi, Honenid 1617), udt. 
Iuy)ie)'(i. 

Ho lis nid 129, 2 Norderhov, udt. ho nus-. 

HoiUM'od 88 Andebu (Hunnerrudt St), udt. kone-. 

Huiidsrod 89 Ande])u, udt. hunns-. 

Hoiiorod 13 Tjomo (Hunarudli RB 59 s. 200 s.), udt. hjuc-. 

Huiidsrod 35 Sandeherred, udt. hunns-. 

Hoiig'aardeu 78, 19 Gjerpen (i Hungarduni RB. 25). Bruges ei 
nu (kaldes Ødegaarden). 

Huiidsdal 63 Landvig (Hunn, 3- 1593), udt. honns-, 

Hundsdal 14 Øislebo og Laudal (Hundz- 1604), udt. hons-. 

Huiidsdal 37 N. Undal (Hunds- 1594), udt. ligesaa. 

Hundsnes 35 Tysvær (Hunds- og Hwns- 1520), udt. honns-. 

Hundseid 51 Vikedal, udt. honns-. 

Hundsnes 65, 3 Hjelmeland. 

Hundsliammer 14 Hafslo (Hundtz- 1603), udt. hunns-. 

Hundsnes 6 Vannelven, udt. honns-. 

Hungnes 62 Bolso (Hunanes AB 77). 

Hundset 164 Beitstaden, udt. honn-. 

Hunstad 41 Bodø (af Hunastadhom AB. 93), udt. honn-. 

Hundstad40 Kvæfjord (Hwndestada 1490, DN.VHI 437), udt. hifnn-. 

Anm. De gjentagne Tilfælde, hvori Huns- findes forbundet med -dcd 
og -nes, der ellers ikke særlig ofte sammensættes med Person- 
navne, gjøre det naturlig meget tvivlsomt, om man her har 
at se Sammensætninger med Hunn. Vel endnu mindre 
sandsynlig bliver Sammensætning med Hun i i Gaardnavnet 
Hun ab org, nu gaaet over til Haneborg (udt- håna-), der 
findes paa 2 Steder i Akershus Amt, i Lørenskogen Sogn i 
Skedsmo og i Urskog (for den ældre Form se for den forsto 
Gds. Vedkommende RB. 222 og DN. Hi 110, for den sidsle 
Gaards RB. 270, 286; DN. IV 456, V 665; skr. Håna- allerede 
i et senere Tillæg i RB. 287). — Det samme gjælder om 
Gaarden Hanestad 49 0. Toten, der DN. V 130 og II 336 
(1343 og 1374} skr. Hunast.. men DN. III 216, 219. X 58. 
II 282 Hanast. De øvrige Gaarde, som nu hede Hanestad, 
skrives allerede i Middelalderen Håna-, forsaavidt de findes 
nævnte saa tidlig (de i Ullensaker, i Tune, i 0. Gausdal og 
i Røken). [Forfatteren har senere om Hanehorg skrevet til 
i Randen: «Hu ni er dog vist her første Led.» Ved Hane- 
borg b-1 Urskog heder det i NG. II 167 bl. a.: «Huna- 
borg. Navnet findes kun et Sted til, paa Lørenskogen i 
Skedsmo (GN. 107). Det maa til Iste Led have et gammelt 
Mandsnavn Hun i . . . . Det haves . . i flere norske Oaard- 
navne: Hunemo i Gjevedal, Hunanes i Enebak (GN. 33) 
og i Bolsø, H LI n a r u 5 i Andebu og paa Tjomø, II u n a s ta (^ i r 



]38 Hunn — Hvitinjfr. 



i Bodø.» Ved Hanesfad 79 Tune, udt. hdnasta (Hanastadli 
DN. III 628, 1463) lieder det i NG. I 297: «H anastac"» i r. 
Navnet er et almindeligt paa Østlandet (Ullensaker, Brandval, 
liendalen, 0. Gausdal, 0. Toten ; tidligere ogsaa i Røken). 
Kan forklares af han i, Hane, eller som Mandsnavn (Spor til 
dette findes i Sverige og Danmark, Lundgren S. 96 og 0. 
Nielsen S. 40, men, saavidt vides, ikke i Norge).» Jfr. NG. 
III 243 og NG. IV. 1 188. Paa sidstnævnte Sted bemærkes 
om Hanestad: «Navnet paa Gaarden i 0. Toten (GN. 62) 
skrives i MA. tildels Hunastadir, og den oprindelige Form 
maa altsaa der antages at være Hunastac^ir med Mands- 
navnet Hun i til Iste Led. . . Mulig er dette Tilfældet ogsaa 
ved nogle af de andre Gaarde.»] 

Hiinpjofr (M.) findes — udenfor Sagnkilder — kun 1 Gang* paa 
Island i 13de Aarh. (Sturl. s. II 276). 

Huiidstail 27 Sigdal (a Hundiulfstadum DN. VIII 160, fra 14de 
Aarh.; Hundestad 1520), udt. Immista. Med Hensyn til den 
anf. ældre Skriftform er at sammenligne Skrivemaaden Val- 
diulfr for Vall)j6fr (DN. HI 133, IV 171, V 60. 355). 

Hvalr (M.). Skulde dette Dyrenavn have været brugt som 
Mandsnavn? Man fristes til at tro det ved de følgende Gaard- 
navne. [Jfr. NG. II 154.] 

[Hualstad (Akk.) RB. 246, gaaet ind under Blommenholm 9 

Bærum. NG. IL 146.] 
Hvalstad 30 Asker (af Hualstadum RB. 246, 271), udt. valsta. 
KvaLstad 200 Ringsaker (Hualstadt HC, Hualestadt 1520), udt. 

hva Ist a. 
Kvalstad 113 Kinn (Qwalsted NRJ. II 138), udt Jcvalsta. 
Kvalsen^ 231 Opdal. 
Kvalstad 22 Overhallen, udt. Ja-dlsta. 
Anm. Kvalhp 64 S. Land er^Hvelpabyr (se RB. 243, DN. 

II 40. VII 357), der maa komme af hvelpr, Hvalp, maaske 

gjennem dets Brug som Mandstilnavn. 

Hvatr (M.) kan paavises som Mandsnavn i Norge (DN. I 247, 
jfr. X 46, begge Gange samme Mand). Paa Island findes en 
fra Norge kommen Landnamsmand af Navn Hva ti (Landn. 
175 fg.). 

Kvasstad 55 Elverum (af Huatstadum RB. 254), udt. hrdssta, i 

senere Tid alm. skr. Krarstad. 
Anm. Mulig kunde ogsaa Kvaksrud høre hid; det forekommer 

et Par Gange (Plads under Store P'instad 32 Urskog og som 

Gaard i Vestre Toten, GN. 27). 

[Hvitingr (M.). Om et usikkert Spor af dette Mandsnavn i et 
Stedsnavn, se NG. I 356 f.] 



Hyinin^r — Hoic>r. ]^)(j 



k 



H.vriiingr (M.) kan paavises som IMaiidsnavn baaiU^ paa Island 
og i Norge i den ældste Tid (Landn. 70 n. 8. St ml. 1 f). 
Heiniskr. 171). 

llonso 23 Tjomo (Hyninghsoy RB. 67^ udt. høns-. 
Hysiiigr, se Hisiui^r. 

Hæriniirr (M.) forekommer et Par Gange meget tidlig (Landn. 
o06, Grettis s. S. 171, paa sidste Sted en Nordmand). 

Uæringstad 185 Vaage. 

Hæriiigsriid i Krodsherred, nævnt DX. III 727, 778 (antagelig 

gaaet ind under Ringnes). 
Hæringsoen 50 Tusteren. 

Hogiii (M.) meget ndbredt Mandsnavn i Norge og paa Island; 
endnn i Brug paa Vestlandet. 

Hoghiiarud i Rakkestad, anf. RB. 275 (gaaet ind under 
Levernes). 

Hognenid 41 Urskog (Hognerudt 1578), udt. Iiøngne-. 

Huiidbii 59 Hof Sol. (Houffnebo 1593. Hognebod 1616), udt. 
hffnvhf/, alm. skr. Hundeho. 

Hognerud 24 Hol, udt. høgne-. 

Hognestad 9 Time, udt. haggnesst. 

Hognelaiid 17 Bokn, udt. hagna-. 

Hoghnaland og Hogna{)ueit anføres BK. 60 b under Mo Kirke i 
Hosanger. 

Hongsaiid 73 Bjornor, udt. hang-. 

Hoiigslo 61 Orkedalen (af Hognaslo AB. 53), udt. hang-. 

Hoiigrod 62 Støren, udt. hang-. 

Hoiigbarstad 78 Bindalen (nær en Gaard Barstad), udt. hang-. 

Hongset 12 Bronnø (Hognesseter OE.), udt. hang-. 

Hongset 43 Vega (Hognasætr AB. 90), udt. ligesaa. 

Honggaarden 113,1 Vefsen, udt. hang-. 

Hogiidalen 95 Bodø, udt hang-. 

Haiigbjorii 48 Hero Ndl. (skr. saa allerede 1610). Navnet paa- 
stodes at skulle lyde liang-^ men kjendes ikke gjennem 
levende Tradition, da Gaarden kaldes Not^dbjørn). 

Hogiifjord 30 Sortland, udt. hang-. 

Anm. Det paa et Par Steder (N. Stjordalen, Grong) forekom- 
mende Navn Hognes, udt. dels hang-, dels hong- (er vel 
H a u g n es eller Hau ganes (jfr. Haugnes 100 Børsen, skr. 
Haughanes DN. III 7), udt. hangn-. Hungnes 62 Bolso er 
oprindelig Hunanes, se under Hunn. 

H^rc^r (M.) tindes i Norge i en Runeindskrift fra tidlig kri- 
stelig Tid, Klep, Jæderen, HarJ^arsnnr. Det forekommer ret 
alm. [i Heformationstiden] paa Vestlandet (Hard NRJ. I 527, 



140 liorc^r — Hosvir 



581. II 418, 492; Hor NRJ. II 490, 498, 507). Ogsaa paa 
Island i den ældstc Tid, dog kun sjelden. Harth forekommer 
i Middelalderen i Danmark [og Hardli i Sverige]. Gaardnavnene 
i den følgende Liste kunne nok alle formelt forklares af dette 
Mandsnavn ; men mulig ere flere af dem af andet Udspring. De 
kunne saaledes være af kortede af Sammensætninger med Ha- 
reks- eller Haralds-. 

Halstad 138 Kraakstad (i Hardstadum RB. 118; Halstadt 1578), 
lidt. JiSista^ i senere Tid tildels skr. Hcdfstad. 

Harstad 83 Nannestad (Hardastadh RB. 425), udt. ha hia. Her 
er dog at mærke, at der i RB. 304 skrives i Hardæstaf og 
smstds. 427 i Hardastaf. Hvis sta fr er sidste Led, bliver vel 
ogsaa forste Led mulig at forståa anderledes. [Jfr. NG. 11 402.] 

Harby 292 Ringsaker, udt. lialhy. 

Harstad 108 Stange (Hardstod RB. 296 s.; Hardstad, Haarstad 
St.) ; brages ikke ; Gaarden kaldes Ødegaarden. 

Harstad 64 S. Odalen, udt. hal- eller har-. 

Harstad 10 Eidskogen. [Udt. harsta NG. Ill 220.] 

Harstad 54 N. Land (Harstad St.) udt. hasta. 

Harstad 167 0. Eker (i Harstadhum RB. 87), udt. har-. 

Harstad 49 Valle (Hardzstadh 1529, DN. VH 721), udt. hasta. 

Harestad 49 Hetland (Hardestad, Horrestad 1520), udt. håra-. 

Hareland 30 Gjesdal. 

Haarland 82 Etne (Haarde- 1610; senere alm. Harde-) udt. hår-. 

Harstad 41 Øre (af Hardstad hom AB. 71), udt. harsta. 

Harstad 58 Trondenes (af Hardstadom AB. 100; af Harstadom 
DN. VI 228), udt. har-. 

Anm. Her maa ogsaa mærkes, at der er Spor til et Elvenavn 
Harka; heraf kunde forklares Harstad 26 Romedal (a Hark- 
stadum 1348, DN. Ill 212), udt. halsta, hvis det ikke kom- 
mer af Hå re kr. [Jfr. NG. Hl 130.] Hardeherg 48 Land- 
vig kan komme af Hori^r, men vel ogsaa af Adj. harSr 
(haard). 

Hc^skuldr (M.) alm. brugt Mandsnavn i ældre Tid. I Norge alm. 
skrevet med o i sidste Stavelse og ofte Haskoldr, Haskollr. 

Haskeldalcn 61 Frogn (Ho|3kollsdal St.; Hafskioldahl 1723; i 

senere Tid alm. Hafsjødalen). 
Haskoldrud 60 Sorum (HojSkulrudt 1578), udt. hassJcaUric; i 

senere Tid alm. skr. HafsJcjoIdriid. 
Huskellms 16 Biri (i Hoskolhuse 1471, DN. Il 656), udt. 

hassJceUtss. 
Hoskuldsnes 116 Vanse (Hoskoldz- 1594), nu kaldet Heia. 

Hosvir [og H^svi] (M.) (vel af li 9 ss, graa). H ps vir forekom- 
mer i Flatøb. II 507, 508 som Navn paa en paa Katanes 
boende Mand. [Ho svi (skrevet Hastii, Haostti) forekommer paa 



Hosvir — Hottr. 141 



I 



svenske Riinesteiie, Liljegrens KnnniknnderNo. :5S(). oSl. NG. 11 
151.] De følgende (laardnavne kunne konniie af dette Mands- 
navn; ved de to at' dem niaa der dog kunne tænkes i>aa et 
Elvenavn Ho sv a, som jeg ikke kan paavise, men som i sig 
selv er meget rimeligt. 

Ho^^stjul 10 Askor (i Hausiiastadum RB. 111, 113'; lIu,3osta(lt 
Sl.), udt. Iwliksta. Lydovergangen maa naturligvis tænkes 
saaledes, at Navnet forst er sammendraget til Høssta, og 
derpaa le indskudt foran s, som ofte i saadan Lydstilling. 

HojJ:stad 29 Urskog (i Hausæstadom RB. 452; llogstad St), iidt. 
ligesaa. 

Hosvisdalr i Nordhordland, anfort DN. XII 226 (Formens Rig- 
tighed bliver noget tvivlsom derved, at der kan være Gnind 
til at antage, at det er samme Gaard som den XII 156 an- 
forte H e fri sd al i r) 

H(^)ttr (M.) kjendes ikke som Mandsnavn, men efter de nedenfor 
anførte Stedsnavne kan der væi'e Grund til at tro, at det har 
været brugt. Hatten findes oftere som Fjeldnavn, men der er 
neppe særlig Grund til at formode noget af disse Gaardnavne 
sammensat med Fjeldnavnet. [Af Fjeldnavnet forklares Hatrem 
109, 110 Lesje, Hattareimr NG. IV, 1 25.) 

Hattarud i Tune, anf. RB. 487 og 488 (gaaet ind under 
Isebakke). 

Hattestad 17 Faaberg (Hattastadha AB. 104), udt. liassta. 

Hatterud 86, 6 Biri (Hatteraugh 1413, DN. VI 421). 

Hatbol 79 0. Toten (Hattarbæle 1368, DN. I 306), udt. hapiwL 

Hatteland 11 Klep (Hattaland 1307, DN. IV 73), udt. hatta-. 

Hatteberg 87 Kvinnherred (Hattaberg DN. II 424, VI 417). 

Hastad 54 Hegre (af Hattastadom AB. 36; Hattstadt 1590); 
udt. ha sst-. 

Hastad 113 Inderoen (Hattestad NRJ. II 222), udt. ligesaa. 

Anm. Hattaixaagen 39 Tysvær kommer vel af hatta ri, Hatte- 
mager (Gaarden er neppe særdeles gammel og nævnes forst 
1661); i senere Tid har alm, formodentlig som Folge af 
Feilskrift eller Feillæsning, været skrevet Hertervik, HcetterviJc. 



* I Udijaven læst Hausna . 



142 liiuii. 



I. 

[^LMmgr (M.), se under Jon, Anm.] 

Igiill (M.) var et nok saa alm. Mandsnavn i Norge (ikke paa Island). 
[Jfr. NG. II 93.] Ved nogle af de anførte Stedsnavne kan 
tænkes paa andre Sammensætningsled, Mandsnavnene Gyri^r, 
Gin Is, Eyjulfr, Illugi og Elvenavnet Igla. 

Julsriid 180 Rakkestad (Igulsrudt 1604, men Jul,3rod 1594), udt. 
jalsu. [Jfr. NG. 115.] 

jAvlsgardr, Bygaard i Sarpsborg RB. 497. 

Ilset 87 Vang^Hd., udt. lUset 

Ilseng 191 Vang Hd., udt. ^7/^-. 

Igulstad 48 Løiten (Iwlstad 1520), udt. igul-. 

Jølstad 150 Romedal (Ywelstadt 1520; Jøllstad St.), udt. johta. 

Ilsaas 43 Aamot (lilsaajS 1616), udt. elsås [eller af Eg ill NG. 
III 349]. 

Ustad 84 N. Fron (Igelzstadh 1511, DN. III 761; Iwlstade 1521, 
DN. III 783), udt. illjsta. 

Igelsrud 102 0. Toten (Igulsrud 1344, DN. V 134), udt. Tgelsu. 

Igulsrud 160 Jevnaker (Iguls- 1595); skal udt. i 3 Stavelser tiilsii. 

Lysaker 37 N. Eker (skr. Juls-, Juels- i 16de og Begyndelsen 
af 17de Aarh.); opgiven Udtale lys- (vistnok ikke rigtigt). 

Justad 61 og 83 Lier, begge efter Sigende udtalte jussta. Den 
ene af disse Gaarde maa være det gamle Øyjulfsstadir, nævnt 
RB. 94, 97, 102, 105 og DN. IV 466, 488 (Øyelstad 1578, 
Øiulstadt St,, Øiestad 1617); den anden maa være den, der 
i RB. 100 skrives Ignstadir, hvilket vist er feillæst i Udgaven 
for Igustadir og dette igjen urigtig Form for Igulstadir (Jul- 
stad'l520; Juilstadt St.; Juelstadt 1593). 

Igwlstweit i Hoidalsmo Sogn i Telemarken, nævnt 1472, DN. I 
651. Formen kan være tvivlsom ; Igufstveit (formodentlig 
rettere Ingulfs|)veit), der nævnes 1360 i DN. XIII 20, er vel 
rimelig samme Gaard. 

Jiilset 63 Frænen, udt. jui-. 

Julsæte 48, 2 Skogn. 

Anm. To Gaardnavne, som efter ældre Skriftformer kunde synes 
at høre hid, Juberg 75 Frosten, skr. Igulberg AB. 29 og 
udt. jøhher, og Egedal 41 Hammero, skr, Iguldalr i AB. 94, 
nu kaldet blot Dalen, ere vist tvivlsomme; da neppe Geni- 
tivens s havde kunnet gaa tabt her, hvis de havde været 
sammensatte med Mandsnavnet. — Julset 188 N. Stjordalen 
har sit Navn fra Julan, en Gaard i samme Sogn. — Jtils- 
aimet 18 Velfjorden er vist et nyt Navn (dannet af et Familie- 
navn?); Gaarden skrives officielt Akselberg og forekommer 
under dette Navn tidligst 1610. 



lUiigi — luftjnldr. ]43 



lllui::! (M.) tindes kun paa Island, men var der me<;-et ahnindeligt, 
allerede tidlig. I Norge kan det ikke paavises i de bevarede 
Kilder, men vel i Danmark. Jfr. Igull. 

Illugariid i Lier, anfort RB. 99, 101. 

Tllestad 72 Andebu (skr. ligedan 1593), nu udt. iucmI Aspiration lu^Uc-, 
Anm. Mulig er bertil ogsaa at lienlure Iddeland, 121 Lyngdal, 
men det kan vel forklares af Adj. i lir. 

Iiii^i (]\I.), Iiiii^a (Kv.). Mandsnavnet var lidet brugt i Norge og 
er nu uddød. Kvindenavnet almindeligt, ogsaa i Nutiden. Intet 
af dem tindes paa Island. Jfr. In gj aldr, der i Sammensæt- 
ning tildels kan frembringe lignende Nåtidsform. 

Ingstad 87 Spydeberg (Inngestad i Brev fra 1342 i Reg.). 
Ingstad 23, 4 Askim (maaske indkommet ved Opkaldelse efter 

Ingstad i Spydeberg). 
Ingeberg 170 Ringsaker (Inguberg DN. Ill 220. 329; Ingæberg 

DN. Ill 395), udt. inghdBT. 
Iiigeberg 24 Vang Hd. (Engeberig 1520). 
Iiigebu 63 Sigdal. 84 Flesberg. 

IiigibJ9rg (Kv.), som bekjendt, et af de mest brugte Kvindenavne 
i Nutid og Fortid. 

Iiigibiorgorud RB. 269 (maa have ligget paa Nesodden eller 

nordligst i Frogn). 
Iiigeborgrud 124 Nes R. (Ingibiorghrud 1315, DN. I 128), udt. 

tnghørru. 

Ingileif (Kv.), meget alm. brugt Kvindenavn i Fortiden og endnu 
temmelig udbredt. Heraf mulig : 

Iiigliiigstad 7 Hurum. Det er neppe nogen afgj ørende Indven- 
ding, at man fmder skrevet Inglingstadir allerede i RB. 7 og 
i DN. IV 560 (1407). 

Iiigiric^r (Kv.) sædvanligt Kvindenavn i Fortiden og fremdeles. 

[Ingiridar-Asaka kirkia, Kirke som stod paa Asak 55. 56 

Sørum, NG. Il 253 f.] 
Engstad 71 Overhallen (Engritstad og Engestad 1520). 

Ingivaldr (M.) ikke ret ofte i Middelalderen (DN. II 210. III 
621. y 442, 608. AB. 5), almindeligere nu i Formen Ingvald. 

Ingvoldstad 172 Vang Hd. (Ingualstad HG.), udt. ingvæll- eller 

ingvøll-. 
Ingvaldstad 2 Aardal Ry f., udt. tngvall-. 

Iiigjaldr (M.) almindeligt Mandsnavn i Norge, endnu brugt paa 
Vestlandet. Paa Island fornemmelig i den ældste Tid. I 



144 In^.jaldr — In<rnlfr. 



Samnieiisætningei' undertiden me<?et vanskeligt at skille fra 
Ln<>nlfr; i Kegelen synes In gj aids- nu at være gaaet over 
til Fæ()(4.s- (dog- ikke i de nedenfor nævnte Gaardnavne i Dovre, 
Etne, Hegre), medens Ingulfs- har beholdt sit I-. I enkelte 
Tilfælde nordenfjelds vil kunne tænkes paa Afledning af en gi 
n. (Eng). 

Eiigelsviken 112 Onso (Ingiældzwiik 1369, DN. VII 289;, iidt. 

cBngåls-. 
Eiigelstiid 42 Nannestad (i Ingællzslodiim 1312, DN. IV 94;, udt. 

æn()((sta. 
Ingelsriid 31 Grue (Ingældznid RB. 458); ikke brugt Navn, da 

Gaarden kaldes Gurrerud (gumi). 
Iiigelsrud 101 Aasnes, udt. ængels-. 
Eiigftlsgaard 43 Dovre, udt. ingjils-. 
Eiigelstad 102, 11 0. Toten. 

EiigeLstad 19 Modum (Ingielstada 1429, DN. VII 379). 
Eiigelstad 46 Lardal (a Ingialstadom 1398, DN. III 399, jfr. I 

339, V 212, VIII 288, 290, X 93, RB. Q>'2). 
Eiigelstad 21 Slemdal. 

Eiigelskjeuii 27 0. Moland (Engelli^tionn 1593). 
Engesland 13 og 43 Vegusdal. 
Eiigclsvaiidet 1, 3 Øvrebø. 
Engelsvold 10 Klep. Kaldes EnqjeJsvaag og er vel = Ingiallz- 

vager i DN. X 12 
Engelsgjerd 15 Etne (Ingelsgerde 1520), udt. tngjelsjær. 
Eugclsaas i Vikør, anf. 1614. 
Eiigellsboe i Kirkebo i Sogn, anf. 1611. 
Eiigelsjord 228 Opdal. 

Engelsaas (af Æingisaase AB. 33, aabenbart ikke korrekt Form). 
Ingstad 20 Hegre (af Ingiældzsladom 1370, DN. IV 375, jfr. 

AB. 39). 
Engesvik 19 Fosnes, udt. cennes-. 
Engcsaasen 13 Bronno, udt. ligesaa. 
Engelsoen 45 Vega (Engels- OE.). 
Engesvik 49 Hero Ndl., udt. ænnes-. 
Engelsoen 63, 3 kodingen. 

Ingulfr (M.) almindeligt for; nu kun bevaret i Østerdalen, Jfr. 
Ingj aldr. 

Ingulsrod 37,11 Onso (Ingidfsrud RB. 492. 459, 516, 518). 
Ingulstad 105 Vaaler Sml.; kaldes nu Fr æste gaarden (har 

mulig oprindelig hedet Insul fs dalr, da St. skrives Ingull- 

dall). [Jfr. NG. I 372.] 
Ingelsnul 92 Asker (Ingulfsrud RB. 111, 246), udt. ingidsn. 
Ingelsrud 47 Nannestad (Ingulfsrud RB. 420 s. Inguls- DN. Ill 

694), udt. yngehu. 
Ingelsrud 83 Vang tid. (Inngulsrud St.), udt. zngdsii. 



Ipjj:uirr — ivarr. 145 



Iii^olsriid ()2 Vintfer, iidt. rnpelsH. 

Iii^elsriid 16 Eidskogen (skr. ligedan 1557), udl. ligcsaa. 

Iiii^iilsliiis 53 Dovre, udt. i'ngnlsf(s. 

Iiij;-uirsriid i Tranby Sogn, Lier, anf. R13. 94, 99, 247. 

Ingulsaasen 40 Skoger (IngidJ:!- St.), i senere Tid skr. lnr/falds-. 

Iiigiilsrud 36, 2 Saude. 

Iiigulsnid 6 llitterdal (Ingwlffzriulli 1514, DN. XII 251), udt. 

Iiigiilshiiid 124 Tinn, udt. ingitss-, 
Iiig^elsvaiidot 9 Lierne. 
Ing*elsfjord 8 Hadsel, udt. imyils-. 

Iniisteiim (M.) kjendes kun fra sagnmæssig Kilde (Halfs Saga), 
hvorfor der iiiaaske kan være nogen Tvivl om det følgende 
Navns Forklaring. 

Insteinstad 52 Jølster (Enstenstad 1552, DN. VI 806; ellers alm. 
skr. (htenstad i nyere Tid), udt. t^msteinsta. 

[^Iri (M.). Se NG. III 132.] 

isakr (M.) forekommer i Norge allerede i 12te Aarh. 

Isakrud 62 S. Odalen. 

[i Isakxholmanom RB. 458 i Grue, sees af Jordebogen at have 

været en Slaatteng, formodentlig en Holme i Glommen. NG. 

m 263.] 

isiilfr (M.) [kan paavises i et enkelt Exempel i Norge (DN. XY 
13, 1324)], paa Island allerede i Landnamstiden (Landn. 252, 
269); ogsaa brugt i Danmark. 

Isingrud 24 Ullensaker. [Tvivlsomt, se NG. II 309.] 

Isungset 61 Hol. 

Isumstad, Isiingstad anføres 1668 og 1723 under Hesland 61 

Halsaa. 
IsingA^aag, Fjordstrækning mellem Averøen og Fastlandet i 

Kvernes, Nordmør; skr. Isulfsvagr i AB. 71. 

Ivarr (M.) overmaade almindeligt i Norge, lidet brugt paa 
Island. 

Ivarsrud i Askim, anføres RB. 143 og 168. 

Iversby 63 Skjeberg (Ifuersbør RB. 512), udt. iv^rshy. 

Iversrud 13 Aas (Ifuarssrud 1340, DN. V 112, jfr. RB. 292). 

[Iwesoo, YAvesoo DN. III 711. 1490, i Nes Hd. Muhg Ivars- 
rud, NG. m 66.] 

Iversrud findes i ældre Jordebøger som Ødegaard under 184 
Vang Hd. (0). [NG. HI 101.] 

[i Ifuarsdisiiii BK. 286, 476, Part af 68—70 Disen i S. Odalen, 
NG. m 186.] 

Rygh: Personnavne. • 10 



146 Jvarr — Jnil. 

Iverslien 7 V. Gausdal. 

Iversnid 73 Gran (mulig ikke gammelt Navn). 

Ivarsnid, anforl RB. 37 under Gjerpen K. 

Ivjirsoen 18 Fitje. 

Ibbestad i Senjen (Ivarstadir DN. VI 347), udt. tppsta. Den 
lappiske Udtale paa Stedet har bevaret den gamle Form, se 
Qvigstad, Nordische Lehnworter ini Lappischen S. 200. 



J. 

Jakob (M.) kan neppe paavises i Norge før 14de Aarh., men er 
vist indkommet adskillig tidligere. 

Jakobsrød 52 Berg Sml. ; kaldes nu My rane. 

Jaksland 67 Røken (Jacobsland RB. 109, 110). Ved dette Navn 
kunde det kanske være muligt at tænke paa Jacobsland 
(Galicien) i Spanien, i Middelalderen bekjendt for mange 
Nordboer som Valfartssted. 

Jakobsrød anføres 1668 som Ødegaard under Te ^^e paa Nøtterø. 

Jar5arr (M.) forekommer nogle Gange i Middelalderen som 
Mandsnavn i Norge (DN. II 70, 370. IV 358. VII 115. VIII 
90. XI 16 ; endnu ved 1520 Jordar i Ryfylke, NEJ. II 428). 

Jarstad 47 V. Slidre (a Jardastadum 1368, DN. XIII 25), udt, 

ja' r st a. 
Jarstad 66 Y. Holmedal (Irenstadt 1563, Jerestaid 1567; Jere- 

stadt 1603). Maaske tvivlsomt. 

Jarl (M.) [kan neppe paavises som Mandsnavn i Norge, men findes 
i Sverige, hvor man ogsaa har det deraf afledede Jar li (Lund- 
gren S. 142); ogsaa i Danmark antages flere Stedsnavne at 
komme deraf (0. Nielsen S. 42). I Norge synes til dette 
Mandsnavn at høre] de følgende Stedsnavne, der vel mindre 
sandsynlig forklares af Værdighedsnavnet jarl. Aasen har 
Jarle som Mandsnavn fra Karmøen i ældre Lister. 

Jarlsrud i Spydeberg, anf. RB. 177 (gaaet ind under Kjos). 
Jelsnes 8 Tune (Jælsnæs RB. 498), udt. jæUsnes. 
Jelsnes 52 S. Odalen (Jælsnæss RB. 470), udt. jelsnes. 
Jelsstad 57 Hof i Jarlsb., i Matrikelen Gjelstad (i Jælstadom 

RB. 77), udt. jcell-. 
Jersø 131 Nøtterø (Jarlsey Fornm. s. 1X43, 299 etc. DN. II 28, 

64 0. fl. St.), udt. jærrsé. 



Jarl — Joarr. |47 

Jelstacl 105 Kviteseid, udt. jcelJ-. [Nævnes ikko blandt do inc<l 
Juris- sammensatte Navne i NG. I 290, III 184-.] 

J.irnirer^>r (Kv.) fiiides oftere paa Island (allerede i 10de Aarh., 
Landii. 87) og en enkelt Gang i Norge (DN. VIII 31G). 

Jennestad 19 Sortland (Innerstad 1610; Jennestad 1614), udt. 
jcennsta. Noget tvivlsomt; hvis man ikke lægger nogen 
Vægt paa de anf., forholdsvis sene ældre Skriftformer, kunde 
Navnet nok forklares af Jo rund r. 

Jarpr (M.) [og Jarpi (M.)]. Den førstnævnte Form var i Middel- 
alderen ikke ualmindeligt Mandsnavn i Norge; lindes ikke paa 
Island. [I Formen Jarpi kan Navnet nu blot paavises paa 
svenske Riinestene (Lundgren S. 143), men denne Form maa 
ligge til Grund for nogle norske Stedsnavne, i hvilke p har 
holdt sig i Nutidens Udtale.] Det maa mærkes, at der maaske 
har været et Elvenavn Jarpa. 

[Jerpelotten 81 Hobøl. Sidste Led er lutr (hlutr) m., Del, Part. 

Første Led kunde være Fuglenavnet jarpi (Jerpe); Eiendom- 
men bestaar mest af Skov. NG. I 388.] 
Jerpstad 19 Nes R. (Jerpestad 1593), udt. jærp-. [Snarere 

*Jarpasta6ir NG. Il 338, III 220.] 
Jerstad 34 S. Odalen (i Jarpastadom RB. 471, jfr. DN. V 384, 

483, 488), udt. jé^rsta. 
Jersaas 92, 1 S. Odalen (Jarpsaas RB. 465, 467), udt. jérs-. 
Jerpset 11 Eidskogen (Jerpesetter \bbl), ndii. jSrp-. [*Jarpa- 

setr NG. III 220.] 
Jerstad 190 V. Toten (a Jærpstadum 1340, DN. XI 32, jfr. I 

412; a Jerstadum DN. III 656, jfr. I 646, 669), udt. jærr-. 
Jerstad 88 Kvinesdal (Jarstad St. St.). Noget tvivlsomt. 
Jerpstad 110 Meldalen (af Jerpastadom AB. 53; Jerpestad OE. 

og NRJ. II 163). 
Jerstad 84 Hadsel (Jerstad 1614), udt. ja r sta. Tvivlsomt. 

Joarr (M.) meget almindeligt i Norge i Middelalderen, nu for- 
længst uddød. Ved flere af de flg. Navne kan anden Oprin- 
delse være mulig (af Mandsnavnene Jo 5 geirr, Jogeirr og 
Ljotr). Jfr. et af de under J 9 r undr anf. Navne. 

Jogstad 43 Skedsmo (i Joarsstadhum RB. 412, 294), udt. 

johhsta. 
Joarsgardr, anf. RB. 457 under Aasnes K. 
Jostadir i Faaberg anføres oftere i 14de Aarh. (DN. III 116, V 132, 

VH 149). 
Jostad 168 Gran (a Jogæstadum 1381, DN. IX 180), udt. j6'sta. 
Jøstad 36 0. Slidre (a Jostadum DN. IX 181, 212), udt. jøssta. 
Josland 54 Iveland (Jodtz- 1595; Jo^- St. St.), udt. jo^s-. 



X48 Joarr — Jcin. 

Jiirsvold 21 Nerstrand, udt. jors-. Opgaven om Udtalen maaske 
noget usikker, og Forklaringen i sig selv tvivlsorn, hvad der 
ogsaa gjelder det følgende Navn. 

Josnes 119 Kvinnherred (JorjS- 1563), udt. jos-. 

Jystad M Inderøen (Jostadha 1497, DN. V 702; Jostade Cap.), 
udt. jyssta, 

Justad 48 Buksnes (af Jostadom AB. 96), udt. justa. 

Jokell (M.) findes oftere som Mandsnavn i Middelalderen i Norge ; 
ikke paa Island. Endnu i nyere Tid i den sydl. Del af 
Stavanger Amt og i Mandalsegnen. 

Jokstad 18 Sigdal (Jokælstadt 1565, DN. XIII 822; Jockil- 1578), 

udt. ja Jc Jest a. 
i Jokælstadom^ anført RB. 73; maa have ligget i Borge eller 

deromkring. 
Jokiælsrud paa Nøtterø, anført RB. 231. 
Jokels^ardr DN. I 137 (1318), Bygaard i Tønsberg. 

Jolgeirr (M.) var Navn paa en islandsk Landnamsmand (kommen 
«vestan um haf» ; Landn. 298). Heraf mulig det dunkle 
Jolixstadir i AB. 22 (nu forsvunden Gaard i Skogn). 

Jon (M.) er allerede indkommet i den første kristelige Tid; 
tidligst i Formen Jo an, der holder sig langt ned i Middel- 
alderen. 

Jonsrud 49 Skiptvet (Jonsrud RB. 174), udt. jonns-, ligesom 

alle de efterfølgende Navne, hvor ikke anden Udtale er an- 

mærket. 
Jonsrud 96, 9 Eidsberg. 

Joiisrød 54 Vaaler Sml. (nævnt i Reg. 1408). 
Jonstad 66 Vestby (i Jonstodum i Brev fra 1452 i Reg.). 
Jonsrud 99, 5 Vestby. 6, 4 Nesodden. 101 Bærum. 29 Nes R. 

121 Eidsvold (det sidste mtdig et Navn fra nyere Tid). 
Jonsrud 142 Ringsaker (Jonn[3- 1604), udt. jønns-. 
Jonsrud 194 Ringsaker (Jonsrudh 1474, DN. IV 714), udt. 

ligesaa. 
Jonsrud 126 Løiten (Jons- 1616); "kaldes nu Brennholen. 
Jonsberg 7 Romedal (Jonsberg RB. 267, jfr. DN. I '703, 111 163, 

V 656), udt. jø'nns-. 
Jonsrud 170 Stange; skal udtales jonns-. 
Jonsrud 70,17 Vinger. 

[Jonsg^att d. e. Jonsgaard 1520. Lesje. NG. IV, 1 29.] 
Jonsgaard 110 Øier (af Jonsgarde 1412, DN. VIII 287, jfr. 

IX 271). 
Jonsrud 108 V. Toten. 106, 1 Jevnaker. 
Jonsrud i Nordre Aurdal, anført flere Gange i 15de Aarh. (DN. 

II 611, IV 535, VI 529). 



Jon — Jorunn. ]49 



Joiisrud 37,6 (). Slidre, u6i. j<nufs f rit. 

Joiisrud 18 og 65 Norderhov. 77 Sande .Ib. 

Jonstaiiii: 99 Vaalo (Jon,3tliunngi St.), udt. jonstcé. 

.loiisru(i 100 Viuilo. 

Joiistanp: 8-i Ramnes (i Jonstongoin 1378, I)N. III 317), udt. 
jo)istaug (Nabogaard til Leirstang). 

Jonsj orden 30 Tinn (1593). 

Jonstad 100 Forde (i Jonsstaiidum BK. 19 b). 

Jeiishiis 130 Beitstaden (Jonshus DN. X 795. NRJ. Il 222), udl. 
jænnsas. 

Anm. En Gaard i Saude Telem. (GNo. 59, 61 og 62) skrives 
nok alm. i Bygden Jonsaas, men Navnet lyder i Udtalen 
Jongsaas og i RB. 8 skrives Idunghsas, i senere Kilder 
Edingsaas. Ic^ungr tør mulig have været et gammelt Mands- 
navn; jfr. Idinghstadir i Gjerpen, anf. RB. 26, og Idep- 
rud i Modum, anf. i Reg. fra et Brev fra 1455, — begge de 
sidste Gaarde nu forsvundne. 

J6rei(^r (Kv.) findes i ældre Tid kun paa Island, men der allerede 
meget tidlig (Landn. QQ^ 86, 256). Maa være gammelt ogsaa i 
Norge, da det er adskilligt udbredt endnu i den sydvestlige 
Del af Landet (anføres af Aasen fra Aaseral; findes i den 
sidste tr3'kte Matr. i Siredalen i Formen Jori og anføres fra 
Sætersdalen i Formen Jøri). 

Man kunde ved de følgende Gaardnavne ogsaa tænke paa Kvinde- 
navnet Jora, der dog alene kjendes fra Island. 

Jortveid 23 Eide (Jordthuedt 1593; Jorthuedt 1601), udt. jo r-. 
Jortveit 7 Hornnes (Jord- 1595; Jor- 1601), udt. ligesaa. 
Anm. JorJcjenn 21 Holt skrives 1593, 1601, 1610, 1611 med 
Gi- og hører derfor sandsynlig ikke hid. 

Jorulfr (M.) kan neppe paavises uden gjennem de her anførte 
Stedsnavne \ 

Jørsø 79 Raade (Jorulfsæid RB. 203; Jarulfs- RB. 488), udt. 
jø"rrsø, alm. skr. Gjerritsrød. 

Jørusdal 24 Hovin (Tel), udt. jyruss- eller jø^rus^-. 

Jør.stad 45 Ytterøen. Findes i Ældre Frostathingslov VIII 19 og 
XIV 16 skrevet Joru IfsstaSir, hvilken Skiiftform paa Grund 
af Kildens Ælde maa ansees for den paalideligste. I AB. 25 
findes skr. baade Jorixst- og Jorundst-. [Et Mandsnavn Jcj- 
rekr kjendes ikke, og et saadant tor neppe sluttes af Steds- 
navne paa Jorex-, Jorix-, Se NG, IV, 1 231 f.] 

JoriiHii (Kv.) overmaade almindeligt Kvindenavn i Xorge og paa 
Island; endnu meget brugt i Norge i forskjellige Former. Jfr. 



[i ur ull" (Akkus.) paa den gotlandske Runesteu fra Tjiingvide (S. Bugge).] 



150 J(')riinn — Jorundr. 



Jørund r, hvis Sammensætninger tildels vanskelig kan ad- 
skilles. 

Jørne^aard 49, 5 Berg Smaal. (Jernn- St.), udt. jønne-, nu til- 

■ dels skr. Hjørne-. [Jfr. NG. I 221.] 
Jørnerod 10,27 Glemminge (Joranarud i Brev fra 14-56 i Reg.; 

Jorrenderudt Sl.), udt. jørenrø [NG. I 305 f.]. 
Jøronstad 269 Vaage [(i Joronstade Brev fra 1395 hos Schøning)], 

udt. jø^rdnn-. 
Jøronlien 63 N. Land, udt. jø^røn-, alm. skr. Jørand-, 
Jørenby 87 S. Aurdal (.Jøranbye 1616), udt. jøren- eJler jørøn-. 
Jøranrud 133 0. Eker (Joronnerud RB. 92), udt. jørann-. 
Jøraanrud 8 Nore, udt, jø'rå7idru eller jø^røndru. 
Joruiidstad 12 Holt (Jorumstadt 1593; Jorunn- 1601), udt. 

jo^rann-, Alm. skr. Joj^umstad. 
Jørnevik 63 Ævanger (Joronnarvik 1340, DN. I 213. III 177), 

i senere Tid alm. skr. Hjørnevih. 

Josteinii (M.) meget brugt i Middelalderen, ogsaa paa Island 
(Landn. 53, 54); endnu brugeligt i Trondhjems Stift; var i 16de 
Aarh. noksaa udbredt ogsaa i Bergens Stift og Stavanger Amt. 
Jøstansriid 145 0. Eker (Josteensrud 1578), udt. jø^sstc^ns-. 

J^kull (M.) findes i enkelte Exempler paa Island ; en eneste Gang 
paavisligt i Norge (Jakull 1341 paa Romerike, DN. I 218). 

Jakulstader i Faaberg, nævnt 1442 i DN. I 568; i 1339 (DN. 

III 173, trykt efter Afskrift fra 1439; jfr. I 686, 687) vel 

mindre rigtigt skr. Jokustadir. 
Joklerød 18 Drangedal (.Tuckelsrod 1593 og 1604), udt. joJcJcIe-. 
Juklestad 1 Jølster (Juchelstad 1567), udt. juJcJcIe-. 

J9rimdr (M.) almindeligt Mandsnavn i Fortiden (forekommer 
blandt Landnåm smændene paa Island) ; endnu meget brugt, men 
er tildels flydt sammen med det i senere Tid indkomne Jørgen. 
Jfr. Hjalmr. Blandt de nedenanførte Stedsnavne tør skjule 
sig enkelte, der komme af Hj arran di og Jorunn, ligesom 
der omvendt er Mulighed for, at der blandt de under Jorunn 
anførte Navne kan være et og andet, som er sammensat med 
Jgrundr. Jfr. Jarnger5r. I senere Tid ere af J9rundr 
kommende Stedsnavne ofte skrevne Jørgen-. 

Jørentvet 13 Trøgstad (Jarundarpuæit 1316, DN. IVlll; Jorun- 

dar- 1330, DN. III 147). 
Jørstad 109 Skjeberg (Jarnstade, Jornstade 1438, DN. V 477), 

udt. jøVrsta. 
Jorundarud i Saaner Sogn, Vestby, anf. RB. 487. 
Jørenrud 91 Kraakstad. 



jQrunur — Ka<:i. 151 

.lariiiidæriKl i Nordby Sogn, Aas, anlort i:VM, DN. XIII li, 

vel = Jorundariul RB. 184. 
♦Iori»Tnsru(l lOG Aker (1578) ; kaldos nu IhrinsDifL 
Joroiisot 110 0. Toten. udt. yVr;^. 

JoiMiiKllaiid 17 Aamli (DN. X 814); alm. skr. Jørc/enlancl. 
Joreiistad 169 S. lindal (Joren- 1591'\ udt. jdrrsia' 
Jorstad 84 Yanse (Jorenstadt St. St.), udt. ligesaa. 
Jorstad 2 Sjernero (Jorrestad, Twerstad 1520), udt. jø^rrsta. Tvivl- 

somt ; mon af J 6 a r r eller af J 6 r a, Kjæleform af Jorunn? 
Jorenvaag: 5 Tusteren (Joren- NRJ. II 63). 
Jonland 14 Holandet Guid. (Jern- 1590), iidt. jønn-. 
Joiivik 43 Ytteroen (Jorundauik AB. 24), udt. jcenn-. 
Jorstad 67 Snaasen (Jorundstadh Gap.), udt. jørsta. 
Joiinviken 55, 2 Fosnes (tvivlsomt). 

Jorundziiordr, anf. i RB. 93. Maa søges i Egnen ved Bodo. 
Jørenvik 10 Hammerø. 

[Jotimii (M.). Der findes flere Spor til, at Ordet jo tunn, Jøtun 
(i nyere Form Jøtul, Jutul), engang har været brugt som 
Mandsnavn, se Lmidgren S. 144, 0. J^^ielsen S. 55 og Bugge i 
Arkiv f. nord. Filologi II S. 164. Herpaa t3^de ogsaa flg. 
Stedsnavne (se NG. IV, 1 164) : 

Jottulstad 23 Øier (Jotul- 1557), udt. jVtusta. 

Jødestad 44 Hetland, der i 17de og 18de Aarh. skrives Jødel-, 

er mulig det samme Gaardnavn. 
Anm. Disse Navne forklares i Forfatterens Manuskript af Ljot- 

61 fr; se dette. 1 



Kabbi (M.). Der kan efter de flg. Stedsnavne være nogen Grund 
til at antage et saalydende Mandsnavn, som da vel har været en 
Kjæleform af Kolbeinn eller Kolbjørn, eller kanske snarere 
af Kalfr. Navnet anføres som brugt i Sverige og i Danmark. 

Kabberud 48 Nannestad (Kabbarud 1326, DN. XI 21, jfr. VI 

359, V 343, III 451, VIH 475; RB. 291, 419, 427, 438). 
Kabberud 9 Yinger (Kabbarud RB. 460, jfr. DN. Y 271). 

Kagi (M.) findes som Mandsnavn i et enkelt Tilfælde (Kaghason 
1308 i Ryfylke, DN. IV 75). Paa samme Navn tyde de føl- 
gende Stedsnavne [jfr. NG. II 312. III 106 f. IV, 1 112]: 

Kaastad 49 Ullensaker (i Kaghastadhom RB. 427), udt. ka'6'fa 
[Karud 24, 25 Løiten, udt. kaim.] 



152 Kap — Kali. 

[Kovestad 130,4 N. Fron, udt. Tcdvåsta] 

Kovestad 118 Lier (i Kaghastadum RB. 94, 97; i Kofstodum 

1376, DN. I 328; Kogestadt St.; Kaagestad 1520), udt 

have-. 

[^Kaki. Om et saadant i enkelte Stedsnavne mulig forekommende 
Mandsnavn se NG. I 362. II 302.] 

^Kaldrekr (M.). Navnet kan ikke paavises brugt, og de i Steds- 
navne alene bevarede Mandsnavne paa -re kr vise sig, som 
oftere paapeget, i de fleste Tilfælde at bero paa feilagtig 
Skrivemaade. Navnet anføres her med stor Tvivl. 

Kaldestad 146 Kvinnherred (Kaldreksstadir DN. I 199 og BK. 7), 
udt. hdlde- med hørligt cl. 

Anm. Af samme Oprindelse som dette Gaardnavn — hvilken 
nu end denne Oprindelse er — maa vel være Kaldestad 10 
Vikør og 71 Ævanger, begge ligeledes udtalte med hørligt d. 

Kalfr (M.) temmelig almindeligt i Norge og paa Island, i Norge 
især i ældre Tid; forekommer endnu i Begyndelsen af 17de 
Aarh. paa Søndmør. Sammensætninger dermed kunne adskilles 
fra de med Karl paa Udtalen med tykt ?, hvor dette bruges, 
men ellers ikke. — De nedenfor anførte, nu med Kaks- be- 
gyndende Navne kunne ikke bevises at høre hid, da de sees 
allerede ved 1400 at have havt sin nuværende Form; men 
nogle af de under Re fr og Rolfr opførte Navne ville tindes 
at støtte denne Forklaring. Jfr. Kol fr. 

Kalsrud 108 Trøgstad, udt. Icælsu. 

Kalsrud 57 Skiptvet, udt. lc(^'hu. 

Kalfsrud i Rakkestad, anf. RB. 162 (er gaaet ind under 

Ilebæk). 
[Kaalstad 29 Kraakstad, se under Kol fr.] 
Kaksrud 81 Aas (Kaksrud RB. 133, 135). 
Kaksriid 116 Aas (Kaxarud RB. 117). 
Kaksrud 1 Nannestad (Kaxrud RB. 411, 419). 
Kalsrud 117 Vaale (Kalfsrud RB. 72 og DN. IV 639; Kalsrud 

DN. V 636; Kaalzrud DN. IV 623), udt. Mlsii. 
Kalffsaas anf. 1611 i Aardal Sogn i Bygland. 
Kalfsdalr, anf. BK. 66 a under Fuse Kirke. 
Kalsvik og Kalsnes 41, 42 Bud (Gals- NRJ. II 82, jfr. DN. XI 

753), udt. hals-. 
Karlsvik 40 Tusteren (Kalsuig 1559), udt. hals-, 
[Kolsaas 35 Leinstranden (Kalfsas AB. 41. 59). NG. II 32.] 

Kali (M.) findes kun en enkelt Gang i Norge, noget oftere paa 
Island. Heraf kunde mulig komme : 



Kali — Kiiii. 153 

Kalevuii^ 48 Finnaas (Kaliieuog 1520, vol oftor urigtif^ Ktymologi), 

udt. kiHa-. 
Anm. Kalcrud U)\\ 3. 4. 11 Nordcrhov tur væro et nyere Navn 

al' anden Oprindelse. 

[Kiiiupi (M.) fiiides nogle Gange som Mandsnavn paa Østlandet i 
MA. (RB. 474. DN. IV 431. V 148. XIII 31); er vel blevet 
det gjennem Ordets hyppige Brug som Tilnavn (K. Rygh S. 
34). Ved nogle af de følgende Stedsnavne kunde man ogsaa 
tænke paa Kamp, Graasten, eller paa Kamp som Ejeldnavn. 
Jfr. NG. I 44, hvor der ogsaa henvises til Lundgren S. 146 
Anm. 2. 

Kampenes 65 Askim. 

Kampenid 7 Rodenes (Kamparud RB. 151). 

Kampenes 56 Skjeberg (Kampanes RB. 492). 

Kamperud 9 Urskog. 

Kamperud 3 Nes Hd, 

Kanipanestin, et ældre Navn paa Nesten 61 Stange, se NG. 

III 156. 
Kampestad 91 Flesberg.] ^ 

[Kappi (M.). Om Stedsnavne, som muligt forudsætte dette Mands- 
navn, se NG. II 382. 410. 430.] 

Karhildr (eller Kårliildr) (Kv.). Dette ellers ukjendte Kvinde- 
navn synes at forekomme i: 

Korilstad 185 Løiten (Korildstad 1669), udt. Icø^rel- eller Mril-. 
Karildarluti nævnes BK. 12 b som en Part af Bø i Loen i 

Nordfjord. 
Karlestrand 15 Bjugn (Karildstrand 1618, 1630), udt. Icale- 

stra^pia. 

Kari (M.) gammelt alm. Mandsnavn, endnu brugt paa Vestlandet. 
I Sammensætninger kan det tildels forvexles med Karr, se 
ogsaa Anmærkningen nedenfor. Det tilsvarende Kvindenavn 
Kåra kan neppe paavises fra historisk Tid, men kan nok der- 
for have været brugt. [Det antages af Lundgren i svenske 
Stedsnavne]. Jfr. Kérekr. 

i Karostigh i Trøgstad, anf. RB. 168 (gaaet ind under Nordre 

Eikeberg). [Maaske af Kår a NG. I 31.] 
Kaatorp 94 Spydeberg (Karaporp RB. 140; Karo- RB. 176). 

[*Kåruporp mindre sandsynligt NG. I 66.] 



^ [Indførelsen af denne Artikel er antydet af Forf. ved en senere Note 
i Mskr.] 



lr)4 '<!ir"i. 

Kiiaro^aanl, gammelt Underbrug undor Østgaard 49 Borg (Karæ- 

gardr 1344, DN. IV. 228). 
Karærossen, DN. X 107, 1420, trykt efter Afskrift fra 1519, nu 

forsvanden Gd. i P>akko.stad, NG. I 126. 
Kaare-Hornes og Kaaregaard under Hornes, 1 Skjeberg, se 

NG. I 237. 
Karariid i Nes R., anf. RB. 267, 474. 
Kaartorp 302 Vang Hd. (Karal^orp 1337, DN. I 197, jfr. I 205. 

211), udt. haltopp. 
Korbøl 15 Hof Sol., udt. hø^rhøl. 
Kaarbø 115 Lesje (i Karæbæ 1384, DN. VIII 260). 
i Karæstadom i Vestre Gausdal, anf, 1322 (DN. I 145). [Jfr. 

DN. Vin 646. NG. IV, 1 209.] 
Karerudh i Vestre Gausdal, anf. 1467 (DN. I 641). 
Kaarfald 46 V. Gausdal, udt. Imrfæljj. 
Kaarstad 72 Biri, udt. lm r-. 

Kaarstad 10 V. Slidre (a Karastadum 1343, DN. II 214). 
Kaartvet 128 0. Eker (Karal)uæit 1347, DN. III 209). 
Kaarvold 21 N. Eker (af Karauelli RB. 263), uå{. Jcarrvæll. 
Korl)U 113,5 Sandsvær, udt. hø^rrhu. 
Kaarby 54 Hof Jb., udt. hø^rhy. 
Kaarjord 19 Botne (Karagerdi RB. 76), udt. Mrjol. 
Kaarød 45 Nottero (Kaararud RB. 66). 
Kaarstøl 15 S. Undal (Korre- 1594). 
Kaarhus 111 Skjold. 
Kaarevik 45 Stord (Kara- DN. IV 686. X 158. XH 145, 146; 

Karar- DN. XII 86, 89), udt. Mra-. 
Kaarcyik 40 Sund (Kaareuig 1567), udt. håra- eller IcøWa-. 
Kaartveit 21 Fjeld (Kaaratweith VL.), udt. har-. 
Kaardal 115 Lindaas (Kaaredall 1520), udt. kar-. 
Kvarekvaal 117 Voss (a Karahuale BK. 76 a, Karahuals i Gen. 

DN. VI 187), udt. hvdrahvaol. 
Kaardal 45 Aurland, udt. ka&r-. 

Kaarstad 73 Indviken (i Karastadom BK. 14 b), udt. Tcåsta. 
Fjeld-Kaarslad 93 Indviken. 

Kaarstad, Ødegaard under 135 Kvernes, udt. ha r-. 
Kaarstein 86 Tingvold, udt. ha r-. 
Kaarvatii 58 Stangvik ; kaldes nu Dalen. 
Kaarøiaii, Kaarliolteii 131, 132 Hevne. 
Kaarli 45 Stadsbygden (Korledh NRJ. H 40), udt. halia. 
Kaarmø 135 Orkedalen (af Karamo AB. 54), udt. harr-. 
Kaarstad 35 Hegre, udt. harr-. 
Kaarvik 36,10 Lenviken (i Karawikom DN. VI 229, 321, 349), 

udt. har-. ' 

Kaarvik 76, 106, 107 Tromsøsundet. 
Anm. Et med Kaar- begyndende Navn af ganske anden Op- 

rindelse har man i Kaarvaag 96 Kvernes, der skr. i Kafur- 

vaghum DN. V 96, i Kaghurvagom DN. II 105, i Koghur- 

vaghum DN. II 226, jfr. IV 175 (vel af k9furr, k9gurr, 

Teppe, — Vaagens Speil lignet ved et udbredt Teppe?). — 



Kari — Karl. |f);~) 

Kaarho II Herlo skrives i ældre Tid i paiifaldcndc Fonner, 
der i sig selv ere vanskelige at forslaa og desiiden synes 
vanskelig at kunne forenes med den nuværende F^orm 
(Kwruinsbo OE.; Kaaris-, Koris- 1563; Kueris-1567; Karrus- 
1610; Karip- 1620). — Kaatorp 249 Rakkestad, som man 
kunde falde paa at antage sammensat med Kari i Liglied 
med det ovenanfurte Kaato)'i) i Spydeberg, skrives RB. 158 
Kuadoporp; det er antagelig at forklare af et Elvenavn, som 
neppe nu er bevaret nogensteds, men som efter de deraf 
dannede Gaardnavne maa have lydt dels Kvai^a, dels 
Kvæcia (Betydning: den syngende, af kve 5 a V Jfr. det 
hyppige Elvenavn Son ga). [Jfr. NG. I 58.] 

Karl (M.) almindeligt Mandsnavn i Norge fra gammel Tid (paa 
Island i Landnamstiden, Landii. 71, 208). Om mulig Forvex- 
liiig i Stedsnavne med Kaifr se dette. I andre Tilfælde kan 
man vakle mellem Karl og Kar li; jfr. ogsaa Karlshofu(^. 
Endelig kan lignende Nutidsform fremkomme, hvor første ]jed 
har været K a Ila c^ ar-, af kallac)r\ af Stedsnavne med Be- 
tydning: et Sted, hvor man kalder, raaber (for at blive færget 
over et Sund); se Exempler nedenfor under Kar li. 

Kaltzrud, anf. RB. 499 under Varteig Kirke. 

Karlsrud i Raade, anf. RB. 489, DN. VIII 252, II 532; mulig 
= det nuværende Km^Ishus [adskilles fra dette NG. I 330, 
335. Karlsrud synes at være gaaet ind under Tom]. 

Karlstad 73 Hobøl (i Kalstadhum 1403, DN V 305), udt. M1I-. 
60,5 Skiptvet. [146,4 Eidsberg, udt. JcaUsta. NG. I 149.] 

Karlsmyr 46 Kraakstad (i Karlsmyri RB. 118, jfr. DN. II 33), 
udt. kalls-. 

Karlsrud 96 Kraakstad (Kalzrud RB. 116, 133), udt. hællsru. 

[Karlstad 10, 3 Nesodden, udt. Jcållsta, uvist om Navnet er gam- 
melt her. NG. II 88.] 

Kalsegg 139 Eidsvold (Kaltzægh RB. 264, 237; DN. IX 316), 
udt. Jcælls-. 

Karlstad 130 Aasnes (1578), udt. JcaU-. 

Kalstad 1 V. Gausdal (Kalstadher 1443, DN. IX 267), udt. 
Jcæ' lista. 

Karlsrud 87, 9 Hole, udt. halls-. 

Karlsrud 2 Norderhov, udt. kåls- eller halls-. 

Karlsrud 11, 5 Modum. udt. kåls-. 

Karlsrud 2 Røken (Kalsrud RB. 108, 110), udt. kalls-. 

Karlsrud 52 Nore, udt. kdllstru. 

Karlsviken 132 Sem (Karlsviik RB. 191; Kals- 1349, DN. XI 
40), udt. kåls- eller kalls-. 



^ Jfr. Fritzner under kallaSr og kalla barber g osv. Det tør være vel 
saa rimeligt at forklare disse Navne af kalla5r i konkret Betydning: 
den Kaabende, som. med Fritzner at opfatte Ordet abstrakt: Raaben. 



156 Karl — Ka ri i. 

Kiilsnid i Lardal, anf. 1404 i DN. I 429 (gaaet ind under 

Skja3riim). 
Kalstad 12 Skaatø (Kalstad 1520), udt. IcdUsta. 
Kalstad 42,21 Solum; udtale.s rnaaske Iccilhsta og findes nu 

tildels ogsaa skr. Kallestady — altsaa maaske af Kar li. 
Karlsnid 41 Tinn, udt Jcdlls-. 
Karlsmoeii 6 Tveid (1610), udt. Jcdlls-. 
Kalstveit 51 Skjold (1563), udt. ligesaa. 
Kalsaas 23 Hammer (Kallzaas VL.), udt. Jcdlls-; nu alm. ganske 

urigtigt skr. Kolaas. 
Kalstad 117 Y. Holmedal (i Kallstodum BK. 27 b; Kallastadhir 

1426, DN. XH 157), udt. Jcdll-. 
KaLsvik 71 Kinn, udt. Jcdlls-. 
Kaldset 5 Halse, udt, JcdU-. 
Kaldset 112 Sparbuen, udt. ligesaa. 
Kalsnes 60 Sande Sdm., udt. Jcdlls-. 
Karlsøeii 48 Nordfolden. 87 Hammerø; paa begge Steder ud- 

talt Jcdlls-. 
Kalstad 12 Hammerø (Kallestedt 1520), udt. JcdU- 
Karlsø i Tromsø Amt. 
Anm. Karlstad findes langt oftere end ovenfor anført, men 

stadigt som Navn paa Smaagaarde, der maa antages at skrive 

sig fra nyere Tid. 

Karli forekommer allerede tidlig i Norge (i 01. d. hell. Saga; 
paa Island i Landnamstiden, Landn. 35, 65, 186). Jfr. Karl 
og de nedenfor i Anm. anførte Navne, der maa forklares af 
det under Karl omtalte k a 1 1 a c) r. 

Kallerud 21 Spydeberg (Kallarud RB. 141, jfr. DN. IV 738), 

udt. Jcællerii. 
Kallerod 123 Onsø (Kallarud RB. 515), udt. Jcdllerø. 
Kallerud 117 Vang Hd., udt. JcceUe-. 
Kalgaarden 83 Aasnes og 25 Hof Sol., begge udt. JcdU-. 
Kallerud Q>Q Vardal, udt. Jcdlje-. 
Kallerustad 122 0. Toten, udt. Jcællriissta {yeå Siden afAmund- 

rustad). 
Kallerud under V. Toten Præstegaard, udt. JccbHtu. 
Kallerud 9, 1 Flesberg. 33, 3 Rollag. 

Kallerud 39 Lardal (Kallarud 1398, DN. HI 399), udt. JcceUe-. 
Kalleberg 97 Vanse (Kallaberg 1446, DN. VI 524). 
Kallestad 2 Fjeld, uåi. Jcdddlesta. 
Kallestad 37 Bruvik (Kallastadher DN. XH 25, 157; Garla- DN. 

XII 200); Nabogaard til KalviJc, udt. Jcdll-. 
Anm. Af kallac^r kunne følgende Navne antages at komme, 

dels efter ældre Skriftformer, dels efter Beliggenheden og 

andre Indicier: 

Kallesten 12 Tune, udt. Jcdlla-. 

Kalnes 130 Nøtterø (Kalladhanes RB. 194, 232), udt. Jcdllnes. 



Kaili — Ka ti. 157 

KaUehcrg 58 Lardal (Kalladaber«r VMMS, 1)N. V 19i., jfr. XI 
m. '74, 86, 89. 1 545. RB. 200), udt. kceUhfcrr. 

Kallcrig 7 Hiso, udt. lidllriqa. 

KaUnies 39 V. Moland. 

Kaddeland 17, 26 Holme (Kalladaland 1418, DN. VI 430, 452). 

K(fJlesf('i)f, Kalldien 17 og 26 Fos.san (det sidste skr. Kalia- 
lid 1368, DN. IV 363); Gaardene ligge ligeoverfor liinanden 
paa hver sin Side af den smale Lysefjord. 

KaJIeriJv 58 Avaldsnes, udt. JcaddlariJc (ved den smale Førdes- 
fjord). , 

Kolstad 21 Meldalen (Kalstj 1590), udt. ka liste; ligger ved 
Orkla; antagelig oprindelig Kallatliarst^^. 

{Kalland 29 Oislebo er antagelig = Kal fal and). 

Karlsli9fiic^ (M.) iiiides allerede tidlig i Norge (Hkr. 171); i 
Middelalderen ikke sjelden paa Vestlandet. Mnlig kunde et 
og andet af de under Karl opførte Gaardnavne høre hid. 
Karlsnes 73 Hadsel (Kalzhofudnes AB. 99), udt. halljSnés. 

KaiT (M.) var et ikke saa ganske sjeldent Mandsnavn i Norge 
og paa Island; forekommer allerede i 10de Aarh. (Hkr. 95).. 
Kan i Sammensætninger forvexles med Kol r og med kr oss 
m., hvor dette nu lyder Kors, hvorfor Forklaringen af flere 
Navne bliver tvivlsom. Jfr. Kari. 

Kosgaarden 110 Aasnes (Katts- 1578; Kof:l- 1593), udt. kass-. 
[Korsvol 24 Dovre, udt. harsvol (Kaarsvold 1668). Iste Led 

kan ogsaa være den nyere Form Kors af kro ss m. (NG. 

Indl. S. 62).] 
Korshus 55 Dovre (Korss- 1578; Kars- 1602), udt. Icarrsus. 
Korsrud 149 Faaberg (Karssrud 1330, DN. V 76), udt. harrsn. 
Korsrud 5 Jevnaker (Kor,3rud St. Kars- 1578), udt. Jcarsii. 
Karstad 73 Førde (Korestad 1552, DN. VI 807; Karstadt 1563), 

udt. IcdWsta. Vel tvivlsomt. 
Korsli 69 Orkedalen (KarjS- 1631), udt.' ha ss-. 

Kati (M.) kan i Norge kun paavises en enkelt Gang i 15de Aarh. 
(DN. V 584, en Mand af Slægten Holk i Smaalenene). I 
Danmark synes det at have været adskillig brugt (Exempel 
anført allerede fra r2te Aarh.). [Ogsaa i Sverige, jfr. Lund- 
gren.] 

Kattekross 17 Tune (Katakross RB. 492. 1412, DN. VIII 287), 

udt. JcattaJcrøss. 
Katterud 99 Nes R. (Katarudh RB. 472. Fra 16de Aarh. af 

Katte-), udt. Jcdtteru. [Mulig af kottr, se NG. Il 347.] 
Katabøle, anf. RB. 461 under Eidskog Kirke. 
Kataforsrudh, anf. RB. 456 under Vaaler Kirke. 



158 Katla — Ketill. 



Katla (Kv.) var et sjeldent Navn (AB. 10 har et Exempel fra 
Snaasen); endnu brugt i S. Bergenhus Amt. 

Kasle|i!^aard 80 Aal, udt. hVhle-. 

Kasland 29 Seljord, udt. kasslann. Vel tvivlsomt. 

Katrin (Kv.) er vist et sent indkommet Navn. Heraf: 

Kartveit 55 Manger (Karinetwet 1520. 1563). 

Kariset, Ødegaard under Knutset 46 Øre. 

Anm. Der gives adskillige med Kar- begyndende Gaardnavne, 

som kunde høre hid ; men Forklaringen bliver ved dem mere 

end usikker. 

Kaiipmaclir (M.) tindes af og til som Mandsnavn paa Østlandet i 
14de-16de Aarh. (DN. I 339, II 416, VIII 639, XI 787). De 
fig. Stedsnavne kunde dog vel ogsaa forklares af Ordets op- 
rindelige Brug som Appellativ (Kjøbmand). 

Kommesrud 56 Eidsvold (Kaupmanzrudh RB. 430; endnu 1578 
Kopmandtz-), udt. Icammårsit. 

Kommerstad 146 Ringsaker (Kommelstad OG."), udt. Ico^mmelsta. 
[Tvivlsomt, se NG. 111 13.] 

Komnes 29 Sandsvær (Kaupmansnes 1360, DN. V 181, I 293, 
X 101. 140, VII 461, XI 626, I 618, XI 211. RB. 247. 
Kaupmannanes DN. V 283, III 408, jfr. I 275), udt. 
Icammnes. 

Kommersøeii 143 Sande Jb. (KumerjB- 1593), udt. Mmmers-. 
Samme Ønavn findes ogsaa ved Kraakvaag, Ørlandet. For- 
klaringen tvivlsom. [Kan stamme fra kuml n., Gravminde, 
men ogsaa Mærke, Minde af anden Art. NG. III 13.] 

Anm. Komnes 66 Høland er af anden Oprindelse (Kamones^ 
Komones 1311 i DN. VI 76 — maaske af Elvenavn). 

[Keti (M.). Om dette usikre Mandsnavn se NG. IV, 1 112.] 

Ketill (M.) med Sideform Ketjull, overmaade alm. Mandsnavn 
før og nu. I Sammensætninger kan der i ganske enkelte Til- 
fælde være Spørgsraaal om Eorvexling med k eld a (Kilde) eller 
kei la (= kerling). Sammensætninger med Ketjull kunne 
antage paafaldende Former. 

Kikkelsrud 89 Askim (Kiætiulsrud RB. 167), udt. 'kjilcUdsii 

eller ]c,i'hkulsu, nu alm. skr. Kyhhelsrud. 
Kjelsrud 203 Rakkestad. 
Ketilsrud anf. RB. 491 og 501 under Kirker i Tune; mulig = 

det Kjetterød. der i ældre Jordebøger nævnes som Ødegaard 

under Opstad i Tune; jfr. under Pétr. 
Kætiulsrud, anf. RB. 489 under Tom Kirke i Raade. 
[Ketiulsrud i Aas, anf. DN. III 415, 1403 (Kietilsrudh, RB. 243); 

se NG. II 70.] 



I 



Kiluilsriid 15 Frogn (Kietillsrud 1311, I)N. III 183 og KB. 243; 

Ketiiilsrud 1403, DN. III 415), lulL. //V.AW.yø, alm. nu skr. 

K f/ /i/ids md. 
Kjolsaas 72 Aker. 
KJolsriid 1 14, 1 Ak(M-. 

Kiotilsby, ogsaii kaldct I>oirsby i Bærum RB. 246. 
Kieltelsnid i Nannestad, anf. i St., i 1723 skr. Kyclielsrud (er 

gaaet ind under S. Homle). 
Kjclsrud 5 og 138 Nes Hd. 
Kjelsbol 79 Grue. [lAIen Kjelshøl 45 S. Odalen er af forskjellig 

Ol)rindelse, se NG. III 182 f.] 
Kittilstad 120 Skiaaker (Ketilstadha 1442, DN. III 556), udt. 

Jii^tilsfa. 
Kittelsriid 219 Gran, udt. Jgttuhu. 
Kittelsby 116 og 176 Norderhov, udt. l^jittils-. 
Kittolsvikeii 8 Nes HL, udt. l}itids-. 
Kjelstad 30 Lier (Kætiulstadh 1394, DN. 382; i Kietilstadum 

RB. 302). 
Kittelsriid 200 Lier (Ketils- 1421, DN. V 378); kaldes nu 

Skogen. 
Kittelslaiid 30 Rollag, udt. JgyMuis-. 
Kittelslaiid 172 Nore, udt. ligesaa. 
Ketiulsberg nævnes oftere i Middelalderen i Sandeherred (RB. 

55, DN. II 416,417. I 405, 663,111698), nu Kjelberg, Øde- 
gaard under Præstegaarden. 
Kittilrød 137, 7 Gjerpen (Kæitiulsrud RB. 37), udt. hittilrø. 
Kittilsrud 17,3 Lunde, udt. li}Vttils-. 

Kjetjusland 67, 1 Vinje, udt. IcjéWus-, alm. skr. Kjehhusland. 
Ketilsaa 16 Hornnes (Kettil,3aa 1595), udt. Jcjcettså. 
Kittelsdal 36 Aaseral (Kethisdall 1595), udt. Jgi^djåsta. 
Kiddelsnes 189 S. Undal, udt. Åjilsnes. 
Ketilstad 40 Suldal, udt. Jgetelsta. 

Ketilsdal i Masfjorden, anf. i VL. som Ødegaard under Haugsdal. 
Kitelsvik 90 Gulen, udt. Jgetels-. 
Kjelstad 29 og 51 I. Holmedal. 
Kjelsnes 44 Jølster. 
Kjelsta 23 Sunnelven. 

Kjelgaarden 125 Orkedalen (Kelsgaardt 1590), udt. Jgéll-. 
Kjelstad 153 Orkedalen. 
Ketilsgardr, Bygaard i Nidaros, DN. II 77. 
Kjelstad 44 Selbu, udt. JgæUj-. Mulig =: t>j65hildarsta(^ir. 
Kjelsnes 43 Herø Ndl., udt. Jgælls-. 
Kjelstad 40 Lødingen (Kellestad 1520; Killestad 1610), udt. 

Jcjé' lista. Tvivlsomt. 
Kjellms 69 Trondenes (i Ketilshusom DN. VI 227, 320), udt. 

Jgellhus. 
Til Ketill kunde vel henføres ogsaa de følgende Stedsnavne, ved 

hvilke ialfald Forklaring af et Personnavn er sandsynlig:^ 



[I Manuskriptet er senere i Randen tilføiet: k ep sir m. ?] 



100 Ketill — Klem et. 

KjeksiMid 119 Ciran (Keg,3- 1592). 

Kjckstad 176 Gran. 

Kjekshus 225 Gran (KægfJ- 1616). 

Kjckstjid 12 Roken (a Kiæxstadom 1408, DN. V 324; a Kiag- 
stadom 1414, DN. V 355; Kexstadha 1459, DN. V 597). 

Kjeksrød 113 Botne. 

Kjekstad 20 Eide (Kegstadt, Kiegstadt 1593; Kevestad St. St.). 

Anm. Af kei da eller kei la maa vel konnme Kjelset 99 Beit- 
staden (Kellosætr AB. 3), udt. fvce^Ur. 

Kina5r (M.) findes oftere som Mandsnavn i Norge fra 12te Aarli. 
af (Fornm. s. VIII 365 = Fagrsk. 146; RB. 203, 395; DN. 
III 384, II 428, Yl 400). Jfr. I^jécliunn. Deraf maaske: 

Kinnersluud 128 Holand (Kiendelslund 1593), udt. l^ænnars-. 

[Kinnestad 154 Høland, enten =•• Kinac)ss ta(3ir, eller af Elve- 

navnet Kinna, og isaafald '-'Kinnustabir, NG. I 204 f.| 

Kiniiungr (M.) findes kun en enkelt Gang som Mandsnavn (RB. 
522, fra Viken). [Har ogsaa havt Formen Kynnungr.] Om 
det først i 15de Aarh. paavislige, vel fra Tydskland indkomne 
Køneke (endnii brugt i Smaalenene i Formen Kiønig) kan vel 
her ikke være Sporgsmaal. [Jfr. NG. I 229, III 154.] 

Kynniiigsrød, anf. 1723 som Ødegaard under Rokke 110 Berg 

Sml. Staar paa Kartet, skr. ligedan, NV. f. Rokke ; opg. udt. 

lijifnnegrø. 
Kynningsberg 46 Stange, udt. \\jnnings-, alm. skr. Kjøn- 

ningsherq. 
Kinnungsland 198 Lyngdal (Kynnwxland 1530, DN. III 812), 

udt. JginnåMann. 
Kindin^laiid nævnes 1616 i Time (nu gaaet ind under Serikstad). 

Kjoll, se i^j6561fr. 

Klemet (M.). Navnet er indkommet allerede tidlig i den kriste- 
lige Tid; det findes baade i Norge og paa Island i 12te Aarh. 
(Fornm. s. VIII 208 ; Stud. s. I 73, 88). 

Klemmetsrud 94, 14 Eidsberg, udt. Mæmmælsru. 

Klemmetsby 38 Rødenes (i Klemitzbø RB. 149; Klemzby 1413, 
DN. IX 213; a Clemisby 1366, DN. IX 168) [trykt efter Af- 
skrift fra 1430], udt. hlæmmes- eller Møm^nes-. 

Klemmetsrud 177 Aker. [Klemetzrudh RB. 238.] 

[i Klemets-Laufaase, Part af Løvaasen 15 S. Odalen. NG. 
III 179.] 

Klemmetsbraatcii 71 Eidskogen (1578), udt. McBmmes-. 

KlemmetsriKl 91 S. Aurdal, udt. hlcemmersu. 

Klemmetsdal 128 Lier (a Clemizdolum RB. 293), udt. Mcemmes-. 



Klemet — Knappr. Itjl 



Kleinmetsriid 2\) Koken (Clemetzrud 1302, DN. II 58, jli'. IV 

;U)5, VI :315). 
KhMiiiiiotsnio 18 Orkediilen, udl. klcemmes-. 

Kleppr (M.) fiiides iiogle Gange som Mandsnavn paa Island 
(forekommer alt i 10de Aarh., Landn. 49). De følgende Gaard- 
navne vise, at det har været brugt ogsaa i Norge. I flere af 
disse Tiltælde kan dog sikkert klepp r være at forståa i Be- 
tydning: Fjeldknat. 

Klemsdal 38 Varteig (Klæpsdal RB, 498, 499). [Forklaret af 
kleppr, Fjeldkliimp, Fjeldknat NG. I 284.] 

Klovstiul 400 Ringsaker (i Klæfstadum 1340, DN. VI 178), udt. 
kløfsta. 

Klofstad 22 Aamot (Kloffstad St.), udt. ligesaa. 

Ivlofstad 133 N. Fron (af Klepstadom AB. 106), udt. Mæffsta. 

KlofPstad 1 Vang V., anf. 1595. 

i Klæp.stadiim, anf. RB. 88 under Haug K. paa Eker. 

Klepslaiid 27 Evje. 

Klefsaas 57 Orkedalen (af Klippisaase AB. 54; Klepsaas 1559), 
udt. Møffs-. 

Klepstad 43 Holandet Guid. (af Klepstadhom AB. 44), udt. 

Klefstad 45 Byneset (Kleppsta()ir Fornm. s. VIII 338; af Klep- 
stadhom AB. 44 0. fl. St.), udt. Mceff-. 
Klefsaas 49 Hegre,^ udt. Idcess-. 
Klepsaas i Aasen, anf. 1559. 

Klefstad 207 Inderøen (Klepstad NRJ. II 221), udt. Mø ff'-. 
Klepstad 10 Gimsø, udt. Hø/f'-. 
Klepstad 10 Borge Ndl., udt. ligesaa. 

Kuappr, Kuappi (M.). I Norge og paa Island kun brugte som 
Tilnavne (Knap kjendes fra Danmark som Mandsnavn i 14de 
og 15de Aarh.). Denne Brug strækker neppe til at for- 
klare alle de følgende Stedsnavne ; heller ikke ville de, paa et 
Par nær, kunne forklares af Knap i den oftere forekommende 
Anvendelse som Navn 1) paa Fjeldtoppe 2) paa runde Holmer 
og paa runde Halvøer, der ved et smalt Eid ere forbundne 
med Fastlandet. 

Nafstad 79 Rvgge (Napstad 1568). 

Knapstad 36 "Hobøl (i Knapstodum 1342, DN. 1 222, jfr. RB. 

121; i Napstadum 1413, DN. VIII 289), udt. hiaff"-. 
Knapstad 143 Vestby (i Knapstadum RB. 128 s.), udt. ligesaa. 
Nafstad 63 Ullensaker (i Napstadhom* RB. 434, 438; i Naf- 

stadhum 1375, DN. V 211). 
Nafset 49 Aamot (Nappesetter 1520), udt. ?^a /f-, alm. skr. Nahset. 

[Anderledes forklaret NG. III 349.] 

Rygh: Personnavne. H 



162 Knappr — Knorr. 



Napstad 14 Vardal, iidt. napp-. 

Knapstad 124 Vaale (i llnapstadom RB. G8, 78), iidt. lena jf'-. 
Napperod 7, 2 Sandeherred. 

Knapstad 56 Kinn (i Knappastodom BK. 20 b; Knappestadt 1563), 
udt. hidppsta. 

Kiiiitr (M.) synes ikke at være blevet meget udbredt Navn i 
Norge, før den hellige Kong Knut i Danmark (f 1086) kom 
til Anseelse som Helgen; men turde dog, efter enkelte af de 
flg. Stedsnavne at dømme, have været brugt ogsaa tidligere. 
Ofte vanskeligt at skille fra Gniipr i Sammensætning. iJfr. 
NG. IV, 1 192.] Enkelte af de anførte Navne kunne forklares 
af knut r i Ordets ialfald nu hyppige Anvendelse som Navn 
paa Fjeld toppe (i denne Betydning nu paa mange Steder 
lydende Nut). 

Kiiutsrud 3, 6 S. Odalen. [Ikke i NG. III.J 

Kimtstad 129 Gran (Knutzstad RB. 298), udt Icnussta. 

Knutsrod 26 Borre (Knutzrud RB. 68, 70, 71), udt. hnnss-. 

i Kiiiitzvallum paa Notlerø, anf. RB. 185. 

Nusvik 72 Fyresdal (Nwzwiik 1451, DN. 1 596; Knwzswik 
1464, DN. IX 320, jfr. 620), udt. miss-\ i senere Tid urigtigt 
skr. Njusvih. 

Knutsvik 9 Holt, udt. hnuss-. 

Knudstad 59 Vanse, udt. JcmVsta. 

Kniidsvi^ 12 Hjelmeland (Knwtswig 1520), udt. Jcnuss-. 

Kniitset 46 Øre, udt. hiusset. 

Knutstad 51 Borge Ndl, udt. Icnussta. 

Niisfjord 40 Flakstad (af Knutzfiorde AB. 95), udt. nuss-. 

Anm. Efter det sidste Navn kunde man tænke paa at forklare 
Nufsfjord 56 Fosnes paa samme Maade. Gaarden skrives 
1626 Nøstfiord, 1643 Nøsfiord, og i senere Tid Nysfjord; da 
den nu kaldes Fjorden, og Navnets Udtale saaledes ikke 
kj endes, kan intet sikkert siges om Navnets Forklaring. 

Knorr (M.) findes nogle Gange som Mandsnavn (Landn. 199 — 
i Landnamstiden — ; Knorr hattspjorr Fornm. s. IX 38; DN. 
IV 736, IX 235). Det forekommer endnu ved 1520 (Knar 
XRJ. II 451 ; Xar NRJ. II 354). Et Par af de under Narfi 
opførte Navne kunne mulig høre hjemme her. 

Kiiarud 178 Gran (Knaffuerud 1508 Reg.; Knarrirudt 1578), 
udt. hia rit. 

Knarud 47, 3 Jevnaker (mulig indkommet ved Opkaldelse). 

Kiiarestad 7, 10 Tveid. 

Anm. Knarvaag og Knarvik o. fl. Navne komme naturlig af 
knorr som Betegnelse for en egen Art Skibe. Det oftere 
forekommende Knardal, Knarredalen (Id, Frogn, Solum, 



KnoiT — Kolbeiim. KJI-^ 



Eide, Saiido Sdni.^ kan visl iiellor iklu^ koinnio iif Mands- 
navnot, men or forovrigt vanskeligl at forklare. [Jfr. N(i. 
1 199 f.] 

Knottr (M.) lindes som Maiidsnavn piia Island, men sjelden 
(Landn. 127, Bisk. s. I 426). I Norge oftere som Tilnavn; 
desnden maa mærkes Appellativet knottr i Betydning 1) Bold, 
Kug-le 2) Fjeldknat, Fjeldtop (nu mere i Formerne Knatt, N(dt). 
Til Appellativet ere vel snarest at henføre de mange Gaarde, 
som hede Knatterud, Nattenid. I andre Tilfælde er Forvexling 
med Na(>r mulig. [Jfr. NG. III 24. 54.] 
Nattestad 8 Rollag, iidt. ndssta. 

Kobbi, Kiibbi (M.) kjendes ikke som Mandsnavne, men kunne 
forudsættes at have været brugte som Kjæleformer af Kol- 
be inn og Kolbjorn. 

Kobbelund 86 Id, ndt. Jcahhlunn. Nabogaard til Hakelund. 
Kubberød 25 Rvgge (Kobbarud RB. 304, 517 og 1445, DN. IX 

273), lidt. Jctibbe-. 
Kiibberod 6 Moss, udt. Åithhe-. 
Kubberud 175, 1 0. Toten. 

Kofri (M.) synes at forekomme som Mandsnavn i et enkelt Til- 
fælde, Kofræson paa Lom 1333, DN. IX 124. [Ogsaa i Sve- 
rige, se Lundgren.] Man kan dog ikke benegte Muligheden 
af, at der her sigtes til et Tilnavn, ikke til et virkeligt Navn ; 
kofri (Hætte) forekommer ogsaa virkelig som Tilnavn (DN. 
II 48). 

Kaurstad 34 Ringebu. [NG. IV, 1 141.] 

Koverstad 171 0. Toten (a Kofrastodiim 1386, DN. 1 365, jfr. 

I 340, III 306, V 285, 319, VII 361), udt. Jcaversta, nu alm. 

skr. Kobberstad. 

Kolbeinn (M.) temmelig alm., paa Island allerede i Landnams- 
tiden; nii mest brugt paa Vestlandet. I senere Tid i Steds- 
navne oftere forvexlet med Kolbjørn, saa at man undertiden 
kan komme i Tvivl. 

Kolbeiiisrud i Nes Hd., anf. 1360 i DN. I 285. 

Kolbeiisrud 66 Vinger (Kolbeinsrud RB. 462, fra 16de Aarh. 

mest skr. Kolbjørns-), udt. Mlbcélm. [Jfr. NG. III 214.] 
Kolbeinsrud, anf. RB. 88 under Haugs Kirke paa Eker, vistnok 

= Kod)jørnrud 199 0. Eker, skr. Kualbenndtzrudt i St., 

Kolbiørnsrud 1578. Udtalen er opg. at være kalbjøns-, men 

denne Opgave maa være urigtig. 



j(J4 Kolbeinn — Kollr. 

Kolbeiisrød 29 Brunlanes, iidt. hiJbænns-. Skr. Kolhiorns- 1520. 

Kaabciiisriid iO Tinn. 

Kolbeiiistveit 36 Suldal. Kaldtes i 17de Aarh. blot Tvpit, og 

heder endnn saa i daglig Tale. 
Kolbeiiishau^ lOi Fjelberg (1520). 
Kolbeiisvik 58 Au.stevold, udt. JcaUbés-. 

Kolbj(^)rn (M.) meget alm. Mandsnavn i Fortiden, dog ikke [)aa 
Island; endnu briigt. Genitivform Kolbjorns allerede 1317, 
DN. I 138. Let at forvexle med Kolbeinn i Sammensætninger. 

Kolbjornrud, Ødegaard under Solberg 68 Trøgstad (nævnt 1604). 

Kolbjørn viken 74 Aremark (Kolbærnaviik RB. 154), udt. kølvika. 

Kolbjørnrød 27 Raade (Kolbiornarud RB. 487), udt. halhénrø. 

Kolbjørnrød 123 0. Toten. 

Kolbjørnshus 128 N. Land (1575). 

Kolbjørnrud 81 Hole. 

Kolbjørnsg^aard 27 Aal (1578). 

Kolbjørnsrnd 22, 3 Hitterdal, udt. Jcaibjøiinsfm. 

Kolbraiidr (M.) kan alene paavises fra Island i 12te og lode 
Aarh. (Sturl. s. I 73, 337); findes desuden i en Navneliste fra 
York i England fra Begyndelsen af Ilte Aarh. (sandsynlig en 
dansk Mand; Blandinger udg. af Univ. Jubil. d. Samf. I 64). 

Kolbrandstad 36 Holandet Guid. (af Kolbrandzstadom AB. 44), 
udt. kø i-. 

Kolfr (M.) forekommer som Mandsnavn nogle Gange i Slutningen 
af Middelalderen i Telemarken (DN. I 677, III 677, IX 412; 
formodentlig er Kolgh i DN. VII 531 det samme Navn). 
Aasen anfører det samme Navn efter gamle Optegnelser fra 
Kakkestad. Jeg er tilbøielig til at anse det for en Udtaleform 
af Kal fr og opstiller under denne Forudsætning i den følgende 
Række Stedsnavne ogsaa nogle, allerede tildels i Middelalderen 
med Kaal- skrevne, som ligeledes kunne antages at skrive sig 
fra en Udtaleform af Kalfr med langt a, men som paa Grund 
af den nævnte Skrivemaade vanskelig kunne antages at stamme 
fra Kol r. De i samme Række anførte, med Z'o/i-5'- begj^ndende 
Navne anføres her, ligesom de med Kaks- begyndende ere an- 
førte under Kalfr. Her maa imidlertid mærkes, at der gives 
endel Stedsnavne paa Koks-, der komme af Koks f., en Skaal, 
en Øse, der findes brugt som Navn paa rundagtige Viker 
(Koksa i Østre Bærum; jfr. Ausa, der ofte findes i samme 
Mening); deraf maa f. Ex. forklares Koksvik 81 Tingvold 
(Gaarden ligger ved den runde Tingvoldvaag). [Jfr. NG. III 57.] 



Kolfr — Kollr. 16;") 



Koksrod <-2 Berg Sml. ^1593), lull. kakks-. 

Kaalstad 29 Kraakstad (i Kaalstaduin \\\\. 121 s., jlV. DX. V 
aOo, X 121), udt. kalsta. [Jfr. NG. 11 32.] 

Kaalstad 12 Frogn (a Kalsladluim j Aas sokiig 1330, DX. I 
172; i Kolstadhom 1416, DN. I 469), udt. kaJsfa. 

Kokshiis 81 Nes lid. (i Kofshusiim 1387, DN. II 390). 

Ivolfsnid, ant". RB. 461 under iMdskog Kirke. 

Kokslieii 137 Faaberg. 

Koksriid 12 Hole. 

Koksne.s 34 Eide. 

Kolsaas 35 Leinstranden (al" Kalfsase AB. 41, 59 ; Kolsaas 1590), 
udt. kols-. 

A n m. Ved Navnene paa Koks- er man i visse Tilfælde yder- 
ligere udsat for Forvexling med en Stamme af ukjendt Be- 
tydning, der i Kilder fra Middelalderen skrives Kaka- (i 
Kakastadum DN. V 383, 1422, jfr. RB. 269; nu Kokstad 
61 Gjerdrum; Kakabole RB. 192,482, 483, 484, nu Kaahøl 
17 Vaaler Sml.; i Kakastadum E,B. 110 s., forsvunden Gaard 
i Røken). Hertil horer vel ogsaa Kokstad 38, 2 Askim og 
4 Spydeberg [efter NG. I 40 maaske af Mandsnavnet Kolfr]. 
[Se ogsaa Kolstad 48 Hollen under Kolr.] 

Kolli (M.), Kolla (Kv.). Det første Navn var almindeligt paa 
Island (allerede i Landnamstiden, Landn. 75, 135, 159, 236), 
men kjendes ikke fra Norge ; det sidste haves i et enkelt norsk 
Exempel (BK. 46 b, fra Sogn). IVIan kanvistnok ialfald tildels 
ved de følgende Navne ogsaa tænke paa Koll, Kolle og Kolla 
som Fjeldnavne. [Jfr. NG. III 269. 285.] 

KoUerud 121,4 Rakkestad (mulig nyere). 

Kollerod 17 Aremark (Kollorud 1346, DN. II 228), udt. kø'lleré. 

Koltorp 5 Hvaler (Kollofiorp RB. 514 s.; Kolle- St.), udt. køUtørp, 

alm. skr. Ktdtorp. 
KoUerød 29 Tune (Kollarud RB. 491), udt. køllerø. 
[Kolrøis 93 Kraakstad, udt. kallrøis. NG. II 41.] 
KoUerud 118 Holand, udt. køller u. 
[Kullerud 75, 5 Vaaler Hd. NG. Ill 303 f.] 
KoUerud 81 Elverum (mulig nyere Navn). 
KoUerud 126 Modum, udt. kølle-. 
Koddeland 51 Lyngdal (Kollaland DN. XH 71). 
Kolstad 52 Manger (Kollastadhir 1427, DN. XII 157), udt. kall-. 
Kollenes 117 Ulvik, udt. kaddla-. 

Kollr (jM.) almindeligt paa Island (Landnamsmænd af dette Navn 
Landn. 109, 139); i Norge ikke ganske sjeldent i den senere 
]Middelalder. I Sammensætninger ikke til at skille fra Kolr 
[jfr. NG. III 292, 320], hvor tykt I ei bruges. Ved Sammen- 
sætning med -stad og -set kan desuden ogsaa Kolli eller 



lfj(3 Kollr — Kolhmgr, 



Kolla forvexles dermed; endelig' kan undertiden tænke.s paa 
kollr som Fjeldnavn. 

Kolstad 4 Askim (Kolstader 1357, DX. IV 304; i Kolzstodhom 

RB. 143), udt. køllsta. 
Kolstad 244 Rakkestad, udt. IcøUr. 
Kolstad 79 Eidsberg, udt. køll-. 
Kolshus 163 Eidsberg, udt. høllsits. 
Kolsbu 35, 6 Aremark, udt. Jcølls-. 
Kolstad 32 Skjeberg (a Kolstadum 1422, DN. V 386 og RB. 

494), udt. JcøUsta. 
Kolsrød 52 Vaaler Sml. (Kollzrud 1399, DN. IV 511), udt. Jcølls-. 
Kolstad, Ødegaard under Gate 129 Vestby; skal udtaies Mil-. 

[hø'll- NG. II 20.] 
Kolstad 148 Høland, udt. Icøll-. 
Kolstad 212 Ringsaker, udt. hø^H-. 
Kolset 230 Løiten, udt. Icø^U- eller IcaU-. 
Kolsrud 60 S. Odalen (Kolsrud RB. 223), udt. Mils-. 
Kolstad 41, 23 Eid skogen, udt. høll-. 
Kolsrud 6, 24 Brandval, udt. halls-. 
Kolstad 98 Lesje, udt. IcaU-. 
Kolstad 48 Ringebu (Kolstader DN. I 567, jfr. III 651, V 719), 

udt. ligesaa. [køljj- NG. IV, 1 142.] 
Kolstad 47 0. Slidre (i Kolstadom DN. XI 259), udt. JcøUsta. 
Kolsrud 14 Aal, udt. Jcølls-. 
Kolsrud 16 Sigdal, udt. ligesaa ^ 
Kolsrud 38, 19 Sandsvær, udt. ligesaa. 

Kolstad 2 Hof Jb. (i Kolstadum 1412, DN. III 439), udt. hø lista. 
Kolshus 39 Bygland, udt. hallsiis. 
Kolstad 25 Holme, udt. ha lista; urigtigt skr. Kalvstad. 
Kolstad 33 Lyster, udt. ligesaa. 

Kolsæter under Ormalseng 32 Sogndal NB., udt. hallsete. 
Kolsæter 59 Daviken (Kolsætr BK. 8), udt. hallsæte. 
Kolset 4 Kvernes, udt. JcaH-, alm. urigtigt skr. Kaldset. 
Kolset 47 Sparbuen, udt. haljj-. 
Kolsvik QQ Bindalen, udt. haljs-. 

Kollimgr (M.) er et ikke sjeldent Mandsnavn i det nuværende 
Kristiansands Stift i 15de og 16de Aarh. ; i Stavanger Amt lindes 
det anført endnu saa sent som i Matr. af 1723. Mulig oprindelig 
omlydt Form af Karlungr (RB. 326; i Formerne Kallungr, 
Kaldungr sammesteds 355, 539); i Fornm. s. IX 9 Kor lun gr. 

Kullung'stad 134, 5 Lesje, udt. hiClIongsta. Vel noget tvivlsomt. 
Kollandsrud 193 Nore (Kollensrødt 1656); kaldes nu Fipar- 

gaarden. 
Kollungtveid 25 Bjelland, udt. kadddmtveid. 
Kollungsnes 76 Vik, udt. Jmddlångs-. 



[Om Kolzæng, SylliDg, se under Kol r.] 



Kolr — Koi)])hii(lr. J67 



Koll* (M.) ret almindeligt Navn i Norge og paa Lslaiid, paa det 

sidste Sted allerede tidlig (Laiidii. 92, 290). Om Forvexliiig 

med Kollr se dette; ogsaa Kcirs- kan undertiden give lignende 

Form i Niitidsnavne. [Jfr. NG. Ill 292. 320.| 

Kolstad lOC), 4- Aremark, ndt. Jcolsfa. 

Kolstad 57 Tune (i Koolstadum, Kolstadum RB. 493, 494), iidl. 

ka f st (f. 
Kolsrod 80 Moss, udt. Jwhc. 
Kolsberg 90 Bærum (Kolsberg RB. 114; ligger lige under det 

bekjendte Fjeld Kolsaa^ [udt. Iwlsås])^ udt. kølshcerr, alm. 

skr. Kl (Isberg. 
Kolstad 114 Elverum; kaldes nu Æncfa. [Kan ogsaa være 

K liss tac^i r.] 
Kolstad 72 Skiaaker, udt. hahta. 
Kolsrud 114 N Land, udt. hølsru. 
Kolsgaard 13 S. Aurdal, bruges ikke nu. 
Kolsrud 98, 1 N. Aurdal, udt. Mlsru. 
Kolsrud 16 Nes HL, udt. Milsii. 

Kolsrud 147 0. Eker (Kolsrud, Koolsrud RB. 91), udt. Iwlsrii. 
Kolzæng, anf. RB. 101 under Sylling K. ^ 

Coolsrud i Slagen, anf. RB. 205 (nu gaaet ind under Horqen). 
Kolsrod 58 Tjolling (Koolsrud 1398, DN. III 399), udt. holsrø, 

nu alm. skr. Korsrød. 
Kolstad 48 Hollen (i Kolstadum RB. 13 s. ; i Kaalstadum RB. 

14 s., 18 s ), udt. Jcålsta. Burde maaske være opført i Række 

med de under Kol fr opførte Navne, som i Middelalderen 

findes skrevne Kaal-. 
Kolstad 82 Veø, udt. halsta. 
Kolstad 42 Leinstranden, udt. MTl-. 
Kolset 129 Selbu (Kolsetter NRJ. II 194), udt. køl-. 
Kolstad 167 Værdalen (Kolstad NRJ. II 203), udt. Ml-. 
Kolsliaug 30, 2 Værdalen (i Kolshaughom AB. 16), udt. høls-. 
Kolstad 141 Beitstaden, udt. Mista. 
Kolstad 39 Vega, udt. kalsta. 
Kolsland 31 Bjarkø, udt. håls-. 

Koppliildr (Kv.). Navnet, der ellers er aldeles nkjendt, skulde 
efter en nedenfor anført ældre Skriftform kunne antages at 
ligge til Grrnnd for de følgende Stedsnavne. Med Hensyn til 
Overgangen fra -pp- til -hh- kan sammenlignes Hyhhestad 76 
Tjølling, der i Middelalderen stadigt skrives med pp (i Hyppi- 
stadom RB. 53, jfr. DN. 657. TX 192. 458. II 496. X 135; endnu i 
Begyndelsen af 18de Aarh. skrives Hyppestad). [Jfr. NG. I 272.] 

Kobbeltveit 33 Fjeld (Kopphildartweitt VL.; Kubel-, Kobbel- 1520), 

udt. håhhel-. 
Kobbeltveit 31 Aarstad, udt. ligesaa. 



[Efter Skrivemaaden med z af Kollr, ikke af Kolr (S. Bugge).] 



168 Korekr — Korl. 

Korekr (M.). Navne paa -rek r ere, som flere tidligere anførte 
Exempler have vist, mistænkelige, naar de alene kjendes som 
første Led i Stedsnavne. I dette Tilfælde har man dog et Slags 
Støtte deri, at der ogsaa paa Island findes en Gaard af Navn 
KéreksstaSir (Kålund II 209). ^Jfr. NG. IV. 1 123.1 

Korstad 85 S. Fron (a Kourrexstadum 1324, DX. IV 148), udt. 
horsta. 

Anm. Et Navn Kåre kr kunde man synes at \\?i\Q i Kaarstad 
124 I. Holmedal, der i BK. 26 b skrives i Karekstodum, men 
denne Form tør, efter flere Analogier, være en Forvanskning 
af Kårastai^ir eller Kå rustad i r. [Jfr. Thj. VSS. 1882 
S. 19 f. NG. II 206. III 135 f.] Jfr. dog Kaarissfad 109 
Herred, skr. Kaarestadt 1594, men i senere Tid, allerede 
1668, Kaarigstad. 

Korni (M.). Ikke kjendt som Mandsnavn, medmindre Kan ni 
(NE.J. I 11, Gjerdrum, 1514) skulde være dette Navn, hvilket 
kan have nogen Rimelighed for sig, da man ogsaa linder Fanni 
ved Siden af Forni, se DN. V 330, IX 168. Korni kan i 
ethvert Fald efter de følgende Stedsnavne forudsættes at have 
været brugt. Det findes som Tilnavn. 

Korset 107 Berg Sml. (Konsætr 1344, DN. IV 228; Kornsætr 
RB. 503), lidt. Jcfirrsæt. Kunde tænkes at komme af Ap- 
pellativet korn, 

[Om Korndisin i Nes R. se NG. II 345.] 

Grulkoimerud 37 Stange (Gulkonnærad 1334, DN. HI 160; jfr. 
ni 256. I 465. VII 412), udt. guUhmnru. Forudsætles 
her at være benævnt efter en Mand, kaldet Gull-Korni. 

Kornstad 45 Aasnes, udt. Jcøimsta. 

Koriierud 197 Lier (Kornærud RB. 101), udt. Icønnerit. 

Konnerud 82 Skoger, udt. Icanneru. 

Konnestad 46 Fjære, udt. 'kønne-. 

Kormset 83 Veo (Kornasætr AB. 75; Qwarmesæther 1488, DN. Ill 
705 ; KormejBeter OE.), udt, harm- eller karme-. Tvivlsomt. 

Kornstad 133 Kvernes (a Kornastodum 1386, DN. HI 352), udt. 
Tcafmsta. 

Konstad 33 Holandet Guid., udt. Imnn-. 

Konstad 23 Børseskogn, udt. Jcavji-. 

Kort (M.) indkommet fra Tydskland; findes saa tidlig som ved 
1400 (DN. y 431, Helgeland). 

Kortgaarden 114 Aasnes, udt. Jco'U-. 

Kortgaarden 103, 4 Aal, udt, ligesaa. 

Kortgaarden 97 Bolsø, udt. Jco^rt-; nævnes først 1669 og kaldes 
da Kortsetter. 

Anm. Gaardnavnet Korterud er vist af anden Oprindelse; der fin- 
des endnu paa Toten, nær en Gaard af dette Navn, en Elv Korta. 



Kraki — Knikr. l{\() 



Kraki (]M.) var alniiiideligt norsk Mandsiiavii i den senere Mid- 
delalder. Endel Stedsnavne, især i den nordlige Del af Landet, 
som knnde s\nies sammensatte hermed, S3^nes at være at hen- 
tere til kraki m., vel snarest i Betydning: vantrevent Træ, og 
ere derfor ikke medtagne her. LJ^'- ^^^- H i^T. 21). 71. 300.] 

Krakostail 11 i Kraakstad (Krakæstader 1306, DN. II 72), udl. 

Kratorp 110 Holand (Krakaporp 135(), DN. 11 271), udt. 

l-ratørp. 
Krakerud 50 S. Odalen. 

Kraby J73 0. Toten (Krageby 1517, DN. IV 788), udt. kmh//. 
Kraakdal 206 Orkedalen (af Krakadalom AB. 55). 

Krakr (M ) brngtes meget paa Island, dog ikke før 12te Aar- 
hundrede. I Norge knn i de efterfølgende Stedsnavne og mulig 
i det kun i latiniseret Form kjendte Krako, Navn paa en 
Kannik ved Apostelkirken i Bergen 1298 (DN. IV 38). 

Krakxgardr, Gaardpart i Id, anført 1360 i DN. III 251. [Ikke 

i NG. I.] 
Kraksrud i Vaaler Sml., anf. 1357 i DN. III 239 og i RB. 484, 

paa det sidste Sted skr. Kraakxrud. 
Kråkstad 97 Norderhov (a Krakstadum 1422, DN. III 475, jfr. 

II 618), udt. hrdhhsta. 
Kråkstad 34 0. Moland, udt. ligesaa, 
Kraksøen 4 V. Moland, udt. hrdhh'^- (kan mulig komme af 

Krakk, Skammel). 

Kristiu (Kv.) er indkommet i de skandinaviske Lande allerede i 
Ilte Aarh. 

Kristinarud i Bamle, anf. 1333, DN. I 183 (gaaet ind under 

Surtedal). 
Kristisætereii 31 Vestnes (1610). 
Kristvik 49 Kvernes; kaldes nok nu blot Vi'k,a. 
Kristivik 167 Skogn (1610). 

Krokr (M.) findes kun et Par Gange som Mandsnavn i Norge 
(DN. I 157, V 102). Krogh er fundet som Navn i Bohuslen 
1520, men kunde ogsaa være = K r å k r. Af de følgende Steds- 
navne kunne saadanne som Kroksrud og Kroksvold vel tildels 
forklares af Appellativet krokr, der forekommer ofte usammen- 
sat som Stedsnavn i Betydning: Bøining, Indbugtning o. lign. 
I nogle Tilfælde kan der være Spørgsmaal, om vi ikke i Iste 
Led have kraka brugt som Personstilnavn eller som Elvenavn, 
hvilket f. Ex. bevislig er Tilfældet med Kraakstad paa Follo 



170 Krokr. 

(i Middelalderen skrevet Krakustadir og Krakastadir), og der- 
for nok kan tænkes ogsaa ved andre ]^avne, hvor Udtalen er 
krahh- og ikke bestemt Antj^dning lindes til, at Iste Led er 
Krek r. [Jfr. NG. I 8. 31.] 

Krokstad 211 Eidsberg, udt. hrohlcsta. 

Krokstad 94 Aremark, udt. ligesaa. Skrivemaaden i Krofstadhom 

RB. 154 maa være feilagtig. [Jfr. NG. I 189.] 
Krokstad m Rygge (i Krokstadum RB. 134, 224, 517). [Udt. 

hrahhsta] 
Kroksvold ved Moss, nu indlemmet i Byen, udt. kroJchs-. 
[i Kropstadom, RB. 134 under Aas Kirke, NG. II 71.] 
Kroksrud 6 Frogn, udt. hrohhs-. 
Krokstad 81 Urskog, udt. krok-. 

Krokstad 42 Enebak (i Krokstodum RB. 403), udt. krokk-. 
Kroksrud 27 Ullensaker. 157 Eidsvold, begge udt. krakks-. 
Kroksrud 153 Ringsaker, udt. krakks-. 
Kroksgaard 366 Ringsaker (Kroxgord OE.), udt. krossgal. 
Krokstad 301 Vang Hd., udt. krokk-. 
Kroksrud 59 S. Odalen (Kroksrud 1306, DN. II 72 og RB. 469), 

udt krokks-. 
Kroksrud 7 N. Odalen (Kroksrudh RB. 467), udt. ligesaa. 
Krokstad 50 Skiaaker (Kroffstad 1520), udt. krakksta. [Jfr. 

NG IV, 1 37.] 
Kroksrud 23 Gran. 150 Norderhov. 71,10 Modum; alle udt. 

krokks-. 
Krokstad 38 N. Eker (a Krokstadum 1395, DN. II 413 og RB. 

88), udt. krokk-. 
Kroksrud 97 Sandsvær (Krooksrud RB. 1), udt. kro kles-. 
a Kroks-Skeidiolfue, Part af Skjøl i Sande Jb., kaklet efter 

den i Begyndelsen af 14de Aarh. levende Krokr å Skeidiolfue 

(Manden nævnes DN. I 157, II 184, VI 63; den efter ham 

kaldte Gaard DN. XI 131, VII 452, 1426 og 1457). 
Kroks-Rom 110 Sem, udt. krokks- (Part af Bom). 
Krokset 45 Veø^ udt. krokksét Krog paa Fjordens Strand lidt 

indenfor. 
Krosgaarden, det i daglig Tale brugte Navn paa Hagset 38 

Akerø, udt. kr6's-. 
Krokstad 79 Hevne (af Krokstadom AB. 62), udt. krokk-. 
Krokstad 45 Horg (Krockstad OE.), udt. krakk-. 
Krokstad 12 Holandet Guid., udt. krokk-. 
Krokstad 31 Børseskogn (or Krokstadum c. 1299, DN. II 41, 

jfr. n 403, 411. I 710), udt. ligesaa. 
Kraakstad 121 Selbu (Kraack- OE. Krog- NRJ. II 193), udt. 

krakk-. 
Kraakstad 12 Meråker, udt. ligesaa. 

Krokslius 200 Inderoen, udt. krokks, med Sloifning af sidste Led. 
Anm. Kroksti 42 Løiten, udt. krakksti^ tor være = Krå ku- 
sti gr; jfr. Fuglestig, Gaardnavn i Lyster (GN. 15). Kroksti 



Kubbi — Kynnun«;r. 171 



findes ogsaa [1^^ 3 iv^] 123 Ringsaker, hvor dot dog nuiaske 
er indkomniet ved Opkaldelse. [Jfr. NG. Ill 4.] 

Kubbi (M.), se Kobbi. 

[niubaldi (M.). Muligt Spor af et saadant Mandsnavn i et 
Gaardnavn NG. T 272.] 

Kvigr (M.) findes i Middelalderen nogle Gange som Mandsnavn 
(DN. I 472, 562; II 182, 200, 210. IV 347. XIII 11, i Val- 
dres og- Hardanger). 

[Kyogliestad, Gaardnavn i N. Fron 1488. NG. IV, 1 118.] 

Kvik.stad 30 S. Fron (Qwegestad 1491, DN. II 712; Quistade 
1516, VIII 488), udt hvrjcksta. [Jfr. NG. IV, 1 208.] 

Kvikstad 221 V. Toten (Quigstad 1520), udt. ligesaa. 

Kviksliaug 63 Fjære, udt. hvihlcsau^ alm. nu skr. Kcægshøi 
og desl. 

Kvigstad 3 Skjerstad, udt. JcvikJcsta. Ved dette Navn er dog at 
mærke, at Navnet i AB. 92 skrives af Huæstadom, hvilket 
gjor Forklaringen tvivlsom. 

Anm. Gaardnavnet Kvisfad, der findes i Hjørundfjord og paa 
Inderøen, skrives Kvista^ir allerede meget tidlig (Gaarden 
paa Inderøen saaledes allerede i Fortællingen om Stiklestad- 
slaget, Fornm. s. V 76, 80, 01. d. hell. S. 1853 S. 216. 
217, og Gaarden i Hjørundfjord i 1324, DN. HI 132; jfr. 
ogsaa den nu forsvundne Gaard Kuiastadir i Guldalen, der 
nævnes i AB. 45). Altsaa kunne ikke disse Navne have 
noget at gjøre med Kvigr; men vel er der en Mulighed for, 
at Kvikstad kan være opstaaet af Kvistad ved Indskydelse 
af ^'-Lyden ; Gaarden paa Inderøen skrives ogsaa AB. 7 af 
Kwikstadom, hvilket er aabenbart urigtigt, men viser Til- 
bøieligheden til at indskyde et le under saadanne Omstæn- 
digheder. 

Kynmmg;!', se Kinn ung r. 



172 Jf-^(l^li — I^('i<^nlfV. 



lu. 

[nAiMi (M.), se NG. II 378. IV, 1 223.J 

[^Lafl (M.), se NG. I 273 f] 

Lafranz (M.), Helgeimavn, der i Norge sent er tåget i Brug sodi 
Personnavn (neppe før 13de Aarli.), [Jfr. NG. II 190.] 
Larshus 41 Rennebu (af Lafrænzhusom AB. 50). 

Lambi (M.) findes, som lidet brugt Navn, baade i Norge (DN. II 
158, RB. 222, Fornm. s. IX 495) og paa Island (Landn. 
74, 284). 

Lambajjorp i Onsø, anf. RB. 488. [Eller af ]amb n., et Lam, 
NG. I 323.] 

Laiidormr (M.). Antagelsen af dette Mandsnavn beror paa de 
to følgende Gaardnavne. Gaardene ligge i Nabobygder, og det 
er nok tænkeligt, at de kunne have faaet Navn efter den 
samme Mand; det kunde isaafald have været en Mand af 
Navn r m r , som tilnavnsmæssigt havde været kaldet 
L a n d r m r. 

Landstad 58 Værdalen (af Landormstadom AB. 16, DN. Ill 172; 

i Lanormstaudum 1333, DN. III 155; i Lanornstodum 1337, 

DN. III 171; a Landarstadhom 1394, DN. V 261; Lande- 

stadh NRJ. II 209), udt. IdnMsta. 
Landstad 57 Sparbuen (Landerstadh Gap. ; Landstad NRJ. II 213), 

udt. ligesaa. 

[Laiigr (M.). Til et saadant Mandsnavn findes der Spor i Sve- 
rige og Danmark (Lundgren S. 165. Nielsen S. 60). Langs- 
i Stedsnavne kan ellers paa sine Steder komme af det ikke 
ualmindelige Sønavn Langen (se f. Ex. NG. I 244). Mands- 
navnet synes at forekomme i flg. Stedsnavne: 

Langsrud 2 Trøgstad (Longhsrud, RB. 145). 
Langsrud 132, 2 Høland.] 

Leic)ulfr (M.) var almindeligt Navn i Fortiden (paa Island i 
Landnamstiden ; Landn. 268, 302); endnu brugt paa enkelte 
Steder. 

Leiiistad 15 Vegaarsheien (Ledulffstadt, Leulstadt 1595), udt. 
leiussta. 



LeiiVillV — Leikr. 173 



liecvslaiid Ki Ivrland. iidl. i 3 Stavelser. 

Loistad Ui Malvik (af Leidlicstadom Ai]. 31), iidl. lei\^st(i. 

Leiti (SV.) kan ikke paavises som Mandsnavn, men maa vel fornd- 
sættes efter de følgende Stedsnavne. Er formodentlig en Kjade- 
form af l^orleifr^ eller et andet med -leifr sammensat Navn. 

Levestad 120 Trogstad (Leffuestadt 1520). 

Levestad 9 Spydeberg (i Læifuastodom RB. 118, 141). 

a Leifuastartom i Hobol, anf. RB. 121, 123, 124 (gaaet ind 

under Ostre Boler). 
Levestad 75 Kraakstad (i Leifaastadum RB. 119, 120 og DX. 

VIII 286). 
[Loiiestad, forsvunden Gaard i Fet, NG. II 243.] 
Leivestad 91 Alversund (Lewestad 1520). 
Levdal 29 Daviken, udt. ler-. 

Levdal 56 Eid Nfj. (i Leifadale BK. 17 b), udt. ligesaa. 
Leberg" 74 Horg (af Leifuaberge AB. 45), udt. lehcr, alm. skr. 

Løherg. 

Leifr (M.) gammelt Navn, i den senere Middelalder brugt paa 
Strækningen fra Sætersdalen til Jæderen ; nu biiigt i Tele- 
marken, ved Mandal og i Ryfylke ^. 

i Leipsbø RB. 151, nu Leshy, Ødegaard under Moseby 27 Rø- 
denes, i senere Tid alm. skr. Lægdshy. 

Lefsaaker 148 Vaale (i Leifsakrom RB. 64 o. fl. St.). 

Lefsrød 1 Ramnes (Læifsrud RB. 78). 

Lefsrød 118 Andebu. 

Leifsgardr, Bygaard sandsynlig i Skien. DN. I 75 (1294). 

Leipslaiul 7 Finsland (Lefsland 1601). 

Lefstad 19 Melhus (af Leifstadom AB. 43). 

Lefstad 51 Børseskognen (af Leifstadom AB. 56) 

af Lefstadom i Verran, anf. AB. 6. 

Leisaak 68 Fosnes. Kunde ogsaa tænkes sammensat med 
Le iS ul fr. 

Leivset 83 Skjerstad. 

Leikr (M.) findes af og til i Norge i den senere Middelalder (kun 
paa Østlandet; ikke brugt paa Island). Leggr, som man ved 
enkelte af de følgende Navne kunde tænke paa, kjendes kun 
fra Island, hvor det ikke synes at forekomme før i 12te Aarh. 
(Sturl. s. I 77, 2139). Ved Stedsnavne paa Lehs-., som ikke kjen- 
des i gammel Form, kan man ogsaa tænke paa Elvenavnet 



^ Som Kjæleform af dette Navn bruges Leif i iiu paa Island, se Vigf.- 

Cleasby S. XXXIV. 
^ [I Forfatterens Manuskrixit er i Randen skrevet: «NB. Elvenavn?»] 



174 Leikr — Li f. 

Lera. [Enkelte Stedsnavne med LfiJc^- kunne ogsaa va;re af 
Leifr, NG. I 180. IV, 1 212.J 

Leksrod 1 3 Aremark, odt J(7Jc7csre. [Eller "^^ L e i f s r u b.] 

Lekshiis 4 Kaabcrg, udt. lækks- [Eller "^^ Leifs hus.] 

i Læikstadum i Sondre Land, L315, DN. 103, og AB. 102. 

Leksvol 113 Aal (a Leiksuale 1310, DN. II 88), udt. Jæ/cJcsroJ. 

Lægiisrud, anf. RB. 66 under Nottero Kirke. 

Leksbø 185 S. Undal (Lexbo 1612). 

Lekset 177 Inderoen, udt. lækJcset. 

Leksaas 31 Grong, udt. Icehhsås. I eik r her = FuglelegV 

Leppi (M.) kjendes ikke som Mandsnavn, uden forsaavidt man 
med nogen Rimelighed kan slutte sig til det af de følgende 
Gaardnavne. Det kunde ligesom Leif i være oprindelig Kjæle- 
form af Navne, endende med -leifr. Det maa dog erindres, 
at Leppa nu findes som Elvenavn paa enkelte Steder (Vestre 
Gausdal og Nordre Land). 

Lepparud, anfort RB. 515 under Onsø Kirke. [Jfr. NG. I 323.] 
Leppestad 38 Hobol (i Læppæstadum 1413, DN. VIII 289, jfr. 

RB. 151 s.). 
Leppestad 14. 2 Sande Jb. (1593). 
Lepperød 9 Brunlanes (Læpparudh RB, 43). 
Lefstad 144 Orkedalen (af Leppastadom AB. 55). 

[?Li(^r (M.). Se NG. IV, 1 125.] 

Lit^y^rt^r, Litl>varc)r (M), almindeligt norsk Navn i Middelalderen ; 
endnu brugt. Ukjendt paa Island. Genitivform paa -s forekom- 
mer 1311 (DN. IV 87). 

Leversby 196 0. Eker (Leuorsby 1520), udt. levcelshy. 
Liduor(^zrud i Borre, anf. RB. 69 (gaaet ind under Grette). 
Lidwordzrud i Hedrum (maa have ligget nær Larvik), anf. RB. 

43, 44, 46. 
Lærestvcid 25 Øiestad, udt. lærstveid. Tvivlsomt. 

Lif (Kv.) almindeligt Kvindenavn (Hlif paa Island allerede i 
Landnamstiden). Allerede mod Slutningen af Middelalderen i 
Norge ofte i Formen Lif a. [Jfr. NG. IV, 1 125.] 

Liverud 4 Skiptvet (Lifuarud RB. 143). 

Lifuardalr anføres RB. 502 under Berg Kirke Sml. 

Livgaard 5 Hof Sol. 

Liverud 134 0. Eker (Liifwrud 1396, DN. IV 491). 

Liverud 66 Røken (Liiffuerrudt 1578). 

Liveland 95 Flesberg (Liifuoland 1439, DN. Ill 547). 



Lif - Ljotr. 175 

Livorud 77 og 169, 6 Nore. 

Liverod lo8 Vaalo ^Lifiiuriid RB. 64). 

Li ve rod 121 Andebu. 

[Lifiilfr (M.) kau paavises i MA. i Norg-e (DX. XI 57. 120) og 
eiidiiu oftere paa Orknøerne og Katanes (Flatob. IL 434. 508. 
515. 517). 

Leaiigsrud 25 Eidsberg (Lifuulsrud RB. 165). Jfr. NG. I 135.1 

[Liiii (LiuiO (M.) og Lina (Lina^) (Kv.). Om Stedsnavne, som 
mulig iudeliolde et af disse Personnavne, se NG. I 106. 398. 
II 6. 5() III 360.] 

Ljot (Kv.) findes nogle Gange paa Island, i og nær Landnams- 
tideu (Landn. 177, 234, 288); ikke kjendt fra Norge. [Jfr. 
NG. IV, 1 128 f.] 

Ljotenid 99 Sandsvær (Lyotarud 1449, DN. X 154). 

Ljotegaard 88 Nore, udt. jo te-. 

Ljoteboen 47 Kirkebø, udt ljote-; alm. feilagtigt skr. Lyldehø. 

An m. Man finder fra Bergens Stift et Par Vidnesbyrd om, at 
Ljotaaen har været Elvenavn. Gaarden 92 Fuse, der ligger 
ved en liden Elvs Udløb, heder Ljotaaen, og i BK. 33 a, 52 a 
nævnes en Gaard Liotaa, som med Rimelighed kan søges 
i Kirkebø i Sogn, og som mulig er identisk med det oven- 
anførte Ljotehøen, der ogsaa ligger nær et Elveudløb. Ljotå 
som Elvenavn kan med Hensyn til Betydningen sammenlignes 
med Stijggaaen (N. Odalen) og Illaaen (Lom). 

Ljotr (M.) almindeligt Mandsnavn; paa Island fra Landnamstiden 
(Landn. 232). Kan i Sammensætning let forvexles med Dan- 
nelser af Adjektivet Ijoss og deraf dannede Elvenavne (Ljos- 
aaen i Valle, Sætersdalen). Endvidere kan Mandsnavnet L(?t!»- 
vir i Sammensætning antage Former, der ligne Sammensæt- 
ninger med Ljotr. I nogle af de flg. Navne kan ligegodt 
Ljot ligge til Grund, som Ljotr. [Jfr. NG. IV, 1 128 f.] 

Løstvet 53 Skiptvet (Liotzpueit RB. 493; Liosætveith 1482, DN. 

I 671), udt. løsstvett, alm. skr. Lystret. 
Lysrød 49 Vaaler Sml. (Liotzrud RB. 483); kaldes nu Tangen. 
Lostad 42 Nittedalen, udt. lø^ssta, alm. skr. Løvstad. Tvivlsomt. 

[Mulig Lo6vissta(^ir NG. II 291.] 
Ljø.srud 151 Nes Hd. (Liotzrud RB. 242), udt. jøsrii. 
Losgaarden 112 Aasnes (i Liodzgardenom 1445, DN. I 577), 

udt. løssgalen. 
Lysgaard 50 Faaberg (Liosgardhen 1442, DN. I 567), udt. 

jo 'sgai. 
Lostad 15 Flesberg (Liottestad 1668), udt. lossta. 



i7f> Jtjoti — Lor)inii. 

Ljøstcrod 123 Andebu (Liuj3rød 1625), iidt. jøsfrr. 

Ljostad 36 Vegaarsheien (a Liostadum c. 1400, DX. X 79), luit. 
jøssta. 

Lysberge 56 Overhallen. 

Anm. Løset, et overmaade alniindeligt Gaardnavn især norden- 
fjelds, er vel oftest ^= Loc^usetr (Hlr^i^u-), af lac^a, Lade. 
Dette er bevislig Tilfældet med Løset i Aamot og i Rindalen; 
jfr. dog Loi^vir. — Ljøstad 83 Romedal skrives RB. 309 i 
Liodastadom og har altsaa anden Oprindelse end de for- 
skjellige ovenfor omtalte. [Jfr. NG. III 136.] 

Ljotolfr eller Ljotiilfr (M.) var ikke ganske sjeldent Mandsnavn 

i Middelalderen ; det findes paa Island i Landnamstiden (Landn. 

117, 201). Bevaret i Formen Jødel i den sydlige Del af Stav- 
anger Amt. 

Jøttulstad 23 Øier (Jettestad 1520), udt. ji tusta, alm. skr. 
Jøttelstad. [Se under Jotunn.] 

Jutulrud 125, 1 V. Toten. 

Juttelsrød i Slagen, Ødegaard under 139 Ringshaug, anf. 1668 
og 1723. 

Jødestøl 98 Bakke. 

Jødestad 44 Hetland (i Begyndelsen af 17de Aarli. skr. Jødelstad 
eller Jødilstad). [Se under Jotunn.] 

Anm. Hertil høre mulig ogsaa Løddesøl 12 Øiestad, der 1593 
skrives Liøde[3oll, og JøsoJc 86 Hero Sdm., i 1520 skr. 
Jettesoghe, 1600 Jotsack, udt. jøssåhlc eller jøsstiJik. Det 
forste af disse Navne kunde dog forklares af Lotolf eller 
Lottolf] hvis dette Navn er forskjelligt fra Ljotolf, som Aasen 
mener (Norsk Navnebog 28), hvilket dog vel er tvivlsomt 
(Lottolf, Løtolf fmdes i DN. V 514, VH 811, IV 565, X 106). 

Locliinn (M.) almindeligt Mandsnavn, allerede langt tilbage i Tiden 
(Landn. 224, Hkr. 171); endnu brugeligt nordenfjelds (i For- 
men Løen). 

? Lundestad 67 Tune, udt. lø^nesta eller lønsta. 
Lodeiigaarden 83 V. Gausdal (i Lodensgardi 1344, DN. Ill 197), 

udt. lø'nngalen. 
Liindesgaarden 148 Norderhov (Lundisgaardt 1520; Lundtz- 

gaardt St.), udt. Jø'nnsga-len. Tvivlsomt. 
Lodensaascn 19 N. Eker (Lodensassæn 1418, DN. I 473). Kaldes 

nu Aasen. 
Lodæiisrudli i Kjose Sogn, Brunlanes, anf. RB. 46 (gaaet ind 

under Strand ; skrives 1664 Lundsrød). 
Lønset 39 Bolso (Lodensæther 1513, DN. XI 252), udt. lønn-. 
Laushus 27 Meldalen (af Lodhenshusom AB. 53), udt. latts-, 

alm. skr. Løfshus. 
Lønset 166 Opdal (Lodingsetter 1590), udt. lønn-. 



l-'>l'tr- 177 

J.optr (M.), alniiiideligt Navn paa Island, forekommer kun sjel- 
den i Nor<i'e (Landn. 38, ]\[and fra Søndfjord i Dde Aarli. ; 
DX. VU 81, Kannik ved Apostelkii"ken i Beroen lIUo). Det 
kjendes fi-a Danmark {12te xA.arli.). Det maa til en Tid have 
været adskillig briigt her i Landet, da det, som man vil se, 
gaar igjen i ret mange Gaardnavne. I disse maa man holde 
det vel ud fra lopt n., Overetage paa et Hus. Af dette 
Ord kommer utvivlsomt de hyppigt forekommende Gaardnavne 
L p t h II s og L p t s 1 fa ; de nedenfor anførte ere derimod 
ligesaa sikkert at forklare af Mandsnavnet, paa Grund af, at 
Lopts- indgaar i Sammensætningen i Genitivform, og tildels 
ogsaa fordi 2det Led i Mening lidet passer til Appellativet 
lopt. 

i Lofsl)0 anføres RB. 159 ander Rakkestad K. 
[Lofpzbear (Gen.) i Berg, DN. IV 228, 1344, NG. I 232.] 
Losgaard 123 Skjeberg (Løffs- 1599; Loffs- 1605), udt. Jas.<^- 

eller lø^ss-, alm. nu skr. Lohsgaard. 
[Laa,31aiidt, under Præstegaarden i Skjeberg, St, 29. Maaske 

Loptsland, NG. I 256.] 
Lofsrud 178 Aker (Lofsrud RB. 116, 261). 
Loftzbyn eller tiostolfsrudh i Aker. RB. 299. 
[Loxrud under Lomsnes 44 Urskog 1666; findes paa Karter som 

Plads med Navn Lofsrud, NG. II 172.] 
Lo.sl)y 91 Skedsn]o (LojSbye 1593)^ udt. Uisshij, alm. nu skr. 

Laasby. 
i Loftzbo^anf. RB. 458 under Grue Kirke. [Jfr. NG. III 263.] 
Loftsgaard 220 Vaage, udt. låffs-. 
Lofsvold 174 Gran, udt. lassvælj.. 
Loftsgaarden 135 Nore (til Lofzgardænnæ 1404, DN. V 311), 

udt. lø^ss-. 
Loftsgaarden 189 Nore (Loffts- 1593), udt. ligesaa. 
Lofsberg 81 Hof Jb. (Loffts- 1605), udt. lass-. 
Lofstad 161 Vaale (i Loftstadhum RB. 184), udt. laffsfa. 
Loftzbraar anf. RB. 191 som Part af Braar 29 Ramnes. 
Lofs-Eik 82 Sem (i Eik i Loftsgardenom DN. VI 463), udt. 

låffs-. 
Lofterød 106 Nøttero (Lofzrud RB. 185, jfr. DN. III 675). 
Lofterød 131 Sandeherred (Loftrud allerede ved 1400 i DN. I 

402. II 447. III 397)1. 
Lotstad 61 Lardal (Lofftstad 1605), udt. låffsta. 
Lofsdalen 58, 1 Hollen, udt. laffs-. 
Loftsgaarden 34 Seljord (i Loffzgordenom 1516, DN. XI 257), 

udt. låssgaren. 



' Med Hensyn til Formudvikliogen i dette og det foregaaende Navn jfr. 
Hengerød = HeSinsruc^ og Pefterud = P é t r s r n b. 

Rygh : Personnavne. 12 



178 Loptr — LoSvir. 

Lofts^a«ir(Ieii i Brunkeberg Sogn i Kviteseid, nævnt 1602. 

Loftsg-aarden 5 Mo Telem. (i Lopsgardonorn 1493, DN. VII 502 

jfr. 841), Lidt lafl's-. 

Lofstacl 3 Tromø (Loffstadt 1593; Loftsta 1601), iidt. Jaffsta. 

Lyng". Jeg sammenstiller her til lagttagelse nogle Stedsnavne, 
som i sin nuværende Form begynde hermed, fordi der fore- 
kommer mig at være Sandsynlighed for, at de komme af 
Personnavn. Et enkelt af dem skulde efter ældre Skriftform 
være sammensat med et Mandsnavn Lingulfr, der ellers 
ikke kjendes fra de skandinaviske Lande- men vel som gam- 
meltydsk Mandsnavn. Ellers kunde tænkes paa Mandsnavnet 
Lytingr, men dette findes kun paa Island og er sjeldent der; 
desuden vilde det vel ikke let kunne gaa over til Ljings-. I 
enkelte Tilfælde maatte der kunne tænkes paa det oftere fore- 
kommende Elvenavn Lygna (den rolige, af logn). [Jfr. iS^G. 
II 238.] 

Lyngstad 227 Gran, udt hjngsta. 

Lyngstad 19 I. Holmedal, udt. lyng-^. 

Lyngstad 170 Kvernes (af Lingulfstadhom AB. 71 % udt. 

lyngsta. 
Lønngstad i Tingvold, nævnt 1643. 
Lyngstad 67 Inderoen (af Liungstadom AB. 5), udt. løngsia. 

L^^vir (M.) findes kun sjelden som Mandsnavn i Norge (DN. II 
28, III 443 ; desuden Navn paa en Orknøjarl i 10de Aarh., 
Hkr. 136). Det har dog vel været adskilligt brugt, da det er 
fundet ved 1520 paa Søndmør og i Bamle og endnu bruges 
noget. [Jfr. NG. II 291. 378.] 

Løset 66 Tingvold (i Loduissætre 1314, DN. II 105). Dette 
hyppige Navn er vist i Regelen af anden Oprindelse; jfr. 
Anm. til Ljotr ovfr. 

Løstad 5 Ørlandet (Lodestad Cap. ; Løestad NRJ. II 43), udt. 
Wsta. Tvivlsomt. 



1 



Jfr. Thj. VSS. Skrifter 1882 S. 13. 

Lyngstad 24 Jølster skrives 1603 og 1608 Lynghaug og har vel forst 

senere ved vilkaarlig Forandring faaet det nuværende Endeled. 

1 AB. 72 skrives a f Lyngholmstadhom, men denne Sammensæt- 

ning er i sig selv lidet rimelig, og der findes ikke i Nærheden nogen 

Holme, hvorefter Gaarden kunde tænkes at være nævnt. Skrivemaaden 

maa derfor være feilagtig. 



Majiga — Ma^nii. |79 



M. 

3Iai5^ij:a (Kv.), der vel oprindelig- er Kjæleform af Margrét, 
findes nog-le Gange som Kvindenavn i DN., allerede i Be- 
gyndelseu af 14de Aarh. (DN. IX 96, V 52, VI 148). Det 
maa bemærkes, at der er stærke Tegn til, at Magga har 
været Elveiiavn; de nedenfor nævnte Gaarde JMiuigerud og 
Jlugf/ehog i Sandsvær ligge ved samme Vasdrag, men i læn- 
gere Afstand fra hinanden ; Mogghus i Fyresdal ligger ved et 
Elveos (altsaa oprindelig Moggu(jss?), og i Hedalen i Val- 
dres er der en Sidedal Muggedalen. [Mugga falder i nordre 
Ende af Fæmunden.] 

3Iiiggeby 162 Trøgstad (i Maggobø RB. 148). [Jfr. NG. I 28 f.] 

3Iusgestad 146, 1 Vestby. 

[Tiiarneby 176 Romedal kaldes miCggerii NG. Il 145.] 

Miiggerud 80, 15 Norderhov. 

3Iug'geru(l 148 0. Eker. 

Muggeriid 98 Sandsvær (Maggurud RB. 1, jfr. DN. II 703, 706, 

710, 711, 718). 
Miiggeberg 104 Sandsvær. 
3Ioglius 34 Fyresdal, iidt. maggas. 

3Iagnhildr (Kv.) var almindeligt Kvindenavn i Middelalderen 
(ikke paa Island); endnu meget brngt. Kan i Nntidsform i 
Sammensætninger forvexles med Mangi. MagnlUa findes som 
Elvenavn, i Tolgen i Nordre Østerdalen (har sikkert intet at 
gjøre med Kvindenavnet). 

3Iagniklriid 53, 7 Askim. [Jfr. NG. I 42.] 

Manglerud 148 Aker, udt. mangleru. Skrives baade i RB. 
(238). og 1341 i DN. IV 214 Magnarud, men dette synes at 
maatte være feilagtig P^orm, da den nuværende Udtaleform 
isaafald vilde være yderst paafaldende. Med Hensyn til 
Udtaleformen kan mærkes, at Magnhild efter Aasens Navne- 
bog nu i Ryfylke lyder Mangla. [Jfr. NG. II 114.] 

Maiigenid 144 Romedal (Magnildrudt 1578 og 1616). 

Mangelrod 93 Hedrum, udt. mdngré. 

Magnildberget 19 Strømsneset. 

Magni (M.) findes vel tidligst som Navn paa en Biskop i Bergen 
ved 1120 (Hkr. 679, 699); ellers af og til i den senere Middel- 
alder i Norge (en enkelt Gang paa Island i 13de Aarh., Sturl. 
s. II 37); endnu brugeligt paa Bergenskanten. 



180 Magni — Miiiii. 

Mjignetiiii 45 Gol. 

3Iagiiesetter i Volden Sdin., anf. 1600. 

Mag:iiris (M.) almindeljf^t Navn i Norge efter Kong Magnus den 
godes Tid, der vel var den første, som bar det. Enkelte af de 
opførte Navne kunde tænkes sammensatte med ]\lunann, 
naar Formen nu er Mons-. [Jfr. NG. I 100.] 

Monsriid 24, 3 Hobøl. 

Moiisrud 136 Kraakstad (Magnusrud 1578). 

Moiisrud 80 Urskog. 

3Ionsrud 12,5 Vaaler Sol. 

Mon.søen 21 Sogne. 38 Hiiteren. 15 Kolvereid. 

Mongstad 67 Alversund; har ikke oprindelig været sammensat 
med -sfacl, da Gaarden i 14de og 15de Aarh. findes skrevet 
Magnusvgllr (BK. 58a; DN. XII 158. 202. 226). 

Mongstad 127 Lindaas, ndt. mang-. 

Monslaup 136 Lindaas (tildels hort iidt. mangs-). 

Makthildr (Kv.), oprindelig tydsk Navn, er ikke fundet brugt i 
Norge; derimod oftere i Danmark. 

Makrelrod 94 Raade (Maktildarud RB. 487, 489; DN. I 484). 

Mangi (M.) kan ikke paavises som Mandsnavn, men kunde for- 
modes efter de følgende Stedsnavne. Er vistnok Kjæleform af 
Magnus; det bruges nu paa Island som saadan (Vigf. Cleasby 
XXXIV), og en Mand paa (3rknøerne i 12te Aarh. heder 
Magnus mangi (Flatøb. II 512 o. fl. St.), hvorved er at sam- 
menligne Arnbjgrn ambi, se under Arnbjgrn. Flere Navne, 
som kunde synes at høre hid, skrive sig fra en Elvenavn- 
stamme Man g- (opr. M a g n- ?), hvortil især findes Spor i den 
midtre Del af Glommendalen. [Se NG. III 296. Jfr. ogsaa 
Magnhildr] 

Mangarud, anført RB. 482 under Vaaler K. Sml. 
Mangerud 53 Vang Hd. 
Mangerud 59 V. Gausdal. 

Mani (M.) forekommer mest paa Island, men maa være ogsaa 
gammelt i Norge efter de følgende Stedsnavne, og da to af 
Landnamsmændene paa Island bare dette Navn {Landn. 187, 
232). Jfr. Munann. 

Maanejordet 10 Hedrum (Managhærc)i 1412, DN. IV 571, jfr. 

RB. 51). 
Monset 58 Orkedalen (af Manasætre AB. 53 ^). 
Monstad 59 Aafj orden (Manstadh NRJ. II 48; Monstad OE.). 

^ Mannasætr paa det ene Sted her er Trykfeil i Udgaven. 



Mann — Marteinn. 181 



[Mann oii" Manne (M.) tindes i Danmark i Middelalderen brngt 
som Mandsnavn (O. Nielsen S. 64). Om norske Stedsnavne, som 
synes at indeholde et tilsvarende Mandsnavn, se NG. IV, 1 185.] 

Msir (M.) lindes ofte paa Island ^ hvor allerede en af Landnams- 
mændene. Son af Islands første Opdager Naddodd, bar dette 
Navn (Landn. 311). Fra Norge har man intet Vidnesbyrd 
om dets Brng, uden det vistnok meget sandsynlige, som ligger 
i de følgende Stedsnavne. 

Maastad 127 Trøgstad (i Mostadum RB. 147, 290; i Mosstadum 

1390, DN. IV i32; i Motstadom 1418, DN. V 369 ; i Mod- 

stadom 1413, DN. V 348), adt. massta. 
Maastad 19 Rodenes (i Mostadum, Mosstadum RB. 150, 151), 

Lidt. masta. 
3Iaastad 65 Ullensaker (i Mazstadum RB. 435), iidt. masta. 
3Iosstad 35 I. Holmedal (Mossestad 1608 og alm. senere), udt. 

massta. 
3Iaastad 13 Væro (af Mastadom AB. 95), udt. massta. 

Margrét (Kv). Jfr. Magga. 

3Iaridalen i Aker (Margretardalr DN. I 194. IV 366. V 476, 
581; RB. 213. 223. 238. 249. 286. 296. 550). 

Maristiien 34 Borgund NB. (Margrethe- DN. XI 47). 

3Iaritvold 19 Værdalen (af Margretavellæ AB. 16). 

Anm. Med Hensyn til de to første Navne kan der vistnok være 
Grund til at tro, at det er Helgeninden St. Margareta, og ikke 
nogen norsk Kvinde af dette Navn, efter hvem de ere op- 
kaldte. Ved Maristuen taler Stiftelsens geistlige Karakter^ 
som sålustofa, derfor (jfr. BK. 45 b); ved Maridalen det, at 
Maridalsvafidet i DN. V 585 kaldes Sancte Margarette watn. 
Det er vel sandsynligt, at Dalens gamle Kirke (hvoraf endnu 
staar en Ruin paa Kirkeby) har været viet til St. Margareta, 
og at Navnet skriver sig derfra. 

Marteinn (M.) meget almindeligt Navn i Middelalderen. [Jfr. 
NG. III 107 f., 200.] 

Mortensrud 179 Aker. 

Marteiusgerdi i Gjerdrum, anf. RB. 285. 417. DN. IV 111, V 

583; skal nu hede maltensjole og være et Jordstykke under 

Hen i i Gjerdrum. 
Mortensrud 25 Roken (Marteinsrudh RB. 262), udt. maltsii. 
Marteinsgardr, Bygaard i Borgund, nævnt 1338, DN. I 200. 



[Ogsaa skrevet ]M o r (S. Bugge).] 



]82 Me^in — Morekr. 



Meji^iii (M.) findes nog-Ie Gange som Mandsnavn i DX. (IV 347, 
350; V 231); IX 232). Heraf kunde komme: 

i 3Ieigliiiisoyne, en af Slaatieoerne nordligst i Oieren, DX. V 

650 (147*7). 
Meinstart 24, 3 Kviteseid. 
3Ieinstad 38, 1 Fyresdal. 
Meinset 15 Øre; kaldes nu Hans()aarden. 

Mikjåll (M.) synes ikke at have været meget brugt i Xorge i 
Middelalderen. [Jfr. NG. III 237.] 

3Iyksvold 64 Lindaas (Mikjalsuollir DN. XII 158, 202, 226), udt. 

myhks- eller myss-, 
31ikkelsgaardeii 4 Værdalen (Mykelsgardh AB. 121), iidt. mPhels-. 

[Mildric^r (Kv.). Ikke usædvanligt Kvindenavn i Xorge i Middel- 
alderen. Endnii brugt paa flere Steder [Mildri). 

Mildri()arriic) (Mildridurud, DN. IV 323, 1361), nu forsvunden 
Gd. i Aker, NG. II 121.] 

Moldi (M.). Der er neppe andet Exempel at anføre paa dette 
Xavn, end Æventyrfiguren Molde Berserk i Svarfdæla saga, og 
dog er der efter de flg. Stedsnavne vel al Grund til at tro, at 
det har været brugt som Mandsnavn langt tilbage i Tiden. 

Moliestad 10 Onso (i Moldastadum, Mollastadum RB. 487, 514). 

3IoIdstad 69 Ringsaker, udt. møUsta. 

Moldstad 202 V. Toten (Moldæstada, Gen., 1345, DN. I 235, 

jfr. IV 327. II 329), udt. møljj-. 
3Ioldstad 107 Gran (af Moldastadom AB. 102), udt. ligesaa. 
Mollestad 32 Birkenes, udt. malle-. 
3Ioldestad 70 Selje, udt. mulde- (hørligt d). 
Moldestad 13 Breim, udt. ligesaa. 
3Ioldtii 60 Herø Sdm. (Moltunn 1603), udt. malltu. 
Moldtuen 36 Ørlandet (Moldatun Landn. 270), udt. målUua. 

3I6rekr (M.) horer til de yderst tvivlsomme Mandsnavne paa 
-re kr, der alene bero paa middelalderske Skriftformer af Steds- 
navne. 

Morstad 260 Gran (a Morexstadum 1333, DN. 111 156; af Morig- 
Stadum AB. 102), udt. morsta. 

Anm. Den virkelige Oprindelse til Navnet er maaske at søge i 
Elvenavnet Mora (endnu bevaret i Borseskognen nordenfjelds), 
der tør være dannet af Mor f.. Skogholt (se under Ordet i 
Aasens og Ross's Ordboger). Der gives adskillige Stedsnavne, 
som nu begynde med Mor-, men disse udtales med aaben 
Vokallyd og komme deis af Plantenavnet maSra (galium 
boreale), dels af Insektnavnel. maurr. 



Muli — Mon^r. 1S;3 

[niuli. Om usikre Spor af et saadaiit ]\[aii(lsiiavii i Stedsnavne 
i>e NG. 111 lU.j 

3lunaiiii (M.). Temmelig almindeligt i Norge fra 12te Aarli. at" 
til henimod Middelalderens Slutning, tildels skr. Munamr (vel 
ved Dissimilation fremkommen Form), RB. 54:^, 509, 53, 
175, U)0; DN. I 754; IV 439; VII 342, 477. VIII 287. I 
Sammensætning Forvexling mulig med Magnus og Mani. 

3Iononisriid, anf. i St. under Stromnien Kirke ved Svelvik. 

Moiisaas i Eid S., Roinsd., «Manesass» i AB.? 

Moiiaiisoy i N. Sijordalen, anf AB. 38 og 133. Skulde efter 
Oplysning i senere Jordeboger være = Bjørgen, GNo. 141, 
livoraf dog den største Del var udlaget af Elven; det skrives 
i disse Jordeboger Mogenso. 

3Iiiii(li^eiv^r (Kv.) findes nogle Gange som Kvindenavn i Norge i 
Middelalderen (RB. 65, 80; DN. IV 487; V 681) [og kan paa- 
vises endnu i 16de Aarli. (Domb. 1578 S. 29). NG. I 214.] 

Miiiigeriid 26 Enebak (Mundgerderud 1471, DN XI 199). Det 
opgaves at skulle udtales mang7'U; men den i Bygden nu 
sædvanlige Si^rivemaade sees at være Minjarud. Jfr. Mein- 
gerd DN. IV 743, 1491 (Borges.). 

Muiigiærdurudli, anf. RB. 432 under Fering Kirke. 

3Ioiv"^r (M.) var almindeligt Navn paa Island, allerede i 10de 
Aarh. I Norge kan blot et eneste Exerapel paa vises fra Mid- 
delalderen (Bjarni Marc^arson paa Haalogaland i Slutningen af 
12te Aarh., Fornm. s. VIII 371 o fl. St.); men det forekommer 
endnu i Formen ^laar i Søndfjord. Det er imidlertid kun med 
stærk Tvivl, at jeg henfører de følgende Stedsnavne til dette 
Mandsnavn. 

Malerod 139 Brunlanes (Mallerod 1600), udt. malere. 

Marstad 77 Selbu (Marstadt 1590), udt. malsta. 

A n m. Marstad 20 Flekkefjord skrives i alle Jordeboger fra 
den Tid, da det begynder at forekomme, i Former, der tyde 
paa en anden Oprindelse (Merrestad 1594, 1668; Mærestad 
St. St.; Merestad 1612; Meerestad 1723). 



184 NacUli — Nafni. 



N. 

[Niuldi (M.), Sideform af Naddr. Heraf iiiulig 
Nadderud 19 Bærum. Se NG. II 132. J 

Na<>r«(M.) findes kun 1 Gang sikkert som Mandsnavn i ]S'orge i 
fortiden (Gulli Nadrson, Kannik ved Mariekirken i Oslo 1311, 
DN. V 53). Det er dog sandsynligt, at Nadsson i DN. VI 590, 
812 (1465, 1555, fra Lyngdal og fra Mandalsegnen) ogsaa til- 
høre dette Navn, da Aasens Navnebog har JS^a (skr. Nah) som 
Navn i Holme 1801. Ved et af de flg. Gaardnavne kunde 
Forklaring af Knott r være mulig. 

Naslaiid 51 0. Moland (Nedzland 1630, Nadtzland 1670), 
lidt. nass-. 

Nastad 10 Stod (Nadstad 1559 ; Nattsta 1559), udt. ncissta. 

A n m. Nastad 32 Strømsneset, udt. ndssta^ skrives i 1590 og 
endnu 1723 Nalstad og ligger lige ved det ganske smale 
Naalsimd ; det maa altsaa vel have samme Iste Led som 
dette Navn, uagtet ialfald Sløifningen af 1-Lyden er lidt paa- 
faldende — NaJcshø 15 Fjære, udt. nasshø og skr. Nax- 
fra 1593 til Nåtiden, kan vel med Sandsynlighed henfores 
til Nat) r. 

Nafarr (M.) forekommer i Middelalderen oftere i Kristiansands 
Stift og bruges endnu i Stavanger Amt. 

Navestad 43 Skjeberg (Nauæstadha i Gen. 1344, DN. IV 229; i 
Nafuarstodum RB. 507, 509). [Jfr. NG. I 241.] 

Navestad 67 Vaaler Sml. (i Nafuastadhom 1358, 1360, DN. IV 
310, 321 ; jfr. RB. 483). 

Navarsgaard 52, 2 Rauland, udt. navars- (mulig Navn af nyere 
Oprindelse). 

Navarsæter 13 Sogndal NB. 

Anm. Ved nogle af disse Navne kunde en anden Forklaring 
være mulig. Der har været et Elvenavn, hvis gamle Form maa 
have været Ngf, Gen. Nafar. En Elv i Kvikne i Østerdalen 
heder endnu nava; den kommer fra Nappsjøen og gaar 
forbi en Gaard Naaverdalen (GNo. 61 i Kvikne) ; videre kan 
mærkes Navardalen 38 N. Undal (udt. navar-, ligesom 
f. Ex Einar her lyder Einar). [Jfr. NG. IV, 1 95.] 

Nafni (M.) synes at forekomme som Mandsnavn i den senere 
Middelalder (Nannæson 1409 i DN. V 327 er vel at opfatte 
saaledes); det var almindeligt som Navn i Danmark. [I NG. 



Nafni — Narti. ISf) 



II olH) lientbres Nannæsoii til Xuniii, som l)i'ugtes i JJaii- 
inark i Middelalderen, og" at' Naiiiii forklares dei' Nannestad] 

Nantvoil G7 Mangei- (NainfnapiuoiL \\\\. of) u), alm. skrevet 
Namtret. 

A n ni. Navno som X(ni)f('sf(/(l ere vel snarest at forklare af et 
Elvenavn ; i KB. 207 anføres en N a n n a i* a i Kedrum, 
livoraf Gaarden Xanset der antagelig har sit Navn. 

Naijli, Nagl (M.). Det er tvivlsorat, om der har været saalydende 
Mandsnavne, og følgelig om de nedenanførte Stedsnavne høre 
hid. Kun Na gl i kan virkelig paavises som Mandsnavn, og 
det blot en enkelt Gang paa Island, om en Mand, dei* siges at 
være af skotsk Herkomst (Landn. 89 og Eyrb. s kap. 18). 

Naglestad 8 Hægebostad (a Naglastodhom 1445, DN. XI 157). 
Navelsaker 9 Hornindalen (i Nagelsakre BK. 18 b), udt. 
navIescUjmn. 

Nakki (M.). At dette har været brugt som Mandsnavn, antydes 
ved de følgende Gaardnavne. Der findes ogsaa Spor til dets 
Brug; vi have en Nakasun i Søndhordland 1320, DIST. VIII 
90, og i samme Egn en Nackesen 1516 i NEJ. I 69 o. fl. 
St. der. 

Nakkerud 84 Hole (vel — det Nakkarud, der RB. 101 nævnes 
under Sylling Kirke). 

Nakkestad 27 Lyngdal. 

Nakstad 17 Mosviken (af Nakkastadom AB. 26). 

Anm. Det er at bemærke, at der synes at have været et Elve- 
navn af Stammen Nakk-; derpaa tyder ialfald Gaarde XaJc- 
Jcjum og NoJcJcerud i Degernes Sogn, Rakkestad, begge 
liggende ved samme lille Elv. 

Narfi (M.) var temmelig sædvanligt Navn i Middelalderen (alle- 
rede i 10de Aarh., Landn. 203 og Hkr. 96); endnn brugt i 
Ryfylke, Sogn og Hallingdal. I enkelte Tilfælde kan i Sam- 
mensætninger være Usikkerhed, om det er dette Navn eller 
Kngrr, som er første Led. 

Narvestad 86, 4 Trøgstad, udt. néWve-. 
Narvestad 74, 1 Skiptvet, udt. ligesaa. 
Narvestad 73 Eidsberg, udt. ligesaa. 
[Narræsletta RB. 506 under Id Kirke NG. I 213.] 
Narvestad 83 Hobøl (a Narfuæstadum RB. 127), udt. nd^rve-, 
Narvebøl 113 Hobøl (Narfuæbøle RB. 122, 123; Narræbæle 1361, 

DN. V 187), udt. ncérhøl eller nrrrebøl. 
Narfuesetter i Aker, nævnt 1578. 



186 Narfi — Nokkvir. 

[i Nariiastadom RB. 450;] Narffvestadfia i Høland, nævnt 1504- 
i DN. V 718; skal være gaaet ind under Soprum. [Jfr. NG. 
II 207.] 

Narvestad 77 Fet, udt. nr/ivve-. 

Narfuarud, nævnt RB. 444 under Sorum Kirke. 

Nanid 36 Ringsaker (Narfuærud 1332, DN. IX 123), udt. naru. 

Nar-Holo 160 Ringsaker, udt. narhofo; Part af en (iaard HoJo. 

Narmo 33 Vang Hd. (Nærmoo 1520), udt. nxu'-. 

Narverud 24, 15 0. Toten. 

Narverud 4 Jevnaker. 162 Norderhov. 3 N. Eker (det sidste 
skr. Narfuarud RB 215, jfr. DN. II 413). 

Narverød 150 Sem. 

Narverud 43, 3 Gransherred. 

Narvestad 1 Fjotland. 

Nattiilfr (M.) findes ikke sjelden i Norge som Mandsnavn paa 
Agdesiden, i Formerne Nottolfr, Notolfr, Notulfr, Notoof (DN. 
VIII 226, II 671, V 821, XII 800, V 689) ; i Bergen nævnes 
en enkelt Mand af Navn Brynjolfr Natolfsson DN. I 483 og 
XII 122, raaaske indflyttet. Endnu brugt i Raabyggelaget i 
Formen Nottov. Hertil vel: 

Naastad 38 Bjelland (Natstad 1594 og endnu i 17de Aarh.), udt. 
nå sta. 

Neric)r (M.) meget brugt som Mandsnavn i Fortiden. Ikke paa 
Island, hvor man derimod en enkelt Gang (Sturl. s. II 79) finder 
Kvindenavnet Ne re i (3 r, som omvendt ikke kjendes fra Norge. 
Endnu brugt i Raabyggelaget, Telemarken og Numedal. 

Nærstorp 69 Rakkestad (Neridz{)orp RB. 159; Næridzporp smst. 

252), udt. nærstørp. 
Neringsrud 11 Eidsberg (Nerisrud 1593), udt. ne rings-. [Jfr. 

NG. I 132.] 
Nærsrød 68 Berg Sml. (Nerizrvd 1370, DN. XHI 27), udt. 

ncérrsø. 
Nærstad 90 Norderhov (Nerresta 1520), udt. ncé^rsta. 
Nærsiies 42 Røken (Nædresnæs 1393, DN. IV 459; Næridznes, 

Næresnæs RB. 255, 302), udt. nærs-. 
Nirisrud 45, 2 Hjartdal (Neritzrud 1585), udt. nTris-. 
Nærestad 32 Vegaarsheien (Nerrestadt 1595), udt. nære-. 

Nikulas (M ). Et enkelt af de nedenfor under Nokkvir anførte 
Navne kan maaske høre hid. 

Nikulosriid anføres RB. 94 og 96 under Frogner Kirke i Lier 
(skr. Nycklæsrud 1520). 

N9kkvir (M.). Findes, i Formen Nokkvir, i RB. 125, 173 (i 
Smaalenene), i Formen Nækker 1386 i DN. IV 397 (Lier), i 



Nok kvi r — Utldr. 1,^7 

Fonnen Nokkvi om en Lendeniiand i 12te Aarli. i Hkr. 71)2. 
Nokkvi Konge i Romsdalen Hkr. M. Jfr. Ni ku his. |Se 
ogsaa NG. I 201]. Heraf kunne forklares: 

XokorcMl 20 Vaaler Sml. [Jfr. NG. 1 'MV;].] 

Nikkonid 17 0. Toten (mulig = Nokkariul Ul). 277). 

Nikkelsrud 27 N. Eker (Nekkisrud RB. 87; Neckesrudt 1544, 

l)x\. VIII 824), udt. ml'MsH. 
Neklaiid 74 Kvinesdal, udt. ikpIcIc-. 
Nekstad 73 Kvernes (Nekestad NRJ. 11 67; Neckestad 1559), 

udt. ne lista. 



o. 

OblaiuM* (M.) findes nogie Gange som Mandsnavn i Norge (tid- 
ligst Landn. 133: ellers DN. II 77, XI 657, AB. 20); ogsaa 
paa Island. 

Ommelstad 51 N. Land (i Umblauzstadom 1337, DN. II 182; 
Hwmblestadh 1519, DN. IV 791);. udt. hommelsta^. 

Oddi (M.) findes kun et Par Gange i Norge (DN. I 502 '^ 
VII 319). 

Odderod 6 Moss (Oddarud RB. 224), har nu længe været Under- 

brug, og Navnet glemt. 
Oddestad 82 Hobol, udt. ø^ddesta. 
Odderod 107 Botne, wåi. ødderu 

Oddr (M.) sædvanligt Navn i Fortiden, endnu meget brugt paa 
Vestlandet. Kan i Sammensætning forvexles med Personnavnene 
Orm r og Åsa, med å (Elv) og med ass (Aas) [og med oss 
(Mnuding) NG. II 393]. Jfr. endel nnder Aui)ulfr anførte 

Navne 

Ostorp 225 Rakkestad (Oddzporp RB. 163), udt. ostørj). 
Aasrod 153 Skjeberg (Odzrud RB. 508, 511: Odsrud 1344, DN. 

IV 229), udt. asrø. 
Aastad 35 Asker (i Ødstadum RB. 112; Odzstad RB. 426), udt. 

ff sst a. 
Aaserud 171 Nes R. (Odzrud RB. 222, DN. IV 199. V 111). 
Aastad 365 Ringsaker (Østadt OE. ; Astadt 1578), udt. (Ysta. 

Tvivlsomt. 



' [Henviser vel til en opriudeligere Form af Mandsnavnet : U m 1) 1 a u 6 r 

at' U u - b 1 a u 8 r (S. Bugge).] 
- Samme Mand kaldes riglignok i samme Brev ogsaa Odder. 



138 0(1(1 r — OlalV, 



Aascrud 07 Vinger (Odzriul RB. 462; Aadtznidt 1578;. udt. 
a sent 

Aastad 1 V. Slidre, udt assta. 

Auserød 41 Brunlanes (Odzrud RB. 43; Otzrudh 1445. DX. IX 
274; Odzrødt 1604), udt. misrø (ogsaa hørt aiiserø). 

Odzj[?ardr, Bygaarci i Bergen. DN. II 85 (1309). 

O.ssvik 47 Norddalen (VjSuigenn 1606; Vdj^uig 1616; Oedtzuig 
1666), udt. ass-. 

Aastad 53 Hevne (Odstadt 1559). 

i Oddzhiisum, Gaard i Vaagan i Lofoten DN. I 142 (1321). 

A n m. Af anden, ubekjendt Oprindelse synes at være Aastad 
143 Ullensaker, da det skrives i Adæstadhom RB. 426. [Iste 
Led antagelig et Mandsnavn : A d h i brugtes som Mandsnavn 
i Sverige i Middelalderen (Lundgren S. 7). NG.II323j Exempel 
paa Oprindelse af å er Aastad 46 Bamble, Nabogaard til 
Aaby; de to Gaarde ligge paa hver sin Side af en Elv. Det 
første Navn skrives i Aastadum RB. 20, 28 og i Astadom 
sammesteds 22; det skal nu udtales arsta. 

Ofeigr (AL) har været et meget udbredt Navn langt tilbage i 
Tiden; almindeligt paa Island, mindre brugt i Norge i den 
senere Middelalder (findes DN. II 229. III 118. V 679. 
X 236). 

Offlgsbø 48 Lom, udt. åffysshø (maa staa i Forbindelse med i 
Ofexsouale DN. IX 253, 1437, hvilket forøvrigt ikke synes 
at kunne være rigtig Form). [Jfr. NG. IV, 1 57. 241.] 

Offigstad 137 Øier (af Vfeigstadhum AB. 105; Ofixstadt 1578), 
udt. of (flest a. 

Ofegstad 10 Vaale (i Vfeikstadhom, i Vfeighstadom RB. 186, 
202), udt. fæVksta. 

Fikstveit 14 Skjold (Vfixl)ueit 1449, DN. XIV 63). 

Anm. Vfceighariid^ anf. RB. 155 under Aremark Kirke, maa 
vel komme af et Tilnavn of eig i, da der ikke findes Spor 
til en svag Form af Mandsnavnet. [Jfr. NG. I 196.1 

Olafr (M.). Jfr. 6 lei fr og 01 i, til hvilket sidste mulig enkelte 
af de efterfølgende Stedsnavne høre. [Jfr. NG. I 206. 274. 
350. II 298. III 252.] 

Olavsrud 57 Spydeberg, udt. olasru. 

Olseiig 134 Skjeberg (Olafsænghær, Gen., 1344, DN. IV 229, jfr. 

V 684), udt. ols-. 
Olafsrud anf. RB. 505 under Rokke Kirke i Berg Sml. 
Oluifsnidt anf. i St. 32 b under Tune Kirke. 
[i Olafsrøyri RB. 518. Part af Bør 1—3 Rygge, NG. I 340.] 
OLstadt i Aker, anf. 1578. [Eller Olasta^ir NG. II 125.] 
Olstad 14 Ullensaker (i Olstadum RB. 260, 438, DN. I 153, V 

154; i Oolstadhum RB. 427), udt. ol- eller ol-. [Eller Ola- 

sta5ir; NG. II 308.] 



OlalV — OkMlV. l,Si) 

()l>rinl IS Vang Ild., iidl. 6' Isa. 

Olsberg 20 Tonset ^01sb(Mol, 1520). 

Olstad 271 Vaage, lult. (yista. 

Olstad 7i) S. Fron (Olslader 1142, 1)N. I 4-67), tull. lio(>saa. 

[Eller Ola-.] 
Olstad 47 Oier, udt. lyhta. [Eller (') 1 a-.] 
Olsby 12 0. Toten, udt. ols-. 
OIav*sby 161 Modum (Olaffsby 1520), udt. (Yhis-. 
Olsrod ()3 Stokke, udt. 6'h'rø. 
Olsrod i-9 Sem, udt. ligesaa. 

Olafsriid, anf. RB. 45 under Berg Kirke i Brunlanes. 
Olstad 28 Aamli, udt. ol sta. 
Olsbii 51 Froland, udt. ols-. 
Olsvik 42 Askoen, udt. 0/5- 

Olsiies 8 Bruvik (Olafsnæs BK. 61 b), udt. olsnæss. 
Olsvold 74 Manger, udt. ols-. 

Ol.sæter 30 Askvold (Olafssætr BK. 24 b), udt. olsscet. 
Olafsa, anført BK. 8 b under Selje Kirke. 
Olsboen 57 Daviken. 
Olsvik 60 Fillan, udt. ols- 

Olsøieii 40 Rissen (Olafsøy AB. 63), udt. olsøia. 
Olstad 1 Børsen, udt. ol-. 
Anm. Gisnes 52 Vinje udtales ållsnes og skrives Olldtznes 

1585, AuljBnes 1602; det kunde mulig komme af Aue) ul f r. 

Et Par i nuværende Skriftform med Ols- begyndende Navne 

i Hallingdal synes snarest at være sammensatte med 01 vi r, 

se dette. 

Olbjorii (M.) var et almindeligt Mandsnavn i Norge paa Østlandet i 
den senere Middelalder. Samme Navn er maaske det sjeldnere 
forekommende Albjorn (DN. II 67, V 49. KB. 216. DN. 
XI 260). Brngt endnu i 16de og Begyndelsen af 17de Aarh. 
i Sml., Jarlsb., Bomerike og Hadeland efter Jordebøger; efter 
Aasens Navnebog endnu brngt i Hallingdal, udtalt dels all-, 
dels 0II-. 

Olbiarnargardr, Bygaard i Oslo (DN. II 40, 85. V 99, 112, 

618. IX 141. " RB. 275). 
Ulbjorns-Knem, Part af Knem i Strømmen Sogn ; bruges 

ikke nu. 
Oibiarna-Borgar, Part af Borge i Skjee Sogn, Stokke; anf. RB. 53. 

Oleifr (M.), oprindelig ældre Form af Olaf r, holdt sig senere 
som selvstændigt og meget almindeligt Navn ved Siden af dette 
gjennem Middelalderen (Olafr Oleifsson 1416, DN. V ^!^^2)\ 
bruges endnu (i Formen Oleiv) i Hallingdal og paa Voss. 

Oleiv.sgaard 61, 1 Aal, udt. olaifs-. 
Oleimset 11, 13 Hol. 



IIK) OleilV — (Mof. 



(Miiiiistad 65 Vaale (i Oleifstadum 1346 og senere, DN. X 46, 47, 
70, 72, 85; i Oleimsstaclurn 1393, DX. X 71), udt. olommsta. 
Olesriid 42 Tinn, udt. 67e.s'-. 
Olemstad 38 Vegaarsheien, udt. olæmm-. 
af* Oloirsliiisom i Beitstaden an(. AB. 4. 

Gli (M.) oftere forekommende Navn i Norge efter 1300; ogsaa 
paa Island i 13de Aarh. Kan i Sammensætning forvexles med 
Olafr og Olof. 

Olerød 74 Trøgstad, udt oldrii. Skrives, ligesom ogsaa de neden- 

anførte Gaarde i Rødenes og i Enebak, nu alm. Onhrnd. 

[Jfr. NG. I 12.] 
Olerud 8 Rødenes, udt. oleru. 
Olerud 122 Enebak, udt. (')leru (RB. 402 skrives Orrariid, neppe 

rigtigt). [I NG. II 224 forklaret af Orraru5 ved Dissimi- 

lation.] 
Olstad 20 Gjerdrum (i Olastadhum RB. 415; Olæstader RB. 

305; Oolastad RB. 259; men i Olstadum 1312, DN. 1 119. 

DN. I 153 i Olstodhum 1413, DN. II 468). ijfr. NG. 

II 298.] 
Orerød 120 Ramnes (Olarud RB, 81, 82), udt. orerø (samme 

Oprindelse har mulig ogsaa Orerød 26 Sandeherred, der ikke 

findes nævnt før i 16de Aarh., og da i sin nuværende 

Navneform). 
Olstad 97 Sogndal NB. (i Olastodum BK. 46 a), udt. oJsta. 
Aalbu 187 Opdal (Olabu AB. 48), udt. ølhij. 
[Olabergh eller Aloberg RB. 268, nu Jønsberg 7 Romedal. Se 

NG. III 128, hvor nærmere Oplysninger findes ] 

Ol^f (Kv.) eller [Olof,] Ål9f, meget vanligt Kvindenavn allerede 
fra den ældste Tid baade i Norge og paa Island; endnii meget 
brugt, mest i Formen Olau. Jfr. Ali og Gli. 

Oløfuorud, anf. RB. 506 under Id Kirke, skr. Orderud 1604. 
Olveiig 68 Borge Sml. (Olofuoengh 1412, DN. V 338; Olaffsængh 

1490, DN. V 684), udt. olvæng. 
Aalerud 89 Aas (Oløfuorud RB. 134, 137), udt. aUrii. 
Olerud 79 Urskog (Oløfuorud RB. 443, 444 [se følgende Gaard]; 

Olafuerrudt, Oluffrudt St.), udt. orient. 
[Ulverud 64, 2 Sørum kunde nok være det i RB. 443 under 

Imshaug K. og 444 under Sørum K. anførte Oløfuorud, 

NG. II 255.] 
[Ulverud 51,4 Nes R.?] 
Oløfuorud i Lier, anf. RB. 94, 97, 99 ; formodentlig identisk med 

Pladsen Ulverud under Høltsmørk i Lier. 
Ulverud 46 N. Eker (udentvivl = Oløfuorud RB. 100), udt. 

ul verft. 
Oluffuerudt i Skoger, anf. i St., mulig = det nuværende Ulve- 
rud, GN. 79, 8. 



Onemr — Ormr. ■1<)1 



|0m et Stedsnavn, som s3'nes al indeliolde et Mandsnavn Oiieinr, 
se NG. I\M 150, 242 (S. Bugge).] 

Oraldr (^I.) forekommer i enkelt Tilfælde som Mandsnavn paa 
Nordmør (Oralsdotter AB. 67). Mulig er efter det neden- 
anforte Stedsnavn A. r al dr oprindeligere Form. A ra Id kan 
paavises i Danmark. 

Arasvik 99 Aure (Araldzwik AB. 65; Oraldsuik 1342, 1345, 
DN. Il 206, 226 ; Aris- OE. ; Aritz- NRJ. II 73), udt. ards-, 
alm. skr. Ar is-, 

Ormarr (M.) findes nogle Gange som Mandsnavn i Norge (fra 
Ude Aarli. Landn. 299 Anm.; fra senere Tid [i Bratsberg og 
Sætersdalen] EB. 9, 20; DN. V 700, VII 392, XI 90, 251, 
XII 170, XIII 156). Forekommer i Danmark. I Sammen- 
sætning ikke altid at skille fra Ormr. 

Ormestad 38 V. Slidre (i Ormastodum DN. II 174, 432, 496; i 
Ormisstadhum DN. II 566), udt. øWmesta. 

Ormestad 43 Vaale Jb. (Ormestader RB. 262), udt. ligesaa. 

Ormestad 114 Sandeherred (Ormastader 1394, DN. IV 471), udt. 
ligesaa. 

Ormaskjær 7, 2 Hjartdal {-Jcjær sidste Led). 

Ormestad 34 Søgne, udt. ø^rme-. 

Ormestad 50 Halsaa, udt. aryne-. 

i Ormarsliaughi i Lyster, RB. 34, 35. 

Ormalseng 36 Sogndal NB. (Ormolz- 1567), udt. arniåls-. I 
kunde være fremkommet ved Dissimilation ; dog er vel dette 
Tilfælde tvivlsomt. 

Anm. Ogsaa Ormstad 70 Ullensaker, udt. armsta og skr. i 
Aurmodzstadhum RB. 434, Aarmostadt i St., Ormestadt 1593, 
Ormstad 1617, turde høre hid, uagtet de ikke dermed stem- 
mende ældre Skriftformer. 

Ormr (M.) almindeligt Navn fra gammel Tid og endnu ved 
1600; nu indskrænket til den sydvestligste Del af Landet. Udsat 
for at forvexles med mange andre i Stedsnavne brugte Sam- 
raensætningsled, saaledes Personnavnene Åsa, Odd r, Ormarr 
og (i Egne, hvor Ligedannelse bruges) A r i, endvidere med år, 
Gen. af å (en Aa), med ass (en Bjergaas) og med Trænavnet gir 
(Older), der ialfald i den nordlige Del af Bergens Stift nu i 
Sammensætning har Formen Aar-. Ved nogle af de nedenfor 
nævnte Stedsnavne bliver derfor Forklaringen tvivlsom. [Jfr. 
NG. III 241.] 



11)2 Orm r. 

Aarstad 72 Trogstad (i Ormstadliorn RB. 146, jfr. DX. IV 489), 

ndt. (i r sta. 
Aarsriid 72 Enebak (Ormsrud RB. 403), lult. iivfi-. 
Oririsiiæ.s, anf. Rf3. 413 under Hakedalens Kirke. 
Aarstad 04 Ojerdrum (i Ormstadhum RB. 417), ndt. arsta. 
Orinsbyr i Hon i Sogn, Gjerdrum, anf. RB. 285. 
Aarstad 14 Nannestad (i Ormstadhum RB. 419. 283. 304. jfr. 

ON. VI 389, III 315, IV 490, II 324), udt. arsta. 
Aarsrud 152 Ringsaker (Ormsrud 1410, DN. V 330, jfr. Ill 395), 

udt. ålsrn '. 
Aarsrud 73 Løiten (Aarsrud 1578), udt. alsii. 
Aarstad 97 S Odalen (i Ormstadum RB. 459, 471), udt. drsta. 
[i Ormsætrom RB. 456 under Vaaler K. Hd., RB. III 305.] 
Aarsby 8 0. Toten (i Ormsby RB. 432), udt. årshij. 
Ormsæng^, anf. RB. 101 under Sylling Kirke i Lier. 
Aasnes 7 Sande Jb. (Ormsnes RB. 210; Orsnes, Ormnes RB. 

103; Orsnes 1466, DN. VII 461), udt. a snes. 
Aasrød 76 Borre (Ormsrud RB. 69, 70), udt. cisrø. 
i Ormstadum i Skjee Sogn, Stokke, anf. RB. 197 (gaaet ind 

under Rensgata). 
Ormsnæs i Brunlanes, anf. RB. 29 (gaaet ind under Solberg; 

kaldes som Ødegaard derunder i 1723 Aasnes). 
Ormsrud i Lardal, anf. 1377, DN. I 333 (gaaet ind under Hole; 

kaldes 1668 Aaperøed). 
Ormsj orden 55 Tinn, udt. arms- (vel nyere). 
Ormshammer 3 Vegaarsheien, udt assåmmår. 
Ormstveit 19 Mykland, udt. asstveit. 
Oruisoen 1, 29 Oddernes. 
Aarsvold 21 Sogndal Stv. (Aarsuold 1567, Orpuold 1606), udt. 

a sv adl. 
Aarstad 47 Sogndal Stv. (i Ormstadum 1355, DN. IV 298, jfr. 

IV 687), udt. arsta. 
Aarstad 13 Egersund (i Ormstodhum 1438, DN. IV 636, jfr. IV 

646, 723), udt. ligesaa. 
Aarsland 69 Haa, udt. arslann. 
Orstad 9 Klep (i Ormstodum 1280, 1298, DN. I 63. IV 31), 

udt. o^rsta, alm. skr. Aarrestacl, Orrestad. 
Aarsvold 64 Høiland (Ors- 1520), udt. ars-. 
Ormstun i Lyster, anf. i VL. 

Aarset 24 Veo (Ormsetter NRJ. II 88), udt. arsæt. 
Ormset 86 Tingvold (Ormesett 1559), udt. arm-. 
Ormsnes i Stangvik, anf. AB. 66. 
Ormset 31 Aure, udt. arm-. 



Der er i Nærheden en Gaard Ormsrud (GNo. 149), lult. å'rms-\ men 
Udtalen med bevaret m gjør det sandsynligt, at denne forøvrigt mindre 
betydelige Gaard er af nyere Oprindelse, og at det gamle Ormsrud 
er GNo. 152. [GNo. 119 forklares NG. III 13 af Orm ars-.] 



Ormr — Oxi. l{)}] 

Aarstad iM8 Værdalen (Orestad NR.). II 204), iidl. ffrbfa. 

Tv i vi so mt. 
()rins«(Mi ")(> il(M'() Xdl. 

Orcrkja ' (i\L) tindes paa Island brugt som Alandsnavn (dog 

ikke i den ældste Tid). Vrøcke findes som Mandsnavn 

paa Finno 1520. Maa lig^e til Grund for det følgende 
GaardnaMi. 

Orkerod 26 Moss (Vroykjarudh 1445, DN. IX 273), udt. avlere. 

Ottarr (M.) meget almindeligt Mandsnavn fra gammel Tid. I 
nogle Tilfælde kan man være i Tvivl, om det ikke snarere er 
Elvenavnet Otta (Tostavelsesord), som er Iste Led. Mands- 
navnet Otti er vel ikke oprindelig norskt og kan neppe paa- 
vises brugt i Norge før 14de Aarh. 

Otterstad 43 Rygge (Otterstadhum 1445, DN. IX 272), udt. 
of ter st a. 

Ottersrud 63 Frogn, iidt. ottersø. 

Ottersrud 132 Ringsaker (Ootalsrud, Othalsrud 1475, DN. IX 
339), ndt. otter sil. 

Ottestad 29 Stange (Ottasta^ir Fornm. s. IX 369, DN.- II 183 
0. m. a. St; ^Ottarstader DN. IV 320, jfr. II 572; i Ottra- 
stadhiim RB. 183, 298), udt. osta. 

fOtterslij 1668, nu kaklet ^"ec/re Brandslien 20 0. Gausdal, NG. 
IV, 1 186.] 

Otterstad 1 Lardal, udt. atterda eller attesta. 

Ottersnes 1 Saude, udt. atters- 

Odderslaiid 48 0. Moland (Otter,3- 1593), udt. a delers-. 

Otterstad 77 Hosanger (Ottherstade VL.), udt. atterstå. 

Ottestad 65 Veo (Ottestedh NRJ. II 90; Ottherstadt DN. X 799), 
udt. assta. 

Otterstad 57 Børseskogn, udt. oter-. 

Ostad 128 Sparbuen (Ottstadt, Ottestadt 1590; Ottersta, Ottesta 
1626), udt 6\ssta. 

Ottersøeii 2 Nærø, udt. atters-. 

Anm. a OttestaclJum 1326, Ottherstadhe 1442, nu tbr- 
svunden Gaaid i Skiaaker (DN. III 138, 556), er vel efter 
Beliggenheden snarest at forklare af Elvenavnet Otta. [For- 
klares NG. IV, 1 44 af Mandsnavnet Ottarr.] Odderstøl 
2 Iveland, der ligger ved Kilefj orden, en Udvidelse af Otter- 
aaen (i gammel Form Otra), kommer vel ogsaa af dette 
Elvenavn. 

Oxi (M.), se under Al fr. 



[Foran dette Navn er i Forfatterens Manuskript i Randen tilskrevet : 
b r r i ?J 
Rygh : Personnavne. 



13 



194 i*:'ill — I^Jk'^'- 



P. 

Pall (M.) er indkommet allerede tidlig i den kristelige Tid. 

Paalsriid 148 Rakkestad, udt. jmlsrn. 

Piialsbii 96 Id, udt. pals-. [Oprindelig vel =•= Påls ba (^ir NG. 

I 208.] 

Paalsrød 39 Rygge, udt. polse. 

Paalshus 52 Vaaler Sml., udt. pålsus. [Palshus Reg. 35, 

1397—98.] 
Paalsrud i Asker, anf. RB. 255. 
[i Paals-Asakum RB. M4, Del af Asak 55. 56 Sorum. NG. 

II 253.] 

Paalsberg 20 Romedal, udt. pals-. [Palbergh DN. I 703, 1493]. 

Paalsrud 61,8 S. Odalen. 11 Brandval. 42,92 Grue. 

Paalsrud 122 Øier, udt. pa'Us-. 

Paalsrud 4 V. Gausdal, udt. ligesaa. 

[Paalsgardh i Faaberg 1442, DN. I 568. NG. IV, 1 236.] 

Paalset 75 V. Toten, udt. pål-. 

Paalsrud 136,21 V. Toten. 238,3 Gran. 268,8 Gran. 

Paalsrud 21 Norderhov, udt. pals-. 

Paalsaasen 20 N. Eker; kaldes vistnok nu blot Aaseyi; skrives 

RB. 87 og DN. I 473 Pools-, mulig af anden Oprindelse. 
Paalsl)ufj orden i Dagalien (kanske et ikke saa særdeles gammelt 

Navn). 

Pétr (M.) forekommer ialfald tidlig i 12te Aarhundrede. [Jfr. 
NG. I 391. III 150 f. 255] 

[Petersæiig RB. 213, under Aker, NG. II 122.] 

Petersrud 15, 3 Enebak. 

Petterud 94, 2 S. Odalen. 

Petterud 150 0. Toten, udt. petru. 

Petterud 18, 2 Vardal. 

Petterud 48 Nøttero (Petersrud RB. 65), udt. pætteré. 



R. 

Ea51 (M.) (opr. Hra5i) findes en enkelt Gang paa Island i Land- 
namstiden, hvoretter en Gaard der endnu heder HraSastac^ir 
(Landn. 53 not. 3). Kun med megen Tvivl henfører jeg hertil 
[jfr. NG. IV, 1 72] : 



Ka6i — Rafn. 195 

Raastiul :U Vaage (i Hadastodiim liliG, DN. 1 547; i Rosladiim 
1418; i Afsknit fra 1600 DN. Vill 291; Rodstad 1520; 
Raastadt 0E.\ iidt. rasfa. 

Kanstad 93 Vanse (^Radasta 1415, DN. XII 121; Raadliasladha 
1403, DN. XII 196), udt. rcVsta. 

al* Hadostadom i Værdalen, anf. i AB. 19 (skr. Rodeslad i OK.). 

A n 111. .ItV, R 6 i. 

lUiin (M.) [opr. Hrafn] gammelt Mandsnavn, almindeligt paa Island; 
allerede i den senere Middelalder kun sparsomt i Norge og nu for- 
længst gaaet af Brug i Norge. Sammensætninger kunne undertiden 
vanskelig skilles fra de med Fuglenavnet Barn (rafn), livoraf 
en Mængde, her ikke anførte Stedsnavne ere at forklare. Endnu 
vanskeligere er det at udskille Sammensætninger med Plante- 
navnet Rams, hvoraf Navne som Bamsvik, Bamsaasen, Bams- 
Jien vel i Regelen komme, skjønt naturlig nogle af dem kunne 
stamme fra Mandsnavnet. [Jfr. NG. III 235. lY, 1 82.] 

Ramstad 20 Spydeberg (i Ramfnstadom RB. 131; a Ramstadom 

DN IV 622, 720). 
Ramstad 182 Eidsberg (i Rampnstadom RB. 170; i Ramstadum 

RB. 167 og DN. I 225, 340). 
Ramstad 37 Tune (Ramstade 1472, DN. II 660). 
Ramstad 120 Kraakstad (i Rampnstadom RB. 117, jfr. DN. 

VI 490). 
Ramstad 10 Bærum (i Rampnstadom RB. 246). 
Ramstad 35 Fet (Ramfnstad RB. 253 ; i Ramstadom RB. 408, 

jfr. DN. IV 332, 373 og II 375), 
Ramstad 89 Fet. 
Ramstad 32 Nittedalen (Ramfnstad RB. 251; vid Ramstader 

RB. 448). 
Ramstad 92 Nannestad. 
Ramset 140 Stange. [Kunde dog ogsaa være ^Rafnasetr af 

Fuglenavnet rafn NG. III 165.] 
Ramstad 62 Skiaaker (a Ramstaudum DN. XI 30, jfr. IX. 245). 
Ramsrud 73, 3 Biri. 
Ramstad 67, 2 0. Toten. 

Ramstad 81 Sigdal (a Ramstadom DN. IX 123. VIII 257). 
Ramsrud 179 Nore, udt. rdmmstru. 
Ramiisrud, Rampsrud i Skjee Sogn, Stokke (gaaet ind under 

Ramsum), anf. RB. 64, 70. 
Ramslaiid 73 Oislebø. 157 S. Undal (det sidste skr. Ramsland 

1436, DN. VII 404). 
Ramsland 34 Helleland. 

Ramstad 25 Førde (a Ramsto()um 1328, DN. III 140). 
Ramstad 41 Ørskog. 
Ramstad 65 Støren; en anden Gaard af samme Navn i denne 

Bygd Ødegaard under Rogstad, GN. 39 — 41. 
Ramstad 67 Stod. 



196 I^iif» — iia^ndiftr. 



Ramstiid 66 Vik ten. 

Anm. lidiiistad 33 Næro er ikke sammensat med -stad og 
kommer ikke af Mandsnavnet; det er det sagnberomte 
Hrafnista (er en 0, der endnu ei er ganske landfast). — 
Ilamstad 73 Lødingen (af Ramstadoin AW. 94) synos ojisaa 
at maatte være af anden Oprindelse, skjønt denne ikke er 
ganske klar; Gaarden ligger nemlig ved Hamsundet (mellem 
Tjeldoen og Fastlandet), hvor der ogsaa findes en (iaard 
llamhø og længere S., ved Sundets Udløb, Hamnes. 

Ragna (Kv.) var et ikke ualmiiideligt Kvindenavn i Norge, hvor 
det forekommer i Ilte Aarh. (Hkr. 739), endnu meget brugt; 
synes at mangle paa Island^. Heraf kunne flere med llogn-. 
Bogne- begyndende Stedsnavne forklares, hvorved dog er at 
bemærke, at der tildels ogsaa kan tænkes paa andre med 
Ragn- begyndende Personnavne (særlig paa Ragnhei5r) og 
paa Trænavnet Baun (Rogn) [jfr. NG. I 27, 38], samt paa 
Adjektivet rang r (vrang). Jeg opfører nogle af de Steds- 
navne, som med størst Sandsynlighed kunne henføres til 
Ragna. 

Rognstad 4 Hurd al en, udt. rångnsta. 

Rognstad 63 Øier (mulig fra nyere Tid, ligesom ogsaa Rognstad 

94 Gran). 
Rognstad 57 0. Toten (a Romfnæsta.dum 1343, DN. I 224; a 
Romnastadhum 1444, DN. V 525; Ronnestade 1463 og 1471, 
DN. II 635, 655), udt. rangsta. 
Anm. Det ofte forekommende Gaardnavn Bognerud er vel i 
Regelen at forklare af Trænavnet, men kunde nok af og til 
skrive sig fra et Personnavn paa Ragn-. Bognerud 10 
Aadalen skrives Ragnerud i St. [Jfr. NG. III 302.] 

[Ragualdr, se Rggnvaldr.] 

Kagndi^r (Kv.) almindeligt Kvindenavn i Norge i den senere 
Middelalder ; endnu meget brugt i Formen Bandi. Intet af de 
herefter anførte Navne kan vel med fuld Sikkerhed henføres 
dertil. 

Randgaard 51 Faaberg (Randegar 1520; Rannegaardt 1578), udt. 

ranngal. 
Raniset i 9 V. Slidre (Randj setter 1616), udt. ranisæte (efter 1 

Opgave dog ranai-). 
Rannestad 21 Bakke (Ranestad, Rammestad, Randestad 1520; 

Randestadt 1563, 1567). 
Anm. Hertil kunde nok ogsaa henføres Bamhøl 9 Eidskogen 
(skr. ligedan 1557, men i senere Tid alm. Bandhøl), der i 



[Undertiden paa Island, se Dipl. Isl. (S. Bugge).] 



Uagu(lir>r — Kåmundr. m7 



etlivort Tilfælde vol or sammensat med ol Personnavn; detto 
kunde do«f ogsaa være f. Ex. Rann ve i g. [Forklares i NG. 
Ill 220 af -M^afnahæli, «Ravneredet».] 

Kiii^nheii'^!' (Kv.) forekommer paa Island allerede i lOde Aiwli. 
(Laiidn 223). I Norge kun fundet 1 Gang i Middelalderen 
(DN. II 437, i Dalene); oftere i Begyndelsen af Kide x\arli. i 
det Trondhjemske (i Formen Ragnitli, NRJ. II 141, 150, IGl). 
Jeg henstiller det som en Mulighed lieraf at forklare: 
Riiigeslad 36 V. Slidre (Ringstedt 1520), udt. rængtsfa. 

JJagiiliildr (Kv.) var som bekjendt et almindeligt Kvindenavn 
fra den ældste Tid. 

Raiignildstad i Skiaaker, anf. 1520. 
Ragiiildrud 85 Gran (mulig ikke meget gammelt). 
Ragiiildrød 72 Stokke (Ragnildarud RB/i86 og 209). 
Ragiiildrod 108 Hedrum (Ragnildaradh RB. 47). 
Rangsætereii 124 Volden (Ragnelsetter, Ragnillsetter 1603 og 
oftere i 17de og 18de Aarh.). 

Ragiiyaldr, se Ro gn va Id r. 

Rakki (M.) kan ikke paavises brugt som Mandsnavn; men de 
nedenfor opførte Gaardnavne vække en stærk Formodning om, 
at det engang har været Tilfældet. Navnene ere for mange til, 
at de med Rimelighed kunne forklares af rakki som Tilnavn 
(af Adjektivet rak kr; ogsaa rakki, Hund, kunde jo tænkes 
brugt som Tilnavn). [Jfr. NG. I 93.] 

Rakkestad, Kirkested i Smaalenene, skr. R a k k a s t a 5 i r paa 

mange Steder. 
Rakkestad 59 Rodenes (i Rakkastadum RB. 149), udt. raJcJcsta, 

ligesom ogsaa de følgende Gaarde af samme Navn. 
Rakkestad 55 Høland (af Rakkastodum RB. 276). 
Rakkestad 118 Enebak (i Rakkastadum RB. 403, jfr. DN. V 91). 
Rakkestad 91 Nes R. (i Rakkastadum RB. 436). 
Rakkestad 26 Norderhov. 

Rakkestad 169 0. Eker (i Rakkastadom 1323, DN. I 146). 
Rakkevik 1 Stokke (Rakkaviik RB. 58, 196), udt. ra hhv ila a. 
Rakkestad 90 Bamle. 

[^Rakni (M.). Om usikre Spor til et saadant Mandsnavn i Steds- 
navne se NG. II 19. III 48.] 

Ramundr (M.) oftere fundet som Mandsnavn i Middelalderen (en 
enkelt Gang allerede i 14de Aarh., DN. V 228). 



X98 Råmundr — Rappr. 



Hiuimandsel 164 Sigdal (Rougmandsot 1668) ^ 
Raamuiiddtilcn 68, 1 Kvitoseid. 

Haiuliilfr (M.) (Rondulfr) synes at ligge i det følgende Gaard- 
navn. 1 Aasens Navnebog anføres liandolv som brugt i Nord- 
land, men dette kunde nok være Familienavnet Randulff, efter 
den i senere Tid i Nordland brugte Skik at anvende kj endte 
Familienavne som Fornavne. Sikrere er Randulff fra Toten og 
RanduU fra Norderhov i Skattemandtal fra Tiden ved 1520^. 
Rondestveit 40 Ulvik (Randolfs{)uæit BK. 77 b), iidt. randes-. 

Rani (M.) (opr. Hrani) temmelig almindeligt Navn i Fortiden; 
forekommer allerede meget tidlig (Landn. 62, 267, 269). 

Raanerud 121 Faaberg (Ranarud 1330, DN. V 77, jfr. VIII 329), 

udt. ramieru. [Jfr. NG. IV, 1 226.] 
Raaneby 175 0. Toten (i Ranaby 1345 og 1370, DN. Ill" 200, 

301; i Ranarby RB. 308), udt. 7'anåhij, alm. skr. liogneh}/. 
Ranaluten, Part af Saattvet i Sandsvær 1411, DN. VIII 285. 
Raaimerud 75 Vaale (Ronnerrudt St.), udt. rannaru. 
Raaimerod 72, 2 Ramnes (Ranarud RB. 78, Rannerrudt St.), udt. 

rå^nnærrø. 
Raanerød 56 Hedrum (Ranarud RB. 52, 57), udt, liVnnarø. 
Ranestad 30 Iveland, alm. skr. Bamiestad. 

Ramiveig (Kv.) almindeligt Kvindenavn allerede tidlig og endnu 
meget ndbredt (mest i Formen Rønnaug). 

Roimenid 86 0. Toten (Ronnoghorud 1374, DN. V 206); kaldes 

nu Fagerli. 
Roimeriid 144 Jevnaker (Romegrud [!] 1520; Ronawgherud i et 

falskt Brev, angivelig fra 1384, DN. VI 358), udt. rønnerit. 
Ronnoghorud paa Eker, anf. RB. 91, i St. skrevet Ronnerudt. 

Rappr (M.) (opr. Hr ap pr) findes paa Island i Landnamstiden og 
den nærmeste Tid derefter (et Par Gange som Navn paa Land- 
namsmænds Fædre, Landn. 230, 237). I Norge kan det. ikke 
paavises som Mandsnavn. 

Rafstad 121 Vang Hd., udt. ra jf sta, alm. skr. Rahstad. 
Rapstad 1 Helleland, udt. rdppsta. 

Rafshol 74 Eid Nfj. (Reffs- 1603, 1608; Raffs- 1667), udt. 
rdffsbl. 



[I Jæmtelaud forekommer Radhman som Mandsnavn DN. IH 718, 1493 

(S. Bugge).] 

[Jfr. under Ragnvald r.] 



ilanbr — Kebbi. ^99 



Kaui^r (M.) maa have vivret eiulel bnigt som Maiulsnavii tidlig 
(oftere i Laiulii., deriblandt I Laiidnaiiisinaiid, Laiidii. Ol, og 
Fader til en fra Norge koiiimen Landnanismaiid, Ijaiidii. 207); 
i Middelalderen ikke alniindeligt i Norge ^ Kan i Sannnen- 
sætning let forvexles med andre Sammensætningsled, særlig 
med Mandsnavnene Reir og Jblærekr. Mandsnavnet Rutr 
(Hr lit r), der briigtes noget baade paa Island og i Norge ind- 
til mod 1400, og som ellers ikke har efterladt sig sikkert Spor 
i Stedsnavne, knnde der maaske tænkes paa i et Par af de føl- 
gende Tilfælde. [Jfr. NG. III 78.] 

Rødsrud 239 Rakkestad (Randzrud RB. 163), udt. røssrii, alm. 
skr. IxudsnuJ. 

Rosiies 23 Berg Sml. (Raudznes RB. 501, 503, 226, jfr. DN. V 
585), udt. rø^ssnes. 

Rosrud 12 Hurdalen (Raudzrudh RB. 432), udt. røssru. 

Raustad 1 Vinger (i Raudstaudom 1424, DN. VIII 302, jfr. V 
272), alm. skr. Hustad. 

Rustnul 28 Nore (RoejSrud 1668. Rodsrud 1723), udt. riisstrii, 
alm. skr. Røsteriid. 

Rausgaard 31 Nore (i Rosgardhe 1512, DN. IX 427). 

Røsriid, udt. røssre, Ødegaard under Sondre Dolven i Brunlanes, 
skr. Rodtzerod 1593, Rodzrod 1604. 

Raustad 30 Øvrebø. 

Raustad 6 og 112 Kvinesdal. 

Raustad 58 Høiland, alm. skr. Boiigstad. 

Raustad 41 Voss (i Rauc^staudom BK. 33 b), alm. skr. Botigsfad. 

Rausæter 14 Gloppen (Rødsetter 1520). 

Raustad 28 Hjørundfjord (Rostad 1520 OE.), alm. skr. Hørstad. 

Rau^sv^llr, forsvunden Gaard i Ørkedalen, nævnt i de islandske 
Annaler ved 1254, jfr. Bisk. sogar I 709 og DN. V 140, 
III 608. 

Raustan 28 Byneset. 

Raastad 77 Inderøen (Rødstade NRJ. II 226; Rodstade 1559; 
Rottstadt 1590), udt. råssta. 

Rosset 36 Grong (Rødsetther 1559; Røudsett 1590), udt. rass-. 

A n m. Raustad 54 S. Odalen (alm. skr. Hustad) er af for- 
skjellig Oprindelse; det skrives nemlig RB. 465 i Rugla- 
stadhom, og kommer vistnok af et Elvenavn. En Elv i Roros 
Sogn heder endnu Hugla (Enstavelsesord) ; de deraf dannede 
Gaardnavne Ruglsjøen og Rugldalen GN. 8 og 10 Roros 
udtales raue-. 



Kayaldr, se R^gnvaldr. 

Rebbi (M.). Der kunde være Miilighed for, at dette var brugt 



[Her er i Forfatterens Manu.skript tilskrevet i Kandeu : «Kau(iulfr'?»J 



200 Rehhi — Kefr. 



sorn Mandsnavii, — isaafald iiiaaske opriiidelig en Kjæleform at 
Re f r. I Jfr. NG. II 195. 232.J 

Rebbenid 1 Fle.sberg, udt. rcehhru. 

Rebbestad 23 Ørsten, udt. rj^hhjsta eller réhhesta. 

Anm. liehhenesøen i Tromsø Amt fog-saa .skr. IIHjIjp-) har sit 

Navn af en nu forsvunden Gaard Iiihhy^ se Qvigstad Xordische 

Lehnwurter im Lappischen S. 275. 

Ref r (M.) gammelt Mandsnavn, der tidlig er gaaet af Brug. 
Forekommer paa Island i den ældste Tid (og som Navn paa 
en Landnamsmands Fader, Landn. 238) ; ikke senere i Norge. 
Exemplet fra Ilte Aarh. Fornm. s. VI 228 kan være dansk; 
i Danmark tindes Navnet ogsaa senere i Middelalderen. An- 
tager i Sammensætning otte temmelig paafaldende Nutidsfoimer. 
Det kan være vanskeligt at skille bl. a. fra Mandsnavnene 
Ran 5 r, Repp ir [og Riknlfr NG. III 158] og fra Appella- 
tiverne ref r m. (Ræv) og rif n. (et Rev); af det sidste kom- 
mer vel, ialfald i Regelen, det hyppige Navn Befsnes (Nes, 
hvorfra udgaar et Rev). Formodentlig ere adskillige af de 
efterfølgende Navne ikke at forklare af Mandsnavnet. 

Rufsrud 105 Skedsmo (Reffsrud 1617), udt. ruffs-, nu alm. skr. 

Bobsrud. 
Ræfsætr, Røfsætr i Ullensaker, anf. RB. 276 og 435. 
Rifsnid 131 Romedal (Ribsrud 1669 og alm. fremdele.s). Maaske 

tvivlsomt. [EJler Reppisrue) NG. III 141.] 
Refsette 58, 16 Eidskogen. [Eller af Rep pir NG. III 230.] 
Refset 76 Grue (Røfsætr og Røfsætrar 1403, DN. XI 94), udt. 

ræff-. 
Refsrud 133, 14 Flesberg. 
Refsholt 111 Tjølling, udt. ræffs-. 
Rosvall 14 Gjerpen (i Rofswallum RB. 39), udt. rassvall eller 

røssvall. 
Rogsland 15 Birkenes (Refsland AB. 107; Rugfiland 1593), udt. 

rahs- elter rolles-, alm. skr. Buqsland. 
Refstad 45 Birkenes (Reffstadt 1593), udt. rceff-, alm. skr. 

Behstad. 
Repstad 67 Søgne, udt. ræpp-. 

Røksland 8 S/Undal (Reffsland 1612. 1619), udt. røMann. 
Refsvold i Lyngdal, anf. 1723 som Part af Øvre Borge. 
Refsland 108 Sogndal Stav. (Reffs- 1616), udt ræffs-. 
Refsland 12 Heskestad (Reffs- 1616), udt. ligesaa. 
Refsland 60 Haa, udt. ligesaa. 

Refsvold, gammel Ødegaard under Øiestad 38 Suldal. 
Røsvold 10 Fuse (Rebs-, Reffs- 1610; Rofs- 1668), udt. rø^ss- 

eller rass-. 
Refshol 68 Frænen (Røffnes- 1610; Reffs- 1633), udt. rø\ssdl. 



Refr — Rei(\iiT. 201 



Kershiis iO Uennebu, lull. r(ifj\s-f(s. 

Korset 9 Singsaas ; kaldes nu Annet. 

Kolset 31 Storen, iidt. rdfl'-\ 

Helsot 28 Strinden (af Reffsælre AB. 83), iidt. ræif. 

Kosvold '22 LoksviUen (af Refsiiellæ AB. 27, jfr. 117, 119; Bos- 

wold NRJ. II 198\ lidt. rass-. 
Roffsaas 99 Indoroen, udt. ræ^ffs-. 
Holsen^' paa Indoroen, anf. AB. 7. 
Rosvold 19 Vefsen (Reffsuold i 17de Aarh.), udt. rass-, alm. .skr. 

IlufsroJil 
Kosvold 94 Mo Ndl (Reffsuold 1614), udt. vfiss-, alm. skr. 

Uufs: 
af Refsualle, Ødegaard i Bodø Sogn efter AB. 92. 
Refsvik 5 Flakstad^ udt. ræffs-. 
[Anm, llelistad i Stange, Gran og Borseskogn, se NG. III 158] 

Keit^aiT (M.) (opr. Hreic^arr). Gammelt Mandsnavn (Lan dnams- 
maiid Landn. 191). Kan i nogle Tilfælde i Sammensætning 
vanskelig skilles fra Reit^ulfr. 

Reei\srod, anf. 1723 som Ødegaard under Berger 56 Berg Sml. 

[Efter NG. I 233 = Redels' Rud 1578 af * ReiSulfsr u 5.] 
Reistad 43 Asker (i Ræidarstodhum 1413, DN. II 469; i Reida- 

stadum RB. 111 og DN. IV 512). 
Restad 74 Ullensaker (i Reiderstadhom RB. 435, 438), udt. 

rcé^ssta. 
Reistad 39 0. Gausdal (a Reidestadum 1331, DN. V 82; a 

Reidastodum 1398, DN. IV 500). 
Reistad 33 Faaberg (Reidhastadlia AB. 104). 
Reiars«^aard 39 Aal (1578). 

Reistad 32 Sigdal (Redestadt 1578; Redderstadt 1604). 
Reistad 104 Lier (a Ræidhastadom 1378, DN. II 348; a Reidi- 

stadum RB. 94, 97; af Ræidzstadom RB. 264). 
Reiarsdalen 1 Drangedal (Reidersdal 1441, DN. I 563). 
Reiersel 24 Froland. 
Reiersdal 33 Øvrebø (Reorsdall St. St.). 
Reiar.sdalen 17 Aaseral 
Reisvold 75 Vanse (i Reidharsuelli 1306, DN. XII 33, 34; jfr. 

XII 40. Reidharsuollir DN. XII 18). 
Rei.svaag 81 Herred. 
Reistad 17 Nes og Hitterø. 
Rei.stad 54 Haa (Redestad 1520). 

Reistad 103 Øs (Reide- 1563; Realstedt NRJ. II 532) ^ 
Rei.stad 68 Hammer (Redestad 1520), nu alm. skr. lleigstad. 
Reistad 76 Veø (af Reidarstadom AB. 75). 



2 



[Røwesetter NRJ. II 169. Den Bæk, som gaar loibi Gaardeu, kaldes 
RøVa eller R^Va. (K. Rygh).] 

Den sidste Form kunde tyde paa, at R eie!» ul fr var Iste Led; men den 
er for sen til at være afgjøreude. 



202 Kei5arr — Reinii. 



Ræstad 27 Akero (Kestad NRJ. II 92), udt. ræssta. Xoget 

tvivisomt. Jfr. limdal 36 Vevring. 
Restad 40 llulandet Guid. (Reidestad OE.), udt. rc^sst-, nu aliu. 

skr. Jiif/stad. 
Reistad 46" Levanger (Reerstadt DN. XI 777). 

Reic^ulfr (M.) ^ kan ikke paavises paa Island og overhovedet neppe 
før ved 1200 (Fornm. s. IX 25); senere meget almindeligt og 
endnu meget brugt. Jfr. Eei(^arr [og Hol fri, fra hvilke 
det undertiden vanskelig kan skilles i Sms. [Jfr. NG. II 22. 

III :ui.] 

Reidulfsmor i Trøgstad, anf. RB. 274. 

Revelsby 96 Rakkestad, udt. ré^rr^U-. 

Reuelsrud i Id, anf. i OG. 

Rusnes 137 Vaage (Ræidhisnæs 1432, DN. IX 246), udt. nVsnfs. 

Meget tvivisomt. [Jfr. NG. IV, 1 79.] 
Reiersrud 182 0. Eker, udt. røisru. 
Ruelsrød 10 Hof Jb., udt. ru hit, alm. skr. Iiwelsrød. 
Ruelsrød 10 Andebu, udt. rulsé, ligesaa skr. Ilivels- (allerede 

1593 Riffuels). 
Rensgata 82 Stokke (i Reidulfsgatu RB. 197, 201, 209). udt. 

ræ'nns-. 
Reistad 4 Finnø (Redelstedt, Rylstade 1520), udt. rællsta, alm. 

skr. Regelstad. 
Rogelstad 61 Hjelmeland, udt. ro jei-. 
Reistveit 13 Vikor (Ræidolfs{)ueit 1306, DN. II 70), alm. skr. Belgs-. 

Eeic)unii (Kv.) [yngre Form Reic^nnna, der forekommer allerede 
1340 (DN. y 111)] var temmelig alm. Kvindenavn i Norge i 
den senere Middelalder [NG. II 71]; endnu brugt paa Voss 
(i Formen Belen). 

Reidunnurud, anf. RB. 134 under Aas Kirke. 
Redenstoll i Gjerstad, anf. 1611. 

Reinii (M.) (opr. Hr e inn) lindes som Mandsnavn paa Island, 
men sjelden (ældste Exempel fra Ilte Aarli., Landn. 68). Der 
er mange Stedsnavne i Landet, som nu begynde med Beins-, 
men de fleste komme vel enten af Dyrenavnet Bein eller at 
Trænavnet reynir (Rogn) [eller af reyni n. Rognelund NG. 
IV, 1 133]. [Ved de nedenfor anførte Stedsnavne kunde man til- 
dels tænke paa Dyrenavnet brugt som Mandstilnavn.] 

[ReeiijSrud i Id, anf. OC. NG. I. 213.] 

[Reiishus 151 S. Fron (Ræinshwsar Brev fra 14de Aarh. hos 
Schøning).] 

^ [Opr. H r e i (i u 1 f r ; svensk paa Jvøk-Stenen (c. 900) H r a i J) u 1 f r (S. 

Bugge).] 



Reiim — Kingr. 203 

Koiiistad 5 Kvæfjord. 

Anm. Et sikkert Kxempel paa liriifs- = Ro v nis- er Ilciifs- 

rol(J 90 Romedal, der .skrives i Rovnisiielle 1384, I)N. III 

341 og Runis- 1432, I)N. Il 531. 

l{oi)pir (M.) ^ var et almindeligt Mandsnavn i Noro:e i Middel- 
alderen (tidligst fluidet 1293, DN. XII 15) ^ fimdet endiiii 
1604 i Lardal Jb. Jfr. Refr; nogle af de der opførte Navne 
kunne nok hore liid. [Jfr. NG. I 105 f. Til 141. 230] 

Kefstad 84 Aker (Reipstad RB. 97; Reffstadt 1578). 
Repsliiis 56 Eidskogen (Reppeshus 1578), udt. rreffsds. 
Keppeskaal QtQt Hedrum (Reippeskale 1379, DN. I 339; Reppis- 

skaal RB. 57 s ), alm. skr. lieppesfiaard. 

Kikiilfr (AI.) [eller Kik- NG. I 300] findes ikke sjelden som Mands- 
navn i Norge i Middelalderen ([RB. 235;] DN. II 194; I 643; Yl 
815; IX 315, 821); sees at have været meget udbredt i Be- 
gyndelsen af 16de Aarh. og findes endnu i Hardanger. Almin- 
deligt i Danmark i Aliddelalderen. [Jfr. NG. I 300.] Ved 
flere af de følgende Stedsnavne bliver Forklaringen heraf kun 
at betragte som et Forslag. [Jfr. NG. III 158.] 

Rekustad 123 Tune (a Rikastadum, Rikalstadum RB. 490, 495), 

udt. rthu-. 
Rikiilfsgardr, Part af Raneim i Skrautvaal Sogn, Valdres 

(RB. 235). 
Rikansnid 15 AaP. 
Rekstad 22 JManger (Rikolfsstadr BK. 56 a; Rigestod, Riickestadt 

1563, men Redestad 1520), udt. rcehlcsta, alm. skr. Iieigsta(L 
Rikstad 90 Meldalen (Rigstad' NR.l. II 163), udt. rfJch-. 

Kiii§:r (AI.) (opr. Hr in gr) har vel været adskillig brugt som 
Mandsnavn langt tilbage i Tiden, da det forekommer oftere i de 
østlandske Fylkekongeslægter i 10de og Ilte Aarh. Senere kun 
i et enkelt Exempel (RB. 388, fra det nordlige Bohuslen; jfr. 
Anm. nedenfor). Ikke paa Island. I enkelte Tilfælde viser 
Fangs- i Stedsnavne sig at være opstaaet af Reynis- (af 
reynir, Rogn). [Jfr. NG. III 192.] 

Ringstad 19 Trøgstad (af Rinxstadom RB. 145, jfr. DN. Ill 416). 
Ringstad 124 Trøgstad. 



[Opr. H r e p p i r (S. Bugge).] 

[Gen. H r æ p p i s, skr. H r a b i s, i en gammel Kuneindskrift fra Skolk - 

vold i Vanse (S. Bugge).] 

Rykansrud 93, 9 Nore kommer af Navnet paa en nærliggende Fo.ss 

Bykan (o ; K j u k a n d i). 



204 King'-. 

Kiiigstad 23,1 Skiptvet, [i Ringstac") RB 174.1 

l{in^'.shu 77 Rodenes (Ring.sbo St.).^ [=•= R i n g.sb m (^ i r.] 

Kin^sby 247 Rakkestad (i Rynghsbønom RB. 159). [Jfr. NG. 
I 1*24.1 

Ringstad 111 Tune (i Ringhstadum RB. 41J0;. 

Kiiigsrød 28 Raade (Ringsrud RB. 489). 

Ringstad 92 Hobøl (i Ringstadum RB. 123, jfr. DN. V 383). 

Ringstad 9 Holand (i Ringstadom RB. 221, 449). 

Ringstad 37 Enebak (i Ringstadom RB. 307). 

Ringsrud [Engeslet] 106 Ringsaker. [Ikke i NG. III.] 

Ringsrud 149 Biri (kaldes 1669 og 1723 Ringshelden). 

Ringstad 66 S. Land. 66 Lier. 

Ringshaug 139 Sem (i Ringshaugi RB. 488, jfr. 288 s.). 

Rimstad 84 Hedrum (Rimstadt 1520), udt. rømmsta. 

Ringstveit 5 Nerstrand. 

Ringstad 26 Askvold. 

Rimstad 112 Daviken (Rymstad 1520), udt. ri^mmsta. 

Ringstad 15 Ulstein. 

Ringstad 52 Stranden (Ringxstadha AB. 80). 

Ringstad 83 Skodje. 

Rimstad 79 Tingvold (af Rimstad om og af Ringstadom AB. 69), 
udt. rj^mmsta. 

Ringstad, Ødegaard under Todalen 21 Aure (i senere Tid urig- 
tigt skrevet Ilingset). 

Ringsøen 25 Edø. 

Ringstad 3 Aasen (af Ringstadom AB. 29). 

Ringstad 9 Bø Ndl. 

Anm. Naar 3 Gaarde, hvis Navn nu lyder llimstad, ovenfor 
ere antagne oprindelig at have lydt Ring-, er dette vistnok 
kun en Formodning, men den har dog adskillig Støtte deri, 
at for den ene af disse Gaarde (den i Tingvold) Formen 
Ring- virkelig fmdes i 15de Aarh. ved Siden af Rim-, og at 
Overgang af ng til m foran ,9 forekommer ellers, som i 
Klomset = Klungsetr (Seljord) og SJcjøUomstad = Skj^ld- 
ungssta5ir (29 S. Undal). Saaledes kunde Olafr Rimsson 
i RB. 397 ogsaa være = Ringsson. — Exempel pa a Iiings- 
= Reynis- har man vistnok i Ilingset 28 Rissen (Rons- 
zetther DN. XI 781; Rønnesetther 1559 ; jfr. liingv ol 4; Lein- 
stranden, der i AB. 42 skr. af Ronavvolum). 

Enkelte nu med Ilings- begyndende Navne have oprindelig lydt 
Rin gis-, nemlig IlingsaJær paa 2 Steder (det bekjendte paa 
Hedemarken og en Gaard i Ulnes Sogn i Valdres, der endnu 
udt. ringisåh) og IHngsjø 71 Ramle (i Ringissio RB. 21). 
Disse Navne kunne ikke høre til Mandsnavnet Ring r; for- 
øvrigt er deres Oprindelse usikker. 



^ Ligger nær Rømsjøen. Denne Søs oprindelige Navn maa stikke i Byg- 
dens Navn Rymskogr (RB. 152). Gaarden kunde derefter formodes 
mulig at have hedet R y m s b u eller R y m i s b u, hvoraf en Nutids 
form som Rings- nok kunde forklares. 



Kingr — Koaldr. 205 

Det iiuui ikke lades iibemæiket, al der er Spor til en Elvenavn- 
stamme Ring- ^lliiifidalshælclcoi i Nittedalen, ved hvilken 
der ligger en (laard liin()nes\ Itingaacn i 0. Slidre o. 11.). 

Koaldr (M.) (opr. Hrtwildr). Meglet gammelt Navn, norsk og 
islandsk, endnu i almindelig- Brug. Kan i Sammensætning 
væi'e ndsat for at forblandes med Rolf r [jfr. NG. II 291], 
hvorfra det dog let kan skilles ved Hjælp af Udtalen, hvor 
tykt 1 bruges; i Skrift linder man nn ofte Rolfs- ved Gaarde, 
der kommer af lloaJd. Det tor nok være mnligt, at der mellem 
de følgende Navne er nogle, som i Virkeligheden ere sammen- 
satte med R ol lei f r eller R. ol lan gr. 

Roastad 157 Vestby (i Roaldzstadum RB. 128); alm. na skr. 

Uoerstacl eller Boverstad. 
Raasaak 48 Fet (a Roalzakrom RB. 448). [Jfr. NG. 233 f. 242.] 
Kolstad 75 Ullensaker (i Roalstadum RB. 438, 253), udt. røllsta. 
Kolstad 10 Nes R. (af Roalstadum RB. 475, 479, 480), udt. 

ligesaa. 
Kolstad 23 Brandval (Rolstadt 1557), udt. ligesaa. 
Kolstad 133 Lesje ([Raalstad DN. VH 728, 1530], Rolstadt 1578), 

udt. rall-. 
Kolstad 44 'S. Fron (a Rualdstadum 1319, DN. V 59; jfr. V 137, 

321. VIII [321,] 338), udt. røUsta. 
Kolstad 209, 5 0. Toten, udt. rø lista. 
Kolstad 44 Sigdal, udt. rø' II-. 
Kolsrud 75 Sigdal, udt. rølls-. 
Kolsrud 7 0. Eker (Roalsrud 1520), udt. ligesaa. 
a Kwalstadhiim, som det synes paa Eker, anf. 1395, DN. 

II 413. 

Raastad 58 Sandeherred (i Roalstadum 1322, DN. II 125, jfr. HI 

524. II 702), udt. rasta eller råssta. 
Koaldznid i Hedrum, anf. RB. 207 (gaaet ind under Fritso). 
Traalstad 45 Drangedal (a Roalzstadum 1341, DN. I 215; jfr. 

III 316, VII 335 0. fl. St.), udt. vråll-. ^ 
Traalstad 8 iVamli (Roelstad 1611), udt. rralsta. 
Traalstad 17 N. Undal (Vrolstad 1594), udt. ligesaa. 
Koaldsøen under 4 og 5 Hetland. 

Koaldstad 29 Renneso. 

Koaldstveit 10 Kvinnherred. 

Roaldset 57 Bolso, udt. roaljj-. 

Koaldsøen 99 Kvernes, udt. hgesaa. 

Kolstad 70 Malvik, udt. ra lista. 

Å n m. Gaardnavnet lloaldkram, der forekommer baade i Vike- 
dal og i Suldal, kan ikke have noget med Mandsnavnet at 
gjore ; det maa være sammensat med Rrjold, som man har 
bevaret som Ønavn paa to Steder: Holden i Senjen, skr. 



206 Kcialdr — K(i6marr. 



Ro old i Rimbegla 330, og Jioald paa Søndmør, endnu ud- 
talt r(yøll ^ 
liolset 106 Selbu, udt. ræU-, er sammensat med Elvenavnet 
liotla (udt. rakla), som her udmunder i Hovedelven. 

l?6aiT (M.) (opr. Hr 6 arr) gammelt Navn, der forekommer paa 
Island allerede i Landnamstiden, senere almindeligt i Xorge; 
endnu i Brug paa Vestlandet. Jfr. R 6 i, hvor flere mulig her- 
henhørende Navne ville findes anførte. 

Rostad 117 Tune (Roerstade 1515, DN. R 774, jfr. II 838), udt. 

rosta. 
Roarsrudh i Vestre Gausdal, anf. 1463 i DN. II 634. 
Rostveit 68 Aamli, udt. r6's-. Tvivlsomt. 
Roarsgardr, Rygaard i Bergen. DN. IV 265. V 499 (1348, 

1440). 

Robbi, Riibbi (M.). I den første Form forekommer dette Mands- 
navn virkelig et Par Gange (DN. III 49, XI 38). Ser ud til 
at være en oprindelig Kjæleform (af Ref r? eller af det oftere 
forekommende R6 5bjartr? se RB. 484, DN. II 335, III 238, 
327, — ogsaa paa Island, Sturl. s. II 7). [Jfr. Ræbbi.] 

Rubberød 36 Nottero (Rubberrud St.; Robberød fra 17de 
A arb. af). 

Riibbestad 87 Finnaas (Robostad 1612). 

Rubbestad 37 Tranø (Robbestad 1610). 

A n m. Det maa indrømmes, at det ligger nær at opfatte de to 
sidste Navne som Sammensætning med -bolsta^r; jfr. med 
Hensyn til Formen Vespestad 56 Finnaas og 61 Fitje, der 
er = Vestrb6lstac!ir. Første Led kunde vel isaafald være 
ro f. (Vraa). 

R6(5geiiT (M.) (opr. Hr 6 5 geirr) findes paa Island i Landnams- 
tiden (Landn. 48, 237) og nogle Gange i Norge ved 1400 (DN. 
IV 519, VI 336, X 90). Heraf vel snarest: 

Rostad 67 Beitstaden (af Rodigstadom AB. 3), udt. ro^ssfa. 

Roc^marr (M.) (opr. HréQmarr) findes neppe uden -som Navn 
paa en Søndfjording i Landn. 31. Heraf vel det følgende 
Navn, ved hvilket Lydovergangen til den nuværende Form 
rigtignok bliver vanskelig at forståa. 



^ Det Landstykke, hvorpaa Roald Gaard og Kirke ligger, maa i en for- 
holdsvis ikke langt tilbageliggende Tid have været en egen 0, adskilt 
fra Vigra. 



R66marr — liolfr. 207 



Uavnestad 115 (iloppen (i Ro5messtoi^uin BK. 1(5 a; i lloi^iiia- 
stodom BK. 10 b ; Hauffnestadt, Raunesladt 1568), iidt, 
ranmesta. 

Koi (M.) (opr. Hr oi) lindes et Par Gange paa Island i den 
ældste Tid (Landn. 234, 274), ellers i Norge af og' til i Middel- 
alderen ; endnu kjendt i Romsdalen. Stedsnavne, sammensatte 
hermed, forvexles let med Sammensætninger med R 6 aldr, 
Ran^r, Rac^i og med Appellativet rå eller ro f. (Vraa). Knn 
det tredie og fjerde af de følgende Navne kunne med nogenlunde 
Sikkerhed fores liid; dog er maaske heller ikke ved dem 
Muligheden for, at de anførte ældre Former kunne være af- 
slidte Former af R 6 a r s s t a 5 i r, udelukket. 

Kaastad 38 Jevnaker, udt. rå' sta. 

Raastad 283 Gran, udt. ligesaa. 

Rostad 17 Vaale Jb. (a Roastadhom 1461), udt. rossta. 

i Roastadhom, anf. RB. 21,22 under Bamle Kirke. 

Endvidere anføres her en Række Navne, som godt kunne være 

sammensatte med R 6 i, men ved hvilke der ogsaa kan tænkes 

paa andre med Ro- begvndende Personnavne [særlig paa 

R6arr.]i 
Roset 162 Løiten (Rosetter 1520), udt. rosset. 
Rostad 111 Elverum (Roestadt 1593), udt. rossta, nu alm. skr. 

Bogstad. 
Rostad 12 Aamot (Rudstadt 1520), udt. rossta og nu skr. Bogstad. 
Roset 176 V. Toten, udt. ro"-. 
Rostad 67, 1 Rollag, udt. rossta. 
Roland 68 Bjelland, udt. rodami. 
Roland 59 S Undal, udt. rolann. 
Rosæter 52 Ind viken, udt. ro' sæte. 
Rostad 26 Inderoen, udt. rossta (Rostad NRJ. Il 225; Rogstadt 

1559; Rostadt 1590). 
Rostad 11,1 Flakstad, udt. r6'sta. 
A n m. Baahøl 14 Øier og Bohøle 2 V. Slidre og 29 0. Slidre 

komme vel snarest af r å, r 6 f. 

Rolfr (opr. Hrolfr) meget udbredt Navn allerede i den ældste 
Tid og meget brugt indtil Nutiden; i Sammensætning tildels 
udsat for Forvexling med R 6 aldr [jfr. NG. Ill 291], ligesom 
ogsaa undertiden med Ref r [og med Reic^ulfr NG. III 311.] 

[Rolfseide 77 Rakkestad (i Rolfsskeidi RB. 158) NG. I 103.] 
Rolfsey, nu Bolsøen (udt. røUsen) i Smaalenene, mellem 
Glommens midterste og vestlige Udløbsarm. 



^ [I Forfatterens Manuskript er her i Eanden tilskrevet: «NB. ro f.»] 



208 i^olfr — Reim undr. 



lioksnid 21- Frogn (Uolfsriid RB. 134, 292; Kop.srud ved 1470, 

1)N. X 186), udL. rolck^ru. 
Kolfsoeii i Bærum (det gamle Navn paa Fornebulandet, maaske 

ei længere brugt). [Jfr. NG. II 135.] 
Rolsnid 102 Skedsmo (Rolfsrud KB. 406, 407), udt. rO'hru. 
Rostad 28 Lom (synes at maatte være den Gaard, der skrives 

i Rolfstaudum 1315, DN. HI 104; i Roolfstadum 1386, DN. V 

244; a Rolfstodum 1439, DN. X 129; Roldstadt i 16de Aarli.). 

En Gaard Ross æs tad i r, der nævnes i 1382 og 1410, DX. 

I 349 og III 435, maa nu være gaaet ind, 
Rolshiis 55 Nes Hl., udt. r øls-. 

Rolfsrud i Nykirke Sogn paa Modum, nævnt 1513 i Reg. 
Rofshiis 30 Mo Tel, udt. roffsiiss. 
Rofshus 42 Rauland, udt. ligesaa. 
Rosland 29 Klep (Rofsland 1448, DN. IV 663; Rogsland 1520), 

udt. r6'slann, i senere Tid skr. llosseland. Mulig af Re fr. 
Rolsnes 76 Finnaas (Rolfsnes, Rolsnes 1567), udt. ralls-. 
Rolsvaag 67 Os, udt. rølls-. 

RoLsjord 220 Opdal (Roldtzgiorde 1590), udt. rolsjor. 
Refstad 55 Melhus (Raffstad OE.; Rogestad NRJ. II 174; Rub- 

stadt 1559; Rebstad 1590), udt. raff-. 
A n m. Mon det oftere forekommende Gaardnavn Bogstad tildels 

skulde høre hid? [Jfr. NG. Il 296. III 90 f. 114.] 

Eolleifr (M.)^ gammelt, endnu brugeligt Navn. Det maatte paa 
Forhaaiid ventes, at det i Sammensætning vanskelig kunde 
skilles fra det i ældre Tid vel saa hyppige E ol laug r (Hrol- 
laugr), og det er vist muligt, at enkelte af de følgende Steds- 
navne kunne stamme fra dette; der er imidlertid intet Steds- 
navn, som positivt kan bevises at skrive sig fra Roll angr. 

Rullestad 131 Kraakstad. [Udt. riillesta. Jfr. NG. II 46.] 

Rollefsby 9 Biri, udt. rølløffs-. 

Rolleivstad 32, 4 Kviteseid. 

Rolleivstad 48 Fvresdal, udt. rå\Ueivsta. 

Rolleifshus i Haukeli i Vinje, nævnt 1489, DN. VIII 434. 

Rolleivstad 24 Øvrebø (Rolloffstadt 1601), udt. raUeista. 

Rullestad 71 Skaanevik (Rollested 1520), udt. ruddle-. 

Romiindr (M.) (opr. Hr om undr) gammelt Navn, allerede i 
Landnåmstide!! paa Island, mindre brugt i Middelalderen 
(Exempler haves kun fra Hardanger og Voss); endnu brugt i 
Nedenes. 

Rommeustad 43 0. Rendalen (Rommund- 1578), udt. rommensta. 
Romundgaard 270 Vaage, udt. rommomi'. 



[Opr. Hro(5leifr (S. Bugge).] 



Komundr — KdTckr. 200 

iUMniiiKl^aani 123 Oier, udL riimmcn-. 

Ro mini (Ist ad 21 Vegaarsheien (a Romundarstadom ved 1400, DN. 

X 7^), jfr. XIV 24), lidt. roimndnn-. 
Koiiiiindstad 70 Holt (Ronimund- 1593), udt. romwonn-. 
Koinuiidstad 11 Rindalen (af Romundastadom AB. 68), udt. 

)-oin))iåstan, Dat. -sfd. 
Roinuudsct 61 Aure (Remosetter 1559, RomundjSettir 1590), udt. 

7-o'mmséten. 

Eubbi, se Robb i. 

Buni (M.) findes i et enkelt Exempel i RB. 539 (Bohuslen). Et 
enkelt ogsaa anført fra Danmark \ Run anf. som Mandsnavn 
hos de Fine (N. Mag. II 242). Mulig heraf: 

i Runastadhoin, anf. RB. 159, 160 under Rakkestad Kirke. 
Runestad 37 Finnø (a Rwnastadhom 1450, DN. IV 672, jfr. DN. 
XII 760), udt. ru^nasta. 

Kutr (M.) (opr. Hrutr), se Rau5r. 

Ryiijus (M.) (aabent y) bruges nu paa enkelte Steder som Mands- 
navn, skjønt det ikke forekommer i ældre Tid og dets oprinde- 
lige Form ei kjendes^; formodentlig det Navn, der findes et 
Par Gange i det nordlige Norge (Lofoten og Finmarken) ved 
1520 i Formerne Rinils, Rønils. Er antagelig en Sammensæt- 
ning med -gils (jfr. det nuværende Herjus — Her gils, 
Torjus = Tor gils). 

Ryiijusdalen 43 Gransherred. 

[Ræbbi (M.), maaske samme Mandsnavn som Robbi og som 
Rebbi, synes at ligge i følgende Stedsnavn: 

Ræbbelutrinn, Part af Ramstad 35. 36 Fet, DN. IV 332, 1362. 
373, 1370. NG. II 232.] 

Rærekr (opr. Hrærekr) forekommer tidlig oftere; meget sjel- 
dent længere nede i Middelalderen (DN. XI 128); kan i Sam- 
mensætning forvexles med Rauter. 

Rør.stad 6 I. Holmedal (Rørstad 1603; Rørestad 1608). Udtalen 
tildels opgivet røirsta; er dette rigtigt, bliver Forklaringen 
usikker. 

i Røreksstoc^um, anf. BK. 22 b under Naustdal Kirke i Sond- 
fjord. 



1 



[Ru ni oftere i svenske Runeindskrifter (S. Bugge).] 

[Mulig enten ældre *Ringils af * Rim gi Is = angelsax. R i mg ils 

eller af svensk Eringisl (S. Bugge).] 

Rygh: Personnavne. 14 



,210 liurckr — Sandnlfr. 



Rorstad 74 Borgund Sdm. (Rostad NRJ. II 101; Rørstad 1603; 

lioerstadt 1606). Udt. opg. rø.sta^ men maaske ikke rigtigt 

(Karter have liølstad). 
Rørset 64 Akerø (af Røysætre AB. 78; Rørsett 1610), udt. rær-. 

Tvivlsomt. 
Rørstad 4 Sørfolden (Rørested 1520), udt. rø r sta. 

Roj^nvaldr (M.) gammelt, almindeligt Mandsnavn. I den senere 
Middelalder ofte i de afvigende Former R ag nal dr, Rag- 
valdr og E-avaldr. [Ogsaa skrevet Ravaldi, Rovaldr. 
Ilavald bruges efter Aasen endnu i Namdalen. NG. Ill 197.} 

RoveLstad 23 N. Odalen, udt. ra^velsta. 

Rongestveit 41 Fuse (Rongistuedt 1610; Rangisthued 1612), udt. 

ranges-^ alm. skr. llagnilcls-. Tvivlsomt^. 
Ravelseidet 25 Skjervø. 
Ravelsnes og Ravelsvik 22. 23 Kvænangen. 



Salmundr (M.) tindes i Norge i Middelalderen ulige oftest i 
denne Form; sjeldnere Solmundr (DN. I 556, VI 76, BK. 
49b) og Sglmundr (skr. Saulmundr, DN. I 707 og III 118). 
Er gammelt Navn, der iindes i den sidste Form allerede i 
Landnamstiden paa Island; ogsaa almindeligt (i Formerne Sal- 
mund og Sal man) i Danmark i Middelalderen. Findes endnii 
i Norge (Salmund og Solmund). 

Salmønrud 91 Eidsberg (Salmundærud RB. 217), udt. sælhnonn-. 

Sambøl 78 Aremark (Sælmundarbøle RB. 153; Sammelbøll St.). 

Salmeli 43 Siredalen (Salmandslie 1668), nu vel blot kaldet Wce. 

Samset 22 Vold (skrevet saaledes allerede 1610), udt. sa mm-. 
Tvivlsomt; Sama findes som Elvenavn. 

Anm. Sammerud^ der findes som Navn paa smaa Gaardparter 
i Trøgstad, Skiptvet og Høland, er vel et forholdsvis nyt 
Navn og maaske dannet af Samuel. [Jfr. NG. 17.] 

Såiiiiindr, se Sigmundr. 

Sandnlfr (M.) forekommer ikke sjelden som Mandsnavn i Norge 
(ogsaa i Formen Sandnlfr), mest i Telemarken, hvor det 
endnu kj endes i Formen Saandov. 



I 



[Eller af Rondulfsl) veit, iigesom Rondestveit 40 Ulvik? (S. Bugge).] 



Sandulfr — Sfli. 21 1 



Sandstad cSO (iruo, udt. sannsta. 

Soiidersroil 93 Brunlanes (Sandiilfsrudli RB. 30), lult. sømiersv. 

Sandstad 5() Fillan (SaundulfsstaMr Fornm. s. IX 448, 483; 

Sandelstadhe 1470, DN. V 629), udt. sdimsta. 
Sandstad 32 Ytteroen (af Sandulfsstadom AB. 25 ; Sandestad 

NKJ. JI 233; Sandstadt DN. X 798), udt. ligesaa. 

[^Sappi (M.). Om et usikkert Spor af et saadant Mandsnavn i 
et Stedsnavn se JMG. I 3.] 

Sauli, Saulir, se S^lvi. 

Saxi (M.) meget gammelt Navn (allerede i Landnamstiden paa 
Island; Landn. 87); almindeligt i Norge i Middelalderen; 
endnu briigt paa flere Steder. Almindeligt ogsaa i Danmark. 

Saksebøl 109 Spydeberg. 

Sakssætret 81,6 Id. [Saxe Sættere 1723, NG. I 206.] 

Saksegaard 134 Tune (i Saxagarde RB. 493). 

Saksebøl 95 Hobøl (Saxabole RB. 125). 

Saxagarc^r, Bygaard i Oslo (DN. V 88 o. fl. St.; den eneste 

gamle Oslogaard, hvis Navn har holdt sig til vor Tid). 
Saksegaard 91 Høland (Saxabør RB. 450). 
Saksrud 24, 7 Enebak. 

Saksluiid 70 Stange (af Saxælunde 1348, DN. V 158). 
Sakserud 167 Stange. 
Sakserud 1 Hof Sol. 
Saksberg 110 Biri. 
Saxarud i Sande Jb., anf. RB. 104 (er gaaet ind under Skjervik 

og Holm). 
Saxayik, nævnt som Del af Tjølling Præstegaard 1367 (DN. I 

301, 304) og RB. 51 ^ 
Sakseid 5 Finnaas. 
Sakstad 91 Fane (Saxstad 1723, nu alm. skr. Sagstad), udt. 

sdkhsta. 
Sakstad 18 Alversund (Sackstad, Saxstade 1520; ligeledes nu 

alm. Sagstad), udt. sdhhste. 
Saksegaarden 5, 4 Roald (maaske nyere). 
Sakselieii 7 Vestnes (skrives Saxesetter 1669; kaldes nok nu 

alm. blot Lien). 
Sak.svik 1 Malvik (Saxawigh NRJ. H 182; Saxuiik 1359, DN. II 

286, jfr. AB. 33; antages alm. at have sit Navn efter den i 

Ilte Aarh. levende Saxi i Vik, Hkr. 654 og 718). [Jfr. NG. 

XIV 355.] 

Seli (M.), ogsaa i Formen Selir, findes ikke sjelden som Mands- 
navn i den senere Middelalder paa Østlandet. Genitiven af 



^ [Her er i Manu.skriptet i Randen tilskrevet: «NB, Saxavik paa 2 

Steder.»] 



212 ISeli — Sigarr. 

den første Form lyder Selja (DN. I 409, II 510, V 282). 
Mange Stedsnavne, som efter sin Form kunde tænkes sammen- 
satte hermed, ere vistnok af anden Oprindelse (af Trænavnet 
selja, af sel n., Sæter, af seir m., Sælhund). De følgende 
tør der dog være nogen Grund til at udlede fra Mandsnavnet. 

Selstad 128 Seljord (Sillestad 1555, DN. XI 791), udt. séé^lsta, 

alm. skr. Sellestad. 
Seljestad 1 Ullensvang. 
Selstad 63 I. Holmedal (i Selstodum BK. 27 a, 28 a), udt. 

sdélsta. 
Seljebøen 37 Stangvik, udt. sølje-. 

af Sillastadum i Batnfjorden paa Nordmør, anf. AB. 71. 
Seljestad 17 Hevne, udt. selUsta, alm. skr. Sillestad. 
Selstad i Beitstaden, anf. NRJ. H 231. 
Selstad 48 Melø, udt. sæll-. 
Anm. Det i Strækningen fra Mandalsdalen til Jæderen ofte 

forekommende Seland (udt. med lukt e) eller Sæland (i denne 

Form paa Jæderen) er vel opr. S el j uland, af Trænavnet. 

Isaafald er det det samme Navn som Seiland i Ryfylke, 

Hardanger og Voss (Gaarden af dette Navn i Ulvik skrives 

Seliuland i BK. 33 b, 77 a). 

Cecilia (Kv.) forekommer i Norge allerede ved 1100. 

Citzeleriid anføres 1520 i Hobol. 

Sesselrud 31 Vinger, udt. sé^sselrii. 

Cicellerud i Sandsvær, anf. i OG. (er gaaet ind under V. Lauerud). 

Ceciliugardr, Bygaard i Bergen. DN. II 385 (1386). 

SigaiT (M.) findes kun ganske sjelden (DN. I 486; mulig ogsaa 
hertil DN. V 676). Imidlertid synes det at have været nok 
saa almindeligt ved Begyndelsen af 16de Aarh. paa Vestlandet 
(NEJ. II 285, 303, 383, 403, 414, 501, 508, 517, 532, — mest 
i Formen Sigard). Almindeligt i Danmark. Ved nogle af de 
følgende Navne kan lige godt tænkes paa Sigrid r eller et 
andet med Sig- begyndende Personnavn, hvori r forekommer. 

Sigarssta5ir i Borge Sml. (DN. V 88, VIH 315, II 659, XH 636); 

er forlængst opslugt af Fredrikstad By. 
Seierstad 35 Hedrum (Sigarstada 1425, DN. I 509, jfr. IV 749), 

udt. sei sta. 
Sigersvold 56 Vanse, udt. si^ggers-. 
Sigerset 42 Bolsø (Siersett 1610), udt. sé\jger-. 
Saagaastad 39 Rennebu (af Sighastadhom AB. 50), udt. saga-. 

[Jfr. NG. XIV 162, 169.] 
Saagaastad 12 Beitstaden (af Sigastadom AB. 4; Sigerstade 

sammesteds i et senere Tillæg; Seigerstadt 1559), udt. ligesaa. 
Seierstad 53 Fosnes (Segerstad 1520), udt. seier-. 
Sigerstad 13 Dønnes (Seger- 1610), udt. sé^gel-. 



SiffniT — Sigmundr. 213 



A n m. Maaske horer liid ogsaa et nu forsvundet Gaardnavn i 
Selbu, som i ældre Kilder skrives meget forskjelligl (Sidestade 
Cap. ; Syrestad NRJ. II 194; Sierstadt 1559; Siirstadt 1590). 
[Maaske af * Sigr ic^arstac^ir, NG. XIV 390.] 

Sij^bjorii (M.) var almindeligt Mandsnavn i Middelalderen (ikke 
paa Island); endnu brngt i den sydvestlige Del af Landet. 

Sebjomsrud 82 Asker (Sigbiornsrud 1408, DN. V325; Sebiorna- 
rud RB. 250), udt. søhhjønns-. [Eller af Sæbjgrn, NG. 
II 162.J 

Sigfric^r (M.) forekommer enkeltvis i Slutningen af Middelalderen 
(RB. 148, DN. VIII 827) og briiges fremdeles paa nogle 
Steder. Det er vel sent indkommet fra Udlandet, hvorimod 
der var et gammelt nordisk Navn Sigfr9c)r, eller i yngre 
Form SigrocDr, der i Norge neppe forekommer uden som 
Navn paa en af Harald Haarfagres Sønner. Endvidere er der 
Grund til at tro, at der i Norge har holdt sig et Kvindenavn 
Sigfrii!ir ved Siden af Sigrieir; Aasens Navnebog anfører 
nemlig Sigfrid som nu brugt Kvindenavn paa Romerike og 
(efter ældre Lister) fra Bergens Stift. Fra et af de to sidste 
Navne stamme vel Gaardnavnene: 

Sefferud 84 S. Land (Seffuerudt 1578), udt. søffru eller sceffru. 
Sævland 32 Eid Nfj. (Sefdeland 1603 og senere), udt. sævland. 

Siggi (M.), Sigga (Kv.) forekomme begge oftere i Middelalderen; 
det første er endnu hyppigt i Begyndelsen af 18de Aarh. Yist- 
nok Kjæleformer af Sigurc^r og SigriSr; bruges begge endnu 
saaledes paa Island. [Jfr. NG. IV, 1 112.J 

Siggerud 104 Kraakstad. 152 Eidsvold. 127 Aasnes. 
Segaard 113 Biri (i Siggagardh 1441, DN. III 553), udt. se gal. 
Siggærud, anf. RB. 106 under Hurum K. 

Sigmiindr (M.) sædvanligt Mandsnavn fra gammel Tid. Bruges 
meget endnu, men forvexles ofte med Simon. Dette sidste 
Navn forekommer nok allerede tidlig i kristelig Tid; men der 
foreligger dog neppe nogen Grund til deraf at forklare noget 
af de følgende Navne, uagtet et af dem, som det vil sees, findes 
skrevet Simonar- allerede ved 1400. Derimod ville enkelte af 
dem kunne forklares af Såmundr eller af Sæmundr, af 
hvilke det sidste er gammelt og har været meget udbredt, 
medens det første neppe kan paavises før i det 14de Aarh., 



214 Sigmuudr — Si^riclir. 



men brugtes adskillig senere (mulig yngre Form af S o 1- 
m u n (i r). 

Simeiiriid 54, 2 Askim. 

Simarud 23 Sørum (Sigmundarrud RB. 444), udt. sfmmaru eller 

sfnia-. 
Semmerud 85 Sørum (Simonarud RB. 441), udt. sæmme-. [Af 

Simon NG. II 258.) 
[Symonarud RB. 240, 477 ; anført under Udenes K. NG. II 364.] 
Simenstad 138 Ringsaker (a Sigmundæstaudum 1337, DN. II 183, 

jfr. DN. II 311), udt. sø^mmen-, 
[Sigmuiidænes 1356, DN. III 237; 1361, XIII 21; 1405, IX 199. 

Maaske samme Gaard som Sønstenes 73 Lom. NG.IV, 1 157.] 
Simengaard 93 Øier (Sigmundagardh 1405, DN. III 419), udt. 

siCmmen-. 
Simenrud 138 Faaberg, udt. sé^mmen-. [Udt. sVmen- NG. IV, 1 

228.] 
Simenstad 114 Sande Jb. (i Sighmundastadum RB. 102, jfr. DX. 

XIV 26, VII 461). 
Simonstad 31 Vegaarsheien (Simondstad 1601), udt, sø^mmen-. 
Simonstad 44 Aamli (Symundstad 1601), udt. sVmmonn-. 
Sennumstad 61 Birkenes (Semondstad 1611, 1630), udt. 

sé^nnomm-. 
Sigmundstad 15 Fister (Sigmundstad 1520), udt. sigmonnsta. 
Simmenes 44 Bruvik (Simmonsnes 1610), udt. sVmme-. 
Simonlijellen 15 Øksendalen, udt. sVmå- eller si mo-. 
Semundset 32 Bindalen (Semundsetter 1590), udt. sommd}%n-. 
Sæmundset 83 Aure (Somonsetter NRJ. II 74), udt, sø^mmnmi-. 
Simavik 82 Bjørnør (1618), udt. semma-, alm. skr. Simonvih. 

Signy (Kv.) meget gammelt, almindelig brugt Kvindenavn, endnii 
kjendt (mest i Formen Signe). 

Signeboen 117 Id, udt. si^ngne-. 

Anm. Mulighed var der vistnok ogsaa for lieraf at forklare 
Navne som Senstad 133 Nes Hd, (a Sænnæstodhum 1407, 
DN. I 442), udt, sæ^njiista. Det kunde dog maaske være 
sammensat med Mandsnavnet Sindri; paa Elvenavnet Senda 
(af sand r, Sand) lader sig ikke vel tænke, da der ingen Elv 
er i Nærheden. [Jfr. NG, III 63 f.] 

Slgri^r (Kv.) meget almindeligt Kvindenavn fra den ældste Tid 
til N utiden. Yed et Par af de følgende Navne kunde ogsaa 
tænkes paa Sigv^r, der nu neppe kan paavises før 13de Aarh., 
men vist er gammelt og er adskillig brugt fremdeles paa Vest- 
landet. 

Sigridha{)orp, anf. RB. 159 under Rakkestad Kirke. [Jfr. NG. 
I 127,] 



Sigri^r — Sit^uriir. 215 



Sigeriies 22 V^ingor (Siernes 1578, Sidernis 1617), udt. srn<inéi^ 

(do{^ skal Gaarden nu alm. kaldes ne si). [Jfr. NG. III 208.] 
Sirirud 27,9 N. Land. 

Sii;Ti(lnos (U Aanili, udt. sV eiernes eller sV grines. 
Sorikstad 20 Time horer vel ogsaa liid ; le findes endnu ei i 

Skriftformerne fra Kkle Aarh. 
Sorestiid 2() Suldal (Sorestad, Sirickstad 1520; Syres-, Sore- 1563; 

Siirre-, Sodre- 1567), udt. søresta eller søWrsta. Noget tvivl- 

somt. 
Sirsæter 113 Lindaas (Sigrithusætr DN. XII 16, jfr. XII 160. 202), 

udt. si'r-i i senere Tid alm. skr. Sjursæter. 
Sig^destatl 5 Daviken (i Sig(!iasto(!)um BK. 17 a). 
Segestad 10 Stryn (Sigdestad 1603 og senere), udt. se^ge-. 

Tvivlsomt. 
Siri vik 34 Gildeskaal. 
Siriiies 102 Hammerø. 
Sigerland 29 Oksnes. 

Sigerfjord 4 Sortland (i Sigridzfyrde AB. 99). 
An m. Jfr. ogsaa det tabte Gaardnavn ved 139 Selbu (nu Annet). 

[Se Anm. efter Sigarr S. 213.] 

Sigrun (Kv.) kun et Par Gange i den senere Middelalder (DN. 
II 458, III 246). 

Soniiiggaard 138 Lesje (Sirundgaard 1606), udt. sø^ronggalj 
alm. skr. Sirumgaard. 

Sigurc^r (M.) meget gammelt Navn, briigt til Nutiden. Genitiv- 
formen Sigurds forekommer saa tidlig som 1342, DN. 
IV 218. 

[Sjurstad 8, 3 Aremark, udt. sjiClsta. NG. I 179.] 

Sjulerød 45 Vaaler Sml. (Sigurdarud EB. 483), udt. sjiile-^ alm. 

skr. Sgverøcl. 
Sjulerød 77 Vaaler Sml., udt. og nu skr. ligesaa. 
Sjulerud 103 Kraakstad (Sigurdarud RB. 119), udt. ligesaa, alm. 

skr. Siverud eller Syverud. 
Sjulerud 39 Aas (Sigurdærrud 1339, DN. I 204, jfr. II 349, V 

222, RB. 120), udt. ligesaa, alm. skr. Syverud. 
Sjursøen 199 Aker. 

Sjulstad 42 Asker, udt. sjul-, alm. skr. Syverstad. 
i Siurdarbø, anf. RB. 451 under Hemnes Kirke i Holand. 
Sjulerud 189 Ringsaker (Siffuordtzrud 1616), udt. sjulu, alm. 

skr. Sjuggerud. 
Sjulerud 106 Nes Hd. (SiffuorjBrud 1604), udt. og skr. ligesaa. 
Sjurderud 34 Vaaler Sol., udt. sjuldru, alm. skr. Syvderud eller 

Sivderud (Syffdrud allerede 1593). 
Sjulhus 10 Lille Elvedalen (Siuordhu,3 1520), udt. sjulus, alm. 

nu skr. Sørhtis. 



216 Si«ur6r — SigvQr. 



Sjugaard 83 Lom [i SiLigurdhegardhæ 1429, DN. III 502. NG. 

IV, I 59], (Syordgiord 1520), udt. sjiujal, alm. skr. Sivers- 

qaard. 
Sjiilenid 154 Faaberg (Siugur?5rru(^ 1336, DX. II 193, jfr. Ill 

167, 173. VIII 329), udt. sjule-, alm. skr. Syverud. 
Sjiigursriid 62 Nes Hl., udt sjugtiis-, alm. skr. Syvers-. 
Sju^enid 7 Nore, alm. skr. Siverud. 
Sjulerud 128 Sande Jb. (Sighurdarudh 1387, DN. V 246, jfr. V 

268), udt. sjiile-^ alm. skr. Syverud eller Sjuverud. 
Sjulerud 22 Hof Jb., udt. ligesaa. 
Sjulstad 42 Lardal, udt. sjiilsta, alm. skr. Sjuvestad. 
Siverhus 24 Bø Tel, udt. sigglits. 
Sjursøeii 53 Oddernes. 

Sjurdal 33 Alversund (Siffuertz- 1610), udt. sjar-. 
[Sjursviken 50 Agdenes (Siffuers- 1664). NG. XIV 44.] 

Sigyaldr og Sigvaldi (M.) gammelt, endnu briigt Navn; den 

første Form i norske Kilder vel saa hyppigt brngt som den 

sidste. 

[Si^valdastemar, Haakon Haakons. Saga Kap. 228 (Fornm. s. IX 

506). Navn paa Øer, sandsynlig Steilene 30, 2 Nesodden, 

udt. steila. NG. II 92.] 
Seggelstad 26 S. Fron (i Sigualstadum 1326, DN. III 158, jfr. 

XI 19; Seualdstad 1520; Segelstadt St ou^ lbl^),\xåil sceggel-\ 

alm. skr. Seielstad. 
Segalstad 104 Ringebu (a Sighualstaudum 1336, DN. III 166, 

jfr. II 712), udt. seggal-] alm. skr. ligesaa. 
Segalstad 107 0. Gausdal (Seual- 1520), udt. sægall-, alm. skr. 

ligesaa. 
Sevaldrud 12 og 37 Gran (mulig begge nyere Navne). 
Sevaldstøl i Herred, anf. 1668; er = det nuværende Holmen, 

GN. 51. 
Sevaldstad 25 Æ vanger (Seuoldstad 1611), udt. sevallsta, alm. 

skr. Sævelstad. 
Sjølstad 7 Foldereid (Siiøelstad 1559, Siuoldstadt 1590), udt. 

sjø^llsta, alm. skr. Sylstad, 

Sigvatr (IM.) ^ alm. brugt fra gammel Tid, endnu i Formerne 
Sevat, Sævat, 

i Siguatsbærgom, anf. RB. 458 under Grue Kirke. 

SigT()r (Kv.) se under Sigri(5r. Heraf kunde mulig komme det 
besynderlige Navn 

Sikvaland 48 Time og 1 Gjesdal (Sigfarland 1567 og senere ind- 
til 1723, da det er blevet til Sigforland), udt. silcliva-\ alm. 
nu skr. Sihveland. 



^ [Oprind. Sighvatr. (S. Bugge),] 



^^iff- — Sjaiiiuli. 217 

Sis;-, Ved Slntiiingen at' de med dette Forled be^^yndende Per- 
sonnavne antbres her nogle Gaardnavne, som ganske vist komme 
af et saadant, uden at der foreligger særlig Grimd til at ud- 
pege noget enkelt. [Jfr. NG. III 115 f.] 

Sigstad 184,3 Ringsaker, iidt. siesta (maaske opkaldt efter det 

fulgende eller det i Biri). 
Sig:sta(l 15G Loilen (Segestadt HC. ; Sisladt 1520), udt. ligesaa. 
Si^stad 125 N. Fron (Sigstadhe 1488, DN. VIII 429), udt. sl\jc)sta. 

[Jfr. NG. IV, 1 112.] 
Sigstad 27 Biri (af Sighistadiim 1340, DN. VI 178; jfr. II 270, 

656. IX 323); a Sigrstadhom 1421, DN. 1485), udt. sVsta. 
Sugustad 181 Meldalen (Sigrestadh Cap.; Sygiistad 1559; Sigslad 

1590), udt. sagu-. [Jfr. NG. XIV 162.] 
Sogstad 12 Levanger (Segestad NRJ. II 197 og OE.; Segelstadt 

1559), udt. søkksta. 

Simon (M.), se under Si gm undr. 

Sindri (M.) var almindeligt Mandsnavn i Norge i senere Middel- 
alder (maaske ikke paavisligt før 12te Aarh); anføres som 
endnu brngt i Hallingdal og paa Hadeland. 

Siiiiierud 143 Kraakstad (Sinderud St.). 
Sinneriid 4 Stange. 
Sinuerud 24 Gran. 

^Siiigull, Singiilfr (M.). Et saadant Mandsnavn, hvortil der 
ellers ikke findes Spor, synes forudsat ialfald i flere af de 
følgende Stedsnavne. Singulf er kjendt som gammeltysk 
Mandsnavn. 

Singesdal 2 Drangedal (Singnis- 1463, DN. VII 458; Senni,3- 

St. ; SingU|3- 1593; SingiujB- 1604; Siungiulls- 1665), udt. 

s^^iigsdal. 
Siiigelstad og Siiigelsæter 147 og 146 Tysnes. 
a Siiigulshaughi, anfort BK. 55 b under Manger Kirke. 
SiDgstad 92 Rissen (Synkestad NRJ. II 41 ; Sinche- 1559 ; Senng- 

1590), udt. sfngsta. 
Singsaas i Guldalen [17 Singsaas] (Singesaker og Singsaas i OE.; 

Signi-sass NRJ. II 170; Singilsaas Gap.). [Jfr. NG. XIV 228.] 
Singsaker ved Trondhjem [62, 40 Strinden] (af Singulsakre AB. 

32), udt. si^nPjS-, alm. skr. Sindsaker. [NG. XIV 344.] 
Anm. Ved Navnene i Tysnes kunde man tænke paa den Stamme, 

man har i Singleøen og SingJefjorden udenfor Svinesund og 

i Gaardnavnet Singlen paa Arnøen i Skjervø. 

Sjaundi (M.) forekommer i den senere Middelalder (tidligste 
fundne Exempel 1337, DN. III 168) som Mandsnavn paa Øst- 



218 Sjauiuli -- Ska^'i. 



landet, oftest paa Hedemarken; bruges endnu, mest skrevet 
Sjønne eller Skjønne. 

Sjoniierod B5, 14 Onsø (Svnnderød 1593). 
Sjøiiiierød 88, 1 Vaaler Sml. (Siaunclarnd RB. 481, 483). 
Sifiundarud i Aker, anf. RB. 249, hvor det siges at ligge nær 
Sandaker. 

Sjofarr (M.) tindes i senere Middelalder oftere som Mandsnavn i 
Borgesyssel og brugtes der endnu til forrige Aarli. (ældste 
Exempel Sjofarsson 1402, DN. IV 533). Heraf [eller af et op- 
rindeligere Sjofari NG. I 237] 

Sofare-Hornes, nævnt 1373 (DN. Ill 297) som Part af Hornes 
i Skjeberg. 

Skagi (M.) forekommer som Mandsnavn langt tilbage i Tiden 
(Landn. 222, Hkr. 139); ogsaa enkelte Gange i senere Middel- 
alder (DN. IV 571, XI 77, begge Exempler fra Tjølling). 
Endnu brugt ved Mandal. I nogle af de følgende Tilfælde 
kan der nok være Tale om Forklaring af skagi m., frem- 
stikkende Tange. 

Skagastadlia, forsvunden Gaard i Vingrum i Faaberg, anf. 

AB. 104. 
Skatvet 7 Andebu (Skaghatweit 1494, DN. I 706, jfr. IV 759). 
Skagestad 67 Holme (Schadestad St. St.), udt. shdgesta. 
Skastad 5 Skaare (Skaddestad 1520; Skagestadt 15*63). 
Skogstad 1 Byneset (af Skagastadhom, Skoghastadhæ AB. 59), 

udt. slcalih-. 
Skaagset 26 Frosten (Skagasætr AB. 28), udt. sJccVg-. 
Skaagset 45 Levanger (Skugsetther 1559; Skaffsett 1590), udt. 

ligesaa. 
Skagstad 91 Steigen (Skagestad 1610), udt. sJcaJcsta. 
Skaland 10 Berg Tr. (Schackland 1661; Skagland 1723), udt. 

sJccl^lmin). 
Anm. I flere af de ovennævnte Tilfælde vexler, som det vil 

sees, i ældre Kilder Skrivemaaden Skaga- med Skada-. 

Der kunde derfor være Grund til af samme Mandsnavn at 

forklare ogsaa de heretter følgende Stedsnavne, ved hvilke 

Skada- har noget bedre Hjemmel, men som ialfald kun undtagel- 

sesvis synes at kunne forklares af ska5i m. (om Land, der 

har lidt Skade ved Skred eller andre naturlige Aarsager). 

[Jfr. NG. H 50, 271; IV, 1 101.] 

i Skadstadum i Kraakstad RB. 118. 

Ska5alaiid i Ullensaker RB. 434. 

Skatvet 23 Sigdal (Skadetueth 1520; Skattuedt 1578), udt. 
sha tvett. 

af Skadastadom i Orkedalen, anf. AB. 54. 



Rkngi — Skapti. 219 



Skasot 6 l^orsoskognon (Skadasæler AU. 58; Scliag,3ett 10G7). 

[Jfr. NG, XIV 21)2.1 
Skaland 201 Vefsen (Skadlialand AB. 88\ udt. slcalann- 
Skavold 21 Cildeskaal (Skadeuoll 1520), udt. slavaU, alm. 

skr. SlwugvoJd. 
Skaaqset 122 Inderoen, udt. shagset eller slcaset, skrives AB. 

7 Skaufuosætr og NRJ. II 223 Skoffseltlier; det maa altsaa 

vel være af anden Oprindelse, jfr. Tiij. VSS. 1882 S. 21. 

Skagr (M.) kunde tænkes at have været et Mandsnavii, stærkt 
boiet Sideform af Skagi. Det i DN. I 476 (1419) forekom- 
mende Skak er neppe særdeles gammelte 

Skakstad 10 Eidsberg (i Skakstadum RB. 159), udt. skaMsta. 
Skaghsrud i Botne, anf. RB. 75 (er gaaet ind under Gausen). 

[Skalmi eller Skalmr (M.) kan ikke paa,vises i Norge brugt som 
Personnavn udenfor Stedsnavne. 0. Nielsen S. 84 har Skal- 
mir som Navn fra en dansk Runesten og flere danske Exem- 
pler fra MA. Skalmi findes ogsaa som Tilnavn (K. Eygh S. 
55)2. y)q^ nævnte Mandsnavn antagelig Iste Led i 

Skalmstad 4 Øier (Skalme- St. 139. OG.^ 274). 

I\Iulig kan ogsaa det paa nogle Steder forekommende Navn 
SkalmaruS (nu mest Slijelmerud) og enkelte andre Gaard- 
navne forklares paa samme Maade. NG. IV, 1 161 f.: jfr. 
Il 131. 11 309. m 258.] 

Skamkell (M.) er kim paavisligt i et enkelt islandsk Exempel 
fra 10de Aarh. (i Njaals Saga). De følgende Gaardnavne 
kunde maaske forklares deraf. Skam il, Skammel findes 
som dansk Mandsnavn i Middelalderen og er ogsaa der søgt 
forklaret af S k a m k e 1 1 ^. 

Skammelsrud 158 Rakkestad (skr. saa allerede i VL.), udt. 

skdmmæls-. 
Skamm el srud [Skammuls- NG. 1 151] nævnes i St. som Part af 

Fossum i Trømborg Sogn i Eidsberg. 

Skapti (M.) kjendes som Mandsnavn kun fra Island, hvor det 
forekommer oftere ; allerede en Son af en Landnamsmand heder 
saa (Landn. 79). 



^ Det i Aasens Navnebog anf. Skak, som nu bruges i Sogn, er det til 
Fornavn overgaaede Tilnavn fra Adelsfamilien Skak, af hvilken en Gren 
har været bosat her og endnu har Efterkommere af Bondestand. 
'' [Jfr. A. Olrik i Danm. gl. Folkev. VI 208 f. (S. Bugge).] 
^ [Jfr. A. Olrik i Danm. gl. Folkev. VI 207—210. (S. Bugge).] 



220 Skai)ti — Skeifr. 

Skafstad, Ødegaard under Auvi 95 Lier (i Skaptastadom RB. 94). 
Skaftegaardeii i Nidaros, NRJ. II 148, 149 (1520). 

[Skar5i (M.). Dette Mandsnavn tindes en enkelt Gang i Norge 
(DN. XIII 2. 3), forøvrigt knn kjendt fra Skar(^i vikingr i 
Jomsvikingeslaget og ellers fra Danmark, allerede fra en Rune- 
indskrift (0. Nielsen S. 84). Ogsaa brugt som Tilnavn, om en 
Mand med Hareskaar (K. Rygh S. 55). 

Hkarrarudli RB. 426, nu forsvunden Gaard i Ullensaker. 
Skarderud 270 Furnes, udt. sJcdlit (Scharderud 1669). 
Skarderud 55 Vaaler Hd., udt. sJcaidrio (Skarderudt 1578). 
NG. n 332. III 76, 301.] 

Skati (M.) forekommer, om end sjelden, som Mandsnavn baade i 
Norge (DN. I 470, AB. 30) og paa Island (Landn. 113, Søn 
af en Landnamsmand). 

Skaterud 38 0. Slidre, udt. sJcatrii. 

Skatarud, anf. RB. 110 under Røken Kirke. 

Skatlaiid 5 Sveen (Skatland 1520; senere skr. i mange forskjel- 
lige Former), udt. sJcat-. 

Skaset 8 Aafjorden (Skattsett 1590; Skat- endnu i I7de Aarh.). 
[Jfr. NG. XIV 17.] 

Skatland 172 Beitstaden (Skataland AB. 87), udt. sicdttlmm. 

Anm. SJcatvik 19 Trano (i Skataviikom DN. VI 320) kommer 
vel snarest af Fiskenavnet skata. 

Skefill (M.). Forekommer i den ældste Tid paa Island (Landn. 
189 — en Landnamsmand — og 307; Reykd. s. 89, her om 
en Nordmand, men i en Fortælling, der sees at bero paa Ety- 
mologisering af Stedsnavne). I norske Stedsnavne tindes en 
Sideform Skefjull (jfr. Egill, Eitill, Ketill, l^engill). I 
Forbindelse hermed opføres — da Adskillelse i Sammensæt- 
ning:er i flere Tilfælde er nmnliff — 



'^n' 



Skeifr (M.), der ogsaa blot kj endes fra Island og blot i et enkelt 
Exempel (Har5ar s. 116). Forøvrigt anføres Navnet fra Dan- 
mark i Formen Skeff (1 Tilfælde, 1255). [Flere af de føl- 
gende Stedsnavne forudsætte Sideformen Skeifi. NGr. III313.] 

Skipsrad 20 Trøgstad (Skibsrud 1593), udt. sjepps- eller sjeffs-. 
Skipstad 36 Hvaler (Skieffuesta St.), udt. sjé^pp-. 
Skieuftuestadt i Aker, anf. [1557 NG. II 124J, 1578. 
Skeifastadir, forsvunden Gd. paa Lørenskogen paa Romerike, 

DN. II 345. 
SkefilsstaSir, det gamle Navn paa Nannestad Præstegaard (DN. 

V 343. IV 533. 534. 536. I 198. VIII 237. XI 20. RB. 

418, 421), paa et enkelt Sted skr. Skiwiulst. (DN. V 368). 



Skeifr — Skcggi. 221 



Skjefstad 48. 49 Elverum, lulL. t^jiiffsta. 

Skjerstad 187 0. Toten (i Skeiuistaduni 1412, DN. V 843; 

af Skæifastadum 1316, DN. \\\ 106; i Skeiiiastadum 1374, 

DN. VI 232), lidt. sjæffsta ellor sjtTffsta. 
Skjevestad 30 0. Moland (SUieffestadt" 1593; Schieffuesta St. St.), 

udt. sjé\'esta. 
Skjeipstail 74 Halsaa (Seheiiffstadh 1564, DN. VII 843 ; Skiebstadt 

St. St.). 
Skjeipstad 14 Helleland (Skibstad, Skefstad 1520) ; alm. nu skr. 

Sliihstad eller Sl-jchstad. 
Skjefstad 13 Leinstranden (Skepstad NRJ. II 176; Skypstadt 

1559, Skeppestad Cap. ; Skeffstadt 1590), udt. sjccffstann. 
Skjeivstad 4 Nesne (af Skeifstadom AB. 87). 

Skeggr, Skeggi (M.). Gammelt Navn; paa Island allerede i Land- 
namstiden. Der er den sidste Form enelierskende ; i Norge 
forekomme de to Former omtrent lige liyppigt. Enkelte Steds- 
navne synes at antyde, at ogsaa Formen Skeggir har været 
bragt. Ske gge findes i Danmark. Flere af de lier anførte 
Stedsnavne komme antagelig af Elvenavnet Skjegga, der endnu 
bruges om en Elv i Søndre Land (heraf formodentlig det hyp- 
pige Skjeggedal). 

Skjeggerud 25, 2 Eidsberg. 

Skjeggeslet 62 Rodenes (Skeggiosletta og Skeggiaslelta RB. 149 
og 151), udt. sjé' slett. 

8kjeggerud 92 Id (Skeggirud RB. 397), udt. sjoé^ggere. 

Skjeggeby 94 Tune (i Skieggaby RB. 492). 

Hkieggiarud i Vestby, anf. RB. 130 og DN. VIII 298. 

8kjegstad 94 Kraakstad (a Skiæghstodum 1387, DN. IV 406), 
udt. sjæhh-. 

Skjeggenes 149 Høland (Skeggianes RB. 152). 

Skjeggestad 58, 3 Ringebu. [Ikke i NG. IV, 1 143.] 

Skjeggestad 47 0. Gausdal. 

Skjeggerud 122 Lier (Skieggiærud RB. 99). 

Skjeggeriid 167 Lier (Skiæggiarud RB. 101). 

Skjeggestad 17 Botne (i Skæggiastodum RB. 77). 

Skjeggestad 24 Ramnes (i Skæiggiastodom RB. 80, jfr. 197 og 
DN. Vin 391). 

Skjeggerød 93 Ramnes (Skieggiærud RB. 193). 

Skieggerod, anf. 1664 og 1723 som Ødegaard under Øvre Tørre- 
stad 1 Sandeherred. 

Skjeggestad 112 Tjølling (i Skæggiastadum RB. 59). 

Skjeggerud 25, 7 Fyresdal. 

Skjeggestad 31, 8 Nissedal, udt. sjSjje-. 

Skjeggestad 11 Evje. 

Skjeggestad 59 Bjelland (i St. St. Skieggesdall). 

Skjeggestad 41 S. Undal. 14 Hægebostad. 26 Bakke. 29 Lund. 

Skeistraiideii 37 Gloppen (Skegisstrond BK. 15 b). 



222 Skegni — Skjalgr. 



Skjogstjul 3 Vestnes (Skeffstad 1520, — mulig altsaa af Skeifr). 

Scliicj^sla i Aalen, anf. 1626. 

Skjcgstad 2 Hølandet Guid. (af Skeggiastadom AB. 43). 

Skjoj»-gcmocii 11 Vega; kaldes nu blot Moen. 

Skjcggesnes 7 Alstahaug. 

Skervaldr (M.) forekommer et Par Gange som Mandsnavn i de 
første Aar af 13de Aarh. (Fornm. s. IX 233. 257) og engang 
senere i det Trondlijemske (AB. 85). 

Skiærfualdzgardr, Bygaard i Nidaros. DN. IV 375 (1370). 

Skic^i (M.) forekommer som Navn paa en Nordmand i 8de eller 
9de Aarh. (Landn. 187), og ellers oftere paa Island, men ikke 
i Norge. Der er nogle usikre Spor til, at SkiSa har været 
brugt som Elvenavn. 

Sldrød 57 Vaaler Sml. (Skiderud i Brev fra 1400 i Reg.). 
Skistad 71 Hobøl (Skidæstader RB. 122, jfr. DN. I 409). 
[Skyriid 38 Vinger, udt. sjijru. Skierud 1578. NG. Ill 210.] 
Skistad 12 0. Eker (Skidestadh 1496, DN. VIII 447). 
Skistad 66 Vanse. 

Skidagardr i Bergen DN. XII 115 (1413). 
Skistad 32 Haus (Ski5astaSer BK. 63 b). 
Skistad 83 Overhallen. 

8kjaldv9r (Kv.) sjeldent Navn, der forekommer allerede i Ilte 
Aarh. (Hkr. 808); senere et Exempel fra Gudbrandsdalen 1459 
(DN. II 622; Skeliior) og et ved 1520 fra Ullensaker (Schieltfuor). 
Heraf mulig : 

Skjelvereid 51 Steigen, udt. sjcellvårei. 

Skjalgr (M.) findes neppe som Mandsnavn uden i Soleslægten 
paa Jæderen; desuden forekommer en enkelt Gang Skjalge 
(Voss?, c. 1300, DN. XIII 2). Kan i Sammensætninger være 
udsat for at forvexles med Skjgldulfr og Skjgldr i den Del 
af Landet, hvor det tykke I ikke bruges. Mulig har der været 
et Elvenavn Skjalga (Skjelhostad 13 Vold skrives i AB. 75 
af Skialgobolstade), og paa Island findes der en Skjalgdalr 
(Kålund II 115). Endelig har SJcjelstad, udtalt med tykt 7, 
som man deretter kunde ledes til at antage sammensat med 
Skjalgr, i et Par Tilfælde nordenfjelds i ældre Tid Formen 
Skølestadir (AB. 6 for SJcjelstad i Verran; OE. for S kjelstad i 
Hegre); denne Form (af forøvrigt ukjendt Betydning) turde 



Skjalgr — Skogdiifr. 223 



saaledes være den rette ogsaa i andre Tiltælde, hvor Shjelstad 
lindes. [Jfr. NG. III 144.] 

Skjolsbu 53 Hvaler (i Skialgsbudum RH. 513), lult. .yæhba. 

Mv. S k j a 1 g s b u (^ i r paa Gronland. 
Skjelsiies 13 Sjerneru (antagelig den Claard, der 1)N. X 12, ved 

1275, skrives Scialgsnæs) 
or Skiolgstadom i Hevne, anf. AB. 61. 

Skjoldr (M.) er et sjeldent Navn ; det er knn fundet i Njaals 
Saga (cap. 41) som Navn paa en angivelig svensk Mand og i 
Skiældarson i DN. II 149 (Oslo, 1329 1). [Jfr. NG. III 74. 
IV, I 7, 218.] 

Skjeldestad 63 Sogndal NB (a Skialdasto^um 1314, DN. VI 78), 
alm. skr. Slillestacl. 

Skjoldulfr (M.) var liyppigt Navn i Norge i Middelalderen og 
er gammelt; det bares af to islandske Landnamsmænd (Landn. 
242, 254). Det bruges endnu i Nedenes (i Formen SJcjeUiiv). 
[Jfr. NG. IV, 1 7.] 

Skjeltorp 13 Skjeberg (Skeldulfsporp RB. 180, 494; Skioldulfs- 

porp RB. 512). 
[Skjelluin-Sortebæk 66, 23 Onso (kaldes sjællommhingen. Kan 

mulig komme af Skjoldulfr, hvis det er gammelt. NG. I 

316 f] 
Skjellestad 81 Asker. Tvivlsomt; RB. 308 og 260 har et Skelli- 

stac^ir (uvis Forklaring) fra Hadeland. 
Skiældulfsriid i Skedsmo, anf. RB. 410 og 415. 
Skilliiig-stad 7 Løiten (Skillinkstadha 1423, DN. VI 446, jfr. VII 

443. 453. 454). Kan ialfald med Rimelighed fores hid, jfr. 

de følgende Navne. 
SkjoUuiigstad 29 S. Undal (Schioldungstadt St. St.), udt. 

sjølloinm-. 
Skjoliiigstad 11 Torvestad, udt. sjø^lingsta, alm. skr. ShjUing- 

stad. 
Skilliiigstad 24 Næro (Skellestad 1520, Skillingstad og Skelling- 

stad 1559). 
Skjellesvik 27 Bjarkø (Skællisuik DN. VI 228, 229, Skeldiswiik, 

Skældræksviik DN. VI 320; Skildrekswiik DN. VI 349; or 

Skiældersuikum DN. VI 393). Meget tvivlsomt. 

Skogdrifr (M.) forekommer oftere i Middelalderen (DN. IV 573, 
V 312, VI 701, 796, 802. VII 445. XI 141), men knn paa 
Vester-Agder ; Lagmanden paa Færøerne Jørund Skogdrifsson 



^ Skiældarson turde dog vel mulig være at forståa = Skj aldvararson 



224 Skogdrifr — Skolli. 



(DN. II 674) kan vel ogsaa have været derfra. Endnu i For- 
men Skoddri i den samme Landsdel. En Forvanskning af et 
med dette Mandsnavn sammensat Stedsnavn har man mulig i: 

Skorgrofsrud, forsvunden Gaard i Andebu, nævnt 1445 i DN. IX 
275; jfr. II 119, hvor det skrives Skogroffrud. 

Skogr (M.) var et ikke ualmindeligt Mandsnavn paa Ø.stlandet i 
den senere Middelalder (RB. 311, 525; DN. I 519. III 460. 
VI 356. X 56, 105. XI 156). Det er naturligvis vanskeligt 
at skille fra Appellativet sko gr (Skov) i Sammensætninger; 
de følgende Stedsnavne tør dog sikkert eller sandsynlig for- 
klares af Mandsnavnet. [Jfr. NG. IV, 1 106.] 

Skogsrud 169 Stange, udt. sJcoks- (ligesom ogsaa de følgende 
Navne, hvor ikke afvigende Udtale er anmærket). 

Skogstad 30 Kvikne. [Paafaldende ældre Skriftformer vække 
Tvivl ; Navnet ikke længere i Brug, se NG. III 428.] 

Skogsrud 65 N. Fron. 

Skogstad 47 N. Land. 

Skogstad 3 Vang V. 

Skogstad 122 Norderhov (1338, DN. III 172, skr. a Skostaf og 
derfor mulig af anden Oprindelse; 1520 og 1557 Skostad). 

Skogstad 54 Bamle, udt. slicVklsta. 

Skogsrød 111 Gjerpen (Skoghsrud RB. 24). udt. sJcakks-. 

A n m. Navne som Skogsfjord (Halsaa, Helgo), SJcogsø (Halsaa), 
Skogseid (Fuse) ere vel ialfald meget tvivlsomme, da det 
ligger nær at forklare dem af Appellativet. — SJcogestad 4 
Bakke og 10 Sogndal kunde synes at tyde paa en svagt boiet 
Form af Mandsnavnet, Sko gi, hvortil dog ellers ikke er 
fundet noget Spor. 

Skolli (M.) find(3s brugt i det gamle Sprog som Navn paa Ræven 
(som et Slags Kjæle- eller Udnavn), og, formodentlig derefter, 
som Tilnavn til Mænd. De følgende Stedsnavne ere dog saa 
talrige, at Forklaring af disse Betydninger ikke rigtigt tilfreds- 
stiller, Og det Spørgsmaal reiser sig, om Ordet ikke har været 
brugt som virkeligt Navn. [Stedsnavnene forklares NG. I 150, 
II 145 af Skolli som Tilnavn.] 

Skollerud 151 Eidsberg, udt. slcøUe-. 

Skollerod 86 Onso (Skollurud RB. 515), udt. ligesaa. 

Skollerud 114 Bærum, udt. ligesaa. 

Skollerud 8 Aadalen, udt. ligesaa. 

Skollerud 56, 39 Nes Hl. 

Skollerød 31 Sem, udt. skalle-. 

Skolland 62 Oislebø, udt. skaddån, 

SkoUevold 38 Vanse, udt. skallvåll. 

Skollagarbr, Gaard i Kaupanger i Sogn, anf. 1362, DN. II 296. 



Skopti — Skorri. 225 



Skopti (M.) er gammeit Navn (tidliust Landii. 22:^ om en 
Maud ])aa More, Fader til en at' Laiidiiamsniændene), ikke 
meget briigt nede i Middelalderen og nu forlængst uddød. [Jfr. 
NG. III 229] 

Skofteriid 55 Eidsberg (Slvoptærudh 1381, DN. VI 351). 

Skoftærud, anf. RB. 507 under Skjeberg Kirke, jfr. DN. IX 273. 
nX. 11 120. Gaaet ind under Hafslund. NG. I 255.] 

Skofteby 36 Varteig. 

Skoftestad 8 Aas, udt. sMVffsta. 

Skotset 153 Eidsvold (Skoptasætr RB. 429), udt. shVffsett. 

Skottebol 122 Aal (Skoffteboll 1593), alm. skr. Skattehøl 

Skoirterodt i Roken, anf. 1578; vel den Gaard, der RB. 110 s. 
findes skr. dels Skopparud, dels Skoptarud. 

Skoftedalen 63,3 Laardal. 

Skofteland 11 N. Undal, udt. shVj^te-. 

Skofteland 61 S. Undal (Skopte- 1543, DN. VII 808), udt. 
ligesaa. 

Skoptavik i S. Undal (Spangereid Sogn), anf. 1436 og 1535 
(DN. VII 404 og 764). 

Anm. Der findes adskdlige andre med Skotte- begyndende 
Gaardnavne, men ved intet af dem kan Oprindelse af Skopti 
godtgjøres, og flere af dem ere bevislig eller sandsynlig af 
anden Oprindelse. Skattehøl i Rakkestad skrives saaledes 
RB. 158 og 163 Skotabole ; Skotterud paa Eidskogen i RB. 
462 Skottorud og Skottarud ; Skottestad i Hammerø (udt. 
skcVttsta) skrives 1520 Skottelstedt (af s k u t i 1 1, brugt som 
Mandstilnavn ?). Det maa ogsaa bemærkes, at der findes 
Spor til et Elvenavn S k o t-. 

Skorri (M.) findes paa Island i Landnamstiden (Landn. 58) ; for- 
øvrigt oftere som Mandsnavn i Borgesyssel i den senere Mid- 
delalder (RB. 156, 167. DN. I 190. IV 229. V 301. XII 
214). Forekommer i Danmark. Er i Sammensætning tildels 
vanskeligt at skille fra Elvenavnene Skorga og Skurva samt 
Appellativet sk9r. Et Mandsnavn Skaare anføres i Eids- 
berg 1514 (NRJ. I 25); er det dette? 

Skaarud 12 Askim (Skorrorud RB. 142). 

Skaarød 17 Glemminge (Skaarerudt 1604). Tvivlsomt; kunde 

tænkes at have sit Navn efter Gaarden Skaare i Onsø. 
[Skaarud 128 Jevnaker (Skarrudt 1592), udt. ska ru, skø^ru. 

Tvivlsomt. Se Ldsbl. 388.] 
[Skaarud 199 Gran (Schoffuerud 1616), udt. skh'ru. Tvivlsomt.] 
Skurtveit 7 Herlø (Skorretuedt 1611), ud. skørr-. 
Anm. Skarrarud RB. 426 (under Hovin Kirke paa Rome- 
rike) kunde maaske være Skrivfed for Skorrarud. [Jfr. 
under Skar5i.] 

Rygh : Personnavne. 16 



226 Skropi — Skiimr. 



Skropi (M.) findes som Mandsnavn en enkelt Gang (RB. 61, 
Vestfold). Deraf aabenbart: 

Skraaperod 81 Spydeberg (Skroparud RB. 140, 14-1), alm. skr. 

Skr aber ød. 
Skroparml, anf. RB. 511 under Ullerø Kirke, Skjeberg. 
Skroparud i Aker, anf. RB. 297. 
Jfr. i Skraapsgarde i Veø By (1438, DN. X 128). 
[A n m. Mulig hertil ogsaa Shraarud 198 Eidsvold (Skrorud 

1593) og nogle andre Stedsnavne paa Slcraa-. NG. Il 386.] 

Skiili (M.) forekommer meget tidlig (Landn. 237, Son af en 
Landnamsmand). Bruges endnu i den vestlige Del af Kristian- 
sand Stift. 

Skuleberg 11 Spydeberg (Skulabærg 1342, DN. I 222, jfr. IV 
720), udt. shflhær. 

Skulerud 168 Aker (Skularud RB. 261), udt. skulru. 

Skulerud 137 Høland, udt. sJcule-. 

[Skulerud 27 Sørum. NG. II 250.] 

Skulerud 94 Skedsmo, udt. shulu. 

Skulerud 68 Vinger (Skulerudt 1578), udt. sJairru. 

Skulstad 13 Grue (a Skulastadom RB 458), udt slcalsta. 

Skulstad, Ødegaard under Øvre Froisen, 74, 1 0. Gausdal, udt. 
shVlsta, alm. skr. Shirsfad. 

Skullius 81 Biri, udt. sku hiss, 

Skulerud 32 og 208 0. Toten, udt. skala. 

Skulestad 58 Voss (i Skulastadom BK. 74 a, 75 b), udt. skille-. 

Anm. Af anden Oprindelse — forresten ukjendt — er Skiille- 
stad 81 Sandsvær, der skrives i Skullastaudum 1360, DN. V 
182. Herhen hore maaske ogsaa Skulstad 70 Haus og 80 
Skodje, begge udt. skiill-, men de kunne nok komme af 
Skuli, da begge Gaardene ligge i Bygder, hvor i ikke bru- 
ges. Gaarden i Haus har været skr. Skutlestad og den i 
Skodje Ski/lstad, men disse Former ere af sen Oprindelse og 
aabenbart urigtige. 

Skumr (M.) findes oftere paa Island allerede ved 1000. Fra 
Norge kun bemærket 2 Exempler (trondhjemske, AB. 22 og 
DN. IV 151). 

Skumsrud 73 Biri (Skwmsrud 1386, DN. I 368, jfr. Il 549. I 612), 
udt. skomms-. 

Skomsues 73 Fitje. Skal nu kaldes nese. 

Skomstveit, Ødegaard under Østre Tveit 108 Fuse. 

Skomsøeu 40 Edo, udt. skomms-. 

Skomsvold 20 Fosnes, udt. skomms-. 

Anm. Der synes at have været et Elvenavn Skuma. I Var- 
dal findes nemlig en Sø Skumsjøen, ved hvis Bredder ligge 
Gaarde af Navn Skumlien og Skumsrud (det sidste af 



1 



Skumr — Sniii^r. 227 



Skuniir, et ældre, af Elvenavnet iiflcdot Navn paa Soon V). 
Mulig kunde af Skumr komme SÅ'0)isri/i\ Odegaard under 
Bolstad 65 Ævanger, og Skonscfiff 42 Tjotta og 50 Mo Ndl. 
(lidt. efter Opgave det forste skanna- og det sidste shonns-). 

Skuta (M.) forekommer som Mandsiiavn paa Island allerede i 
lude Aarh. (Viga-Skiita). Af de folgende Navne knnne nok 
enkelte være at forklare enten af sku ti (udoverheldende Berg) 
eller af skiita (Sknde); af det sidste kommer vel snarest 
Skudcnes paa Karmøen, aldeles urigtigt skr. Skudesnes (Skutones 
1418, DN". IV 583, udt. shCddnes). 

Skuderød nævnt 1723 som Plads under Svénnebv 59 Spydeberg. 

Skulerud 71 Aas (Skuturud RB. 135). 

Skulerud 53 Frogn (Skudæruth c. 1470, DN. X 186). 

Skuslad 34, 3 Asker, udt. skussta. 

Skulerud 68 xModum. 

Skuslad 180 Lier (i Skutastadum RB. 101. Skatustad RB. 274), 

udt. skussta. 
Skulogerde (DN. IV 669), det gamle Navn paa Finne Præste- 

gaard. 
Skuset 66 Norddalen (Skursetter 1603, Skusetter 1616), udt. 

skuset. 

[Skyrgunna (Kv.). I RB. 122 anføres under Hobøl K. Gaarden 

Skyrguuuurudh, som ser ud til at være kaldet efter en Kvinde, 
som har havt det i Fortiden ikke ualmindelige Navn Gunna, 
øget tilnavnsvis med skyr n., Surmelk («Surmelks-Gunna»). 
Maa være det Siølkundrød, der 1723 anføres som Plads under 
Nygaard No. 98 Hobol. NG. I 394.] 

Skæriiigr (M.) findes meget tidlig paa Island (Landn. 278 og 
313, — paa det ene Sted Bedstefader til en Landnamsmand, 
paa det andet Søn af en saadan). Norske Exempler fra senere 
Tid Forum. s. IX 39, DN. III 140, 269. Heraf mulig: 

Skjæriugstad 21 Bø Ndl. 

A n m. Skjer ding st ad i Melhus udt. sjæling- og har oprindelig 
hedet Sker^ingsstec^j a, se Hkr. 183, DN. Il 17. 

Smi(^r (M.) har været et udbredt Navn i Norge fra gammel Tid 
(tidligste Exempel fra c. 900, Landn. 175). Findes endnu ved 
1600 brugt i Jarlsbergegnen ; nu ganske aflagt. Ved enkelte 
af de følgende Tilfælde er Sammensætning med Appellativet 
srni^r (Smed) tænkelig. 

Smidsladir i Trøgstad, anf. 1477 i DN. XII 214. 



228 SraiQr. 

Smedshaiij;? 142 Rakkestad (a Smidsaughum 1347, DX. II 234), 

udt. smé\ssau. 
Smidstod eller Siriidstad i Skiptvet, anf. RB. 173, 174 (gaaet ind 

under Præsteguiirden). 
Smedsrod 118 Id (Smæizsrudh 1424, DN. III 486), udt. smestré. 
8m(Mlsrod 45 Vestby (Smidzrudh 1440, DN. VIII 334). 
[Smedsrud 123, 3 Kraakstad. Maaske gammelt Navn her. NG. 

II 45.] 
Smidsg-Jirdr, Bygaard i Oslo, DN. V 60 (1321) og oftere. 
SmcMlstad 32 Aker. 
Smedsberg 3 Fet. 
Smedsrud 28,4 Fet. 

Smedstad 96 Fet (i Smidzstodam RB. 405). 
Smedsrud 34 Sørum (Smic^zrui") 1312, DN. I 118, jfr. RB. 410). 
Smedstad 14 Gjerdrum (Smizstadher, a Smidastadhum RB. 416), 

udt. smæssta. 
Smeds-Boddiiig 184 Nes R. (Part af Bodding). 
Smedstad 54 og 208 Eidsvold (i Smizstadum RB. 411). 
Smedstad 381 Ringsaker (i Smædestadom 1450, DN. II 591), udt. 

smæsta. 
Smedstad 54, 2 Stange. [Her udentvivl nyere Navn eller Op- 

kaldelsesnavn NG. III 155.] 
Smedstad 41 Faaberg (a Smædhastadhum 1438, DN. I 555; 

Smedestader 1462, DN. II 632), udt. smæsta. 
Smedsrud 148 Faaberg. 

i Smidsberg-hom i Snertingdalen i Biri, anf. 1405, DN. VII 346. 
Smedsrud 157, 2 0. Toten. 
Smedshammer 28 Gran. 

Smedsrud 217 og 241 Gran, begge udt. smæssru. 
Smedsrud 61 N. Land, 22, 1 S. Aurdal, begge udt. smé'ss-. 

72, 2 Hole. 
Smedsbøle 107 Norderhov, udt. sméss-. 
Smedsrud 98,2 Modum. 11,6 0. Eker. 
Smedsrød 32 Sem (Smidzrud RB. 62). 
Smedsrød 3 Nøttero (Smidzrud RB. 195, 247, jfr. DN. II 255, 

V 351), udt. smøssrø. 
Smedstad 10, 1 Tjømø (nyere Navn?). 
Smedsvaalen 11 Saude, udt. smess-. 
Smedsrud 25, 8 Hitterdal, udt. smcess-, 
Smedsland 26 Bjelland. 1 S. Undal. 
Smedsvik 62 Skjold (Smidzuik 1322, DN. W 127, jfr. V 260 1); 

nu ei længere brugt. 
Smedsdal 72 Alversund ; alm. nu kaldet Dalen. 
Smedstad 3 Øksendalen, udt. sme^sta. 
af Smidastadom, anf. AB. 63 i Rissen. 
Smistad 32 Leinstranden, udt. smi ss-. [Jfr. NG. XIV 332.] 
Smedseng 138 Vefsen. 



Paa begge Steder feilagtigt trykt Sun- istf. Smi-. 



Siui^r — Soli. 22*) 

A n 111. Man niaa ikko mod disse Navno forvoxlo do, der komme 
at' smi^ja (Smedjo), f. Ex. Smilet 38 Stanj,'vik (^Smidie- 
selter OE.), udt. smi'-, og Smcvik 45 Borge Ndl. (Smidiowik 
AH. 97). 

Snara (M.) forekommer ret ofte som Mandsnavn i Norge i Mid- 
delalderen (ikke paa Island); findes i Formen Snare paa Jæ- 
deren 1519 (NRJ. II 297) og i samme Form endnn i Hardanger 
og paa Voss. Det første af de efteifølgende Stedsnavne kunde 
mulig forklares af Snar, Samling af Buske. 

Snariid 316 Vang Hd., udt. sfiarit. 
Snarset 12 Bo Ndl, udt. snevr-. 

Siierir, Snærir (M.) findes oftere som Mandsnavn i Telemarken 
og Sætersdalen i DN. (I 724. IX 377. X 254. XI 193. XII 
170. XIII 96. 101); forekommer ogsaa paa Island (Sttirl. s. I 5, 
fra Ilte Aarh. ; II 306). Endnu brugt i Sætersdalen [Snære). 

Snedzrud, 1723 nævnt som Pl. under Huseby 94 Eidsberg. 

Snesrud 88 Aremark (Snæidzrud RB. 153), udt. sne'srii. 

Snæresriid, anf. RB. 447 under Fet Kirke. 

Sneisrud 71 Eidsvold (Snedtzrudt St.; Sneyssrudt 1520). 

Snesbol 12 Eidskogen (Snæresbole RB. 461; Snædingsbole RB. 
241). 

Siiær.srud 211 Sigdal (SnerijSrudt St.), udt. snærsrii. 

Snør.svall 113 Brunlanes (i Snoreswollum 1445, DN. IX 274), 
udt. snørrs-. 

Anm. Hid hører mulig ogsaa Snorsrud 11 Gol, hvor Navnet 
nu ikke længere bruges, og Rigtigheden af dets Form altsaa 
ikke kan kontrolleres gjennom Udtalen, og Snorsrud, der an- 
fores fra ældre Jordebøger i Norderhov 1723, men da ikke 
længere kjendtes. 

Soli (M.) synes at forekomme som Mandsnavn i RB. 544 (Sola i 
Dativform, Enningdalen), DX. X 185 (Solason 1470, Xumedal), 
V 602 (Soole 1460, Lier), V 559 (Solæssun 1451, Numedal). Det 
bestyrkes noget ved de følgende Stedsnavne, der se ud til at 
være sammensatte med et saalydende Mandsnavn, og Tilfældene 
ere for mange, til at de med Rimelighed kunne bortforklares 
som slet skrevne Former af Sorli (ofte skr. Solli) eller 
Sol vi. Det nedenfor anførte Exempel fra Aremark leder 
Tanken lien paa, at det mulig kunde være en Sideform af 
Sv al i (skr. Suole i DX. I 506, 1425). Fra Danmark haves et 
Mandsnavn Su li. Det bør bemærkes, at der findes en Elv 
Sola, ved Solbu i Orkedalen ; er dette Xavn gammelt, kunde 



230 Soli — Soti. 

vel ialfald det nedennæviite Sohlal i Vikør forklares deraf. — 
Ved de følgende Navne kunde nok ogsaa tænkes paa Kvinde- 
navnet Solveig, d(^r findes i Formerne Solaug, Soolog, Solog 
(AB. 58, DN. VII 357, XII 145); men disse Former ere vel 
for unge til at kunne komme i Betragtning her. ^Om Solveig 
jfr. NG. II 187, 272.] 

Solerud 123 Aremark (Svalurud 1376, DN. V 217 og 1442, DN. 

IX 264; Swalarudh 1434, DN. X 123; skreve.s Sualemd 

end nu 1604), udt. so ler u. 
Solstad 33 Asker (i Solastadiim RB. 112, 281), udt. solsta. 
[Sollien 137 Stange (Solaliid RB. 243). Usikkert, om hertil. NG. 

m 165.] 

Solstad 103 Lier (Solestadt 1467, DN. X 182), udt. solsta. 
Soland 73 Flekkefjord. 25 Jelse (begge skr. saaledes allerede i 

16de Aarh.). 
Soldal 47 Vikør (Soladalir 1314, DN. XII 38 og oftere), udt. sol-. 
Solstad 23 Borseskognen (af Solastadom AB. 56), udt. sol-. 
Soolstader i N. Stjordalen, anf. AB. 36, 37. 
Solstad 15 Bindalen, udt. sol-. 

Solv9r (Kv.) gammelt Navn (Landn. 300, fra Bergens Stift), i 
Norge i senere Tid kun paavisligt i enkelt Tilfælde (DN. 
III 154). 

Soluaragardr, Bygaard i Nidaros. RB. 49. 

Soni (M.) forekommer nogle Gange i Norge (tidligst i Slutningen 
af Ilte Aarh., Fornm. s. VII 35). Ogsaa i Formen Siini 
(begge Former om samme Mand, DN. III 572 og I 611). I 
den første Form fremdeles brugt i Nedenes og i Mandalsegnen. 
Der findes et Elvenavn Sona (Enstavelsestone; saa heder en 
Tverelv til Stjørdalselven). 

Soiierud 5 Hole. 

Sonstad 15 Aasen (af Sonastadom AB. 30), udt. so^ii-, 

Soti (M.) forekommer som Navn paa en af Islands Landnams- 
mænd; ellers enkelt Gang i RB. 379 (Viken). I Danmark 
forekommer det oftere, allerede paa Eunestene (Su ti). Ved 
enkelte Gaardnavne kan man søge Forklaring i Elvenavnet 
Sota (jfr. Sota, st. & 1., Bielve til Ostra i Skiaaker). 

Soterud-Ødegaarden i Ømark, Smaalenene (ved Otteid). 
Sotstad 154 0. Toten (a Sotastadum 1327, DN. VI 147). 
Soterud 35, 2 Hole. 

Sotarud paa Eker, anf. DN. V 383, VHI 846 o. fl. St. 
Soterud 28, 2 Bø Tel. 



Soti — Stali. 231 

Sodofod 82 Oddernes. 

Sodelaiid 38 Holme (Sotuland 1U8, DX. VI 4:50). 

Sotborg 03 IJeitsladen (Sottobeij,di NHJ. 11 230), udt. .sotthrfrr. 

Sotiies 61 Skjervo, udt. .vJY-. Vel meget tvivlsomt. 

Anm. Saattret 68 og 123 Sandsvan-, udt. s<ittrctf, skrives vel 
i KB. -i Sota})uæit, men ellers Såta- (1)N. Ill 575, X 176, 132; 
begge Former VIII 285); og det sidste er vel efter Udtalen 
det rette. — Sotaaen og Sof)iaJcJccn 92 og 91 Bolso maa 
være af et Elvenavn, som ikke har noget at gjure med Mands- 
navnet. Ogsaa Sotehotjien, Sæterdal i Vikur, kommer vel af 
et Elvenavn. 

[Spjotr eller Spjoti (M.). Af et saadant Mandsnavn er maaske 
følgende Gaardnavn at forklare. Spiutr forekommer som 
Mandsnavn paa en Runesten fra Sodermanland, og Mandsnavnet 
Spioti brugtes i 17de Aarli. i Dalarne. 

Spestad 137 Eidsberg, udt. spessta eller spe sta. NG. I 148, 398.] 

Sp9rr (M.) kunde nok, ligesom saa mange andre oprindelige 
Fuglenavne, formodes at have været Mandsnavn, men det 
eneste Spor til dets Brug er Sporson i DN. II 134 (1325, 
Valdres). Er Formodningen rigtig, kunde heraf forklares: 

Sperstad 21 Skiptvet (Sperestad 1640), udt. spdé^rsta. Herved er 
dog at mærke, at i RB. 174 skrives SpærristoS. 

Sperstad 43 Skiaaker (i Spæirristaudum 1336, DN. III 166), udt. 
spcerrsta ^ 

Spærsrud 64 0. Toten, udt. spælsu. 

Sparstad 61 Vang V. (Sparrestad St. St.), udt. sparsta. 

Sperstad 32 Rødo, udt. spé^rsta. 

Stali (M.) ikke sjelden brugt i Norge i Middelalderen, dog ikke 
paavisligt før 14de Aarh. (DN. II 297, I 363, V 421. 426. 
614, XII 173, XIII 825); endnu paa flere Steder. [Jfr. NG. 
II 160.] 

Stalamyri, anf. RB. 132 under Vestby Kirke. 

Staalerød 47 Andebu (Stalærud RB. 262). 

Stalarud, anf. RB. 51 under Tjølling Kirke, mulig identisk med 

den foregaaende. 
Staalerød 34, 4 Gjerstad. 
Staalstøl 60 Lyngdal, udt. stall-. 
Anm. Staalaahey^ 54 Tjølling hører maaske ogsaa hid, uagtet 

det 1547, DN. VIII 837, skr. Stardaach og i St. Starkager; 

disse ældre Skriftformer kunde lede Tanken paa Sammen- 



[Jfr. NG. IV, 1 241 (S. Bugge).] 



232 Ståli — Steinfinnr. 



sætning med Starka(^r; mon den nuværende Udtale stål- 
synes vanskelig at forklare under denne Forudsætning. [Jfr. 
NG. II 160.] 

Starkai^r (M.) lindes som Mandsnavn i historisk Tid alene paa 
Island (allerede i 10de Aarh., Landn. 285). 

Stærkeby 125 Modum (a Starkadebøe DxN. XI 21, Brev fra 1328 
i Afskrift fra 17de Aarh.). 

Stefan (M.) var almindeligt Mandsnavn i Norge i Middel- 
alderen ^ 

Steffarud 46 Høland. 

Stefferud 24 Fering (Stæppansrudh RB. 432; Steffanrad 1520, 

DN. II 784). 
Steffensnid 61 V. Toten, udt. stdffmmsru. 

Steinarr (M.) temmelig alm. ; allerede forekommende i 10de Aarh. 
(Landn. 73); adskillig brugt endnu. Enkelte af de under Steinn 
opførte Stedsnavne kunne høre hid. 

Stensrud 47, 5 Skiptvet (Stæinarsrud RB. 174), udt. stcennsru. 
Steiiersrød 74, 12 Id (Stennersrød OG.), udt. stenærrsé. 
Stensrød 25 Aas (Steinersrud 1330, DN. I 172, jfr. II 295, XIII 

14 og RB. 135). 
Steinersby 104 Høland (DN. XIII 125), udt. steiners-. 
[Steinersløkken 9, 3 Dovre] 
Steinarsriid 86, 13 Saude Tel. 

Steinbjørn (M.) forekommer af og til som Mandsnavn (allerede 
tidlig, Landn. 69 og 238); endnu ved Mandal. 

Steinbiornargardr, Bygaard i Oslo, DN. III 49 (c. 1300) og 

oftere. 
Stenbjørnrød 61 Borre (Stæinbiornarud RB. 64), udt. stæmmjørø. 
Steiiibiarnagardr, Bygaard i Tønsberg, DN. XI 25 (1334) og 

oftere. 

Steinfinnr (M.) ret alm. Mandsnavn i Middelalderen (allerede om 
en Landnamsmand paa Island, Landn. 280, fundet i Gudbrands- 
dalen endnu ved 1520, paa Karm øen 1610). 

Steinfinsbø 187 Vaage. 

Steiiifinsgardr, Bygaard i Bergen, DN. II 529 (1431). 



^ [Skrives ogsaa Steffan, S t e p a n, Stepfan (S. Bugge).] 



StoingainM* — Steiim. 233 



SteiiiiJrari^r (M.) lindes no^i^le faa Gange i Middelalderen (DN. I 
123, II 110, RB. 23G, 255). Heraf maa det være en Muli<>hed 
at forklare: 

Stoiigelsriid 14-2 Sandsvær, udt. sUt-^ngehru. 

SteiHirriiiir (M.) gammelt Navn (Landn. 159), meget brugt i 
Middelalderen og endnn i Hallingdal og Buskerud Fogderi. 

Stciiigrimsriid 86 Asker. 

Steingriiusteigen 110 Ulvik (maaske af nyere Oprindelse). 

Steiiii (M.) tindes ikke sjelden, paa Island saa tidlig som Ilte 
Aarli. (Landn. 284). Nogle af Stedsnavnene under Stein n 
kunne komme heraf; desuden kan det være meget vanskeligt 
at afgjøre, om et Stedsnavn er sammensat med dette Mands- 
navn eller med steina-, Genitiv Flertal af ste inn, en Sten. 
Der opføres lier nogle Navne, som kunne komme af Mands- 
navnet, uden at dette kan siges med Sikkerhed om et eneste 
af dem. [Jfr. NG. I 294.] 

[Steinby 71 Rødenes (Steneby 1626) NG. I 174.] 

Steirød 100 Id (a Steinarrjo5re 1387, DN. II 388, — vistnok 
Feil for Steinarjoc)re), udt. stetre, alm. skr. Steger ød. 

[Steinberg 205 Ringsaker. En Part af Berg 203 — 204 med sær- 
skilt Navn efter en Eier Stein i (a Stæinabergi DN. III 132, 
1323). NG. III 21, hvor de andre Steder, der Navnet fore- 
kommer i DN., nævnes.] 

[Stenberg 9. 10 Romedal (a Steinabiorghom DN. X 57, 1363, jfr. 
DN. III 510, X 151. Har været Part af en større Gaard 
Berq. NG. III 128 f.] 

Steinenid 80 S. Odalen (Stæinarudh RB. 468). 

Steinerud 54, 22 Grue. 10, 4 Jevnaker. 

af Steinasætre i Surendalen, anf. AB. 67, men sammesteds 68 
skr. i Steinsætrom. 

Steiuii (M.) alm. Mandsnavn fra gammel Tid til ned mod Nu- 
tiden. Jfr. S t e i n a r r og S t e i n i ; ogsaa andr^ med Stein- 
begyndende Personnavne, særlig S t e i n r <? (^ r og S t e i n u I f r, 
kunde tildels ligge til Grund for de herunder opførte Steds- 
navne. Det er selvfølgelig ofte vanskeligt i Sammensætning at 
skille Mandsnavnet fra Appellativet stein n. Hvor Genitiv- 
formen Steins- er brugt, er der Sandsynlighed for Mands- 
navnet. Genitiv vilde dog ogsaa indtræde, naar Navnet var 
givet efter en enkelt iøinefaldende Sten, eller efter et Fjeld af 
Navn Steinen, eller efter en Gaard Stein. Ved mange af de 



234 Steinn. 

opreg-nede Navne bliver det ganske usikkert, om Forklaringen 
af Mandsnavn er rigtig. 

[Steinsrud 3,4 Trøgstad. NG. I 2.] 

Steinsrud 24, 2 Trøgstad. 

Stenbol 94 Askim (Steinsbøle RB. 299; Sthiennboll 1593), udt. 

stæmmhal. 
Stensrud 189 Rakkestad. 24 Eidsberg. [Jfr. NG. I 117.1 
Stensrød 10, 2 Berg Sml. 
Stenrød 49 Tune (Stæinsrud RB. 497; Stennrudt St.). [Jfr. NG. 

I 294.] 
Stensrød 52 Raade, udt. stænnsré. 

Stensrød 13 Vaaler Sml. (Stæinsrud RB. 481), udt. stenns-. 
Stenbøl 106 Hobøl (Steinsbøle RB. 126; Steenbøll 1520), udt. 

stæmm-. 
Stensrud 92 Aas. 

Stensrud 173 Aker (Steinsrud RB. 213). 
Stensrud 56, 2 Urskog. 65, 4 Sørum. 
Stensrud 86 Skedsmo (Steinsradh RB. 406). 
[Steinsætr RB. 412 under Nittedals K. NG. II 293.] 
Stensby 95 Ullensaker. 

Steinsætr i Ullensaker, anf. RB. 434 og DN. II 316. 
Stenshøl 209 Eidsvold. [Jfr. NG. I 387.] 
Stensby 220 Eidsvold. 
Stensgaard 27, 2 Nannestad (i Steinsgarde RB. 430). [I RB. 

under Eidsvold K. NG. II 390, hvor det opføres som for- 

svundet Navn.] 
Stenset 130 Nannestad (af Steinsætre RB. 420). 
Steinsrud 161 Ringsaker. 

Steinseng 196 og 425 Ringsaker. [Jfr. NG. III 19. 38.] 
Steinsrud 4 Nes Hd. [Underbrug, ikke i NG. III 483] 
Stensaasen 250 Løiten (1578). [Snarest efter den nærliggende 

isolerede Hoide, nu kaldet Stensaaskampen, men engang for- 
modentlig «Steinen». NG. III 123.] 
Steinsbøl 57 Brandval. 

Steinsrud 7 Grue (Stens- 1557, 1578, 1593). 
Steinsbøl 23 Hof Sol. ; kaldes nu Galterud. 
Steinsrud 183, 2 Vaage. 
Steinseng 100 N. Fron; kaldes nu Engum. 
[Steinsaaker 106, 1 Øier.] 
Steinsli 129 0. Toten. 

Steinsrud 196 Gran. 12 S. Land. 37, 3 N. Land. 
:Steinseng 126 N. Land. 

Steinsrud 68 S. Aurdal. 157, 1 Norderhov. 38 Gol. 
Steinset 163 Sigdal. 
Steinsrud 183 Sigdal. 137 Modum. 
Steinshorne 11 0. Eker (Part af Horne). 
Steinset 88 0. Eker. 42 N. Eker. 
■.Steinsrud, Steinsholt 67. 68 Stokke (den sidste Gaard skr. 

Stæinsholt 1379, DN. IX 274). 



Steinu. 23;') 

Steinsholt 73 Sandeherred (Steinsholt lll>. 57, 189). 

Stoinsiios 5 Tjolling. 

Stoiiisholt 3 Hrunlanes. IB Hedrum. 

Steiiisvold 59 lltMlniin (i Stæinsvalluiu KB. 50). 

Steinsholt 74 Lardal. 

Stensland 47 Drangedal (DX. II 596). 

Steinsrod 112,4 Gjerpen. 

Steinsaaseii 113,7 Gjerpen. 

Steinsrod 16 Solum. 

Stenstad 56 Hollen (i Steinstadhum RB. 15), udt. sfrrnnsta. 

Steinsrud 9, 5 Lunde. 82, 6 Saude. 27, 2 Hitterdal. 

Steinsbole 119,5 Tinn. 

Steinsrud 121,8 Tinn. 27,3 Hovin. 7,1 Granslierred. 

Steinslaud 16, 3 Nissedal 

Stensøen 17, 15 Dybvaag. 

Steinsoen 42, 1 Hovaag. 

Steinsland 22 Birkenes. 

Steinsvaud 70 Birkenes. 

Steinsland 34 Hornnes. 48 Valle. 64 Ovrebo. 

Steinsland 104 S. Undal. 

Steinsvold 17 Vanse. 

Steinsland 40 Lyngdal, udt. steint-. 

Steinsland 53 Hægebostad. 

Steintland 82 Kvinesdal (Stenns- 1594). 

Steinsland 12 Sogndal Stv. 64 Bjerkreim. 6 Time. 

Steinsoen 8 Hetland. 

Steinsland 8 Rennesø. 

Steinsnes 23 Skaare. 

Steinsviken 37 Tysvær. 

Steinsland 3 VikedaL 55 Hjelmeland. 11 Sand (det sidste skr. 

Steinsland 1305, DN. H 66, jfr. 113). 
Steinsland 56 Fjelberg. 
Stensland nævnt 1668 og 1723 som Ødegaard under Indre Haa- 

vik 9 Finnaas. 
Steinsbø 93 Finnaas. 
Steinsvaag 124 Finnaas. 
Steinsland 110 Os (Steinsland 1329, DN. H 145, jfr. XH 

128, 160). 
Stensvik 39 Fane. 
Steinsland 26 Sund. 84 Hosanger (det sidste skr. Stæinsland 

BK. 60 b). 
Steinsoen 59 Sulen. 
Steinsæter 118 Y. Holmedal. 
Steinsæter 2 Bremanger. 
Steinsaaker 5 Breim. 57 Indviken. 
Steinsvik 19 Hero Sdm. 131 Volden. 
Steinset 47 Skodje. 
Steinsvold 16 Eresfjord og Vistdalen. (Ligger under Goksøret, 

altsaa mulig af Fjeldnavn Ste inn). 
Stensviken 47 Kvernes. 



2o6 Steinn — Steinvor. 

Steinsoen 61 Eclo. 

Stoinsdaleii 28 Ørlanclet. 

SteinsliJiu^en 43 Orkedalen. [Har snarere sit Navn efter en 

Fjeklkol, jfr. NG. XIV 130.] 
Steinsoy i Orkodalcn, anf. AB. 54. [Jfr. NG. XIV 147.] 
Stensaasen 34 Soknedalen. 
Stenset 7 Holandet Guid. (Steinsætr AB. 43). 
Stensaas 56 Melhus. [Jfr. NG. XIV 283.] 
Steinstad 149 Inderoen. (Stenestadh NRJ. II 227). 
Stenseng 43 Skei. 

Steinsvik 27 Kolvereid ; kaldes nu liotriJcen. 
Steinsland 9 Rodo. 
Steinsvær 16 Bodø. 
Stensøen 101 Bodø. 

Steinsland 55 Steigen (skr. saa AB. 94). 
Steinsosen 25 Hammerø. 
Steinsvik 82 Lødingen. 
Steinsland 12 Trondenes (a Steinslandhom DN. VI 227, jfr. 320, 

321, 345). 

Stemr9(^r (M.) gammelt Navn (Søn af en Landnamsmand fra 
Haalogaland, Landn. 211); temmelig ofte i Middelalderen; 
endnu brugt paa Bergenskanten i 16de Aarh. (NRJ. II 492, 
502). Jfr. Steinn. 

Stens-Boddin^ 183 Nes R. (i Steinrodzbodungum RB. 257, 477, 
478), udt. stæ'nns-. 

Steinulfr (M.) meget alm. Mandsnavn fra gammel Tid (Land- 
namsmænd af dette Navn Landn. 74, 126); endnu brugt i 
Norge. 

Steinulfsrud RB. 87, 92 (har antagelig ligget paa Eker). 

Steinunnr (Kv.) meget alm. paa Island, hvor det allerede fore- 
kommer om en Landnamskvinde (Landn. 319); kan neppe paa- 
vises brugt i Norge. 

Stenum^^aard 159 Ringebu, udt. stenomgal. [Rimeligvis Stein- 
unnargarQr. NG. IV, 1 155.] 

Steinvor (Kv.) oftere baade i Norge og paa Island, fremdeles 
meget brugt i Norge. 

Stønnerud 50 Spydeberg (Stennerødt 1600). 

Stonnerud 17 Kraakstad (Steinororud RB. 118: Stiennerudt 

1578). 



Steppi — Stiltr. 237 

Steppi (M.) kunde iiok fonulsættes at have været briigt som 
Maudsnavu efter det folgeiide Giaardnavn; kunde være Kjæle- 
form enten af Steinbjorn eller af Stefan. |Jfr. NG. 
II 42() ] 

Stepperud 25 V. Toten (^skr. saa 1592). 

Stij?aii(li\ Stfiraudi (M.). Kan nu kun paavises brugt som 
Mandsnavn i Norge fra 14de Aarh. af (ældste Exempel DN. 
II 388, 1387), men maa vel være meget ældre. Den første af 
de to Former den almindelige (eneste Undtagelse Stygende 
1521 i Sætersdalen, DN. X 254). Endnu brugt i Formen 
SfiaiL 

Steganstad 117 Kraakstad (i Stigandzstadum RB. 116), udt. 
sté^gannsta. 

Stigr (M.) forekommer ikke sjelden i Norge fra ca. 1300, men 
kan ikke paavises i ældre Tid. Mulig indkommet fra Dan- 
mark, livor det var almindeligt i Middelalderen. Heraf vel: 

Stigsrud 90 Hole. 109 Norderhov. 57 Brunlanes. 

Storolfr (M.). Forekommer, men sjelden, i Norge (DN. IX 170) 
og paa Island i Landnamstiden (Landn. 213, 282). Almindelig 
i Norge er derimod Stol fr (og det deraf ændrede St of r), 
vistnok sammendraget Form af Storolfr, ligesom 1^6 Ifr af 
I>6rolfr. 

Storolfsrud, anf. RB. 145 under Trøgstad Kirke. 

Stolvstad 229 Ringsaker, udt. stalvsta eller staista, alm. skr. 

Sfoljjestad . 
Storaasli 57 Mo Tel. (StorijSlid 1585; Storaltzlij 1602; Stoordis- 

lidh 1550, DN. X 790), udt. staråsU. 

Stiifr (M.) findes i Middelalderen et Par Gange i Viken (RB. 
338, 525); ellers kun kjendt fra Islændingen Stuv Skald den 
blinde i Ilte Aarh. (Fornm. s. VI 389). De følgende Steds- 
navne give Grund til at tro, at det engang har været noksaa 
udbredt i Norge. Nogle af Stedsnavnene tyde paa en svagt 
bøiet Form Stiifi, hvortil ogsaa Stufuason i DN. XI 48 hen- 
viser. I adskillige Tilfælde kan det i Sammensætning for- 
vexles med Styr r. [Jfr. NG. IV, 1 109.] 

Stusrud 124, 5 Aremark (Stupsrud RB. 158), udt. stussrii. 
i Stufuastodum, anf. RB. 507 under Skjeberg Kirke. 
[Stusrud 138 Høland (Stursrud 1617; Studjtzrud 1593). Jfr. NG. 
II 202.1 



238 '"^tiifr — Styrr. 

Stusnes 74 Lom (Studtz- St.), udt. stiVs--. [Første Led kunde 

ogsaa være Fællesordet stu fr rn., Stubbe. NG. IV, 1 58.] 
Stufstad 108 Gran (a Stufstodum 1393, DN. I 395, jfr. V 356), 

udt. stu ff sta. 
Stufsrud 179, 7 0. Eker (i Matrikelen efter feilagtig Underretning 

skr. Stiiverud). 
Stustcad 145,3 Lier (Stubstad 1617), udt. stiCssta. 
Stuvestad 48 Flesberg (Stuffue- 1600). 
Stufsrød 106 Botne, udt. støffsrh. 
Stubsrød nævnes i ældre Jordebøger som Ødegaard under V. 

Hotvet 33 Andebu; Navnet kj endes endnu og udtales støffsrø. 
Stui)stad 22 Øvrebø (Stubstad 1601 og senere), udt. stuj^j-. 

Noget tvivlsomt, da ogsaa styp- og stjup- er opgivet som 

Udtale. 
Stusø 26 Halsaa, udt. stiissøi. 
Stusvig 44 Holme, udt. stu's-. 

Stypstad 62 Holme (Stubstadt 1601), udt. styj^P-- Tvivlsomt. 
Stiisvig 168 S. Undal, udt. stus-. 
Stusvik 125 Tysnes, udt. stuss-. 
Stusdal 41 Hosanger, udt. stiiss-, 
Støvset 48 Skodje (StoffueiSeter OE.), udt. stø ff"-. 
Støvset 32 Skjerstad (Stuffuesetter 1520; Stoffsetter 1610), udt. 

stø^v-. 

Styrkårr (M.) var almindeligt Navn i Norge i Fortiden; den 
tidligst nævnte Mand af dette Navn vel Styrkårr af Gimsum i 
10de Aarh., Einar Tambarskjelves Farfader. Fremdeles meget 
brngt. 

Styrkestad 103 Aal, udt. styrlce-. 

Storkenes 7 Sørfolden (Styrckis- 1610), udt. strøJcsnes. 

Styrlaugr (M.) meget brugt Mandsnavn i Norge i den senere 
Middelalder, mest i Formerne Styllangr og Stillaugr. 
Endnu brugt, skrevet Stillaug og Stilluf. 

Stillesby 18 Rødenes (Stillaugsbør, Styllaugsrud RB. 151), udt. 

stølleshy. 
Stilliiigsrud 59 Bo Tel. Kaldes nu blot Eid (d. e. Rue) it). 

[?Styrmir. Se NG. III 133.] 

StyiT (M.) var almindeligt Navn i Middelalderen; tidligste 
Exempel vel Viga-Styrr paa Island i 10de Aarh. Jfr. Stiifr. 

Styrsrud i Aker, anf. RB. 212. 

Størsriid 68 Sørum (Styrsrud RB. 221 og 444), udt. størrs-. 
Stusrud 86 Ramnes (Styrsrud RB. 79; Studtz- St.), udt. stø ss-. 
Stusrød 128 Sem (Styrsrud RB. 198, 199, 205; Studtz- St.), udt. 
ligesaa. 



Styrr — Runimlfr. 239 



Styrsvik 81 Nottero, mit. sfo's.s-. 

Storstad 211 Værdalen (Styrstad OE., Storstad 1520), udt. 

Styrseii^, Odegaard under Lyngaas 45 Ramnes, udt. sto'b's-. 

Suiidri, Siiiulri^r, SiiiHlrO(>i (M.). x\f disse Navne findes de to 
første ikke sjelden i Norge i Middelalderen (Sund r i tidligst 
1338, DN. I 197, men Sundric^r neppe før i 15de Aarli); det 
sidste kan niaaske kim paavises paa et enkelt Sted (DN. II 
2'^(\ 1359). Endnu brugt i Formerne Sundre og Sondre. Heraf 
formodentlig : 

Søndrol 48 Vang V. (Sundro 1520), udt. sifndrol 

Sondrol 11 Hol (i Sunderhole 1419, DN. HI 465; Swndrol 1483, 

DN. IV 728), udt. sindrol. 
Anm. At 2det Sammensætningsled i begge Tilfælde er ho 11, 
kunde vække Formodning om, at Iste Led var sindr (Ham- 
merslagg), og Betydning : Hob af saadant Slagg (som den 
dannede sig ved en Smedje). Derimod taler dog den kon- 
stante Skrivemaade med u, for det 2det Navns Vedkommende 
allerede fra Begyndelsen af 15de Aarh. 

Sunnelfr (Kv.). Et saalydende Kvindenavn kunde efter den 
foreliggende ældre Skriftform synes at ligge til Grund for det 
uedenanførte Gaardnavn. 

Seniierud 41 Sørum (Sunnælfuorud RB. 443 ; Sennalwerrudt St. ; 

Søndellrud 1578; Sendelrud 1593; Sumdellrud 1617), udt. 

scBnnara. 
Anm. Kvindenavnet Sunnilfua i DN. I 279 (1358, Hardanger) 

er maaske blot slet bogstaveret Form af Sunnifa. 

Simnleifr (M.). Ellers ukjendt Mandsnavn. 

af Suiileifstadhum, anf. RB. 421 under Nannestad Kirke. 

Siiimulfr (M.) forekommer ikke sjelden som Mandsnavn i 14de 
og 15de Aarh., men næsten udelukkende paa Hedemarken. Et 
enkelt Exempel findes paa Island i 12te Aarh. (Sturl. I 133). 
Det henstilles her som en Mulighed, om man heraf kunde for- 
klare de følgende Gaardnavne, som tildels allerede i 15de 
Aarh. sees at have været opfattede som sammensatte med 
sund n., men ved hvilke der efter Gaardenes Beliggenhed i 
de fleste Tilfælde ikke synes at kunne være Tale om noget 
«Sund» i Betydning af Overfartssted. Snarere kunde vel en 
oprindelig Form. Sunn- (sydlig, jfr. Sunnbyr) være tænkelig, 
skjønt paa intet af Stederne er noget tilsvarende med Nord- 



240 Sunnuifr — Svanlaug. 



begyndende Gaardnavn at finde. Sunnolf findes i Danmark. 
Ogsaa paa Kvindeiiavnet Sunnifa var det vel lier muligt at 
tænk(^. 

Synstad 84, 1 Lom, udt. sy mista. [Jfr. XG. IV, 1 52.1 

Soiiset 82 Andebu (Synusetr 1374, DN. XI 57; Synnylfsælr RB. 

233, — dei' feilagtigt lionfurt til Arendal Sogn). 
Suiidsaasen 19 Eidanger, udt. sønns-. 
Siiiidset 106 Rennebu (Sundzsætr AB. 51 ; Swndsetter XRJ. II 

166), udt. synn- eller sømi-. 
Sundset 124 Soknedalen, udt. sønn-. 
Sund.set 8 Holandet Guid, (Sundzsætr AB. 43), udt. sijnn-. [Jfr. 

NG. XIV 268.] 
Suiidset 11 Mosviken (Sundzsætr AB. 27), udt. sijnji-. 

8unrir (M.) findes som Mandsnavn et Par Gange (DN. I 136 
og 416, 1317 og 1401); maaske identisk med Suc^rir (DN. II 
184; en i DN. V 102 forekommende Dativform Sudra hører vel 
til en svag Sideform). Mulig af samme Stamme som Sundri, 
Sundri^r, Sundro5i. Heraf kunde maaske forklares: 

Sørsdal 141 Norderhov. 

Sorsdal 134 Lier (i Sindrisdalum RB. 98; Syrri[3dall St.). Begge 

udt. SØTS-. 

8urtr (M.) forekommer oftere paa Island, og allerede omkring 
1000. I Norge foruden et noget tvivlsomt Exempel i DN. V 
216 en Mand af dette Navn i Ullensaker 1514 (NEJ. I 12). 

i SurtzstaSm (sic), anf. 1371 (DN. I 315) i et Brev fra Vardal, 
nu Sokstad, 

8vali (M.) findes nogle Gange som Mandsnavn fra 14de Aarli. 
af; endnu kjendt fra Nedenes til Søndliordland. Jfr. Soli 
[NG. I 193.] Heraf kan vel forklares (de to sidste Tilfælde 
mest usikre) : 

Svalered 21 Berg Sml. 

Svaland 26 Birkenes (Sualand 1593; Sualland 1601). 

Svaland 22 Iveland (Svalland 1668). 

Svanlaiig (Kv.) findes ikke sjelden som Kvindenavn i Middel- 
alderen, oftest i Formen Svalaug; ogsaa Svanaug (DN. 
VIII 412, jfr. JNY. 401, 406; Svanu fra Nesherred i Tele- 
marken 1602). 

i Svanlaughar Borghum RB. 26, Part af Borge i Gjerpen. 
Svanaughæstofa i Tinn, anf. 1426, DN. X 113. 



Svartr — Sveini. 241 



Svartr (M.) var aliiiiiideli«-t Navn paa Island; i Norge kun be- 
mærket et enkelt Exempel (DN. XIII 40). Fra Danmai"k an- 
føres et Exempel (12te Aarh.)- [Jfr. NG. IV, 1 205). 

Svals^aard 55 l^erg Sml. (Siiarrssgardz i Gen. 1344, DN. IV 
228), nu udt. srauiisf/åJ (paa et tidligere Stadium vel srdls- 
(/(U, hvori ved Dissimilation det forste I er blevet til n). 

Svaisrod 67 Berg Sml. (Swartzrud RB. 503); kaldes nu med et 
andet Navn. 

Svartshoi 74 Nes Hd. ^Swartzhole HC), udt. .srarsol. 

[Svarstad 7,2 Ytre Rendalen, i\di. sva j sta; ikke sikkert om liid. 
XG. III 365.] 

Svarstad 32 Hole (a Suarstadum 1335, DN. XIII 9; a Suardz- 
staudum 1348, DN. IV 262; Swartstadh 1517, DN. I 760), udt. 
svahfa. 

Svartsrod 107 Andebu (Suartsrud 1390, DN. II 400 og RB. 
188; Suardzrud 1459, DN. XI 181), udt. svårsrø eller 
svalsrø. 

Anm. Svarstad i Lardal (Bygdens Præstegaard) sees i ældre 
Tid at have lydt Svarfac) ars tac^i r, af et i Stedsnavne 
oftere forekommende s v ar fa c^ r, af usikker Betydning (jfr. 
Thj. VSS. 1882 S. 23). — En anden nærliggende, ligeledes med 
Hensyn til Forklaring usikker Navnerække, have vi i S}'er- 
stady udt. sværsta eller sfcelsta^ der findes i Rakkestad, i 
Strømmen, i Sem og i Sandeherred. Dette Navn skrives i 
Middelalderen Sverdstadir (se RB. 97, 63 s., DN. HI 466, H 
530; i et enkelt Tilfælde Suardzstadir, RB. 175). I Strømmen 
haves ved Siden af denne Gaard et andet Navn af samme 
Stamme, Sverdriken, udt. svæl-. 

Svartuiicrr (M.) kan ikke paavises som Mandsnavn, men er en 
tænkelig" Sideform til Svert in gr. 

Svartungstad 387 Ringsaker, udt. svaltong-, alm. skr. Sortung- 

stad. 
Anm. Srartungen findes som Sønavn, men om Forklaring 

heraf kan ei være Tale, allerede af den Grund, at her ingen 

So findes. 

Sva valdr (M.). Dette Mandsnavn beror udelukkeude paa de føl- 
gende Stedsnavne. Jfr. det svenske Sva va r r (Sva va r r) i 
Landn. 27. 

Svastad 72 Urskog (i Swaualdstadum RB. 306, 453, 562; 453 

ogsaa skr. af Sofualstadom), udt. srassta. 
Svaalestad 35 Helleland (Swaelstad, Swalested 1520; Suanvlsta, 

Suauellstadt 1563; Suowelstad St. St.). 

Sveini (M.) kan efter de flg. Stedsnavne og efter flere Analogier 
(særlig Steinn og Ste i ni) vel trygt antagés som Sideform af 

Rygh : Personnavne. 16 



242 Sveini — Sveiuu. 



Sve inn. En dansk Runesten anføres at have Suini som 
Mandsnavn. Jfr. Sveinn. 

Sveiiiicliy 59 Spydeberg (i Suæinaby RB. 141). 
Svenneby 128 Eidsberg (i Swæinaby RB. 164), 
[Suæinurudh i Ømark DN. III 327, 1380, maaske Feil for 

Sveinarur) NG. I 195.] 
Svennerud 81 Sørum (Swenerud 1520). 
Svenby 12 Fering (Sweinaby RB. 432, 433). 
Svenliaug 245 Ringsaker (Sueinahaugr 1234, DN. I 13), udt. 

svænu. 
Svennerud 16 Nes Hd. (Sueinarud 1353, DN. II 258). 
Svenneby 38 N. Odalen (i Suæinabv RB. 233, 281, 465, 466). 

[Jfr. NG. III 133.] 
Svenneby 38 Vaaler Sol. (af Suæinaby RB. 456, jfr. AB. 104). 
Sveine 81 Lom (forudsat, at det, som rimeligt, er Forkortelse 

for Sveinagardr DN. III 364, V 270; allerede 1430 i DN. 

VIII 316 skr. blot Sweinæ). 
Svenby 109 Modum (Suennebye 1593). 
Svenerød 62 Tjølling, udt. strene-. 
Sveng*aard 90 Skogn (Suenegord OE.; Swennegord NRJ. II 201, 

jfr. DN. XIII 739), udt. srænngal 
Anm. Svennevig og SveMerig, forekommende i Eide i Nedenes, 

i S. Undal og i Lyngdal, er vistnok efter Skriftformer fra 

16de og 17de Aarh. = Svin a vik. 

Sveinki (M.) alm. Mandsnavn i Norge i Middelalderen (tidligste 
Forekomst den bekj endte Sveinki Steinarsson i Slutningen af 
Ilte Aarh.); endnu ret almindeligt. Ogsaa dansk. 

Svenke-Raanaas 136 Eidsberg (Part af Raanaas). 
Svenkerud 56 Vang Hd., udt. svæmiJce-. 
Snenclierud i Vinger, an f. 1667. 
Svenkerud 1 Vaaler Sol., udt. svcemijce-. 
Svenkerud 46 Nes HL, udt. svcBnnJce-. 
Svenkerød 108 Brunlanes, udt. srinnlce^^e. 

Sveinn (M.) meget almindeligt Navn før og nu i Norge. Kan i 
Sammensætning tildels ikke skilles fra Sveini og Svein- 
u n g r. 

Sueinsrudh i Askim, anf. RB. 299. 

Svensby 3, 3 Rødenes. 

Svensby 49 Aremark. 

Svensrud 86, 6 Holand. 

Svensrud 19 Gjerdrum (Sweinsrud RB. 417). 

Suæinsrud i Eidsvold, anf. 1310, DN. HI 93. 

Svinstad 8 Fering (i Swinstadhum RB. 433), udt. srtnnsta. 

Tvivlsomt. 
Svensrud 66, 12 og 15 — 19 Vinger, udt. svce:nns-. 



li 



Sveinn — Sæmuudr. 243 



Svenspiard 45 Dovre. 

Sveiistad 150 Vaage. 

Sveiistad 13 Ringebu i^Siiinn- 1578). 

Svoiisnid 54, 7 Ringebu. 

Sveiisrud 37 V. Gausdal. 71 Faaberg. 91 Hole. 

Svensby 147 Modum. 

Svoiisrud 20 Rollag (Suensrud 1468, DN. IX 329). 

Sveiisnid 210 Nore. 

Svinsland 15 Botne (i Sweinslandum RB. 194; Swins- 1523), 

udt. .s-rPinis-. 
Siioiiisland i Vaale, anf. RB. 73 (nu gaaet ind under Vissestad). 
Svinsholt 94 Ramnes, udt. svinns-. Tvivlsomt. 
Sveiisrod 71 Andebu. 

Svensrod 60 Notterø (Sweinsrudh RB. 194). 
Sueinsrud i Sandeherred, anf. RB. 266. 
Svenseid 12 Lunde (Swæinsæid RB. 11, jfr. DN. IX 291; Swins- 

eid RB. 13 s.). 
Svinstad 1 Holme (Suindstae 1610), udt. svVnsta. 
Sveiiisvold 49 Klep. 
Svensbo 18 Sveen. 
Svensdal 119 Os. 
Sveinsoi 4 Lyster. 
Svensjram 22 Ledingen (1610). 
Svensby 105 Lyngen (1610). 
Anm. Meget usikker er Forklaringen af nogle med Svin- be- 

gyndende Navne nordenfjelds, alm. udtalte svinn-: Svinset i 

Ørskog og i Akerø, Svinsøien i Orkedalen og Svinsaas i 

Meldalen. De to sidste skrives Suins- i AB. (55, 124 s). 

Hertil kommer endelig det i AB. 46 anførte Swinslijd i 

Støren. 

8veiiiun§:r (M.) almindeligt Navn ned til Nutiden (allerede fra 
Landnamstiden paa Island, Landn. 236, 249). Jfr. Sveinn. 

Sueinunghsrud, anf. RB. 178 under Spydeberg Kirke. 
Svenningsbøen 102 Id (Sueinungsbear, Gen., 1344, DN. IV 228, 

jfr. II 388), udt. svce'nnshøn. 
Snæinung^srud, anf. RB. 499 under Varteig Kirke. 
Svensvig'en 8 Sogne (Sueningsuigen, SuenningjBuiigh 1610, 1630). 

Svertingr (M.) gammelt Mandsnavn (paa Island tidlig i 10de 
Aarh., Landn. 298); ikke ganske sjeldent i Middelalderen i 
Norge, og endnu i Begyndelsen af 16de Aarh. brugt paa 
Stavangei-kanten, hvor det ogsaa findes mest i Middelalderen. 

Svertingstad, anf. i St. St. som Ødegaard i Time Sogn (er gaaet 
ind under Haaland). 



Sæmimdr (M.), se Sig mim dr. 



244 Sf^kkolfr — Sc^lvi. 



S^kkolfr (M.) findes blaiult Landnamsniændene paa Island (Landn. 
112; Exempel fra 12te Aarli. Sturl. I 129). Forekommer et 
Par Gange i Norge, skr. Sakulfr (i Borgesyssel DN. V 273, 
1397 og XI 154, 1443). Heraf kunde tænkes at komme: 

Siikkestad ^6 Skaare .(Soehe- 1567; Sucko- 1B02; Soke- IHIO; 
Sacke- 1614), adt. sdhhasta. 

S^lmuiulr (M.), se Sal m undr. 

S^lvi (M.) almindeligt Mandsnavn allerede tidligt (Hkr 54, Landn. 
82); i senere Middelalder (allerede 1297, DN. IV 20) ofte i 
Formen Sal vi, som endnu er almindelig ved Siden af S(jlve 
paa andre Steder. Sideform Sau li (jfr. A ul i r ved Siden af 
Qlvir); begge disse Former findes ogsaa i stærk Bøiningsform, 
Sylvir, Saulir (den Iste af disse lindes som Mandsnavn, skr. 
Solvir eller Saulvir, i DN. III 399, 486. IV 354; den anden 
kan sluttes af et Par nedenanførte Stedsnavne). I Sammen- 
sætninger i enkelte Tilfælde vanskeligt at skille fra S^rli. 

Sulusnes 2 Varteig (Saiilisnæs, Solusnes RB. 497, 499), udt. 
sn lits- eller sules-. 

Solsrud 10 Hurdalen, udt. sa Us- eller sølls-. Bliver tvivlsomt, 
da man i denne Egn, Forklaringens Rigtighed forudsat, nær- 
mest skidde vente Ucitale med /. [Jfr. NG. II 417, hvor 
Forklaringen af Saulir er forladt] 

Sølsberg 80 Nes Hd. (Silsberg 1520; Simbs- St.; Solis- 1578), 
udt. sølls-. Samme Bemærkning gjælder her. [Jfr. NG. III 
57^ hvor Forklaringen af et Mandsnavn er forladt.] 

i Saulislidænnæ, antagelig i Nes Hd., anf. 1333 i DN. Ill 157. 

Saalerml 14 Stange (Sullarud RB. 260; Sollerudt 1578), udt. 
salu. [Jfr. NG. Ill 150.] 

Saiilset 49 V. Gausdal (Solffpett St.; Solffsetter 1578), udt. 
sanhett. 

Solset 82 Flesberg, udt. søl-. 

Sollerød 140 Vaale (Saularud RB. 64, 199; DN. XI 18), udt. 
sølere,. 

Solvenid 72 Eidanger (Saulvaruci RB. 23), udt. sølve- eller 
salve-. 

Solvenid 8 Slemdal, udt. ligesaa. 

Solverud 87 Saude, udt. sølvnf. 

Salverod 39, 2 Fjære. 

Salvehus 40 Bygland (Salfuehiis 1593), udt sa gas. 

Solsvik 25 Fjeki (Sollesuig 1611; Sollis- 1620), udt. saUs- eller 
sølls-. 

Saalesiies 15 Jondal (Sollis- 1667), udt. sales-. 



S^qUi — Tan nr. 245 

Solsiics 21 Veu i^Siliesnes AB. 77; Svl^fh.snus, Svlj^isnos 1488, 
Dx\. X 128, 129), udt. sdh-\ 

Soiii (^I.) kan paavises ialfald i Begyndelsen at' Ilte Aaiii. 

(Lj('»svetii. s. 127). Almindelig-t i Norge i Middelalderen, men 

oftest skr. Solli. [Endnu nogle Sreder SoJlr og Sollc, NG. Ill 
74.1 Jfr. S9lvi. 

Sollerud 9 Aker, udt. buIIe-. 
Sollerud 253 Furnes, udt. sølle-. 
Soltveit 44 Alversund, udt. slTIl-. 
Soltveit 14 Manger, udt. søll- eller saU-: 



T. 

Taudri (M.) kunde efter de flg. Stedsnavne formodes at have 
været brngt som Mandsnavn. Jfr. Tan dra sel, Gaardnavn i 
Myre Syssel paa Island (Kålund I 367) ^ 

i Tandragardeuom, Part af Tveiter i Svindal [124 Vaaler Sm.] 

(RB. 485). 
Tandhrevarp Fiskeplads i Sogndal Stv. (eller i Søgne?) DN. 

II 679. 
Tandrevold 25 Sjernerø, udt. tandra-. 

Taniir og Tanni (M.). Begge Former findes oftere paa Island, 
den sidste hyppigst (Tannr Sturl. I 218, 230, 332; Tanni 
Landn. 75, 126. Sturl. I 67, 303. II 124, Heidarv. 330). I 
Norge er — udenfor de nedenanførte Stedsnavne, af hvilke blot 
det i Søkkelven med nogenlunde Sikkerhed kan føres hid — 
kun Spor at finde af Tanni (Tanne, Mandsnavn i Heskestad 
i Dalene 1519, NRJ. II 282). Tanne findes ogsaa i Dan- 
mark. 

Tandstad i Hovin Sogn paa Romerike, anf. RB. 263. 
landstad 20 Søkkelven (Tandestadh NRJ. II 104), udt. tdnnsta. 
Tanvik 73 Hevne (af Tanwikom AB. 63), udt. td^^-. 
Taiinagardr, Bygaard i Nidaros, DN. V 69, og i Bergen, DN. 
Xn 35 (1308). 



' [Sylghsnes kanske snarere af sj^lgr, brugt ligesom svelgr om et 
Slug i Søen. Jfr. s y 1 g h a a r om Bøljjcerue i et Vers af Ottar svarte 
(S. Bugge).] 

'^ [t a n d r i forekommer som Tilnavn, se K. Rygh S. 67. Jfr. NG. III 200.] 



246 Tanur — J>engill. 

Anm. Tanf/srød 56 Borre og 69 Sem kunde nok for- 
melt forklares af Tan nr. — Tanstad 13 Nøtterø, udt. 
tamista, skrives 1432 (1)N. V 432) Tonstadha og i St. Tund- 
stadt; der kunde være Grund til at formode, at det er samme 
Navn som Tonstad i Siredalen, og er sammensat med I^6rny 
(I^orny) med Overgang af o til a foran n ligesom f. Ex. i 
Tanberf/ for kornberg. 

Teitr (M.) var alm. Mandsnavn paa Island (bares allerede af 
Sønner af Landnamsmænd, Landn. 70, 313). I Norge kun en- 
kelte Gange (DN. I 257, TV 93, XII 73, — alle Geistlige; 
ogsaa Teistson i DN. I 257 hører vel hid^ 

Tysvær 25 Tysvær (i Tæizfyrdi DN. II 127, jfr. I 203, IV 665), 

udt. tyssvør. 
Teigset 53 Nesset (Thiesett 1610), udt. teisæt. 
Testad 13 Aalen, udt. test-. [Jfr. NG. XIV 210.] 
Teistad 52 Herø Ndl. (Testad 1610), udt. teista. 
Anm, Det maatte være muligt heraf at forklare ogsaa Tisland 

17 Øislebø og det dermed i Virkeligheden identiske Titland 

239 Lyngdal og 24 Kvinesdal. De opgives udtalte med lukt 

i, dels langt, dels kort ^. 

t^engill (M.) hed en islandsk Landnamsmand, fra Haalogaland 
(Landn. 224) ; ikke ofte i Norge i Middelalderen (DN. V 379, 
VII 488). Stedsnavnene tyde paa, at der har existeret en 
Sideform I>engjull (jfr. Ketill — KetjuU o. fl. Tilfælde). 
Oftest er nn e gaaet over til i i første Stavelse (tildels allerede, 
som det vil sees, i Middelalderen). 

Tynuelsrud 29, 2 Rødenes (I^engilsrud RB. 151), udt. to^nnersu. 
Tingulstad 111 Hobøl (a tengilstadum RB. 124, 268, jfr. DN. 

II 305 ; a I^ængiolstadum 1465, DN. IX 322), udt. ti^ngnl-. 
I^engilsrud i Hovin Sogn, Romerike, anf. RB. 250. 
Tingstad 52 Romedal, udt. tingsta. [Jfr. NG. III 133.] 
Tingstad 23 Aaraot (Tinngelstad St.; Tingstade 1520), udt. 

tængsta. 
Tingelstad 148 Gran (Pengilssta5ir i Fagrskinna 1,2; a I^ængils- 

stadum 1317, DN. H 113; a I^ingilstVlum 1379, DN. R 352; 

I^ingil- senere ogsaa DN. I 379, V 356, IV 558, 638), udt. 

tingel-. 
Tingelstad 115 Modum (I>engilsstader RB. 243; i I^ingilsstadhom 

1399, DN. IX 193), udt. tingsta. 
Tingnlstad 79 Sande Jb. (i I>ængilsstadum 1385, DN. HI 345, 

jfr. RB. 247), udt. ti^ngitl-. 



' [taitR en Runeindskrift paa en Sten fra Tveito i Tinn (S. Bugge).] 
2 [Eller af Gudenavnet Tyr? Jfr. NG. XIV 279 (S. Bugge).] 



I>enpll — Tisbj^m. 247 



Tiiij»'els(ad \)0 Lardal (Tinj^iUsfadt St.), "dl. fi')H/r/- 

Teii^:stvei<l 2() Oiestacl, udt. f(C)f(/s-. 

Ten^-sbæk 27 V. Moland. 

T(Mii»'es(lal 12 Hole, udt. f(f)i(ijps-. 

Teiiii^esdal 24 Aardal Ryf., udt. ligesaa. 

Tengesdal 20 Sand, udt. ligesaa. 

Tingstad 56 Levanger (af Thengilsstadom AB. 20; Tengestade 
NRJ. II 198), udt. fcenqsta. 

Teiigelljord 12 Had.sel. 

A n m. Ved enkelte af disse Navne kunde tænkes paa et Elve- 
navn I^enx-, som vi have i Tengselven i Dalene, ved hvilken 
ligge Gaardene Tengesdal 1 og 81 Birkrem, og Tengsereid 
og Tengs 48 og 49 Egersund. Navnet Tengsereid viser, at 
Elvenavnet her har været Enstavelsesord ; Tengesdal skrives 
I>ænxa- 1347 (DN. IV 259), I^enxo- 1429 (DN. IV 611), 
Thenxu- 1442 (DN. IV 647). At i det sidste Gaardnavn 
Tengs- har kunnet blive til Tenges-, aabner en Mulighed for, 
at ogsaa de ovennævnte Gaarde Tengesdal^ som udtales 
tengjes-, kunne have sin Oprindelse af Elvenavnet. 

Tliomas (M.) forekommer saa tidlig- som ved 1200 (Sturl. I 124). 

Tommelsrud 54 Rodenes. [Jfr. NG. I 171.] 
Thomas-Disin, Part af Disen i S. Odalen, nævnt RB. 469. 
Tomasrud, Part af Ton 109 Modum, udt. tammåsrn. 
Tomasgaardeii 36 Hornindalen. 

Tindr (M.) kun paavisligt paa Island (10de og Ute Aarli. ; Landn. 
67, 87, 144). 

Tiiid.srud i Fet, anf. RB. 447 (vistnok = Tingsrud, nu Hus- 

mandsplads under Præstegaarden). 
A n m. ^lulig er paa samme Maade at forklare Tingsboe, der 

1723 nævnes som Plads under Rokke 110 Berg Sml., og 

skal kjendes under dette Navn endnu. Tiugsrud RB. 

504 kan vistnok ogsaa læses Tingsrud. 

Tindiilfr (M.). Alene kjendt fra det følgende Stedsnavn; dog er 
at mærke, at der efter Karter skal findes et Tindtdvtjern oppe 
paa Fj eldet V. for Nordre Aurdal i Valdres (opg. udt. ttndidv- 
l}æddne). 

Tindeland 1 Sveen (Tindulfsland 1315, DN. II 106), udt. 
tillann. 

[Tisbj()rii (M.). Dette Mandsnavn, som forudsættes af følgende 
Gaardnavn, er vel det sædvanlige Bjyrn med et Tillæg foran, 
som har været et Tilnavn til Vedkommende. Dette Tilnavns 



248 Tishjf^rn — l^j6(^olfr. 



Betydning er ganske uvis; det er sandsynlig stærkt forandret 
i den foreliggende Form. 

Tisbjoriirinl 96 llol^ol (Ti.sbiernarud DN. XI 42. c. 1350. Tis- 
bærnarud DN. V 217, 1376. Tisbernarudh DX. IV 424, 
1389. RB. 282), udt. tisshjønnru. NG. I 389.] 

Titolfr (M.) ogsaa [ligesom Tindulfr] et Navn, der alene kan 
slnttes af Stedsnavne. 

Titolfsnes i Fornm. s. 49, nu Tittelsnes yderst paa Halvuen 
mellem Bommelfjorden og Aalfjorden i Søndhordland. 

Titlestad 89 F^ane (Titelstade, Tetilstade 1520; Thittelstadt 1563), 
lidt. tilstå eller teksta. 

I>j6(^liiklr (Kv.) findes oftere paa Island i Landnamstiden (Landn. 
103, 143, 248) og i et Exempel fra Hjaltland i DN. XII 106. 
Se f>j6r)olfri. 

I>j6()olfr (M.) gammelt og meget udbredt Mandsnavn, endnu brugt 
i Formerne Kjølv, Kjøl og Kjøle. I Stedsnavne har det nu 
antaget Formen Kjøl-, udt. med tykt / i Egne, hvor dette bru- 
ges. Er tildels meget vanskeligt at skille fra flere andre vidt 
forskjellige Sammensætningsled ; herom nærmere Oplysninger 
i Anm. 

Kjølstad 97 Enebak (Kiol- 1578), udt. Ijolsta. [* Kj olssta ^ii r 

NG. II 222.] 
Kiølset, anf. 1669 som Ødegaard under Hellestad 58 Nes Hd. 

[Ikke NG. III 54.] 
Kjølstad 88 Modum (Kiøl- 1578), udt. l^olsta. 
Kjølset 36 Flesberg, udt. Iciol-. 
KjoLsrud 42 Vaale (I^iodolfsrudh RB. 68, 186 ; Thiødels- St.; 

Kiøls- 1604). 
Kjølsrud 3, 6 Eidanger (I>iodolfsrud RB. 68). 
Modolfsass, anf. 1308 (DN. I 103); maaske at soge i Hoidalsmo 

i Telemarken. 
Kjølset 73 Veo (Kiol- 1632), udt. lijol-. 
Kjølsvik 18 Ytterøen (Kelz- NRJ. II 233). 
Kjølstad 77 Grong (Kiøl- 1559). 
A n m. 1. Nogle med Kjøl- begyndende Navne, der efter Op- 

gave udtales med -//-, uagtet tykt I bruges i Egnens Dialekt, 

kunde vel forklares af I^j 6 8 v a 1 d r og I^ j 6 c) h i 1 d r : Kjøls- 

Himn 61 Borge Sml. (Part af Humi), udt. Jgøllstmn [jfr. 

NG. I 273], og Kjølstad 154, 2 Vaage, udt. Jgøl.lsta. [Jfr. 

NG. IV, 1 81.] 



^ [Herved bar Forf. senere i Eanden skrevet: «cf. Tykilstad i Selbu, nu 
Kjelstad.» Jfr. NG. XIV 380.] 



I>joiioltr — ]>j6iVmu. 249 



2. Andre meil Kj^^l- bej^yiulonde Navne, der har tykt / i Uil- 
talen, maa efter gamle Skriftformer antages til Iste Led at 
have Kjoll (eller Kjoli*?), som man ledes til at antage for 
et Mandsnavn, uagtet der ikke er Spor til dets Hrng som 
saadant ^ : 

Kjølstad 11 Borge Sml. (Kioolestade 1445, DN. V 644), udt. 

K/oUfad 63 Aas (i Kiolstadiim HB. 135; jfr. DN. IV 271. V 

99, 118, 443. II 350), udt. ligesaa. 
KjoJstad 65 Urskog (i Kiolstadiim RB. 453) udt. Mista. 
Kjølstad 60 Nes R. (i Kiolstadhum RB. 472), udt. Mista. 
Kjølstad 98 S. Odalen (i Kiolstadhum RB. 467, jfr. 269 og 

DN. III 730), udt. liøl: 

3. Kjølset 53 0. Toten, udt. Ijol-, skr. Kialasæter RB. 251 og 
maa have sit Navn af Beliggenheden ved det Sled, hvor 
Veien over Aasen mellem Hurdalen og Toten kommer ned i 
Totens Hovedbygd; denne Aas maa for have været kaldt 
Kjølen (Kj^lr), ligesom Aasen mellem Hadeland og Toten 
endnu bærer dette Navn. 

4. Kjølset 2 S. Odalen og 59 Grue, begge udtalte med 7, ere 
atter af forskjellig Oprindelse ; det første skrives 1369 Kiorte- 
sætr, 1406 Kiortosætr (DN. IV 371, III 424, og endnu 1514 
(NRJ. I 16) Kyortesetther; det andet Kertisætr RB. 457, 
Kiorthesethir i St. og Kiørtlesett 1593. Her tor et Elvenavn 
ligge til Grund, som mulig kan have lydt Kjarta. 

5. Kjølsøen 1 Hitteren, udt. Jcifls-, skrives i AB. 60 Keflisøy, 
formodentlig af kefli n., et Kjevle. Af usikker Oprindelse 
er Kjølsøen 87 Brønno, udt. Åjølls- (/ bruges i Dialekten her). 

Som det vil sees, kan ogsaa nogle af de ovenfor under l^j6i)olfr 
opforte Stedsnavne være tvivlsomme med Hensyn til sin Op- 
rindelse. 

Pj6(M-ekr (M.) fiiides paa Island nogle Grange i den ældste Tid 
(Landn. 127, 255). I Norge er den bekj endte Krønikeforfatter 
Theodoricus monachus i 12te Aarh. den eneste, som vides at 
have baaret Navnet^. 

Kjerstad 49 S. Fron (a I>iorikstadum 1381, DN. V235; Thioræ- 
stadha 1445, DN. IX 271), udt. Jgorsta. 

I^joi^imn (Kv.). Navnet er i Middelalderen kun fundet en enkelt 
Gang i Senjen 1418 (DN. II 481, Modonna i Gen.). Navnet 



' [Svensk Mandsnavn Kiuli, se Runverser S. 51 og Lundgren; angelsax. 

Céol og Céola (S. Bugge).] 
^ Ved denne Gaard er dog at bemærke, at Nabogaarden heder Kjølberg 

(Kiolberg DX. V 338). [Jfr. NG. I 269.] 
'^ [I NG. IV, 1 125 nævner Forf. ikke Theodoricus monachus. Jfr. L. 

Daae i Hist. Tidsskr. 3die R., 3 Bd. (1895) S. 398 IV. (S. Bugge).] 



250 l^j()5uim — i^j66-. 

er fundet (i Formen Tiown) i Heskestad i Dalene (NRJ. II 
282) og anføres fra Stavanger Amt endnu i 1743 i Form Kiøn 
og Tien (N. Magasin III 242). Man kunde heraf tænke sig 
dannet Navne som Kjønstad 6 Skogn og Kjenstad 63 Snaasen, 
men sikkert Vidnesbyrd for denne Forklarings Rigtiglied savnes, 
og en afgjørende Betænkelighed ligger i, at Kjønstad 24 
Nannestad skrives i Kiønastadhum RB. 419, 427, Kona- RB. 
422, Kønø- RB. 304 ^ Ved Navne af denne Form kunde man 
nok ogsaa tænke paa det ovenanførte Kina 8 r. [Jfr. NG. II 
395.] 

Pj6(^valdr (M.) lindes nogle Gange i 15de Aarli. paa Lister (DN. 
IV 721, V 518, 731. VI 524); endnu brugt i Nedenes i For- 
men Kjøvald. Se under Pj6<5olfr. 

Kjevelsrød 36 Onso, udt. Jgevvels- eller Jgeuvols-. 

I^joc^v^r (Kv.) kan ikke paavises i Middelalderen, men anføres 
nu som brugt i Sætersdalen og Telemarken; fundet paa Lister 
1594 i Formen Tiervor. 

Tjodvorlien 25, 2 Vinje (mulig ikke meget gammelt). 

I^j6(^-. Herunder samler jeg endel Stedsnavne, ved hvilke der 
kan være mere eller mindre Grund til at formode, at et med 
dette Forled begyndende Personnavn ligger til Grund, uden at 
det bestemt kan siges, hvilket. Af saadanne Personnavne kunde 
komme i Betragtning — foruden de ovenfor opførte, særlig 
I^j6(^rekr og I^joSvor — ogsaa t>j6(>arr, I^j éSgerc^r, 
^j^^^bjgrg, I>j6c)geirr, af hvilke de 3 første nu blot kunne 
paavises i ganske enkelte Exempler fra Island, medens det 
sidste har været almindelig brugt i Norge og endnu bruges i 
Kristiansands Stift, hvor det ogsaa forekom hyppigst i den 
senere Middelalder. I nogle af de følgende Navne, hvori det 
første Led allerede i 14de og 15de Aarh. lyder blot I^jcn^-, 
har man deri maaske at søge et andet ubekjendt Ord, som 
ikke er Personnavn. [Vistnok et Elvenavn I^j6(^, se NG. 
XIV 348.1 2 



1 



[Mulig af et Mandsnavn *Kæni, som har været beslægtet med Adjek- 
tivet k(enn, dulig; jfr. augelsax. Navn C o e n a, gammeltydsk Cuono 
(S. Bugge).] 

[Ved enkelte af de i det flg. anførte Gaardnavne i det sydvestlige 
Norge synes det at fortjene Undersøgelse, om Tj- kan være opstaaet af 
ældre Hj- (S. Bugge).] 



ho^- — Téfi 251 

i I>i(Klasta(liim, anf. RB. 91) undor Trandby Kirke i Lier. 
Tjorsvaag* 67 Flekkeljord (TliieiTi|3uog lGi2; Thiersuug 1591'), 

lidt. /ja.v.s'-. 
Tjær.slaiui 100 Flekkefjord (Tierisland 1594), udt. Jcfrrs-. 
Tjærslaiid lil Lyngdal (Thieritsland 1594; Thiærrisland St. St.), 

udt. ligesaa. 
Tjorhom 10 Siredalen (Thiorluim 1610'), udt. Iprhdmm. 
Tjolaud 44 Avaldsnes (Thionland St. St.; Tiottlandt St. St.), udt. 

koJ(nin. 
Tjosvold 13 Skudenes (Tywsewal 1520; Thiossuoldt 1563). 
Tjorstad 26 Eid Nfj. (a Theostadum BK. 9a; a I>io5sto(^um BK. 

17 b; Thystadt 1563; Testad 1567). 
Kjorsvik 9 Frænen (Thieriis- DN. X 802), udt. l^ørs-. 
Kjorsvik 28 Kvernes (Tyss- NRJ. II 67; Kios- 1559); nu andet 

Navn. 
Kjosvik 54 Aure (Kiorp- 1630; Kio,8- 1626), udt. hjø^ss- eller 

IjlJSS-. 

Kystad 104 Strinden (i Thiodzstadhom AB. 6 ; Tyostad Gap.), 
udt. hyssta. [Jfr. NG. XIV 348.] 

Kjosvik 27 Bronno (Thøs- 1610; Top- 1614), udt. ljø'ss: 

Tjærstad 72 Alstahaug, udt. lijér-. 

[An m. Om det paa flere Steder forekommende Gaardnavn Kjær- 
stad, Kjerstad se NG. II 13 f, III 227.] 

I^jostolfr (M.) almindeligt Navn i det sydlige Norge i Middel- 
alderen og fremdeles brugt; paa Island allerede baaret af en 
Landnamsmands Søn (Landn. 59). 

I^iostolfsbør, anf. RB. 499 under Varteig Kirke. 

t»iostolfsrudh, ogsaa kaldet Loftzbyn, i Aker. RB. 299. 

Mostolfsrud i Heni Sogn paa Romerike, RB. 275, 411, 418. 

Kjostelslieii 89 Gol (Thiøstelsrudt St. St.); kaldes Lien. 

Kjosterud 1 Lier (kostolfsrudh 1391, DN. IV 442). 

Anm. I^jostarr, der har været et ikke lidet brugt Mandsnavn, 
allerede paavisligt ved 900, har ikke efterladt sig noget sik- 
kert Spor i Stedsnavne. 

Toblm, se Tub bi. 

Toddi (M.), Todda (Kv.) mulig brugte som Kjæleformer af I^orc^r 
og I^orc^^is (med I^orc)is todda i Våpnf. s. S. 26 kan sammen- 
lignes de ovenanførte Arnbjorn ambi og Magniis mangi). 

Todderiid 3 Stange, udt. tø\lder{t. 

Todnes 10 Sparbuen (Toddanes AB. 14, jfr. DN. V 426), udt. 
tavjies. 

Tofi (M.) og Tofa (Kv.). Mandsnavnet meget almindeligt i Norge 
i Middelalderen fra 12te Aarh af Kvindenavnet sjeldent (RB. 



252 Tofi — Toki. 

250, 473; DN. II 350). Nogen IJsikkerhed bliver der ved 
Forklaringen af de tilsynehidende herken hørende Stedsnavne, 
fordi der har været et Elvenavn T(')fa, livoraf vel f. Ex. Tohru 
i Berg Sml. (Tofuobru RB. 501) og Todalen i Stangvik, Xord- 
mør (Tofudalr DN. IX 228, 310; Toffiiedal AB. (u s. ; Thoko- 
dal [!] AB. 67). 

Tuverud 66 Askim (mulig den Gaard, der RB. 143 skrives 

TufLiorucl). 
[Toven^en 93 Askim (i Tofengh RB. 143, i Tofængh RB. 144). 

NG. I 48.] 
Totorp 46 Berg Sml. (Tofuoporp DN. IV 228, 1344. RB. 502). 
Toverud 7, 2 Aremark. [Ikke i NG. I 179.] 
Toverød 42 Vaaler Sml. (Tofuarud RB. 483). 
Toverud 42 Vestby (Tofuærud RB. 130, jfr. DN. VIII 359, 360). 
Toverud 85 Aas. 28 Urskog. 1 Grue. 99 Aasnes. 
[Thofferud i Gausdal, anført OG.^ 259. NG. IV, 1 197.] 
Tofarud i Faaberg, anf. DN. V 552, VI 503, jfr. Tofualidh i 

DN. I 453. 
Toverud 2 Gran. 

Toverud 192 Lier (Tofuorud RB. 101). 
Touagerdi i Sandsvær, anf. 1411 i DN. III 437. 
Toverød 121 Stokke (Tofuorud RB. 158). 
[Anm. Om Tohøl 119 Enebak (Tobole RB. 402) og Tohøl 20 

Eidskogen hører hid, er tvivlsomt. Se NG. II 224, III 222.] 

Toki (M.) og Toka (Kv.). Det første temmelig ofte brugt i Norge 
i Middelalderen (tidligste kjendte Exempel vel Fornm. s. Yl 
192) ; Kvindenavnet knn fundet i Tokoson 1366 (i Valdres, DN. 
V 192). Ikke brngt paa Island. 

Tokerud 97 Eidsberg (Tokerud RB. 287 s.), udt. taulceru. 

Toketorp 41 Rodenes (Tokæporp 1344, DN. XIII 16), udt. 
tem het ør p. 

Tokerød 41 Vaaler Sml. (Tokarud RB. 482). 

Tokerud 19 Aas. 

Tokerud 99 Aker (Tokarud RB. 253). 

Tukerud 48 Bærum (Togerud 1666), udt. tu Tee-. [Med den her 
nu forekommende Udtaleform Tiike-^ ved Gaarden i Enebak 
Ttilche-^ kan sammenstilles den i Danmark fra 12te Aarh. af 
forekommende Form af Mandsna^et : Tuke. NG. II 136.] 

Tukkehol 124 Enebak (Tokabøle RB. 402). 

Tokerud 26 Sørum (Tokorud RB. 444). 

[Tokarud RB. 412 under Nittedalens Kirke. NG. II 293.] 

Tokstad 135 Ringsaker (i Tokastadum 1358, DN. III 241, jfr. 
III 329, 395, IX 339). 

Tokstad 413 Ringsaker, udt. toMsta. 

Tokstad 7 Stange, udt. ligesaa. 



Toki — J'61fr. 253 

Tliokastadcr i Gausihil, anf. i et i Afskrift fra 1656 hovaret Brev 

tra 1333, DN. VIII 114. 
Tokerud 8 og 180, 3 Gran. 
Tokerod 56 Horre vTol^arud 1318, DN. XI 18). 
Tokenes 87 Nottero (Tokanæs RB. 185). 
Tokstad 124 Orkedalen (Tokostader AB. 51; Tokastader smstds. 

53), udt. to kl'-. 
Tokstad 48 Værdalen (af Tokostadom AB. 15) og Ødegaard 

under 32 Værdalen (den sidste forsvunden ved Jordskredet 

1893). 
Af anden Oprindelse er Togstad 127 Nes K., der udtales takh 

og skrives i Toghastodiim 1393 (DN. IV 462) og i RB. 468. 

[>61tr (M.) vel oprindelig sammendragen Form af I^orolfr [jfr. 
dog AVimmer, Danske Rnnemindesm. I 1121, som Stolfr af 
Storolfr. Ikke paa Island, men almindeligt i Norge fra 14de 
Aarh. af. Allerede 1367 findes Formen l^(3fr (DN. V 195). 
Endnu i Formerne Tolv og Tor. I Danmark meget brugt, allerede 
tidlig (pulfr paa Rune.stene). — Vanskeligt i Sammensætning 
at skille 'fra I» or le i fr, I^orlåkr og I^orlaugr, hvor man 
ikke har tykt /. Jfr. ogsaa I>6rir. [Jfr. NG. I 181, 228. 
II 144] 

Tolsby 62 Rakkestad (I^olfsbø RB. 158), udt. tølslnj. [Jfr. NG. 

I 101.] 
Tolsby 14 Aremark (a Klfsbæ 1346, DN. II 229. Den i RB. 

156 nævnte Pollaghsbor maa være en anden, nu forsvunden 

Gaard). Udt. ligesaa. 
[Tolslms 3 Hobol (i l>oIfshusum RB. 122. DN. V 305, 1403. 

Klfshuus RB. 121 s. 122 s. NG. I 378.] 
l^olfsby, ogsaa kaldet Ketil s by, i Bærum, RB. 246. 
Tofsrud 32 Fet (Polfsrud RB.'293; I>ofsrud og Tofsrud 1446 i 

DN. IX 277), udt. taffs-. 
Tolvstad 272, 10 Ringsaker. [Gaardnavnet er her neppe ret 

gammeU. NG. III 28.] 
Tofsrud 2 Loiten, udt. taffs-. [Jfr. NG. III 104.] 
Tofsrud 107 Biri, udt. ligesaa. 
Toldstad nævnes 1723 som Ødegaard under V. Slidre Præste 

gaard. 
Tovsrud 25 Sigdal, udt. tovsru. 
Tofstad 121 Sandsvær, udt. ta ff-. 
Tolsrod 10 Botne, udt. tøls-. 
Tolfsrod, nævnt 1668 og 1723 under Vallo 140 Sem; kjendes 

endnu og skal udtales tølsé. 
Tofsrud 24 Hitterdal, udt. tofs-. 
Tovsli 16 Fyresdal, udt. to^fs-. 
Tovsland 75 Vinje, udt. t6\'S-. 



254 i^oHi 



'ora. 



Topstad 11 Ovrebø, udt. tayp-. 

Tolsgaarden under 4 Aardal NB. (Tholfftz- 1563; Tols- 1B08), 
udt. talls-. 

[rj'olfti (M.). Om et muligt Spor af et saadant Mandsnavn i 
et Gaardnavn se NG. IV, 1 69.J 

Tolli (M.) mulig Kjæleform af l^orleifr. [Jfr. NG. IV, 1 148.] 
Et enkelt af de nedenfor under sidstnævnte Navn opførte Steds- 
navne kunde tyde paa Muligheden af, at Navne begjiidende 
med Tolle- kunne komme direkte af I^orleifr. 

Tollerud 69 Brandval, udt. taulleru. 

Tollerud 42, 22 Grue, udt. tø Ile-. 

Tollerud 7, 6 Vaaler Sol., udt. ligesaa. 

pTollaboeli, Tholboell 1668, Toldbøel 1723 et under 11 0. 

Gausdal nævnt Brug NG. IV, 1 185.] 
Tollerud 131,4 S. Aurdal, udt. tølle-. 
Tollerud 33 Sem, udt. tølle-. 

Pora (Kv.) kan i Sammensætning være vanskeligt at skille fra 
I^orir, foran Sammensætningsled, der begynde med 6-, og fra 
I^6r(^r. [Jfr. NG. I 6. III 38, 395.] 

Torerud 106,9 Eidsberg (I>ororud RB. 270), udt. tohii^. 

Toreby 86 Berg Sml. (torobear, gen., 1344, DN. IV 228). 

Toreby 33 Varteig. 

[Toreid 68 Urskog, rimelig =•■ toru-EiS, oprindelig en Part cif Eid 
GN. 71. NG. II 177.] 

[Taarset 111 0. Gausdal (i torsætri 1375, DN. III 305). Usik- 
kert. NG. IV, 1 195 f.] 

Torrud 23 Hof Jb. (I»oororud 1344, DN. V 263, jfr. VI 383,391, 
RB. 89 0. fl. St.), udt. toiru. 

Tortveit 80 Fyresdal, udt. to^rtveit. 

Tortveit 38 Iveland, udt. ligesaa. 

Toreland 38 S. Undal. 

Tornes 21 Skaare (Thorenes St. St.), udt. tor-. 

Torland 25 Bokn (Torre- 1567), udt. torlann. 

Tornes 62 Suldal, udt. tor-. 

Torsæter 62 Y. Holmedal (I^orsætr BK. 19 b), udt. t6'r-. 

Torset 79 Sande Sdm., udt. to r-. 

Tornes 12 Frænen (af Thornese AB. 78), udt. t6'r-. 

Torgaard 44 Klæbu (Toregord OE.; Toregardh NRJ. II 178), 
udt. tcYrr-. 

Toresetter i Sparbuen, anf. 1590. 

Torstad 1 Nærø, udt. to^rsta. 

Torland 29 Nærø, udt. tiflann. 



^- Lyden vel opstaaet ved Dissimilation. 



l>6ra — l>orbJQrn. 255 

Torset 35 Oksnes (Thorosætr AB. 99), iidt. t()'r-. 

A n m. Det i Romsdals Amt meget liyj)j)igt forekommende 7or- 
i'ik (Vannelven, Hero, Volden, Kid, Ore, Stangvik) maatte 
allerede paa Gnind af denne specielle Sammensætnings ofte 
gjentagne Forekomst paa et begrændset Omraade formodes 
ikke at hore hid ; dette bekræftes ved Udlalen, der lyder 
t(frr- eller tørr-, og ved ældre Skriftformer (I^orvikar i DN. 
II 226. Ill 367. IV 175. V 96, AB. 67, 76). 

I>6ral(lr, I^oraldi (M.). Den stærke Form er langt almindeligere 
end den svage. Meget brugt Mandsnavn; forekommer tidlig i 
Ute Aarh. (Hkr. 339). Mulig kunne blandt de flg. Stedsnavne 
være nogle Sammensætninger med I^orvaldr, som ikke ellers 
kan eftervises i Stedsnavne. 

Tiiraldrud 48 Skiptvet, iidt. tcerall-. 

Taraldrud 46 Rodenes, udt. Wrél-. 

I^oraldarud, anf. RB. 489 under Tesal Kirke i Raade. 

Taraldrud 105 Kraakstad, udt. tdrall-. 

Taraldsrud 51 Biri, udt. tdræUs-. 

Taraldrud 13 0. Toten, udt. UirMlj-. 

I^oraldærud i Brunlanes, anf. RB. 196, 201. 

Taraldlieii 45 Fyresdal (Tharaldalyd 1459, DN. I 619, jfr. I 

696 og 701), udt. taråliæ. 
Taraldlieii 4 Vinje, Part af Lien. 
Taraldsøen 111 Skaanevik (Taralson NRJ. II 523). 
Tarlebø 30 Aarstad (Tharallebo 1563), udt. tdrJe-. 
Taraldsvik 38 Ankenes (1610). 



I^orbergr (M.) meget udbredt Mandsnavn (paa Island baaret af 
en Landnamsmand, Landn. 102). Endnu brugt nordenfjelds. 

5>orbergsrud paa Jeloen ved Moss, anf. RB. 223. [Jfr. NG. 

I 358.] 
t>orbærg'hsrudh, anf. RB. 465, 466 under Kirker i N. Odalen. 

I^orbj^rn (M.) sædvanligt Mandsnavn fra meget gammel Tid til 
^utiden. Kan i Sammensætning være vanskeligt at adskille 
fra I^orny og 1^6 runn. 

Torberud 71 Skiptvet (Thorbentzrud OC; Thorbenroed 1667; 
Thorberod 1640). Kunde nok ogsaa forklares af et af Kvinde- 
navnene I^orbjorg eller I^orbera (DN. I 181). 

I^orbioriiarhæid, anf. RB. 162 under Nykirke i Rakkestad. 

Tornby 69 Rodenes (Porbiornaby RB. 152 s.), udt. fønnhf/. 

Torbjoriirød 15 Onsø, udt. tørhjønn-. 

Torbiornrud i Aker, anf. 1578. 

Thorbioriisrud, anf. 1666 som Ødegaard under Jolsen i Fet. 

Torbjorusrud 22 Sørum, udt. tørhjønns- eller førhønns-. 



256 Porbjf^rn — J*6r6r. 

Torbjoriinid 172 Romedal, lult. tørhjønn-. 

1'orbioniariid, anl". RFJ. 4B7 under Opstad Kirke i S. Odalen. 

Toriiby 27 Vaaler Sol. (Thornebve 1()16), udt. tann-. jJfr. \G. 

III 297.1 
Torbjoriiriul 1-49 Jevnaker (I^orbiornarud RB. 234). 
Thorbiøriisrod, anf. 1668 og 1728 som Odegaard under Askjum 

18 Andebu. 
Torbjorurod 103 Nøtterø (l^orbiornarrud RB. 66, jfr. 200 og 202). 
Torbjøriisbu 1 Barbu. 

I^orbrandr (M.) paa Island i Laiidnamstiden (Landii. 11)3, 311); 
ikke sjelden i Norge i senere Middelalder, men nu vel for- 
længst uddød. 

Torbjornsrød 38 Moss (I^orbrandzrud RB. 224), udt. tørhérsø. 

I>6r6r (M.) almindeligt Navn fra gammel Tid. Ved Samnien- 
sætningsled, der begynde med s, ikke let at holde ud fra 
1^0 r ir. Foran -ruS vanskelig! at skille fra I^fjra, da I^oro- 
ruc^ og I^ér^arruc^ nu i en Del af Landet udtales ens(folru). 
[Genitivformen I^ér^s findes allerede i RB. 523. NG. III 
144.] [Jfr. NG. IV, 1 174.] 

Tolerud 17 og 58 Spydeberg (Pordærudh 1432, DN. IV 622), 

udt. tolrit, alm. nu skr. Torud. [Jfr. NG. 1 6.] 
Toriidholtet 159, 4 Rakkestad. [Mulig rigtigere Torelioltet, som 

Karter angive. NG. I 113.] 
l^ordarud, anf. RB. 507 under Id K. 
I^orderriid i Skjeberg, anf. 1344 i DN. IV 229. 
Tolerud 22, 3 Urskog, udt. tohit, alm. skr. Toreriid. [Her 

maaske snarest indkommet ved Opkaldelse. NG. II 170 ] 
Torud 64 Fet (I^ordarud RB. 221), udt. Ujrd. 
Torsæteren 73 Ringsaker (Tordsetter 1593), udt. to^l-. 
Tolerud 100 Nes Hd. (I>ordærrud 1345, DN. I 235), udt. fold, 

alm. skr. Thorud. 
Torderud 34 Grue (I^rdarud RB. 457), udt. ioldru. 
[Torud 11 Tønset, se NG. III 394 f.] 

[Torliol 72 Lesje, uåi.toUr (Tuortthuoll 1578). Jfr. NG. IV, 1 21.] 
Tolerud 141 Modum, udt. tolru, alm. skr. TJwriid eller 

TJwiTud. 
Torberg 34 0. Eker (torderbærgh 1445, DN. IX 274), udt. 

tofbf^r. 
Tolerud 32 Skoger (I»ordarud RB. 103), udt. tolni, alm. skr. 

Thorud. 
Torød 59 Nøtterø (I^ordarud RB. 185), udt. fore. 
A n m. Torderud 1 Moss skrives RB. 224 i Tordufuo, 1338 i 

DN. V 102 a Torghrufuu, i St. Thordrog, udt. t(jrrdrc. Det 

kommer antagelig af to r 5, Skarn, og ruga (opr. hruga) 

Dynge; Betydning altsaa: Gjødseldynge. Samme Ord er vel 



J>i)i^r — l>or^ariir. 257 



TordermJ 72 Aas (Tordru 1578, Tordero JNV. 260, Tliordru 
1600), lidt. t(?lih'u. 

l>6relfr (Kv.) enkelte Gange som Kvindenavu i ^Norge i Middel- 
alderen (DN. V 522. VI 517. III 220 VIII 501); et enkelt 
islandsk Exempel fra 10de Aarh. (Landn. 115). Ogsaa kjendt 
fra Danmark ^ 

1'orælfuoriHl, anf. RB. 134 under Aas Kirke. 

I^orelfuogardr, Bygaard i Oslo, nævnt RB. 265 og paa mange 

Steder i DN. ^ 
I^orælfuorud, anf. RB. 431 under Eidsvold K. 
l^orolfuoriid (udentvivl Feil for I^orelfuo-).i Ramnes, anf. RB. 262. 

[Porfastr (M.) kan ikke sikkert paavises i Norge, men var alm. 
i Sverige i MA. I^orvastson i DN. I 272. III 281 er vel 
snarere at forklare af I^orvatr, som findes brugt i Norge I 
Af t*or fastr sandsynlig 

Tofastrud 109 Romedal. Det første r sløifet af Hensvn til r i 
-nid. NG. III 138 f.l 



Torfi (M.) har været meget brugt paa Island fra gammel Tid. 
I Norge har det, bortseet fra Stedsnavnene, neppe efterladt 
sikkert Spor; Torve, der anføres 1743 som brugt i Stavanger 
Amt, kan nok være = I^orviSr, der findes her (paa Jæderen) 
1519 i Formen Tarwidh (NRJ. II 345). Mulig har der ogsaa 
været et tilsvarende Kvindenavn To r f a. [Jfr. NG. IV, 1 174.] 

Torfuorud, Torfuarudh i Berg Sml, anf. RB. 503 s. og DN. V 402. 
[Taarud 50, 4 Dovre, udt. tåro. Tvivlsomt. NG. IV, 1 8.] 
[Taariid 45 Nordre Fron, udt. ligedan. Tvivlsomt. NG. IV, 1 105.] 
Torrestad 1 Sandeherred (i Torfwostadhom RB. 56, 57 s.; Torue- 

stad 1520), udt. tø'ri'sta. 
Torvolt 70 Fjære (Toruold 1593), udt. tørrrålt. Kunde nok 

være = Torfaholt, men maa vel betragtes som tvivlsomt. 
Torvestad 6 Torvestad (a Torfostodum 1301, DN. IV 58 ; a 

Torfuastadum 1346, DN. IV 249). Den nuværende Udtale 

med a i 2den Stavelse maa vel være Bevis for, at den sidste 

Form er den rette. 
Tornes 2 Tvsnes (Thorueness 1563; Torffnnes 1567; Torffuenes 

1610), udt. tiTrr-. 

Porgar(5r (M.) almindeligt i Middelalderen, endnu brugt paa 
nogle Steder. Ikke fundet paa Island. 



^ [Ogsaa fra Sverige (S. Bugge).] 

'^ [I Sverige bliver -fastr som andet Led af Mandsnavne ofte til 
-v a s t e r (S. Bugge).] 

Rygh : Personnavne. 1 ' 



258 J^orgar(ir — l^orgrimr. 



Torj?alsl)øeii 83 Id (I^orgardzrud, i Porgar(5zriadum RB. 505, 506, 

507, 546), udl. tarqåls-. 
[Torg-alsbøe, Part under Søle 90 Skjeberg 1723. NG. I 246.] 
[To rgalsj ordet, nævnt som Underbrug under 48 Rygge Præste- 

gaard 1723. NG. I 344.] 
l^orgardzrud, anf. RB. 116 under Ski Kirke i Kraakstad. 
t>orgardzrud, anf. RB 468 under Opstad Kirke i Odalen. 
I>orgardzrud i Hurum, anf. RB. 106, 107 (er gaaet ind under 

Storsand). 

I^orgeirr (M.) overmaade almindeligt Mandsnavn fra gammel Tid 
til Nutiden. Kan i Sammensætning undertiden være udsat for 
Forvexling med I^orgils. 

Porgeirsrud, anf. RB. 444 under Sorum Kirke. 

Torgersrud i Nes R., anf. 1520. 

[i torgæirsoose RB. 469, Part af Os østre 38 S. Odalen. NG. 

III 182.] 
Torgersrud 147 Faaberg (t»orgæyrsrud 1330, DN. V 76), udt. 

tårjersru. 
Torgersrud 167, 3 Gran. 
Torjerod 8 Sannikedal (Thorgeirsrudh 1445, DN. I 577; Torgius- 

rod 1585 og senere), udt. tø r jer ø. 
Torgestveit 8 Strandebarm (Torgerstuett 1570; Torgiertued 1612), 

udt. tåres- eller titres-^ alm. nu skr. Torgilstvet. 

I^orgerSr (Kv.) ligeledes alm. brugt fra gammel Tid. 
Torgeriid 66 Vaale (Thorgierrød 1593), udt. tø^rjeru. 

t>orgils (M.) ogsaa meget gammelt og almindeligt Navn. Allerede 
i 14de Aarh. findes meget almindelig Sideformen t» or gi uls, 
der svarer til den nu meget brugte Torjus^. 

Trulsrud 99 Bærum (1666), udt. tritlsu. 

Trulsrud 148, 4 Gran (mulig ikke gammelt). 

I>orghilsrud, I^orgiulsarud, anf. RB. 36, 37 under Gjerpen Kirke. 

Torgersrød 68, 10 Solum (Thorgiufirudt St.), udt. tørjuss-. 

Trulsvik 21 Søndeled (1670), udt. triills-. 

I^orgrimr (M.) ligesaa meget gammelt og meget udbredt. 

Torgrimsby, Ødegaard under Vestby 111 Rakkestad, formodentlig 

= I^orgrimsrud RB. 159. 
Torgrimsbu 121 Aremark (vel = l^orgrimsrud RB. 153), udt. 

tørgræ7inshu. 
Torgrimsby 64 Skjeberg (Thorgrims- DN. XI 794), udt. tørgønns-, 
[I^orgrims-*Fiall RB. 466, Part af Fjeld 40—42 N. Odalen. NG. 

III 200.] 



[Truls er dansk Form (S. Bugge).] 



l*orgunu — l*(»rir. 259 

l>or4;:uiiii (Kv.) vist ganunelt Navn, skjønt det ikke kan paavises 
i ret gammel Tid i Norge eller paa Island, bortseet fra den i 
E^^rb. s. S. 92 omtalte suderoiske Kvinde af dette Navn. I 
Norge i senere Middelalder i Formen l^orgnnna. Endnn 
brugt i begge Former. Almindeligt i Danmark i Middel- 
alderen K 

Torginirud 3 Skedsmo, iidt. torgm- eller farc/ai-. 

Tor^unnid 25 Fering (I^orgunnariidh RB. 432, 433), udt. t^^rgimn-. 

Torgiiiirud 243 V. Toten, udt. ligesaa. 

I^orliildr (Kv.) brngt paa Island allerede i Landnamstiden; ikke 
fnndet i Norge i Middelalderen, men maa have været brngt, da 
det endnn brnges paa flere Steder. [Jfr. NG. I 26.] 

lH)rildariid, anf. RB. 489 under Tom Kirke. 
l>orildarud i Solum, anf. RB. 17 og 27. 

I^orir (M.) gammelt og overmaade almindeligt Navn. Jfr. 1^6 r 5r 
og 1^6 r a. 

Torsrod 125, 5 Berg Sml. 

lH)resbor i Varteig, anf. RB. 500. 

Torsnes 3 Vaaler Sml. (a I^resnese 1433, DN. V 440), udt. 

to^snes. 
Torstad 31 Asker ^I^oresstader 1389, DN. IV 422, i I>oræstodum 

1358, DN. IV 308; lærestad RB. 293), udt. torsta. 
[I^oresægg DN. II 19, 1279. I>oreseiig, kaldet Alfsrud, RB. 

249, forsvundet Navn i Ullensaker. NG. II 329.] 
Torstad 426 Ringsaker. [Jfr. NG. III 38.] 
Tors^aard 161 Ringebu (i I^resgarde 1381, DN. Ill 327), udt. 

t6's-. 

Torstad 104 Øler (Torrestedh 1500, DN. II 744; Torestad 1493, 
DN. I 705; i DN. II 166, fra 1332, er trykt i Pordhæstadum, 
men Navnets Læsning sees at være usikker), udt. tarrsta. 
Tvivlsomt. [Jfr. NG. IV, 1 174.] 

I^orisstadir, det opr. Navn paa Vardal Præstegaard (DN. III 168, 
I 290 og 317). 

Torsrud 91,9 Vardal, udt. tolsru. 

Torsnid 28 V. Toten, udt. ligesaa. 

Torsrud 30 S. Aurdal, udt. ligesaa. 

Toresgaard 89 Aal, udt. toris-. 

Torsby 80 Modum (a I^oresbæ 1332, DN. VI 156), udt. tors-. 

Torstad 70 Lier (i I^orestadum RB. 93, 100). 

Torsrud 140 Lier, udt. tolsu. 

Torsrud 83 Røken, udt. to^rsu. 



^ [Gammelt i Sverige. Ældre Nominativtbrni l>orgu6r (S. Bu^ge).] 



260 l^<'iir- 

Torstvet 20 Hurum (I^oresfiuæit RB. 106), udt. tos-. 

TorsriKl 55 Rollag, udt. tols-. 

Torsrud 46 Nore, udt. Wsstrii. 

Torsrod 42 Brunlane.s (I^oresrud RB. 44, 217), udt. torsré. 

Torstvet 9 Hedrum, udt. toss-. 

Tostias 22 Lardal (Toos- 1547), udt. Uys-. 

Torsrud 73 Lardal (TholfJrudt St.; Toffue.s- 1593), udt. tohru. 
Kanske af 1^61 f r. 

Torsdal 22 Sannikedal (Thori,3dall St.), udt. tfirs-. 

Torsdal 52 Bamle, udt. tos-. 

Torsholt 17 Slemdal, udt. tosalt. 

Torstveit 50 Bø Tim., udt. tosstvett. 

l^oresrud, anf. RB. 6 under Saude Kirke. 

Torsdalen 71 Fyresdal, udt. toss-. 

Torstveit 58 Mo Tel, udt. tos-. 

Torsbudalen 4 Barbu (Thorpbodalen 1610), udt. tcisspe-. 

Torsvigen 59 Oddernes, udt. tors-. 

Torsoen 84 Oddernes, udt. to^søia. 

Torsland 26 Aaseral, udt. toslann. 

Tosaas 43 Herred (Thop- 1594), udt. tos-. 

Totland 23 Siredalen, udt. tot- eller tott-. 

Tosvold 35 Skjold (Toswol 1520), udt tos-. 

Torstveit 144 Skjold, udt. to^s-. 

Totland 13 Finnaas (Totland 1520), udt. t6't-. 

Totland 125 Os, udt. ligesaa. 

Totland 57 Fane (Potland og torsland 1427, DN. XII 161), udt. 
ligesaa. 

Totland 62 Hosanger (Totland 1520), udt. tott-. 

Totland 86 Alversund (I^orsland 1427, DN. XH 161 ; Thotland 
1463, DN. XII 202), udt. tot- eller tott-. 

Torsvik 6 Masfjorden, udt. to^rs-. 

Totland 26 Masfjorden (Totland VL.), udt. tott-. 

Torstad 48 Sogndal NB. (Thorestad 1611), udt. tossta. 

Torsæter 62 Y. Holmedal (torsætr BK. 19 b), udt. tor-. 

Totland 106 Daviken (I^thland BK. 8 a), udt. tol-. 

Torsoen 40 Hitteren, udt. to^s-. 

Totland 26 Lierne, udt. to^t- (er formodentlig hidkommet ved 
Opkaldelse). 

Torsvik 63 Melø, udt. tors- eller to'ls-. 

Torsvaag 1 Helgø. 

Anm. Torsnes findes nogle Gange under saadanne Omstændig- 
heder, at man ledes til i Iste Led at se Gudenavnet Porr. 
I Tingvoldfj orden paa Nordmør har man saaledes nær ved 
hinanden to Nes af Navn Torsnes og Balsnes (Baldrsnes?). 
Paa Halvoen Torsnes i Borge Herred i Smaalenene (I^orsnæs 
RB. 225, 511, men oftest I^osnes, allerede 1367 i DN. I 302) 
ligger Gaarden Tose, opr. I^orshof, og den nærmest østenfor 
udskydende Halvø i Skjeberg Herred heder Ullerø (Ullaroy). 
Paa samme Maade er mulig ogsaa at forklare Torsnes 36 
Jondal, udt. tos- (I^orsnes 1314 og 1319, DN. I 126 og HI 



I>6rir — I>orhMtV. 2G1 

143; I>oss- 1326 og 1310, DN. IV 155 og VU 182). Mulig 
kan ogsaa det, som det vil sees, j)aa Vestlandet noksaa al- 
mindelige l^ursland, der i Uogelen nu lyder Totland og, 
som flere ovenfor anforte gamle Skriftformer ville vise, alle- 
rede i det lide Aarli. havde antaget denne Udtaleform, til- 
dels skrive sig fra Gudenavnet. En Antydning i denne 
Retning er, at man i Samnanger Sogn i Os har (laardnavnene 
Totland, Frøland (F r e y j u 1 a n d ?) og Ulland (Ulla r- 
1 a n d). 

I^orkell (M.) overmaade almindeligt Mandsnavii fra 9de Aarh. af 
til Nutideii. 

Torkclsrml 54,3 Trøgstad. 

Torkelsrud 30 Eidsberg, udt. tølsoélsu. 

Torkelsrød 4, 3 Aremark. [Ikke i NG. I 178.] 

Torkelsby 53 Vaaler Sol. 

Torkildsrøed, anf. 1723 som Ødegaard under Ilød, 28 Andebu. 

t*orlakr (M.) gammelt Mandsnavn, der ialfald i den ældre Form 
I>orleikr kan føres saa langt tilbage som 10de Aarh. I 
begge Former endnu brugeligt i Norge. Jfr. 1^61 fr og I^or- 
leifr. 

i I^ollag'lisI)ø, anf. RB. 156 under Aremark Kirke. 

[i I^orlakshagha RB. 508, Part af Haga 36—38 Skjeberg. NG. 

I 240.] 
Tallaksrud 127 Kraakstad. 

Porlaksgardr, Bygaard i Oslo (DN. I 158 (1327) og oftere). 
TallakshaA^i 101,4 Sandeherred (mulig nyere Navn). 

I^oiieifr (M.). Ogsaa ældgammelt og vidt udbredt lige ned til 
Nutiden. Jfr. t>61fr og Toll i. I nogle af de nedenanførte 
Tilfælde vil man nok ogsaa kunne tænke paa [I^orleikr NG. 
ly, 1 92,] I^orlakr eller paa t or 1 angr, der var et ret al- 
mindeligt Mandsnavn i Norge i Middelalderen. 

Porleifsberg, anf. RB. 165 under Eidsberg Kirke. 

Tolleysrød 29 Rygge (I>orleifsrud 1445, DN. IX 272), udt. 

t å Uer sr 0. 
Tollevsrud 16 Vinger (Tholleffsrud 1617); skal udtales tøUeru. 
Tollesbøl 18 Eidskogen (Tholluffsbøll 1594), udt. tallshøl. [Se 

under I^orolfr.] 
Tøllersrud 152 Faaberg (Porlæifsrud 1344, DN. III 198, jfr. III 

167), udt. tøllersru. [Jfr. NG. IV, 1 220, 230.] 
Tollevsrud 110 V. Toten (Tolliprudt St.), udt. tøUersu. 
Tollevsrud 59 N. Land, udt. tølleffs-. 
Tollevsrud 72 S. Aurdal, udt. tøllersru. 
Tollevsrud 15 Nes Hl., udt. tøllestru. 



262 J>orlei{r — J^orny. 

Tollcvs^aard 74 Nes Hl, udt. tølleislca (med den i Hallingdal 
alm. Afkortning af -(jaard i sms. Stedsnavne). 

Tollevsrud 79 Nes Hl.; nu ei længere brugt. 

Tolleivsgaarden 117, 1 Aal, udt. tdllaifs- 

Tollersriid 58, 2 Skoger. 

Tollevsjorden 29 Tinn, udt. talleffs-. 

Tolleshaiig 73 Manger (Tolleshvg 1520), udt. med Sløifning af 
sidste Led tøddløs eller tøddlés. 

Tolstad 13 Skei (Tholdstad og Tholffsta 1626), udt. tåUsta. 

I^orljotr (M.) ikke sjeldent Navn i Norge og paa Island (tidligste 
Exempler vel Landn. 115, Heieiarv. 323). 

torliotsvik, anføres oftere i Middelalderen som liggende i Jondal 
(DN. I 400, IV 436, 647, 651), synes at maatte være det 
nuværende Tørviken GN. 45, udt. tø''rr- (skr. Torwigh alle- 
rede 1520). Hvis Identifikationen er rigtig, er den paafaldende 
stærke Afslidning af Iste Led at mærke. 

I^orm6()r (M.) gammelt og vidt udbredt Mandsnavn, der endnu 
bruges adskilligt. 

Tormodsgaard 30, 1 Aal (Termandtzgaardt 1578), udt. tarmos-. 
Tormesrud 41 Lier (I^ormotzrud EB. 93), udt. tørmey^su. 
Tormodsnid 51 Hof Jb. (I^ormodsrud 1374, DN. HI 300), udt. 

tålmej^sø. 
Tormodsrød 2 Slemdal (tormodzrud RB. 40, 42), udt. tømtes-. 
Tormodsætre 117 Finnaas (1563), udt. tarmesætre. 
Tormodsæter 11 I. Holmedal, udt. tay^mesæt. 
Tormodsvold 10 Alstahaug (af Thormodzvelle AB. 88), udt. 

tarmås-. 

I^orny (Kv.) gammelt Kvindenavn (Landn. 213, 285), og temme- 
lig almindelig brugt i Norge i Middelalderen, saavel som i 
Nutiden. I Sammensætninger meget vanskeligt at skille fra 
I^orbj^rn og 1^6 runn, hvorfor Henførelsen af mange Steds- 
navne bliver uvis. 

[Toiierud 76, 2 Enebak. Mulig gammelt. NG. H 219.] 
Tonvold 124 N. Land (Thounnevold 1592; Thunevolden 1595), 

udt. tonvaljl. 
Toiistøl 8 Skaato (Tiøndestøffuel 1585; Tønnestoll 1593), udt. 

tonn-. 
Toiiesal under 15 Birkenes, alm. skr. Tønnesøl. 
Taanevig 43 Søgne (Thanneuig 1604), udt. tane-. 
Tomstad 83 Vanse (Thomstad 1594), udt. tommsta. 
Tonstad 52 Siredalen (5>onstadar i Akk. i DN. IV 542; Toonz- 

stadæ s. 1461, DN. IV 696), udt. tonnsta. 
Tomberg 19 Grytten (Thomberige, Thengeberige 1610; Thumberig 

1630), udt. to mm-. 



I>orny — I>orvaldr. 263 

Tomset 80 Strinden ^Tomesolter Nllj. 11 18:3\ udl. tomm-. [Jfr. 

x\(^ XIV 2{)5. 315.] 
Tonstad 51 Klæbu (Tlionndsta, Thombsta 1026); kaldes nu med 

et andet Navn {Aminet). 

l>6i'olfr (M.) gammelt og almindeligt Mandsiiavn, nu lidet brugt. 

I^orolfsbole paa Eidskogen, anf. RB. 241, 461, 462. [Efter NG. 
III 222 samme Gaard som Tolleshøl 18 Eidskogen.] 

I^orsteiim (M.) gammelt og overmaade udbredt Mandsnavn lige 
ned til Nutiden. Herhen kunde nok høre et Par af de under 
Tos ti anførte Navne. 

[I^ostæiiisstrond RB. 450, Part af Strand vestre 97 Holand. 
NG. II 197.] 

Tostenid 4 Fering (Ksteinsrudh RB. 432; Thosterud 1617), udt. 
tassterii. [Jfr. NG. II 423.] 

Tostenrud 35 Grue (I^orstæinsrud RB. 457), udt. tø^ssne- eller 
tij^ssenrii. 

Tostenbol 44 Grue (Toestensbøll 1667), udt. tø^sskehøl [Jeg 
kan ikke forklare, hvorledes den nuværende Udtale er frem- 
kommet i. NG. III 254.] 

Torstengaard 44 Dovre (1606), udt. tasstin-. 

Torsten srud 24, 3 Aadalen, udt. tassens-. 

Torsteinsrud 61 Aal (1593), udt. tasstains-. 

Torstenrud 192 Sigdal (OC), udt. tassmru. 

Torsteinbu 103 Vikedal, udt. tassteinhii. 

Torsteinsvik 36 Herlø (1563), udt. tø^ssviJge. 

t>6ruiin (Kv.) gammelt og almindeligt Kvindenavn, fremdeles ad- 
skilligt brugt. Jfr. t> o r b j 9 r n og 1^ r n y . 

Taaraanrud 112,2 Trøgstad. 

t*oronnoriid i Askim, anf. RB. 290 s., nu Taarnrud, Plads 

under Præstegaarden. 
Taarnby 74 Rødenes (Thørrenbyenn St.; Tørrennby 1593; To- 

renby 1604), udt. tarnhij. 
I^oronnorud, anf. RB. 128 under Saaner Kirke. 
Taranrod 45 Andebu (Tharrenrøed 1593), udt. tarænn-. 
Taranrød 34 Sem, udt. tarån-. 
Taransæter 34 Hornindalen (Thoring- 1563; Tornn- 1567; Thorenn- 

1608), udt. ta rann-; nu alm. Taraldsceter. 
Torsæter 45 Indviken (Porunnarsætr BK. 34 a; Torild- 1667; 

Toru- 1715; senere alm. Taraldsæter), udt. tarrscete. 

Porvaldr (M.), se Péraldr. 



[Udtalens Tøskebøl vel ved Dissimilation af Tostebøl (S. Bugge).] 



264 Jvorvar6r — J^rondr. 



I^orvarc^r (M.) gammelt og almindeligt ; nu neppe længere brugt 

i Norge. 

Torvardsrud i Rakkestad, nævnt 1520, i 1557 skr. Thorwolds- 
(gaaet ind under Kaan GN. 13. 14). 

[I^orvic^^r (M.). Efter en Eier af dette Navn 

I^oriiid-IJueitar RB. 260, d. e. Tveiter vestre 51 Skiptvet. NG. 

I 85.] 

Tosti (M.) findes af og til i Norge og paa Island fra 12te Aarh. 
af, men er ældre i Sverige og Danmark; sandsynligvis oprinde- 
lig Kjæleform af I^orsteinn. Jfr. under dette Navn. 

Tostelund, nævnt 1723 som Plads under Moserød 47 Aremark. 
Tosterød 79 Berg Sml., udt. tø^sste-. [Jfr. NG. I 225.] 
Tostarud i Aker, anf. RB. 255 [Ikke i NG. IL] 

I^rondr (t>råndr) (M.) gammelt Navn (paa Island i Landnams- 
tiden), meget brugt til Nutiden. Ved de Stedsnavne, der kunne 
antages sammensatte hermed, er der vist tildels Mulighed for 
anden Oprindelse. Der maa have været et Ejeldnavn af samme 
eller lignende Eorm (Ejeldet Tronn i Tønset\ alm. skrevet 
Tronfjeld; Elven Tronna i Opdal, Bielv til Driva, løbende 
forbi Tronfjeldet). Navnet t>r6ndarnes, bekjendt navnlig af 
dets Forekomst i Senjen, er ogsaa altfor almindeligt, til at det 
med Himelighed kan forklares af Mandsnavnet. Mulig kunde 
man her tænke paa det af Snorra-Edda kj endte Skaldeord 
pron dr, Galt, og antage, at dette har været brugt som Fjeld- 
navn. Genitivformen t* r 6 n d s kan paavises saa tidlig som 1376 
(DN. I 332). [Jfr. NG. XIV 9. 77. 282.] 

I^rondadalr i Onsø, anf. RB. 192. 202, 215; nu Trondalen GN. 

51,20. 
I>roiidariid i Onsø, anf. RB. 224. 

Troiiviken 10 Moss (I>rondaviik RB. 482), udt. trd'nn-. 
[I>rondar-Galalbær RB. 130, Part af Galhij 38. 40 Vestby. NG. 

II 6.] 

Tronsriid 14, 2 Kraakstad. 

Tronrud 74, 2 Urskog (I>rondarud RB. 295). 

Troiiriid 97 Nannestad (I>rondarud RB. 421). 

Tronhus 21 Vang Hd. (Trondhu,8 1520), udt. trø'nnes. 

[I>roiida Nestini RB. 243, Part af Nesten 61 Stange. NG. 

III 156.] 



[Der udtalt med å (S. Bugge).] 



I>r6ndr — Trotti. 265 

[I^roiidaiies i Staii<,'e RI3. 292. lier kanske snarest aC Mands- 

navnet l>ruiulr. NG. IH 172.] 
Tronbol 40 S. Odalen, udt. tromhøl 

Tronbol 55 Brandval (l>ronderbolo RB. 460), udt. tromhvJ. 
Troiigaardoii 113 Aasnes (Trundgaardt St.), udt. t)d'n(/f/((hn. 
Tronsot 186 V. Toten, udt. tronnset. 
Troiirud 118 Jevnaker. 25 S. Aurdal. 
Troiiluis 54 S. Aurdal (Trundhuus 1595), udt. tnynnhns. 
Tronriid 70 Norderhov. 58 Nes 111. 
Troiisgaard 80 Gol (1520). 
Tronrud 166 0. Eker. 
Troiierud 118,4 Lier. 
Tronstad 17, 5 Røken. 
I>roiidariid i Røken, anf. RB. 280. 
Tronstad 35 Hurum (a I^rondzstadum RB. 106, jfr. RB. 103, 

107; DN. V 261, IV 488, 529, IX 198, III 431). 
Tronrud 139 Nore (I^ronderud 1404, DN. V 311). 
I^rondarnd, anf. RB. 102 under Skoger Kirke. 
t^rondarud i Slagen, anf. RB. 198. 
Tronsrod 47 Brunlanes. 

I^rondarud, anf. RB. 48 under Hvarnes Kirke i Hedrum. 
Trontveit 20 Nissedal (I>rondar|)uæit 1303, DN. I 87). 
Tronderoen 46 Høvaag, udt. tronndrøia. 
Tronstad 80 Sogne. 84 N. Undal. 
Tronvig- 19 Lund (Trunuiig 1567). 
Trondvik 48 Kirkebø. 
Tronstad 20 Sunnelven. 
Tronvold 104 Orkedalen. 
Tronset 128 Selbu (Thrundsetther 1559). 
Tronset 31 Meråker. 

Tronvik 44 Leksviken (Trunduick 1559). 
Tronstad 72 Leksviken (i Throndastadom AB. 27). 
Tronhus 31 Inderøen (Trondehuss NRJ. II 225), udt. trø^nnhus. 
Tronstad 80 Inderøen (af Throndastadom AB. 5). 

?Trotti, Trottir (M.). Af disse Navne findes det første brugt 
som Mandsnavn i Sverige i Middelalderen. Det bliver nok 
alligevel meget usikkert, om de herefter følgende Stedsnavne 
ere at forklare af Personnavn, og om isaafald de ovenanførte 
Navneformer ere de rigtige oprindelige. Et enkelt af de føl- 
gende Navne kunde ogsaa udledes af I^r^str. [1 NG. III og 
IV, 1 forklares intet af de følgende der behandlede Gaard- 
navne af et Mandsnavn Trotti eller Trottir.] 

Traastad 52 Vinger (Trottestadt 1578; Trøtestad, Thrøstestad 

1593; Thrøstestadt 1594), udt. trasta. 
Trottestadt, anf. 1557 som liggende i Nordre Solør. [Jfr. NG. 

III 291.] 



266 Trotti — J>ryrekr. 

Trosvik 143 Ringebu (Trottiswiik 1445, DN. II 570; Threttes- 

wig 1520), lidt. tras-sri/cK [Jfr. NG. IV, 1 153.] 
Trosset 115 Faaberg (a Trotzætre 1344, DN. III 198; Trotsæter 

AB. 106), udt. trasset [Jfr. NG. IV, 1 225.] 
Trottersrud 96 Norderhov (Throdtelsrud 1657), udt. trøttersn^. 
Trothiiid 27 Holandet Guid. (Trotteland OE.; Troteland NRJ. 

II 176). [NG. XIV 270.] 
Anm. T^^aastad 45 Skiaaker skrives 1355 i DN. V 173 i I^roar- 

stadum og er altsaa af anden Oprindelse (Elvenavn?). Jfr. 

NG. IV, 1 36.] 

[I^riic^r (Kv.) endnu brugt paa Vestlandet og indtil 18de Aarh. 
ogsaa østenfjelds. 

i t>ruddæbærgum RB. 451 anfort under Hemnes Kirke, Høland. 
Kan være en slet bogstaveret Form for I*ru5arbergar. 

NG. n 207] 

Tryggr, Tryggvi (M.). Det sidste Navn findes, som bekjendt, 
bmgt i Norge i 9de og 10de Aarb. og enkelte Gange paa Is- 
land i 12te og 13de (Sturl. I 56, 354). I 15de og 16de Aarh. 
finder man det i Norge af og til i Formen Tryggi. Trygg r 
er ikke sjeldent i Norge fra 14de Aarh. af og bruges endnu 
paa Østlandet. lalfald de to første af de efterfølgende Steds- 
navne ere vist meget usikre; man kunde nok ligesaa godt ud- 
lede dem af iM^yrekr, om de overhovedet komme af Person- 
navn. 

Trygsland 57 Bjelland (Trixland 1551, DN. VH 824; Trysland 

1594), udt. trygs-. 
Tryset 39 Hjørundfjord (Trogsetter 1603; i senere Tid alm. skr. 

Tryggeset), udt. try'set. 
Tryggestad 28 Sunnelven (Trogestad 1603, Thrygestadt 1606), 

udt. tryjjesta. 

i^ryrekr (M.). Navnet findes almindelig brugt paa Østlandet i 
14de og 15de Aarh. (ofte skr. t»rydrekr og enkelte Gange, 
f. Ex. DN. I 379, II 551, V 483, kydikr). Det er gammelt, 
da det allerede findes (som Fadersnavn) i Dynnastenens Indskrift 
(fra Hadeland), der neppe kan være yngre end 1100. Jeg 



* Navnet Trosvik findes paa flere Steder, men er vel i Regelen af anden 
Oprindelse. 

2 [Maaske af Mandsnavnet I>r6ttolfr Landn. F. Jonssons Udg. 62, thi 
dette er et virkeligt Navn, selv om det ikke med rette er tillagt den 
der nævnte Mand. Jfr. I>rottolfstadhir DN. IV 247 i Ranrike (S. Bugge).] 



I>ryrekr — Tubbi. 267 

anser det fi-emdeles iiiiilig*t, som jeg har antaget i Thj. VSS. 
Skr. 1882 S. .-3^), at udlede de følgviide Stedsnavne deraf; 
ialfald er hidtil ingen Forklaiing fremsat, som tbrckomnier mig 
rimeligere. [Af de to hidtil forsøgte Forklaringer af et j\[ands- 
navn l^rjiigr eller af Mandsnavnet l>ryrekr synes ingen at 
være holdbar. NG. I 1. II 307.] 

TrojJ,'stad, Sogne- og Herredsnavn I Smaalenene (skrives oftest 
I^rykstada kirkja, sokn; ogsaa I^rvgstada, 1'ryxstada; paa et 
enkelt Sted, 1330 i DN. III 147, I>riuxstada), udt. tr(j'Id'sta, 
ligesom ogsaa de af de flg. Navne, som nu skrives paa samme 
^laade. 

Trøgstad 1 Ullensaker (her oftest skr. I^riugst., RB. 267. 305. 
429. 438. DN. I 118. XI 18; sjeldnere Nygst., RB. 428. 
440. DN. II 155 — paa det sidste Sted paafaldende nok 
med T-, ikke med ]?-. 

Trøgstad 44 Norderhov (af I^rygistodom RB. 308). 

Trøgstad 97 Værdalen (I»rygst. DN. III 155. 171. AB. 17). 

Trygstad 28 Ytterøen (I>riugst. DN. II 226. IV 175. V 96; 
Thrygst. AB. 25), udt. t7^i/'ssta. 

Trøgstad 53 Sparbuen. 

Anm. Der gives nogle meget ligt klingende Navne af forskjellig 
Oprindelse, nemlig Trogstad 81 Sande Jb. i (Troghstadum 
RB. 102), udt. trtiMsta; Trostad 16 0. Toten, alm. skr. 
Trogstad (a Trogestadom 1466, DN. XII 207; Throestadt 
1557), udt. tro^sta, og Trugstad 86 Nannestad, alm. skr. 
Trøgstad (Striukst., Striuxst., Strygst. RB. 255. 424, 425. 
DN. V 212), udt. truhJcsta. [Jfr. NG. II 402 f.] 

I>r9str (M.) findes som Mandsnavn paa Island i Landnamstiden 
(Landn. 160, 238, 269). At det ogsaa har været brugt i Norge, 
tør temmelig sikkert antages; men det bliver dog ikke mere 
end en Gisning, at de følgende Gaardnavne knnde komme 
deraf; tildels kunne de vistnok skrive sig fra Appellativet 
|)r9str (Fuglenavnet Trost). Jfr. Trotti. 

Trosterud 79 Rødenes (I>ostarud RB. 152, vistnok Feil for I>rosta-), 
udt. tro^sste-. [* trastarr u5? NG. I 175.] 

Trosterud 22 Aas, udt. ligesaa. 

Trosterud 142 Aker, udt. ligesaa. 

Trosterud 11 Nes Hd., udt. trassteru. 

Trosthol 215 Løiten, udt. tro^sstol. [Sandsynlig af I)r9str som 
Fuglenavn. NG. III 120.] 

Trastad 58 Kvæfjord, udt. trasta. 

Tubbi (M.), Tubba, Tobba (Kv.). Udentvivl Kjæleformer af 
I^orbJ9rn og I^orbj^rg. Tnbbi findes oftere brugt i Norge 
i 14de og 15de Aarh.; Tobba findes i DN. II 235 (1347), jfr. 



268 Tub])i — I'ari('^r. 

Tobbiisyiiir i Forum. s. IX 321. Tilsvarende Xavne findes 
brugte i Danmark. 

TiibburiKl i Aker, anf. RB. 285. 

Tiibbedal i Hole, anf. i St. 

Tubbe-Hotvet 125 Sandsvær (Tubbahal)uæt 1398, DN. III 396, 

jfr. III 440. V 833). 
Tubbaas 78 Hitterdal (i Tubaaase, Tubaase RB. 5). 

[?Tulli (M.), Kjæleform af I^orleifr og lign. Navne. Se NG. 

IV, 1 148.] 

I^uric^r (Kv.) gammelt Kvindenavn (i Landnamstiden paa Island), 
alm. brugt lige ned til Nutiden. Ved de fleste af de følgende 
Stedsnavne kan Forklaringen være tvivlsom, og der kan spør- 
ges, om ikke Iste Led er et andet med I^or- beg^mdende Per- 
sonnavn eller af anden Stamme. 

[Torudstad 80 Ringsaker. Kanske I^uri9ar-rn9sta5r NG. III 
8. Jfr. 219 Furnes NG. III 71.] 

Torud 167 Ringsaker (Thørrerudt 1593), iidt. turu. 

Tørud 235 Vang Hd. (l>uridarud 1347, DN. II 233; Tørrerudt 
1578, 1593), udt. ligesaa. 

Taariidmoen 50, 6 Dovre (efter en nu indgaaet Gaard Taarud). 

Taariid 45 N. Fron (Thaarud 1668), udt. taro. [Taarud 50, 4 
Dovre og 45 N. Fron forklares i NG. IV, 1 8, 105 af ^Tor- 
farub.] 

Tørstad 105 Vang V. (Thørrestadt 1578. 1592), udt. tørsta. 

Torset 61 Gol (Tordsett 1578), udt. tørr-. 

Torstein 8 Brunlanes (Toresteen 1593; Tørresten 1664), udt. 
ta r stein. 

Taarland 24 Haa (Tørland, Tareland, Toreland 1520; Toreland 
1563), udt. tar-. 

Tørriset 27 Ore (Toresettir 1590; Thorrisetter 1643), udt. tørri-, 
alm. nu skr. Taari-. 

Torset 68 Rindalen (Torsæte 1504, DN. I 728; Torsed NRJ. II 
61), udt. tø'^ r r søtt. 

Tørstad 44 Stadsbygden (Thorestad 1559), udt. tø'^rr-. 

Taarstad 3 Evenes (Torested 1520; Thorrestad 1610), udt. 
ta r r sta. 

Anm. Navnet Torset skrives i et Par Tilfælde allerede tidlig 
paa en saadan Maade, at man ledes til at stille det sammen 
med det uforklarede Navn I* orv i kar, der er omtalt ovenfor 
under 1^6 r a. Saaledes Taarset, Ødegaard under 111 0. 
Gausdal, i DN. III 305 (1375) skr. I>orsætr, nu udt. tårset^ 
og Torset 28 og 62 Aure, i AB. 65 skr. Thorsætr, udt. 
tø'rrset [Jfr. NG. IV, 1 196.] 



Ubhi — nrkeii. 269 



u. 

T^bbi (M.) er ikke fundet som Mandsiiavn paa norsk eller islandsk 
Griind. Var almindeligt i Danmark og er vel indkommet der- 
fra. Kunde forresten ogsaa tænkes opstaaet selvstændigt som 
Kjæleform af Ul fr. 

Ubbenid 87 Enebak (Vbbarud RB. 403. 404). 
Ubberod, anf. 1668 og 1723 som Ødegaard ander Store Oseberg 
106 Sem. 

[Ulf arr (M.), se Ul fr.] 

Ulfs^estr (M.) findes nogle Gange brugt som Mandsnavn i Mid- 
delalderen (tidligste Exempel Fornm. s. VIII 396, 12 Aarh. ; 
se forøvrigt EB. 72, DN. I 328. III 280. V 203, i disse 
senere Kilder altid i Formen Ugestr). 

Ugje.steby 90 Berg Sml. (Vgiestby 1593). Kaldes nu med sløifet 

Forstavelse jæsstehif. 
Ugjestrod 51 Vestby (Ullgestrrud 1350, DN. IX 154; Vgestarud 

RB. 130; DN. VIII 297. 302), udt. ifjøsstré. 

Ulfhildr (Kv.) gammelt Navn (Datter af en Landnamsmand, 
Landn. 201), meget brugt i Norge lige til Nutiden. Som Iste 
Led i Stedsnavne tildels stærkt afslidt. 

Ulfbildarbaginn i Eidsberg, anf. DN. V 380, 625 (1421, 1469), 
er hoist sandsynlig det nuværende Ulverudy GN. 225, 2. 

Ulfhildargardr, Bygaard i Oslo. DN. VII 336 (1396) og oftere. 

Ulvildrud 162 Ringsaker, udt. iClviUru. 

Ustad 5 Hurum (Ulduilstad i et Brev fra 1317 i Reg.; i RB. 
106 skr. Viuldas.t., der vistnok er feillæst eller feilskrevet for 
Vuildast.), udt. ussta, nu alm. skr. TJggestad. 

Uleberg 9 Hornnes (Wuilleberrig 1595; Wuildeberg 1610 og St. 
St.), udt, iiJehør. 

Ulveraaker 14 Valestrand (Vluerager 1520), udt. ulvaråker. 
Tvivlsomt. 

Ulsæter 89 Hammer (Aluildarsætr 1490, DN. XII 224; Wluilde- 
setter 1567), udt. iillsæt. 

Anm. De fleste med Ule- begyndende Stedsnavne komme vel af 
u r (^, Stenhob, saaledes i Regelen Uleberci, udt. iilbrcr eller 
ulehffT (Sandsvær, Nore, Saude); Undtagelse lleherg 9 
Hornnes ovenfor. 

Ulf keil (M.) gammelt Mandsnavn, mulig indkommet fra England; 
kan nu i Norge og paa Island alene paavises som baaret af 



270 Ulfkell — Ulfr. 



en norsk Landnamsmands Træl paa Island (Landn. 175). Hertil 
[eller til det tilsvarende Kvindenavn Ulf kat la NG. XIV 113] 
kunde mulig høre: 

Ulkestad 99 Rissen (Ølchestadt 1559), udt øhtdn. 

Ulfr (M.) gammelt, meget udbredt Navn, der paa flere Steder 
har holdt sig til Nutiden. Blandt de nedenanforte Navne kan 
nok være enkelte, som i Virkeligheden ere dannede af et med 
Ulf- begyndende, sammensat Personnavn (som Ulf ar r, der 
vistnok forekonmier i flere Gaardnavne, UlfheSinn) [og Ulf- 
hildr NG. I 230]. I Nutidsform kunne Sam.mensætninger til- 
dels let forvexles med de med 01 vi r dannede. 

Ulsby 4 Rødenes (i Wlfsbo RB. 149), udt. uls-. [De her tæl 
ved hinanden samlede Navne Svensby, Ulsby og Åaseby maa 
skrive sig fra en ældre større Gaard, hvis Navn er forkommet 
ved Udstyknmgen. NG. I 166.] 

Ulsrød 50 Aremark, udt. ulsa. 

Ulset 124 Berg Sjnl, udt. ulsætt. 

Ulsrod 137 Vaaler Sml. (Vlfsrud RB. 485), udt. iils-. 

Ulsholt 105 Aker, udt. uls-. 

Ulsrud 145 Aker (Ulfsrud RB. 248), udt. ulsru. 

Ulsrud 23 Enebak (Vlfsrud 1418, DN. V 369. 392), udt. ligesaa. 

[Alfsrud RB. 413 anf. under Hakedals Kirke. NG. II 294.] 

Vlfsrud, anf. RB. 440 under Ullensaker Kirke. 

af Ylfsmo, anf RB. 421 under Nannestad Kirke. 

[i Wlffgardenom DN. I 577, 1445 i Aasnes. NG. III 291.] 

Ulsbøl 54 Vaaler Sol. (Vlsbøell 1616), udt. iisshøl. 

[Ulsgaard, Part af Kili, 28 Dovre (1668). Navnet lader til ikke 
længer at være brugt. NG. IV, 1 5.] 

[Ulsbu 82 Vaage (Vlsboe 1668), udt. iilshu. NG. IV, 1 76.] 

Ulsvolden 274 Vaage, udt. uls-. 

Ulsrud 11 V. Gausdal, udt. ligesaa. 

Ulsrud, gammel Ødegaard under Flygstad 139 Faaberg. 

Ulsrud 37 Jevnaker, udt. ulsii. 

Ulshus 18 N. Land, udt. itlsiis. 

Ulshagen 109 Aal (Vlffshage 1593), udt. alshajinn. 

Ulsrud 35 Vaale (Vlfsrud RB. 73, 79), udt. uls-. 

Ulsrød, anf. 1668 og 1723 som Ødegaard under Haug 96 Borre. 

i Vlfsasom i Andebu, anf. DN. IX 275. 

Ulsjordet 87, 3 Stokke. 

Ulsbak 63, 4 Brunlanes, udt. uls-. 

i Vifsbudum, anf. RB. 42 under Brunlanes Kirke. 

Ulsnes 52, 1 Lunde, udt. uls-. 

Ulsberget 17, 15 Haaland. 

Ulsueset 7, 3 Bruvik, udt. ults-. 

Ulsnes 133 Ullensvang, udt. tiUs-. 

Ulset 72 Ulstein, udt. ligesaa. 



Ulfr — Unass. 271 

Ulsiies 59 Aure, udt. h'!s-. 

Ulsvaag: 9 llaimnoix) ^WliCsuog 1600), lult. uls-. 

Anm. 1. Navne som Ulfvik og Ulfsleinn or lulentvivl at 

forklare af Dyrenavnet ulfr. 
2. Af Stedsnavne, der kunde synes sammensatte med Ulfr, men 
faktisk ere af anden Oprindelse, mærkes: 
Ulstad 77 Rollag, udt. nista, i 1460 (DN. X 185) skrevet 

Uglistada, kommer antagelig af Elvenavnet Ugla. 
Ulstad 71 Hegre, udt. ol-, skrives AB. 37 af Olgostadom; 

Wlgestadha AB. 133 s.). 
Ulsnes 17 Karlso, udt. ollsnes, ligger ved Udlobet af Uls- 
fjorden og maa have sit Navn deraf. Den anførte Ud- 
tale af Gaardnavnet antyder, at den sædvanlige Skrive- 
maade af dette Fjordnavn, Ulf sf jorden^ maa være 
urigtig. 

rive-. Her sammenstilles eiidel saaledes begyndende Stedsnavne, 
ved hvilke der kan være større eller mindre Grund til at for- 
mode Oprindelse af Personnavne, uden at der med Sikkerhed 
kan peges paa noget bestemt Navn). Der kan særlig tænkes 
paa Ol^f, Ulfarr, Ulfhe5inn, Ulfbeic^r og Ulfhildr 
(det 4de i Rækken af disse Navne kj endes kun fra Island, men 
forekommer der allerede tidlig. Det nu i Valdres brugte 
Mandsnavn Ulve, hvis Udtale jeg ikke kjender, kunde jo 
tænkes at være en svagt bøiet Sideform af Ulfr, Ulf i (sml. 
Bjprn — Bjarni), men en saadan Sideform, hvortil der ellers 
ikke gives noget Spor, er lidet sandsynlig; snarere kunde 
Navnet tænkes at være en moderne Skriftform af 01 vi r. 

Ulvenid 110,3 Bærum [NG. 11 145]. 4,14-18 Nittedalen. 

64, 2 Sørum. [Gaarden kunde nok være det i RB. 443 

under Imshaug K. og 444 under Sørum K. anførte Olofuorud. 

NG. II 255.] 51,4.5 Nes R. 182 Gran. 
Ulve.stad 88 V. Slidre (Vluestad St. St.), udt. iilve-. 
Ulverod 47 Hedrum. 
Ulvestad 33 Balestrand, udt. ulra-. 
Ulvestad 160 Volden (i Wlffuestadom DN. VI 453, i et i Afskrift 

fra 1609 bevaret Brev fra 1427), udt. tilve-. 
Ulvestad 102 Skodje (Wlffuestadt DN. X 771), udt. tillsta. 

Unass (M.) er i Norge noksaa almindeligt Mandsnavn i Middel- 
alderen. Det ældste Exempel er vel Kong Sverres bekjendte 
Stedfader Unass kambari, der maa være født tidlig i 12te Aarli. 
(paa Færøerne?); det næstældste en Islænding i Biskop Torlaks 
Saga (Bisk. sogur I 116, ved 1200). Foruden de nedenfor op- 
førte Stedsnavne turde oo:saa enkelte af de under Uni og 
Unn r opførte høre hid. 



'tD' 



272 Unåss — Unimlfr. 

Aaiiaasrud 15 Nannestad (Vnasrud RB. 419, 421, jfr. I)N. III 

694, ndt. anårsru. 
Onstad 35 0. Slidre (i Unatzstadom 1366, DN. X 59; i Vnas- 

stadhom 1492, DN. II 716), udt. cSnnsta. 

Uiii (M.) findes ikke ganske sjelden i Norge og paa Island i 
Middelalderen (tidligst enkelt Gang i Landnamstiden paa Is- 
land, Landn. 178). [Endnu ved 1520 i NRJ. II 197. NG. II 
276.] Jfr. Unåss og Unnr; ogsaa Au(5un kan i Sammen- 
sætning give lignende Nutidsform. . 

i Vnastadum, anf. RB. 111 under Asker Kirke. 

Unaberg, anf. RB. 454 ander Hof Kirke Sol. 

Onstad 89 N. Aurdal (Onestadt, Oonestadt 1520), udt. onnsta. 

Onstad 43 Nissedal (Vnestad 1593), udt. 6'nsta, 6'nesta eller 

onnsta^ efter forskjellige Opgaver. 
Onstad 30 Aurland, udt. onnsta. 

Tiiastadir, anføres i AB. 66 som Ødegaard paa Smølen. 
Unstad 17 Borge Ndl. (i Vnastadum 1407, DN. II 448; Vnne- 

stadh OE.), udt. uimsta. Hører mulig til Unn r. 
Anm. Onstad 152 Lier skrives 1347 (DN. XI 39) i Allnastadum, 

men er allerede i RB. 99 gaaet over til Onast-. Det maa 

komme af Elvenavnstammen A ln-. 

IJnnr (Kv.) er et gammelt Kvindenavn, der endnu bruges i flere 
Egne i Norge, mest i Formen Unna, som ogsaa er den al- 
mindelige i den senere Middelalder. Jfr. U n i, Unåss og 
A u 5 u n. 

i Yiiiiargardhom, anf. RB. 429 under Eidsvold Kirke. 

Undset 105 Nes Hd. (Wntsetter HG. ; Onn^eiieT ^\.), udi. onnseft. 

Unset 41 0. Rendalen (Wndhesetter 1510, DN IX 423; Vnne- 

setter 1546, DN. IX 775), udt. ligesaa. [Maaske dog af et 

Elvenavn, NG. Hl 373.] 
Unneberg 50 Sandeherred (Vnnaberg RB. 45 183. DN. I 361. 

419. 432. 446. Vnnoberg DN. I 423, RB. 56 s. ; Vndiberg 

DN. I 421), udt. unne-^. 
Underø 53 S. Undal (Vnderøn 1564, DN. VIII 855), udt. linner øi. 
Unnardys paa Lister, Fornm. s. VIII 206 ; antages at være 

Holmen Hummerdus vestenfor Farsund (nuværende Udtale 

ubekjendt). 
Uiinesæter 5 Askvold (Vnnarsætr DN. XII 5, 1281), udt. unne-. 
[A n m. Unset i Biri synes derimod at være sms. med Mands- 

navnet A u f^ u n. NG. HI 61. Jfr. ovenfor S. 25.] 

Unnulfr (M), se Arnulf r. 



Dette oftere forekommende Gaardnavu synes forresten i Kegeleu oj)- 
rindelig at have Jydt u n d i r B e r g i. 



Uri — U{»yrnnr. 273 

J'ri ^M.). Et saailant Mandsiiavn ellei* Tilnavn forudsættes 
niaaske af følgende Gaardnavne ^ : 

Urstad 77. 78 Rvgge, udt. nrsta (Urestad 16de Aarli.). NG. 

I 347. 
YræstaiMr (d. e. UrastuMi) DN. III 217 og VII 11)7, on nu 

forsvunden Gaard i Biri.] 

Uspakr (Ospakr) (M.) brugt paa Island (allerede ved 1000) og i 
Norge; forlængst aflagt. 

Ydsparsrudt i Andebu, anf. i St. 

U{)yeg:inii (M.) kan niaaske kun paavises i Stedsnavne ^ der vel 
kunne forklares af dets Brug som Tilnavn. Paa Island har 
man det i Reykd. s. anførte Gaardnavn Opveginstunga (jfr. 
Kalund II 159 og Anm. S. 17 i sidste Udgave af den nævnte 
Saga: isl. forns. II). I Norge er heraf vel at udlede: 

Utiiigsrud, aflagt, men endnu erindret Navn paa Haavarsrud 
33 Tinn. 

Ul)yriiiir (M.). Forekommer ogsaa i Formerne lJ})yrmr (f. Ex. 
DN. IV 159. XII 21) og Ul)ormr (f. Ex. DN. XIII 36). 
Findes endnu ved 1520 i Stavanger Amt, Hardanger og Sønd- 
hordland i Formerne Utorm, Utarm ^. Tildels kunde man nok 
ved de følgende Navne ogsaa tænke paa Otryggr, der ogsaa 
findes brugt i Norge. 

Uttesrud 133 Rakkestad (Vthersrod 1593), udt. u ter sil. 

ytterstad 104 Onso, udt. ø^ttersta. 

Utterset 16,3 Vardal, udt. it Uer-. 

Ydderstad 30,3 og 36,6 V. Moland (Ytterstad 1593; Øtterstad 

St. St.); ogsaa opg. udt. yder-. 
Ydestad 240 Lyngdal (Ydestadt 1594; Yttestad St. St.), udt. 

tjdesta. 
Ytterstad 17 Ledingen (Yttestad 1610), udt. ysta. 
[Anm. Yttersø i Hedrum derimod af Eitill, se S. 64.] 



^ [Jfr. det oldtydske Mandsnavn Uro og oldn. Kvindenavn Y r r (S. 

Bugge).] 
'-^ [Forekommer som Mandsnavn i svenske og danske Runeindskrifter (S. 

Bugge).] 
^ [Ogsaa Ytorm og Ytyrme i Hardanger, se Aasen, Navnebog S. 46.] 



Rygh: Personpavne. 18 



274 VaiM - Valdi. 



V. 

Yac^i (M.) kun fundet som Mandsnavn i et eneste Tilfælde (Landn. 
306, Søn af en fra Lofoten kommen Landnamsniand). Det gik 
vel an heraf at forklare: 

Wiuleland, 1723 Ødegaard under 62 Rødenes? 

A^astad 34 Vestby (a Vadastodum 1345, DN. I 234, jfr. V 157 og 

RB. 133), nu udt. va hia. 
Vabu 102 Lindaas? 

Yalborg (Ky.) er vel et forholdsvis sent fra Tydskland indkommet 
Navn. Sjeldent i Middelalderen (DN. II 175. 274. IV 787), 
nu mere brugt; ikke paa Island. 

Yalbeland 46 Landvig (Wolborglanndt 1593; Walborgland 1604), 
udt. vallhe-. Kunde formelt ogsaa udledes af Mandsnavnet 
Valbjgrn (DN. V 115. Sturl. II 47). 

Yaldi (M.) forekommer oftere paa Island i Middelalderen (Sturl. 
I 133. 185. 380. II 308) og bruges nu der som Kjæleform af 
I> or valdr (Vigfusson-Cleasby XXXIV); er vel ogsaa fra 
først af saadan Form, enten af dette, eller af andre med -valdr 
endende Navne. Heraf kan vel med nogen Rimeliglied for- 
klares : 

Valstad 71 Skedsmo (i Vallæstadom 1377, DN. II 346 og RB. 
408), udt. vcellsta. 

Valstad 7 Nes R. (i Vallastadum 1374, DN. II 334), udt. ligesaa. 

Valstad 7 S. Odalen (i Vallastadhom RB. 470), udt. va lista. 

Valstad 172 Lier (i Vallastadum RB. 90. 96; i Vallarstadum 
RB. 215), udt. ligesaa, 

Valby 27 Tjølling (a Valdby 1401, DN. I 418; i Valbo RB. 262), 
udt. vællbif. 

Vallestad 37 I. Holmedal (Wallastader 1490, DN. XII 231), udt. 
valjle-. 

Vallestad 47 Kinn, udt. ligesaa. 

Valstad 39 Orkedalen, udt. valj-. 

Valstad 36 N. Stjørdalen (Vallestadh NRJ. II 188), udt. ligesaa. 

Valstad 263 Værdalen (Vallestad OE. og NRJ. II 208), udt. 
ligesaa. 

Valdskraa 5 Grong (af Valdaskrofue AB. 86), udt. vaUshxt. 

Anm. 1. Ved Navnet Valstad er det unegtelig en ikke ringe 
Betænkelighed mod den foreslaaede Forklaring, at det findes 
skr. Vallastadir, ikke Valda-, paa saa mange forskjellige Ste- 
der allerede i Slutningen af 14de Aarh. Ved Valstad i 



Valdi — Vali. 275 

Odalen er det desuden at inærke, ut der i (laardens Nærlied 
findes en Indso Valhjocn. [Jfr. NG. II 273. III 177. Paa 
sidste Sted er Forklaringen af Mandsnavnet Valdi fiddstæn- 
dig opgiven.] 
2. Exenipel paa VaJl- af ganske forskjellig Oprindelse er Valset 
31 Strinden i^Vadlasætr AB. 33), hvori Iste Led altsaa er 
v a (^ i 1 1 ni. 

Vali^ar^r (M.). Almindeligt Mandsnavn fra meget gammel Tid. 
I norske Diplomer tildels skrevet Vagard (DN. IV 411. 457. 
IX 371); et enkelt Sted Vaalgard (DN. V 253). Fundet paa 
Hedemarken ved 1520, men ikke senere. [Jfr. NG. IV, 1 54.] 

Yagelsrud, i 17de og 18de Aarh. nævnt som Ødegaard under 

Sandaaker 19 Rakkestad. 
Taakelsby 103 Aremark (a Valgardzbø 1353, DN. II 262, jfr. 

264; Vaagelsby St.; Vagelsby 1593), udt. vakJcels-. 
Valgardzrud i Berg Sml, nævnt RB. 502, 505. 
i Vaghastadum, i Vaghulfstadum nævnes RB. 490, 500 i Tune. 
Yaagstad 82 Ullensaker (a Vaghastadum 1331, DN. III 155, jfr. 

RB. 265), udt. vakJcsta. 
Vaag-stad 66 Nes R. (a Vaghastodum RB. 472, jfr. 202, 203, 

475, DN. IV 524, III 353, VII 451), udt. ligesaa. 
Taggestad 5 Sandeherred (i Vagalstadhom RB. 56, jfr. 201. 206. 

DN. XI 238. 786. 787), udt. vceggesta. 

Talger(5r (Kv.) gammelt og almindeligt Kvindenavn, endnu brugt 
paa Vestlandet. 

Yalgjerdmo 23 Ørskog (Welgiermou 1606), udt. vdUjårmd. 
A^algstad 69 Sparbuen (V^olckstadt 1590), udt. vælsta. Kanske 
tvivlsomt. 

Tall (M.) gammelt Mandsnavn, men sjeldent (Landn. 80. 266. 
DN. II 289. III 189). 

Talaskioll, anf. RB. 489 som gammelt Navn paa Tune Præste- 
gaard. [Valeskioll JNV. 249, Waalleschiold 1723. Første Led 
formodentlig at læse Våla- af våll m., se NG. Indl. S. 84; andet 
Led maaske skjol n., Skjul, Ly. NG. I 296.] ^ 

[i Valastadhom RB. 428 i Ullensaker. Kan være af Mandsnavnet 
Vali. NG. II 333 ] 

Yalabudh, anf. RB. 466 under Mo Kirke i N. Odalen. 

Yalset 37 Øksendalen, udt. val-. 

Yalset 7 Ørlandet, udt. ligesaa. [Jfr. NG. XIV 43.] 



1 



[Mod denne Forklaring vækkes Betænkelighed derved, at Navnets andet 
Led aldrig skrives med 1, men to Gange med 11^ senere med Id. Der- 
for mulig af det mythiske Navn V a 1 a s k j ;i 1 f eller *Valaskj Qlf, 
med 11 ved Dissimilation af 1 f som i Navnet Overhallen (med 11 
]590) = Efri halfa (S. Bugge).] 



276 ^♦'^li — VégarSr. 

Valset 15 Buviken (Vale.setter NRJ. II 157), udt. væl-. 

Anm. Val ab erg, Valabj^rg, der er et hyppigt Navn, tor 
vel være at forklare af val r, Falk («Falkeberget», jfr. de 
meget almindelige Stedsnavne R a fn ab erg, Rafnabjyrg, 
nu alm. liamherg). Ligesaa Valefjeld (42 Hægebo.stad) og 
mulig ogsaa Navne som Valestrand (60 Hammer), Valraag 
(Lødingen), Valvik (Bodø). Da desuden ogsaa Elvenavnet 
Vaia (Tbj. VSS. Skr. 1891, 238) kommer i Betragtning, 
faar vel ogsaa de ovenfor til V a 1 i henførte Navnes Ildled- 
ning ansees for temmelig usikker. 

Yalki (M.), Yalka (Kv.) kunne med Rimelighed antages brugte 
som Kjæleformer af Valgårer og Valger5r; Valka bru- 
ges endnii saaledes paa Island (Vigfusson-Cleasby XXXIV). 
Heraf mulig : 

Valkaberg ved Oslo (Fornm. s. VIII 408 — 410. X 154), nu 

Aakeberg. 
Aakeberg .105 Spydeberg (Vakaberg RB. 140 ; Wakeberg DN. 

IV 720. 722), "udt. ahebér. Kan tænkes at skyldes Op- 

kaldelse efter Stedet ved Oslo. 
Valckegiorde i Bø Tim., anf. i St. 

Yandrå5r (M.) kan ikke paavises som Mandsnavn uden paa 
Island ^. 

Tandraas 124 Vestby (Vandradzrud RB. 128, jfr. 129. 517. DN. 
II 601), udt. vandras. 

Tébj^rn (M.) gammelt og i Middelalderen temmelig alm. brugt 
Mandsnavn; endnu brugt. 

Yebenstad 67 Kvernes (Vibenstad NRJ. II 67). Kunde nok ogsaa 
forklares afVébrandr. 

Yébrandr (M.) ligesaa brugt fra gammel Tid til Nutiden. 

En Dal Yebrandsdalen fmdes i Mo Tim. 
Yibrandsøen 16 Torvestad. 



YégarSr (M.) var temmelig almindeligt Mandsnavn i Middel- 
alderen, især nordenfjelds (tidligste Exempel den bekjendte Ve- 
gard Veradal i Haakon Haakonsens første Tid). Af de flg. 
Gaardnavne kommer det første, da Genitivmærket -s mangler i 



[Jfr. Norges Indskrifter I 184 (S. Bugge).] 



Végariir — Vclcifr. 277 

den ældste Skrifttbrm, maaske snarere af Kvindenavnet Vé- 
oer^r\ der nu kun kan paavises i et enkelt Exempel (I)N. IV 
172, 1331; fra Follo). 

VaM-haiig 46 Skedsmo (Wegordhaug 1545, DN. VI 793). 
Vegerstol 44 Vegaarsheien, udt. regey-, alm. skr. Vigersføl. Paa 
Grund af Udtalen vel snarere at henfore til Vegaret r end 

til V geirr. 

V^égeiiT (M.) gammelt Navn (Landn. 149), ikke sjeldent i Middel- 
alderen og fremdeles adskilligt udbredt i forskjellige Former. 
Kan tildels komme i Betragtning ogsaa ved de under V i cl) arr 
opførte Navne. Jfr. Vegaret r. 

Veggesdal 94 Berg Sml. (i Vegæirsdale RB. 155), udt. væ^ggesdæl. 
Yeggesrud 103 Sigdal (Weggersrodt 1593), udt. vofijjestrit. 
Yigesaa og Tigesdal 33 og 35 Bjerkreim (Vikes-, Viks-, Viges- 
1520), udt. verjes-. Kanske tvivlsomt. 

[TégerSr (Kv.), se under Vega r 8 r.] 

Yeikolfr (M.) findes ikke som Mandsnavn, men synes forudsat i 
det følgende Stedsnavn. Mulig U 1 f r med det foransatte Til- 
navnsadjektiv veikr. Jfr. Veke 11. 

Vegusdal 11 Vegusdal (i VeikolfsdaJe 1348, DN. I 247; Weyk- 
wllsdall 1478, DN. II 672; Veikundal 1430, DN. IV 613), 
udt. vé^ggus-. 

Yékell (M.) er Navn paa en islandsk Landnamsmand (Landn. 
191) og findes et Par Gange i Middelalderen [paa Oplandene 
NG. IV, 1 200] (DN. II 461, 616). Hertil kunde høre: 

Tikelsrud 14 V. Gausdal ; nu kaldet med et andet Navn 

{Tøftiim). 
Tikulsrud, anf. RB. 20 under Bamle Kirke, i St. skr. Wickels- 

rudt. Kunde nok ogsaa henføres til det foregaaende V e i k- 

1 f r. 

Téleifr (M.) kan nu kun paavises i et enkelt Exempel paa Island 
(Landn. 59, Søn af en Landnamsmand) ^. 

Vølstad 43 Drangedal (i Wælifstadum 1443, DN. II 564 ; Wolle- 

stadt St.), udt. vohta. 
Anm. Hvis ikke de ældre Skriftformer havde været, kunde man 
her godt have tænkt paa Vifill. 



^ [Et tilsvarende svensk Navn Lilj. Run.-Urk. 382 (S. Bugge).] 
2 [Et tilsvarende svensk Navn Lilj. Run.-Urk. 1040 (S. Bugge).] 



278 Vémnndr — VestraacV. 



Yémuiidr (M.) gammelt Navn (findes bl. a. imellem Landnams- 
mændene paa Island), adskillig briigt i Middelalderen og endnu 
i 16de Aarli. ; nu kun kjendt fra Nordhordland (skrevet Vi- 
muncl). 

Temmenrucl 23 Nes Hd. (Wemingrud 1669), udt. rømmenru, 

alm. skr. Venningrud. 
Ycmstad 193 Løiten (Wemestadt 1520), udt. ræ^mmsta. 
[Wemistad i Skiaaker 1604. NG. IV, 1 45.] 
Yemmestad, Ødegaard under Sleviken 185 Krødsherred (paastodes 

udt. vemmer sta). 
Yæmuiidarud i Sandeherred, anf. RB. 203. 
Yæmestad 246 Lyngdal (Wæmunstadt St.), udt. væme-. 
Yeimindstad 5 Stadsbygden, udt. vemmbmista. 
Yemiiiidvik 9 Vemundvik (Vemynwick 1520), udt. ommonnviJga. 

Yeraldr (M.) forekommer som Mandsnavn (DN. IV 436. VI 761, 
Hardanger og Voss). 

Yæraldsrud 1 Nore, udt. vcBralclru. 

Yaraldsøeii i Strandebarm (Varaldzey 1337, DN. XI 28, jfr. II 

668. VIII 397. XII 50. 59. 80)^ 
Anm. Varaldsjøen paa Eidskogen (alm. nu skr. Varildsjøen) 

er vel oprindelig usammensat Navn, Varalden^ og er ikke 

sammensat med dette Mandsnavn. 

Yéseti (M.) ikke sjeldent i Norge fra 13de Aarh. ; kan i Dan- 
mark paavises meget tidligere. [Jfr. NG. III 160.] ^ 

Yesetrød 33 Vaaler Sml. (Vesættarudh RB. 482), udt. vésætre 

(med Hovedtonen paa 2den Stavelse). 
Yesetrud 88 Hole, udt. vesættrii (ligeledes med Tonen paa 

2den Stavelse). 
Yesetrud Ul Norderhov, udt. ligesaa. 
Yesetrud 10 Sandsvær (Væsættorud 1404, DN. I 429), udt. 

v^^sstrii. 
Yesætarud, anf. RB. 25 under Gimse Klosters Gods. 
Yesetvik 72 Gulen (Vesetauik BK. 56 b), kaldes nu med et andet 

Navn iJIausevik^d). 
Yestad 3 Veø^. 

YestmaSr (M.) findes som Mandsnavn et Par Gange paa Island 
i Landnamstiden (Landn. 228, 234) og enkelte Gange i 14de 
Aarh. i Norge, i Osloegnen (DN. III 133, IV 485, II 342). 
Jfr. AustmaSr. 

Yestraanrød 10 Borre (Væstmandzrud RB. 184), udt. væssmenrø 
eller vcessmøre. 



^ [Ogsaa i svenske Runeindskrifter (S. Bugge).] 

■^ [Vestad i Tjølling heder i gammel Form VéstaSir (S. Bugge).] 



VetrlicM — Vi^arr. 279 

YetrliM CM.) iianiiiielt Navn (Laiulimnisnuuid Laiidn. 249), iue<»et 

bniiit i Middelalderen og- endnu adskillio^t udbredt i Fonnerne 

Vctk\ Veile (paa Jæderen udtales ogsaa Vedle). [Jfr. NU. 

II 38, III 160.1 

Vettolnid 113,2 Holand i^Vitlerud 1666). 
Yetlerud 137, 7 Sandsvær (maaske nyere Navn). 

Yetti (M ) lindes ikke som Mandsnavn i ældre Tid, men anføres 
hos Aasen (efter Skriftformer) fra Numedal. Kunde tænkes at 
være en gammel Kjæleform af Vet ri i () i. Om det har været 
brugt som Mandsnavn i Fortiden, kunde vel deraf forklares de 
følgende Stedsnavne. [Jfr. NG. III 160.] 

Yestad 59 Ringebu (Væti-, Vætti- 1417, DN. V 365; Vette- 1390, 

DN. II 399). 
Yettestad 44 Sandsvær (i Vetæstadhum 1398, DN. V 274; i 

Vettastadum RB. 247), udt. vcéttesta. 
Yetteland 102 Vanse (Vetteland 1594), udt. vcettlann. 
Yettelaiid 33 Ogne (Wætteland 1520), udt. vcettalann. 
Anm. 1. De to sidste Navne kunde vel ogsaa forklares direkte 

af Vetrli(^i, hvis 1 kunde være bortfaldet ved Dissimllation 

af Hensyn til den følgende 1-Lyd ^. 
2. Herhen hører ikke f. Ex. Vetviken 9 Bremanger, hvis Navn 

ganske vist kommer af det nærliggende Fjeld Veten (vi ti), 

og heller ikke Vettestø 22 Etne. Det sidste, der nu udt. 

V(^'ssté, skrives 1520 Wetterstad og lyder udentvivl oprindelig 

vetrstgS (Vinterstøen), d. e. det Sted, hvor man maatte 

lægge til om Vinteren, naar Etnepollens indre Del, paa hvis 

Sydside Gaarden ligger, var islagt. 

Yi5aiT (M.) er et temmelig almindeligt Navn i Norge i Middelalderen 
(allerede tidlig paa Island, Landn, 87. 221); endnu bevaret i 
Eyfylke [i Formen Viar]. Der kan ved Sammensætninger 
hermed være Tale ora Forvexling med Mandsnavnene V i ga r r 
og Végeirr og med Appellativet \i^\v (Vidjekrat). [Jfr. NG» 

III 84; IV, 1 103.] 
Yiersholmen 13 Raade, udt veers-. 

Yidarsgardr, Bygaard i Oslo, nævnt 1331 i DN. IV 171 og ofte 

senere. 
Yirstad 6 Jevnaker (Wiierstadt St.; Wyerstadt 1520), udt. efter 

forskjellige Opgaver veWsta eller vtrsta. 
Yier.sjorden 6 Nore (Widepiordt 1593), udt. vtcérs-. 
Yiersdalen 18 Eidanger (VVirighsdall 1665; Wirresdal 1723), udt. 

vikers-. Udtalen gjør det mindre rimeligt, at første Led skulde 

være Vi t^ re kr, som de ældre Skriftformer synes at antyde. 
A^eastad 9 Sveen (Vestad 1520; Vedestadt 1563), udt. V(?a-. 



[Jlr. Vettaland i Bohuslån, der forekommer allerede i Hkr. (S. BujiCge).] 



280 ViSarr — Vifill. 



Anm. Vidarshof 11 Vang Hd. (Wirishaugh HC, VViersøgh 
1578, udt. vi' r su) maa vel — uagtet et Tempel viet til 
Vidar kan synes paafaldonde — dog nok komme af Gude- 
navnet, eftersom Nabogaarden lieder To7'shov. 

V^ic^kimnr (M.) temmelig almindeligt i Norge fra 12te Aarh. af. 
Er vistnok det Navn, der endnu briiges paa Jædereu i Formen 
Vikan. Se under Vik in gr. 

Vi^rekr (M.) neppe paavisligt som Mandsnavn. Jfr. ViSarr. 

Vidringstad 255 Lyngdal (Widrichstadt 1594 og oftere senere), 

udt. viddi^ingsta. 
Anm. Vidrikstad 152, 7 Romedal er vel efter Omstændig- 

hederne snarest at antage for dannet i nyere Tid (efter Sagn- 

helten Vidrik Verlandsen). 

Tifill (M.) med en (kun af Stedsnavne kjendt) Sideform Vigjull. 
Navnet forekommer blandt Islands Landnamsmænd (Landn. 35, 
112, 118); ikke sjeldent i den senere Middelalder i Norge, men 
forekommer da kun paa Vestfold og nærmest vestenfor. Med 
Hensyn til de Sammensætninger, som i Nutidsform begynde 
med Vøl-, er at mærke, at den samme Form kan fremkomme 
af Elvenavnet Vaia (jfr. Thj. VSS. Skr. 1891 S. 240). 

Vevelstad 107 Kraakstad (Viuulstader RB. 116; i Viflæstadum 

RB. 138; Viffle-, Veffle-, Vøffle- i 16de Aarh.), udt. vaueh. 

Udtalen er dog paafaldende og gjør vel Forklaringen tvivlsom^. 
Vivelstad 160 Løiten, udt. vivelsta, alm. skr. Viverstad. 
Vølsiies 84 Grue (Wiel^nes 1578), udt. vøls-, alm. skr. Voldsnes. 
Vivelstad 21 Aamot, udt. vivelsta. 

Viuilsgrinden i Østsinnen i Land, anf. 1348, DN. VIII 159. 
Weiielstad i Land anfores 1604 (der kj endes nu en Sæter VøJ- 

stad i Østsinnen). 
Viulstad 39 Lier (i Vighulstadhom 1399, DN. IV 508; Vigulstad 

i et Brev fra 1330 i Reg.; a Vigustadum 1386, DN. IV 397 

og 1400, DN. IX 194), udt. viul-. 
Viiilsrød 68 Skoger (Wiffuelsrød 1668), udt. viuls-. 
Viulsrød 48 Borre (Vighilsrud 1329, DN. I 167), udt. viidse. 
Vivestad 114 Ramnes (Viuilstada i Gen. RB. 81, jfr. 82. 187; 

Viuastada RB. 32, jfr. 197. 272). 
Vevestad 30 Gjerstad, udt. væ vesta. Maaske tvivlsomt. 
Vivesøl 18 Holt (Viffuepell 1593), udt. ore^ø/ (vel == Vifilssel). 



^ [Udtaleformen skulde vel rigtigere skrives med øu, hvis ø er at forklare 
som fremkommet af e, ældre i, ved Indflydelse af forudgaaende og efter- 
følgende Lyd (S. Bugge).] 



Vilill — ViVleikr. 281 

Viestad 97 Herred (a ViuiLstaiiduni 13i-8, DN. I 2i7; a Viliii- 
stodhom (jfr. en lignende feilagtig Form nedenfor ved en 
Gaard i Eid Nfj.) 1341, DN. XII 71). 

Volstad 18 Gjesdal (Weuestad 1520; VVouelstad 1563; Veffuil- 
stad 1602), lidt. rolJsfa. alm. skr. Vøfipstnd. 

i Viuelstodom i Fardalen i Sogndal NB., anf. 1401, DN. IV 528. 

Vevelsæter 64 Eid Nfj. (Viluissætr BK. 17 b), udt. rn-. 

A^olsdal 133 Borgund, udt. rolls-, alm. skr. Vohlsdal. 

Volstad 41 Grytten (Welstaa 1610; Weffuelstad 1669), iidt. roJ.sta, 
alm. skr. Voldstad. 

Visnes 168 Kvernes (Viueness NRJ. II 66; Wiffuisnes 1559), 
lidt. rVs-. 

Vifstad 33 N. Stjordalen (af Vifuastadom AB. 32), udt. ifff- 
eller rø ff-. 

Vibstad 36 Overhallen (Wyueste 1559), udt. vivsta. 

Vevelstad 12 Tjøtta, udt. vøvelsta. 

Anm. Medens Visnes i Kvernes efter de anførte ældre Skrift- 
former rimelig kan antages sammensat med Vi fill, ere Vis- 
nes i Avaldsnes og i Stryn neppe af samme Oprindelse, ialfald 
ikke det sidste; det skrives i BK. 9 b Vesnes og udtales vess- 
eller v f ss-. 



Yigi (M.) kan neppe paavises som Mandsnavn uden i et enkelt 
Tilfælde (Lagmanden Vigl i Skien ved 1300; DN. I 75. 101), 
jfr. dog Yegadottir i DN. I 236 (Ringerike). 

Vigenist 51 Dovre (Wierost 1606, Wigerust senere i 17de Aarh.). 
Bruges ikke nu (kaldes Ødegaarden), hvorfor Navnets Rigtig- 
hed ikke kan kontrolleres. '[Jfr. NG. IV, 1 8.] 

Vigstad 23 Skiaaker (til Vigastadhe c. 1400, DN. V 289; for- 
modentlig er det ogsaa denne Gaard, som skrives a Uigæ- 
stadum 1325, DN. XIV 4), udt. vtUsta. [Jfr. NG. IV, 1 103.] 

Wigarud i Borre, anf. 1417 (DN. III 457). 

Vighaiord paa Voss, anf. BK. 71b. 74 b. 

i Vigauikom, anf. BK, 56 b under Evenvik Kirke. 

Vigleikr (M.) almindeligt Mandsnavn i Norge; tidligste Exempel 
V. Arnason Hkr. 447 (Begyndelsen af Ilte Aarh). Adskilligt 
brugt endnu, mest i Formerne Villeik og Villik. 

A^evlingstad 59 Stange (?). [Jfr. NG. III 156.] 

Veglingsnid 26 S. Aurdal (Weigrings- 1667), udt. væUngs- 
]\Iaaske tvivlsomt. 

Villingstad 64 Røken. 

Viglesdalen 28 Aardal Stv. (Viglis- 1563). 

af Wigleikstadum, forsvunden Gaard i den nedre Del af Gul- 
dalen, nævnt i AB. 44. 



282 Vigmundr - Vikingr. 



Yigmundr (M.) er ikke kjendt som Mandsnavn uden fra Tyd.sk- 
laiid^ men kunde forudsættes at ligge til Grund for de føl- 
gende Stedsnavne. Med Hensyn til disses Form kan sammen- 
lignes noget analoge Dannelser, anførte under Åsmund r og 
Gismundr. 

Vigmostad 71 N. Undal (Vigmalstada, Gen., 1369 i DN. VI 315; 

a Vimarstadom, Vimarsstadha s. 1422, DN. VI 442 ; Vigma- 

stath 1430, DN. VI 457; Wiigmostedt 1556, DN. VI 815), 

udt. viggmosta (efter en Opgave -må-). 
Vigmostad 53 Vanse (Wemmestad 1594 og senere), udt. 

viggmosta. 
Anm. Man kunde vel ogsaa tænke paa et Mandsnavn V i g- 

marr. der vel heller ikke kan sees at være brugt (uden i 

Tydskland) -, men som nok kunde tænkes at have været 

kjendt ogsaa i Norge. 

Vignaldr (M.) er ikke sjeldent som Mandsnavn fra 1300 af (DN. 
II 271. V 656. VI 266. VII 375. VIII 322. 479. IX 313). 
Noget senere finder man V in al dr og Vi nal di (den første 
Form den fremherskende), der vel er samme Navn. Heraf 
synes man at kunne forklare: 

Veniielrød 25 Andebu (Wennelrøed 1593), udt. vtnnelrø, alm. 

skr. Vennildrød. 
Vennerød 134 Stokke (Wennelrod 1593), udt. vcé^nnarø. 

Vikingr (M ) gammelt Navn (Landn. 143), meget brugt i Middel- 
alderen, endnu paa Vestlandet. Nogle Stedsnavne tyde paa 
en svagt bøiet Sideform V i king i. Ved enkelte af de i det 
følgende anførte er der maaske større Grund til at tænke paa 
VlSkunnr. Jfr. Thj. VSS. Skr. 1891 S. 237 f. [Jfr. NG. 
XIV 2i 



[Vigingsrud JNV. 259 under Moss, Vdkinngsrud Reg. 70, 1418 — 

19. NG. I 358. Jfr. dog I 356 f] 
Vikenstad 25 Dovre (Vigenstad 1668); ikke brugt nu (Gaarden 

kaldes Sheié) 
W^ichenrud, anf 1661 som Ødegaard under Svenb/ 110 Modum. 
Vigeland 7 Øiestad (Wigeland 1593 og St. St.). 
Vigeland 4 Vennesla (Viginglandt 1601). 
Vigebu 41 Sogne (Wigenbou 1610). 
Vigeland 56 S. Undal (Vikingaland 1390, DN. VII 533, jfr. VII 

383. 388. 445. 782). 
Vikingstad 5 Torvestad, udt. vfJging-. 



^ [I Sverige Lilj. Run.Urk. 292, 499 (S. Bugge).] 
'■^ [Ogsaa i Sverige (S. Bugge).] 



Vikiugr — Yrr. 283 

Vikiii£rsg:ar(lr, Bygaard i Ilergen. DN. I 201 (1388). 
Vikosiaiid oi Aurland (Wigis- 1611), udt. riLjcs-. 
Vikini»evaag: 93 Gulen (Vikingavagr Fornm. s. IX 20. 32). Midig 

af Appellativet vikingr, en Viking. 
A^ikestad 26 Vikten, udt. vi^hkista. 
Askestad 34- Bindalen (af Vikingstadom AB. 84), udt. ligesaa. 

Tilhjalmr (M.) almindelig- brugt i Norge ialfald fra 12te 
Aarli. af. 

Villuiiistad 12, 2 Hobol (udentvivl forholdsvis sent dannet Navn, 

ligesom ogsaa Villumstad 64 Romedal og Villumstad 2 

Hiso). 
Yiljesnid 60 Ullensaker (Vilialmsrud RB. 437), udt. viljMsu. 
Yalluinrod 118 Ramnes (1668 og oftere siden skr. Villumrød), 

udt. vcellomm-. 
Yelsvik 111 Gulen (Vilialmsvik BK. 56 b), udt. vi'lls-. 
Anm. Efter det sidste Exempel kunde man ledes til af samme 

Mandsnavn at forklare Velsvik 167 Volden og Vélsvaay 88 

Nesne, udt. vMs-. 

Yilrekr (M.) kan antagelig ikke paavises brugt som Mandsnavn 
i historiske Kilder ^ 

Yilshammer 93 Lyngdal (Vilrægshamar 1312, DN. IV 93), udt. 
VI Us-. 

Yimboldi, Yimboldr (M.) vel et temmelig sent indvandret Navn 
(nedertydsk Winbold); kan ikke paavises brugt som Mands- 
navn. 

Yemmalvik 69 Haus (Vimboldauik DN. XII 224; Vimbalde- 

wigh VL.). 
Yemmaalsvik 97 Daviken (nu nok ofte skr. Vadmel svik). Det 

kan være tvivlsomt, om dette hører hid. 



Y. 

Yrr (Kv.) gammelt Kvindenavn, der blot kan paavises paa Island 
i Landnamstiden (Landn. 64). 

Yrstad 40, 6 V. Slidre (a Yristodum 1339 og 1342, DN. II 209, 
XIII 11; i Yræstodum 1391, DN. IV 445; i Yrisstadum 1443, 
DN. II 565). [Jfr. NG. III 132.] 



[Angelsax. W i 1 r i c, gammeltydsk "W i 1 1 e r i c h (S. Bugge).] 



284 Qgmundr — Qgvaldr. 



Q. 

Qgmundr (A g m u n d r) (M.) gammelt Mandsnavn (Exempler fra 
10de Aarli. Hkr. 173 og Landn. 128), overmaade udbredt i 
Norge; endim meget brugt i Formerne Ommund og Ammund 
[Amund). Jfr. Amundi, hvorfra det ofte er vanskeligt at skille.^. 

Ogmundarud, anf. RB. 170 under Hærland Kirke i Eidsberg. 
Amiindrød 14 Onsø, udt. dmmonn-. [(Amund- 1593). Kan 

ogsaa forklares af A m u n d r (Amundi). NG. I 311.] 
Ammundrød 32 Rygge (Ogmundarud RB. 517). [Omundarudh 

DN. IX 273, 1445], udt. ligesaa. 
Ogmundagerdi, anf. RB. 450 under Løken Kirke i Høland. 
Amundrud 171 Romedal, udt. ummmpiru. [Amunderwd DN. 

m 739, 1501.. Forklares i NG. HI "^145 af Am undr eller 

Amundi.] 
Ommestad 44 Hof Sol. (i Ogmundastadum RB. 459), udt. 

ømmesta. 
Ommundrud 6 Vaaler Sol., udt. iimmin/rijrii. 
Amundstad 45 Aamot, udt. iCmmunjnjSta. 
Ommundstad 7, 1 Dovre, udt. ommonn-. 
Oinmuudgaard 139 Lesje, udt. ligesaa. 
[Ommuiidgaard 161, 2 Vaage, udt. ommonn-. NG. IV, 1 81, jfr. 

IV, 1 82.] 
Ommundbrekkeii 114 N. Fron, udt. ammonn-. 
Ommundgaard 33 S. Fron, udt. 07nm6nn-. 
Amundrud 92 Biri, udt. umutm-. 

i Ogmundagarde i Bagne, S. Aurdal, anf. 1375, DN. IX 173. 
Aminundrud 63 Modum. 
Ogmundarud paa Nøtterø, anf RB. 65 (gaaet ind under Præste- 

gaarden). 
Ommundrød 61 Tjølling, udt. 6'mmeré. 

Ommundrød 92 Brunlanes (Oghmundarrud RB. 29), udt. ommeré. 
Ommundøen 9 Frei, udt. ommmm-. 
Ommunddal 24 Aafj orden, udt. ligesaa. 

Qgvaldr (Agvaldr) (M.) forekommer neppe uden som Navn paa 
den Sagnkonge, af hvem Sagnet (Hkr. 180) udledede^: 

Avaldsnes (skr. Augvaldznes Flatøb. I 45, 58. II 227 o. fl. St. 
Fornm. s. II 137. X 3 53 o. fl. St.; Avaldsnes Fornm. s. IX 
14. NgL. m 106. 174. DN. I 94. 101. 127. 145. H 525. 
m 78. IV 31. 57. 102. 452. 669. V 533; Agwallznes, Agh- 
wallness DN. V 39, 1299), udt. a vels- eller aves-. 



^ [Jfr. ogsaa Udtaleii af det under Vemund r sidst nævnte Stedsnavn 

(S. Bugge).] 
2 [Jfr. A v a 1 d r, fra hvilket Navn Qgvaldr er vanskeligt at skille.] 



Qlvir. 285 

(^Ivir [M.) meget gaininelt Mandsnavn, dw tindes i forskjellige 
atVigeiide Former (Aulvir, Alvir, Auver i Telemarken, Anlir, 
Eylir, Eilir). Jfr. Sa ul i ovfr. som Sideform til Sol vi). Frem- 
deles brugt i forskjellige Former. Jfr. Al fr, El fr, Ul fr. 

[Arveset 117 Aker. Se foran under Arnvi(>r og NG. II 110, 

livor det formodes, at den gamle Form har været =*= A 1 v i s- 

s e t r.] 
Olset 39 Kvikne, udt. ol-, alm. skr. Ulset. 
Olstad 112 Lesje, udt. ligesaa. 
[Elvestad 114 Ringebu. Se under El fr.] 
Aulestad 22 0. Gausdal, udt. att hia, alm. skr. Olstad. 
Aulstad 65 V. Gausdal (i Aulastadum 1381, DN. I 346, jfr. II 

369. 634. 111 417), udt. ligesaa. 
Ulsrud 28 0. Toten (Aullesrudh 1414, DN. VII 362), udt. ulsu. 
Alstad 169 0. Toten (Alfuastada sokn RB. 267. DN. III 377. 

IV 303 ; findes ellers paa mange Steder i middelalderske 

Kilder, skrevet Alfuæstada, Alfuestada osv.), udt. celsta. 
Alstad 24 0. Slidre (Alffuestadt 1516, DN. XIII 154), udt. 

ligesaa. 
Aavestrud 22 Nes Hl. (Awexsterud 1520. Austerødt St. St.). 
Olsg-aard 77 Nes Hl. (Aalsgaard 1520, Alsgaardt 1578), udt. 

ol sli a. 
Olsgaard 35 Gol (Aalsgaard 1593), udt. ligesaa. 
Aavestad 43 Sigdal (Øffuestadt 1578). 
Olstad 23 Røken (i Aulistadum RB. 109 s.), udt. ølsta, ' 
Alstad 74 Rollag, udt. æhta. 
Aulesjord 86 Andebu, udt. auiesjoi. 
Alfuirslykkja i Berg Sogn, Brunlanes, anf. RB. 29. 
Auversekre 51 Laardal (Ollwersækra 1502, DN. X 234), udt. 

aui'ersæJcer. 
Aaveslaiid 26 Evje (Auesland St. St.). 

Austad 48 Lyngdal (a Aluestadum 1328, DN. IV 161). Besyn- 
derlig Forvanskning Avmdstadar (Gen.) 1341 (efter Afskr. fra 

1424), DN. Xn 71. 
Aavesland 175 Lyngdal. 100 Hægebostad (Auis- 1594). 
Alvestad 11 Bokn. 
Olvestveit 42 Skaanevik, udt. oles-. 
LTvcsæter 8 Fjeld (Ullueset 1520), udt. ølre-. 
Alvestad 27 Haram (Aluestad — feilagtigt trykt Alnestad — NRJ. 

II 98). 
Alsliogden 21 Rindalen (Elshofde 1590; senere stadigt skr. Els-; 

nu alm. JElshaug), udt. d'Is-. Tvivlsomt. 
Alstad 64 Hevne (Aluestad NRJ. II 54), udt. r^7-. 
(Jlvishaugr sandsynlig det gamle Navn paa Stadsbygden Præste- 

gaard ; nu alm. skr. Alshaug, men ikke længere brugt. 
Olsholm 1 Buviken (af Olwisholma AB. 118), udt, olsømmen. 
Ulset 14 Klæbu (Vlffue,3eter OE.), udt. øl-. Kunde ogsaa nok 

forklares af Elvenavnet g 1. 
Alset 45 Selbu (af Aulfuasætre AB. 40), udt. æl-. 



286 Qlvir — Qssurr. 

Ulset 18 N. Stjørdalen, udt øi'séte. 

Alstad 52 N. Stjørdalen (af Aluistadom AB. 34), udt. céi-. 
Alstad 78 Frosten (af Aulfuistadorn AB. 28), udt. (^-7-. 
Alstadliaiig 19 Skogn (Qlvishaugr i Kongesagaerne og i mange 

Diplomer), udt. rélsau. 
Ulstad 69 Inderøen (Vlstadt DN. XI 779), udt. øhta. 
Ulstad 58 Beitstaden (Vlstedt DN. XI 779; Wlffuestadt Cap.), 

udt. ligesaa. 
Ølsaas 42 Brønnø, udt. olsås. 
Alstad 52 Borge Ndl. (af Alfuastadom AB. 96, endnu alm. skr. 

Alvestad), udt. a lista. 
Alvestad 98 Trondenes (a Allwastadhom 1418, DN. II 481), udt. 

alvesta. 

[Qngull (An gull) (M.) kan nu alene paavises i et enkelt Exem- 
pel paa Island (Landn. 224), men flere Gaardnavne i Norge 
tale for, at det engang har været brugt her i Landet. Samme 
Formodning er opstillet for Sverige af Lundgren S. 13 paa 
Grundlag af Stedsnavne. 

Aiigilstadt 1578 i Ullensaker. Gammel Form kan formodes at 

have været *Qngulssta5ir. 
Aiigelset 125 Ringsaker (i [Jnguullssætre DN. XIII 49, 1407, 

Ongulssæter, Ongulsæter DN. II 616, 1457). 
Angelstad 55 Holt. 
Angelshaug 98 Daviken. NG. II 331. Ill 11.] 

Qnuiidr (A nu n dr) (M.) meget gammelt Navn, stærkt repræsen- 
teret blandt Landnamsmændene paa Island; overmaade meget 
brugt ued til vor Tid. Kan i Sammensætning let forvexles 
med Åni [jfr. NG. lY, 1 129] og tildels med Arni. I Skrift 
er det undertiden forvexlet med Amund r (se ved dette, hvor 
et mulig hidhørende Navn fra Vaale i Jarlsberg er anført). 
Genitivformen Amunds findes saa tidlig som i RB. (294, 531). 

Aiionhy 87 Aremark (i Anundabø RB. 153), udt. anænnbø. 
Aiiiindarud, anf. RB. 486 under Svindal Kirke. 
Aanestad 155 Løiten (Amudstad St.; Amundstadt 1593, 1604). 
[Aanstad 2 0. Gausdal, udt. annsta (Anndestad St. 140 b). 

NG. IV, 1 184.] 
Aaneland 16 Evje (Anundlanndt 1595; Aanund- St. St.). 
Aaiionsvik 65 Sørfolden, udt. ans- 

Qrii, se Arni. 

Qrnulfr, se A mul fr. 

[Qssurr (Assurr) eller Qzziirr (Azzurr) (M.), gammelt og sæd- 
vanlist Mandsnavn. Forekommer i det 16de Aarh. oftere i 



Qssurr — Oyjarr. 287 



Formen Atzer, saaledes ved 1520 paa Hittereu og' i Si)arbiieii 
(NRJ. II 06, 214), Qo- det har efter Aasens Navnebog (S. 7) 
ogsaa været i Brug i senere Tid i noget forskjellige Former. 
Jfr. NG. I S\\ XIV 26 f. 

Aservikeu 77, 10 Skiptvet, ndt. aser-. 

[j Ozorogarde 1357, ON. IV 303; j Oszara ^mrdhe 1439, DX. V 

()78; Bygaard i OsIqI (§_ g)] 
Aseroeii 76 Jossund, udt. aserøia (Atzero NRJ. II 45).] 



0. 

Ørjan (M.) (oftere skr. Yr jan) forekommer som Mandsnavn i 
Norge fra 15de Aarli.[; bruges endnu paa flere Steder. NG. II 
92.] Det følgende Navn er følgelig forholdsvis nyt. 

Ørjanstad 29,2 Nesodden. [Udt. arjannsta] 

ØyjaiT (M.) var i Middelalderen ikke sjeldent som Mandsnavn i 
Norge. I Sammensætning vanskeligt at skille fra Øyjnlfr, 
hvorhen endel af de følgende Navne godt kunde høre. 

Øiestad 31 Trøgstad (i Øyghiastadum RB. 116; i Øyastadhom 

RB. 145), udt. øVsta eller øiesfa. 
Øyarsmor, ogsaa kaldet Reidulfs-, i Trøgstad, anf. RB. 274. 
Øiestad 109 Aremark (Øyarstader RB. 152), udt. øista. 
Øyæsrud i Ringsaker, anf. 1474, DN. IV 714. 
Øiset 42 Vinger (Øyasæter RB. 285, Øyiasætr RB. 463). [Jfr. 

NG. III 211.] 
Øistad 39 S. Land (i Øyiæstodhum 1393, DN. III 381). 
istad 76 N. Land. 
Øiestad 18 Øiestad (a (Eyiastødom 1338 DN. IV 200, jfr. I 468. 

IV 259. 609. VII 377. IV 691. VI 602; Øyiostadh 1429, 

DN. II 524; Øyiarstadha sokn, af Øiastadhum^RB. 33), udt. 

øi'sta. 
Øiestad 27 Heskestad, udt. øista. 
Øiestad 38 Suldal, udt. øi'sta. 
Øistad 53 Indviken, udt. eista. 
Oiesvolden 35 Overhallen (ØyeiS- 1590), udt. øis-. 



I 



[Aasaaren 216 Vaage (Aadtzeren 1668) er kanske Maudsuavnet 
Qzzurr med den bestemte Artikel ; dannet i Lighed med Navne paa 
Bygaarde som Lepprinn, Å g :i t a u osv. (S. Bug^e}.] 



288 Øyjnlfr — Øysteinn. 



Øyjiilfr (M.) almindelij^t Mandsnavn allerede i 10de Aarh. ; frem- 
deles brugt paa Vestlandet. Jfr. Egill og Øyjarr. [NG. Il 
400; IV, 1 40.] 

Øiestad 107 Skjeberg (i Øyiulfstadom RB. 226), udt. østa. 
Esval 93 Nes R. (i Øyesuale RB. 474; i Øyswole RB. 476; i 

ØghiosLialom RB. 291 s.), udt. é'ssvcet. 
Eyjiilfsstadir i Lier, se under I gull. 
Eiusaas 77 Seljord (Eiulls- 1612), udt. et uss-. 
Øiuvstad 29 Aaseral, udt. øijiista. 

Eiaaslaiid 187 Lyngdal (Easland 1594; i senere Tid Eids-, Eies-). 
Eiaaslaiid 38 Fjotland (Eas- 1594. 1600; nu alm. Eies-), udt. 

ei års-. (De to sidste Navne høre maaske snarere til y- 

j a r r). 

Øylaug (Kv.) kan paavises i Formen Eyloff fra Sogn, DN. XII 
213. Det tilsvarende Mandsnavn Øylaugr findes som Navn 
paa en Herse i Sogn Landn. 39 og (skr. Eyloff) i Søndhord- 
land i NRJ. I 126 (1518). 
Eilaugdalen 47 Vinje. 

Øymimdr (M.) gammelt, men ikke meget almindeligt Navn (jfr. 
Emundr) Det følgende Gaardnavn kunde ogsaa forklares af 
Øy mo Sr (DN. III 144 jfr. II 232). 

Eimstad 239 Voss (Emstad i 16de Aarh.), udt. atm-. 

Øysteinn (M.) har som bekjendt været et af de mest brugte 
Mandsnavne i Norge fra den ældste historiske Tid til Nutiden. 
[Esten er en nordenfjelds og i det nordligste Østerdalen meget 
brugt Form. NG. III 420.] 

Østenby 33 Rødenes (Øysteins- RB. 149. 151. 154). 

Østeiisvik 42 Aremark (Østensuig 1593), udt. ø^ssvih. 

Østenrød 56 Vaaler Sml. 

Østeiirød 112 sammesteds (Øysteinsrudh RB. 485). 

Østenstad 62 Asker (i Øysteinsstadum RB. 112. 292), udt. 

ø^ssensta. 
Østenbøl 104 Enebak (skr. saa allerede i 16de Aarh.). 
Øysteinsrud, anf. RB. 462 under Eidskog Kirke. 
Øysteinsrud i Vaaler Sol, anf. RB. 456 (gaaet ind under Hol). 
[Æstæinslid i Faaberg, DN. V 76, 1330. i Estæinslidæne smstds. 

S. 77. NG. IV, 1 235.] 
Østeusengen 82 Modum, udt. ø^ssens-. 
i Øysteinstodli, anf. RB. 37 under Gjerpen Kirke. 
Østensbu 45 Øiestad. 
Øistensland 225 Lyngdal, udt. øistes-. 



Øysteinn — Oyvindr. 289 



Ostestol 79 Kvinesdal (Ostenstoele 16()8). Kunde ogsaa tænkes 
sammensat med efsti, overste, der nu som Iste F.ed i 
Stedsnavne ofte lyder øsste-, se Tlij. VSS. Skr. 1891 S. 
215 f. 

OsteiiKstad 89 Skjold. 

Ostenstad 61 Y. Holmedal, lult. ifsstcn-. 

Kstenstad 1 Soknedalen (Østenstad NRJ. II 1G9 og OE.), udt. 
c^sstc-. 

Esteiistad 35 Holandet Guid. (Østhenstad NRJ. II 176), udt. 
esste-. 

Estoiistad 44 Strinden, udt. æ^ssten-. 

i Osteiiisfyrde i Lofoten AB. 98; maa være Østnes fjor den paa 
Østvaagoen, udt. ø^ssnes-. 

Oyvindr (Ei vin dr) (M.) meget gammelt Navn, som flere af Is- 
lands Landnamsmænd havde (Landn. 148, 157, 184, 213, 225, 
228, 238, 265); fremdeles almindelig brugt. Genitivformen 
Ei vinds findes saa tidlig som 1368 (DN. II 314). 

Evenby 163 Trøgstad (i Eifuindarbæ 1369, DN. IV 372, jfr. 

ni 376). 
Eveiirød 16 Glemminge (Eifuindarud RB. 492). 
Æuindarud, anf. RB. 482 under Vaaler Kirke Sml. 
Evennid 86 Høland. [Øuyndarud RB. 450 (i Udgaven trykt 

Ønynda-). NG. II 195.] 
Evenby 133 Høland. 

[Oiiffuindstadt 1578 i Ullensaker NG. H 331.] 
Eveiirud 26 Nes Hd.^ 
Evenrud 103, 3 Nes Hd. 
Evenrud 113 Romedal. 
Evenstad 9 Storelvedalen. 
Evenvold 35 V. Gausdal, udt. tvifiM-, 
Evenrud 100 0. Toten, udt. evum-. 
Evenrud 50, 2 Gran, udt. ivin^n,-. 
Eivenstad 60 Froland. 
Evenvold 54 Fjære. 
Eivenstad 69 Bjelland. 3 S. Undal. 
Eivenshelle 8 Herred, udt. øivensæll. 
Evenvik Gulen (GEyvindarviik 1327, DN. IV 158, jfr. IV 167. 

1 169), udt. æven-. 
Evenhus 97 Frosten (Ewendhuss NRJ. II 235), udt. Smnusan. 
Evenstad 17 Vikten (Ewindstad AB. 86 s.). 
Evenset 1 Skjerstad, udt. øzvensét. 
Evensgaard 22 Saltdalen, udt. ø^vens-. 



[Herefter har Forf, først skrevet, men senere udstrøget: «(Øwændarud 
1387, DN. II 390)».] 

Rygh: Personnavne. 1" 



290 Øyvindr. 

Anm. Mulig hører ogsaa liifl Evenes i Ofoten, ud. ørnes. 
Tvivlsommere er kanske Ævestad 67 Ilaa, udt. med jædersk 
Forkortning af -stad (evesst (Æwestad, Ewastad 1520; i 
senere Tid ved Misforstaaelse skr. Efjestad). Her kunde 
ogsaa tænkes paa Æva r r, der vel ei kan eftervises i Norge, 
men findes i 2 Tilfælde blandt Landnamsmændene paa Island, 
og paa det ligeledes gamle Kvindenavn Øy v 9 r [se under 
«Tillæg og Rettelser» S. 298.] 






TILLÆG OG EETTELSP]R. 



S. 1. Under A gå ta kan tilfoies: 

A gåtan, Bygaard i Oslo, som nævnes i mange Diplomer. I ældre 
Tid Hunkjonsord: i Agatonne tidligst DN. III 95 (1311), endnii 
DX. III 128 (1322); fra et ældre Dokument, se DN. II 110 (1316) 
i Aghathonne, er vel Hunkjønsformen bevaret i RB. 265 : j 
Agatonne. Ogsaa skrevet j Agattonne DN. V 58 (1319). Senere 
Hankjønsord, fordi ga re) r er Hankjønsord. Tidligst j Agatenom 
DN. II, 171 (1333). Saaledes endnu Agatænom DN. III 427 
(1408). I Akkusativ Agæten DN. IV, 494 (1396), bagpaa vm (firi) 
Agaten, firi Agaten RB.^240, 242. 

S. 6 nederst kan tilfoies : 

j Andres rudi RB. 177 under Spydeberg Kirke. Ikke i NG. I. 
i Andres rudi RB. 94 under Fraunæ kirkia i Lier. Mon det i 

Skoger? 0. R. 
i Andres rudi RB. 102 under Skoga kirkia; efter 0. R. i det i 

NG. Indl. S. VIII omtalte Manuskript mulig = Andorsnul 71 

Skoger, udt. andosi^u, ogsaa opgivet andosrit. 

S. 9. Under Arnbjorn kan tilfoies: 

j Anbionabrekko i Moland Sogn i Fyresdal DN. XV 63 (1446). 

S. 9. De under Arngeirr nævnte Gaardnavne kunde maaske for- 
klares som Annisrød S. 7. 

S. 12. Under Arni kan tilfoies: 

j Aarne gardhe, Bygaard i Stavanger DN. II 438 (1404) og oftere. 
Arna gardr, Bygaard i Bergen DN. IV 370 (1369). 

S. 14. Under Arnvi5r kan tilfoies: 

Arff uid zga ard en, Bygaard i Bergen DN. I 668 (1481). 

S. 17. Under As keil. 

Ved AsJcelsrtid 103 Jevnaker er i det ovenfor omtalte Manuskript 

Udtalen angivet at være asTcelsil. 
j Eskielenom, Bygaard i Tønsberg DN. I 556 (1439) i et Brev, 
som er udstedt af to Raadmænd, af hvilke den ene heder Håkon 
Eskilsson; j Æskillin DN. II 563 (1442). Esk ill er dansk 
Form for As keil. 



292 Tillæg o^' Hettelser. 



S. 18. Af Asleifr kommer: 

Aslei f s gar(^ r, Bygaard i Tønsberg, Sverris s. Kap. 140 (Konunga 
s. S. 145, Fornm. s. VIII 329). 

S. 20 L. 10 f. 0. 

Cap., som der staar i Mskr., maa efter NG. III 95 være Feil for SL. 

S. 20 L. 7 f. n. 

Aslestad 11 Fyresdal. Om det er denne Gaard, der menes ved 
Aslæstadha godhs DN. XV 33 (1397), er ikke sikkert. 

S. 25. Under Aut^un kan tilføies : 

Au(5unargar5r, Bygaard i Bergen DN. II 115 (1318) og oftere. 

S. 25 L. 11 f. n. 

I det ovenfor nævnte Manuskript er Udtalen af Unset 80 Biri an- 
givet at være onnset. NG. III S. 61 antages dette Navn at være 
sms. med Mandsnavnet A u (^ u n. Jfr. Anm. under U n n r 

S. 272. 

S. 25 L. 21 f. n. 

NG. IV, 1 204 skal være NG. IV, 1 212. 

S. 28. Under Baldrekr. 

Med Bals-Borge og Balsrød i Stokke jfr. Baldzgardr, Bygaard 

i Tønsberg DN. I 387 (1391). 
JB aldr ekskjær, Navnet paa et Skjær ved Talgø i Ryfylke, kanske 

af baldrekr (Belte), Snørra Edda ed. AM. II 491. 

S. 31 L. 9 f. n. 

Parenthesen «(se dette)» bør udgaa, da Mandsnavnet Bo gi ikke 
findes omtalt nærmere. 

S. 35. Under Berg f) or r tilføies: 

Berdors Nestini RB. 243, Part af Nesten 61 Stange. NG. 
III 156. 

S. 36 L. 21 f. n. 
GN. skal være NG. 

S. 37 L. 6 f. 0. 

Bilstad 50 Mø Tl., skrevet j Bylstadum allerede DN. XV 126 
(1520), hvor y betegner Udtalens i. 

S. 42—43 kan tilføies: 

Bi am a gar 5 r, Bygaard i Oslo DN. I 175 (1332) og oftere; By- 
gaard i Bergen DN. II 76 (1307) og oftere, 
j Bernargarde, Bygaard i Veø DN. I 226 (1343); j Biarna 
garde DN. II 233 (1347). 

S. 47. Under B 6 n d i kan tilføies : 

Bondaasen 85 Tønset, udt. honnåsen. NG. III 403. 
ødhegarden Bondastadha i Svarstad i Lardal DN. I 545 
(1436). Navnet er bevaret som Pladsnavn. 

S. 53. Under Brunn kan tilføies: 

j Brwnsgordh ær liggher i Bottheim (126 — 129 Lesje) DN. XVI 
328 (1488). . 



Tillæji: o^ lultolsor. 2i)3 



S. 5-i. Under Brynjolfr kan tilfoios : 

Bryn i ol ts tom^pt' i Borgen DX. Ill 028 (1463). 

S. OO L. 5 r. o. 

Efter Ev j u I ti' tilfoies «(0 y j u I fr)». 

S. ()0 L. 10 r. 0. 

essrcci skal være essrccl. 

S. 61. Under Ei narr kan tilføies : 

Æinars gare) r, Bygaard i Bergen DN. I 92 (1304) og andensteds. 

S. 61 L. 7 f. 0. 

einay- eller einår- i Forfatterens Haandskrift skal formentlig være 
Einar eller Einår. 

S. 62 L. 6 f. 0. 

Endrerud 29 N. Land skrevet Endrædærud DN. XV 92 (1486?). 

S. 65 L. 18 f. n. 

Elvcrud 31 Hobol kan vistnok ikke forklares af Kvindenavnet Elfr, 
thi det er skrevet flere Gange Efflerud DN. XV 789 (1557). 

S. 67. Under Erlingr. 

Ved EUingstad 70 Nes R. tilfoies: i Ørlexstodum RB. 477. For- 
merne fra MA. kunde synes at tyde paa Sammensætning med 
Mandsnavnet Ørlygr. Dette kj endes dog kun fra Island, i nogle 
Exempler fra Landnamstiden. Det bliver derfor vel sandsynligst, 
at Erlin gsstac^ i r er den opr. Form. Da Navnet ikke længere 
bruges, kan dets Form ikke kontrolleres gjennem Udtalen. NG. 
II 343 f. 

S. 74 L. 10 f. n. 

Typogr. skal være Topogr. 

S. 84. Efter Geirleifr tilføies: 

? Geir li (M.). Et Mandsnavn G ei ri i = oldhøitydsk Kérilo, der 

forholder sig til Geirleifr, som Ali til Aleifr, synes at forud- 

sættes af 
Gjellestad 79 Askim, i gammel Form Geilasta5ir, se NG. I 46. 

S. 84 L. 14 f. n. 

Gjermstad 86 Stange. Germæstad DN. XVI 336 (1490, efter 2 
Afskrifter). 

S. 84 Anm. 1. 

Tiærmund, der forekommer i Ryfylke ved 1520, er vel snarere 
Hjormundr, ligesom Hj arr an dr i senere Tid skrives med 
T i-' og saaledes Tiærundh allerede DN. VI, 592 (1467?). 

S. 93 L. 18 f. 0. 

75, 1 skal være 75, 13. 

S. 95 L. 14 f. n. 

Ved Grimstad 151 0. Toten er i det ovenfor nævnte Manuskript 
Udtalen angivet at være gremm-. 



294 Tillæg og Rettelser. 



S. 96 L. 18 f. n. 

Aaure skal være Aure. 

S. 100. Under Guc^leikr kan tilføies: 

Giillikstad 60. 61 Røros, udt. qølliksta (Gulichsta 1665). NG. 
XIV 200. 

S. 101. Under G u (^ n y. 

Gonegjerd 80 Etne, som 1563 skrives Gannildtzgierdt, kan efter 
min Mening være et gammelt * G unn hild arger5i. Med Hensyn 
til det lange o i første Stavelse jfr. gonill i vestre Telemarken = 
Gunn hild r. Med Hensyn til Afslidningen af andet Led (alle- 
rede 1612 Gundegierd) jfr. Rangsæteren 124 Volden, af *Ragn- 
hildarsætr (S. 197), Mangelrød 93 Hedrum, udt. 77iangré, og 
Mangerud 144 Romedal af •"^' M a g n h i 1 d a r r u t^ (S. 179), Gumie- 
rud 11,6 Hollen, Gunildorud RB. 18. 

S. 103. Efter Gummi tilføies: 

Gunna (Kv.), se under Skyrgunna. 

S. 103. Under G u n n a r r kan tilføies : 

Gunnarsbær Håk. s. Håk. Kap. 35 (34) Ungers Udg. S. 263 og 
Kap. 37 (36, 37) S. 264; Gundersby DN. I 847 (1552), Gun- 
nershy ved Tønsberg. 

S. 107 L. 2 f. n. 

Brulanes skal være Brunlanes. 

S. 108. Efter Gyc)a tilføies: 

Gylf i (M.). Dette Mandsnavn synes at forudsættes af Gjølstad 
149 Aker (i Giulfuastadum, Giulfuu- RB. 128, Gylffue-, Gylfuæ- 
DN. Xni 93. 94, 1456). I Helsingland forekommer skrevet med 
Runer paa Malsta-Stenen Mandsnavnet KiulfiR, paa Sunnå-Stenen 
i Gas. obl. Kiulfa. 

S. 115 Anm. 

Hamarsta(!)ir kan forklares af et Mandsnavn * Ham arr. Et 
Mandsnavn Hamar forekommer i Sverige, se Lundgren, og i 
Tydskland, se Forstemann. 

S. 115. Under Haraldr kan tilføies: 

Haralzgardr, Bygaard i Oslo DN. I 300 (1366). 

j Ha raid en om, Bygaard i Tønsberg DN. HI 330 (1381). 

S. 119 L. 10 f. 0. 

Foran Tallene er udeglemt DN. 

S. 122 L. 21 f. 0. 

Heksem 20 Holtaalen (af Hexene AB. 48 s.), vel =-=Heggsvin af 
Trænavnet h e g g r. 

S. 122 L. 17 f. n. 

Hegstad 161 0. Eker. Skrevet med i ogsaa DN. XV 46 (1424): 
a Hikxstadhum, Gen. Hixstada. Herved bliver Forklaringen af 
Mandsnavnet Hegg r mindre sandsynlig. 



Tillæg og Rettelser. 295 



S. 122. Under Hein ro kr kan tilfoios: 

Hæinræks gardr, Bygaard i Bergen DN. II lil (1328). 

S. 124. Under Helg i, Helga kan tilfoies : 

HeUenid 6 Biri (Helgerud i616). Maaske usikkert. NG. I 249. 
H 159. 

S. 127. 

Under H e r e k r, H æ r e k r burde den sidste Passus : <c Her stad findes 

oftere» osv. være trykt som Anm., jfr. Uere af de paa flg. Side 

under Herj ul fr anforte Stedsnavne. 

S. 128 L. 6 f. 0. 

Høystad 26 Vardal skrevet j Hæriostadom DN. XV 63 (1446). 

S. 128 L. 16 f. 0. 

Heradstveit 1 Vikør skrevet Heradzthueith allerede DN. XV 106 
(c. 1500). 

S. 131 L. 16 f. 0. 
SB. skal være NB. 

S. 133 L. 14 f. 0. 

Jørenrud 65 Kraakstad. Hiærændherud, Hiærænderud DN. XVI 
205 (1457). 

S. 144 L. 21 f. n. 

Engelsaas i Vikør er vistnok samme Gaard som j Eigilsase DN. 
XV 106 (c. 1500), der nævnes mellem to Gaarde i Vikør. Her- 
ved bliver Forklaringen af Ingjaldr tvivlsom, uagtet Eigilsase 
mulig kan være Feil for Eingilsase. 

S. 144 L. 18 f. n. 

Efter Engelsaas tilføies: 134 Strinden. 

S. 148 L. 16 f. 0. 

Jokelsgardr. Det Brev fra 1318, hvori denne Gaard nævnes, er 
udstedt af to Mænd, af hvilke den ene heder Erikar lokels sun. 

S. 148. Under Jol geirr: 

Jolixstadir AB. 22. Hvis Au5igssta(^ir er opstaaet af Au5a- 
sta(3ir (NG. H 206) og Yrikstader af IrastaSir (NG. HI 
132), saa kan Jolixstadir være opstaaet af *J61asta5ir og 
forudsætte et Mandsnavn Joli = gammelsvensk I ule, se Lund- 
gren. 

S. 149. Under Jon kan tilføies: 

Jonsgart^r, Bygaard i Oslo DN. Ill 266 (1364) og oftere. 
JonsgarSr, Bygaard i Tønsberg DN. I 359 (1384) og oftere. 

S. 151 L. 15. f. 0. 
RB. skal være AB. 

S. 154. Under Kari kan tilføies: 

Kaarstad 135 Jevnaker (Korstad 1595), udt. Jcarsta. 

S. 157 L. 3 f. n. 

Ved Katterud 99 Nes R. bør den sidste Passus lyde: [Paa 
Grund af Formen i RB. ikke af kQttr, osv.]. 



296 Tillæg og Rettelser. 



S. 159 L. 13 f. n. 

Kjelsta skal være Kjelstad. 

S. 162. Under Kni'itr kan tilføies: 

Knutz gard r, Bygaard i Oslo DN. 1 146 (1322). 

S. 166. Under Kollungr kan lilføies : 

Koll ungs hofdæ, Ødegaard i Telemarken DN. XV 126 (1520). 

S. 167. Under Kopp hi Id r. 

Kop pli il dr er vel opstaaet af * Kau phil dr og har vel været 
Betegnelse for en Kvinde ved Navn Hildr, som befattede sig 
med Handel (kaup), jfr. Kau pa- He (^inn i Njåls saga. For 
Lydovergangen jfr. Koppang 19 Storelvedalen (Kopanngh 1578) 
af Ka up an gr. 

S. 175 L. 10 f. o. 

Ill 360 skal være HI 160. 

S. 176 L. 13 f. n. 

Lundestad 67 Tune, som ikke nævnes før 1593, og som nu ligger 
tæt ved Landevei, er vel snarest opkaldt efter Lundestad 4 Berg, 
som er gammelt Lundarsto^. 

S. 177. Ved Lo pt r tilfoies : 

Lofsgaarden 124, 30 Tønset, udt. lassgalen. Herom bemærker 0. 
Rygh i NG. III 407: «Paa det gamle Mandsnavn Loptr kan 
neppe tænkes ved en Gaard som denne, der ikke kan være 
synderlig gammel. Derimod kunde nok Iste Led være lo pt n. 
(Indl. S. Q&), Bygning paa to Stokværk. Rigtignok pleier dette 
Ord, hvor det bruges som Forled i Gaardnavne, ikke at have 
Genitivform, men denne Regel behøver ikke at være fulgt ved 
yngre Navne.» 

Med Fritzner (Ordbog under loptsgarSr) tror jeg, at Lopts- 
gar6r ogsaa ellers er sammensat med Appellativet lopt. Herfor 
taler Sammensætningens overordentlig hyppige Forekomst. At 
ikke Genitivformen i Forledet taler herimod, synes at turde sluttes 
af oldn. loptsger^i og loptsakr, samt af Ordene Loftsdrit77ih 
og Loftstropp i Aasens Ordbog. Saaledes heder det i Oldn. f. Ex. 
bergs-nos og berg-n os (se min Udg. af Eddadigtene S. 216), 
burs hu rS og bu r dy r r. Se ogsaa lopts gardher «med 
loftsbyggnad forsedd gård» (Soderwall Ordbok ofver svenska medel- 
tids-språket). 

Her kan tilføies j Lopzgar|)ænum i Lilleherred DN. XIV 15 
(1397). 

Med Fritzner tror jeg, at ogsaa Lopts bær er sammensat med 
Appellativet lopt. 

S. 181. Under M ar gret kan tilføies: 

Marigaard 3 Norderhov, nævnt DN. XVI 22 f. (1361, Afskrift fra 
1770). 

S. 182. 

Forklaringen af de under M o 1 d i opforte Gaardnavne Moldtu 60 
Herø Sdm. (Moltunn 1603) og Moldtuen 36 Ørlandet (Moldatun 



Tillirir f^is: Ivctlclser. '2\n 



Landn. 270) af et Mandsnavn synes noj^^et holænladig, fordi det 
vilde være et besynderligt Træf, at t ii n, der ikke meget ofte 
sammensættes med Personnavne, paa to forskjellige Sleder skulde 
sammensættes med Mold i, hvis dette var et Mandsnavn. Hegge 
Gaarde synes at liggo paa en lav Strand under et P^jcld. .leg 
formoder derfor, at .Mold(a)tun skal forklares af Moldi som 
Fjeldnavn. Molden heder et hoit Fjeld i Hafslo. Jfr. angelsax. 
molda, Toppen af Hovedet. Ogsaa Moldastac^ir kan maaske 
forklares af Moldi som Navn paa et Fjeld eller en Hoide. Om 
Navne paa -sta5ir, hvis første Led er Navnet paa et Fjeld eller 
en Hoide, jfr. NG. Indl. S. 78 og II 9. 

S. 185. Under Na gl i, Nagl. 

Mandsnavnet Nagl i ogsaa i Sverige Dipl. Svec. I Nr. 618. Et 
Mandsnavn Nagl vilde have et Sidestykke i oldtydsk N a g a 1. 

S. 191. Under Oraldr kan tilfoies : 

Oraldr med Sideformen Araldr er vel egentlig Oraldr af '^'Oy- 

valdr = oldtydsk Arawald. 
Samme Navn som Arasrik 99 Aure er efter NG. XIV 36 Erisvik 
30 Bjugn, udt. cirasvikja (Aritzwigh NRJ. II 47)„ 

S. 191. Anm. til Orm arr. 

Om Ormstad 70 Ullensaker se S. 25 under Au r mo c^ r. 

S. 201 L. 7 f. 0. 

JReffsaa."^ skal være Refsaas. 

S. 226 L. 7 f. 0. 

i Skraapsgarde synes paa Grund af Vokalen ikke at kunne 
høre til S kro pi, men hører vel til skrå pr, der forekommer 
som Tilnavn i Sverds s. (Konunga s. S. 70; Fornm. s. VIII 162). 

S. 230 L. 7. 

Solerud 123 Aremark. DN. XVI 92 (1425) skrevet j Sswalurudi. 
Den ældste Form synes at være S v ål ur u 5, hvoraf ■•' S olu ruc^. 
Navnet synes derfor ikke at kunne forklares hverken af et Mands- 
navn Soli eller af Sval i. 

S. 231. Under Ståli kan tilføies : 

j Ståla rudi RB. 177 under Spydeberg Kirke. Ikke i NG. I. 

S. 243. Under Sve inn kan tilføies: 

S v e n d s b u f i a 1 d e t DN. XVI 31 (1375) i Sandsvær. 
Sveinsgar(:ir, Bvgaard i Bergen DN. I 110 f. (1309); DN. H 
85 (1309). 

S. 286. Under On gull kan tilføies: 

Lngersnes 89 Enebak skrives Avngvlsnes DN. XVI 185 (1452), 
men dette Navn er snarest at forklare af o n g u 1 1, en Fiskekrog, 
saa at Neset har faaet Navn af sin Form. Ogsaa andre sammen- 
satte Stedsnavne med n g u 1 s-, An guls- som Forled synes at 
indeholde Appellativet. 

S. 287. Under s s u r r kan tilføies : 

j Azzærsgard, Bygaard i Bergen DN. XV 63 (1446). 



298 Tillæg og Rettelser. 



S. 287 Anm. 

At Aasaaren 216 Vaage er at forklare af Mandsnavnet s s u r r, 
sløttes derved, at dette Mandsnavn oftere forekommer i Nordre 
Gudbrandsdalen; DN. XVI 93 (1428) har Azsor i Vaage. 

S. 290 tilslut tilføies: 

y v o r (Kv.). Dette Kvindenavn har været brugt baade i Norge 

(1328, DN. II 142) og paa Island (Isl. s. I 359). Jfr. Anm. 

under y v i n d r (S. 290). Deraf kan forklares 
Ørstad 80—83 Opdal (Owrestad 1516, DN. XV 123, Ewerstad 

NRJ. II 167). 



REGISTRE 



I. GAÅED- OG BYGDENAVNE, NES- OG 

ØNAVNE. 



Oldnorske Navneformer ere betegnede ved spærret Tryk, — senere Navneformer, 
der ere anførte i de ældre Kilders Orthografi, ved Anførselstegn, — Nutidsformer ere satte 
med Kursiv. Forkortelser: Bj-grd. = Bygaard, K. = Kirke, k. — kirkja, S. Sogn 
(Kirkesogn), fl. St. = flere Steder, p. =^ paa, u. =-- under. 



Side 

Aabjørnsrød, 53 Solum .... 1 

Aachiaas, 6 Lindaas 12 

Aadnekvamme, 24 Masfjorden , 12 

Aadnenes, 115 Finnaas 12 

— 21 Skjold 12 

— 58 Strand 12 

Aadnej-am, 2 Siredalen .... 13 

Aadneskaar, 58 Lyngdal .... 12 

Aagedal i Bjelland 2 

Aagotnes, 27 Fjeld 1 

Aakeberg ved Oslo 276 

— i Eaade 2 

— 105 Spydeberg .... 2. 276 
Aakernes i Aaseral 2 

— i Sunnelven 2 

Aakerud, 43 Sande Jb 2 

Aaketun, 9 Fyresdal ...... 2 

AakJms, 45 Bygland 2 

Aakvaag, 3 Søndeled 2 

Aakvik i Aure 2 

— i Halse 2 

Aalbu, 187 Opdal . . . . • . . 190 

Aalerud, 89 Aas 190 

— 125 V^ang Hdm 4 

— 15 Vestby 4 

Aalgaard, 7 Gjesdal 20 

— 16 Sogndal Stv 20 

Aabnoen, 61 Rissen 4 

Aalneset, 69 Snaasen 4 

Aalrust, 52 Gol 4 

Aalset, 135 Biri 4 

Aalstad, 171 Vang Hdm 20 

— 28. 94 Vardal 20 



Side 

Aaltomten, 78 Vang Hdm. ... 20 

Aalton, 97 Nes Hl 4 

Aaltvet, 83 Gjerpen 4 

Aamundrud, 115 Sigdal .... 6 

Aanaas, 5 Saude Tl 7 

Aanaasmd, 15 Nannestad . . . 272 

Aandal, 37 Frænen 12 

— 38 Øre 12 

Aandervaag, 108 Ibbestad ... 13 

Aanebjør, 6 Bygland 7 

Aanekre, 83 S. Fron 7 

Aaneland, 16 Evje 286 

Aanenget, 3, 8 Vemundvik ... 7 

Aanestad, 45 Haa 7 

— 155 Løiten 286 

Aancvig, 6 Eide 7 

Aaneviken, 23,19 Sannikedal . . 12 

Aangstad, 22 N. Fron 3 

— 50 Hadsel 10 

Aaning, 32 Stryn 7 

Aanmoen, 66, 1 Hof Sl 11 

Aannehy, 39 Nittedalen .... 11 

Aanneland, 89 Gulen 12 

Aannerud, 8 Asker 11 

— 93 Faaberg 11 

— 56 Fet 11 

— 13 V. Gausdal 11 

— 52 S. Land U 

— 65 S. Odalen 11 

— 2. 199 Kingsaker .... 11 

— 47 Sande Jb 12 

— 51 Spydeberg 10 

— 43,4 Sørum • 25 



302 



Registre. 



Side 

Aannerud, 38 V, Toten .... 11 

— 90, 10. 129 Trøgstad ... 10 

— 17,4 Ullensaker 11 

— 62 Urskog 11 

— 54 Vardal 11 

Aannerød 78 Id 10 

— 26 Solum 12 

— 34 Vaaler Sm 11 

Aannesland, 53 Vegusdal ... 9 

Aannestad, 32 Flesberg .... 11 

— 35 Sandsvær 11 

— 30 Skiptvet 10 

Aannevig, 73 Oddernes .... 12 

Aamievik, 7 Bremanger .... 12 

Ammgaarden, 158 Opdal .... 12 

Aanofisvik, 65 Sørfolden .... 286 

Aanstad, 8 Flakstad 6 

— 2 0. Gausdal .... 11. 286 

— 48 Hadsel 12 

— 103 Ibbestad 12 

— 113 Ringebu ...... 11 

— 17 Skiaaker 13 

— 16 Sortland 12 

Aanvik, 28 Brønnø 12 

— 24 Foldereid 12 

Aar- i Stedsnavne .... 5. 7. 116 

Aarikstad, 37 Vegusdal .... 117 

Aarisstad, 64 Herred 117 

Aarneherq, 27 0. Eker .... 13 

— 29'Raade 13 

i A arne gar dhe, Bygrd. i Stav- 
anger 291 

Aarnes, 9 Fering 8 

— 95 Saude 8 

Aarnset, 17 Rissen 12 

Aarsby, 8 0. Toten 192 

Aarset, 24 Veø 192 

Aarsland, 69 Haa 192 

Aarsrud, 72 Enebak 192 

— 73 Løiten 192 

— 152 Ringsaker 192 

Aarstad, 23 Aarstad 5 

— 13 Egersund 192 

— 64 Gjerdrum 192 

-— 14 Nannestad 192 

— 97 S. Odalen 192 

— 47 Sogndal Stv 192 

— 72 Trøgstad 192 

— 218 Værdalen 193 

Aarsvold, CA Høiland 192 

— 21 Sogndal Stv 192 

Aasaaren, 216 Vaage . . .287. 298 

Aasehy, 97, 3 Aremark 15 

— 6 Rødenes 15. 270 

Aasebøen, 60 Eid Nfj 15 

— 53 Gloppen 15 

— 111 Volden 15 

Aasekjcer, 39 Berg Sm 15 

Aaseland fl. St 15 

Aasenhus, 59 Soknedalen ... 19 



Side 

Aaserud, 43 Eidsvold 15 

— 47 N. Eker 20 

— 192, 3 Gran 15 

— 146,6 Nes R 15 

— 171 Nes R 187 

— 112 Norderhov 15 

— 38 Rakkestad 15 

— 3, 12 Røken 15 

— 72 Skoger 15 

— 67 V. Toten 15 

— 67 Vinger 188 

Aaserød, 49, 20 Skjeberg .... 16 

— 7 Tune • . ' 15 

Aasgaard fl. St 15 

Aasildrud, 58, 1 Hitterdal ... 16 

Aasildrød, 64 Hedrum 16 

Aaskeland, 12.48 Tysvær ... 17 

Aasland fl. St 15 

Aasmundrud, 83 Aremark ... 18 

— 84 Modum 19 

— 54, 4 Sandsvær 19 

— 126 0. Toten 19 

Aasmundrød, 145 Sem 19 

— 23 Tjølliug 19 

Aasmimdsengen, 41 Berg Sm. . . 18 

Aasmundstad, 23 N. Fron ... 18 

Aasmundtveit, 85 Kviteseid . . 19 

Aasnes, 7 Sande Jb 192 

«Aasnes» i Brunlanes 192 

Aasrød, 76 Borre 192 

— 153 Skjeberg 187 

«Aa|3mundaas» i Evje 19 

Aastad, 46 Bamle 188 

— 35 Asker 187 

— 53 Hevne 188 

— 365 Ringsaker 187 

— 1 V. Slidre 188 

— 143 Ullensaker .... 1. 188 

Aastan, 96 Børsen 26 

Aastebøl, 17 Eidskogen .... 19 

Aasterud, 95 Gjerpen 19 

— 92 Hole 19 

— 119 Modum 19 

— 125 Norderhov 19 

— 69 Sandsvær 19 

— 49 Stange 19 

«Aasterud» i Bærum 19 

«Aasterudt» p. Eker 19 

Aastestølen, 21 Ulvik 19 

Aavelsqaard, 88 Hegre 26 

Aavesland, 26 Evje 285 

— 100 Hægebostad 285 

— 175 Lyngdal 285 

Aavestad, 43 Sigdal 285 

— 155 Vang Hdm 20 

Aavestrud, 22 Nes Hl 285 

Abberud, 47 Aas 5 

Adamsrødy 127 Sem 1 

Å g å t a n, Bygrd. i Bergen 287. 291 

Agnalsvik, 3 Y. Holmedal ... 14 



Gaard- og Bygdenavne, Nes- og Gnavne. 



303 



Side 

AgnaU, 20 Tune 2 

Agncbenj, 41 Lom 2 

Agfic/est i Lyngdal 2 

Agnekilen i Spind 2 

Agnes ti. St 2 

Aqnestol, 22 Hæjiebostad ... 2 

Agn vik i Tin<ivold 2 

AgnOcn i Herlø 2 

Alahol i Nes R 4 

Aldal i Ullensvan»; 4 

a f Alfstadom i St Jordalen . 3 
Alfsætr i Aangdalen i Spar- 

bnen 3 

A 1 f u i r s 1 y k k j a i Berg S. , 

Brunlanes 285 

A 1 1 a u x r u d i S. Fron .... 18 

Allerød, 27 Glemminge .... 18 

AUestad, 48 Flekkeijord .... 18 

A 1 o b e r g, 7 Romedal .... 190 

Alsaaker ti. St 4 

Alsberg, 150 Faaberg 3 

Alset, 40 Biri 20 

— 49 Ris.sen 21 

— 45 Selbu 285 

— 68 Tinn 20 

Alsgaarden, 95 Veisen 3 

Ahliang i Stadsbygden .... 285 

Alshogden, 21 Rindalen .... 285 

Alshus, 37 Glemminge 3 

Alsli, 36 Bindalen 3 

Alsmo, 92 Lyster 3 

Alsnes, 6 Høiland 3 

Alsos, 47 Nordfolden-Kjerringø . 3 

Alsrød, 22 Berg Sm 3 

Alstad, 29 Aasen 21 

— 39 Bodø 21 

— 52 Borge Ndl 286 

— 78 Frosten 286 

— 64 Hevne 285 

— 74 Rollag 285 

— 24 0. Slidre 285 

— 52 N. Stjørdalen .... 286 

— 169 0. Toten 285 

— fl. St 21 

Alstadhaug, 19 Skogn 286 

Alsteigen, 27 Hafslo 3 

Alstveit, 29 Nerstrand 3 

Alsvaag, 110 Finnaas 8 

— 81 Øksnes 3 

Alsvig, 13 Strand 2 

Alsvik, 80 Gildeskaal 3 

Alsøen, 36, 10 Landvig 3 

— 5 Nesne 2 

Alvestad, 11 Bokn 285 

— 27 Haram 285 

— 98 Trondenes 286 

Amhjørndalen, 1 Hjartdal ... 9 

Ambjørnrud, 42 Kraakstad ... 9 

Ambjørnrød, 58 Andebu .... 9 

— 13 Glemminge 9 



sido 

Amjhh-s, 24 Søgne 9 

Atntncrnd, 93 Aker 5 

«Amnierud», 164 O. Kker ... «i 

— i Koken 5 

Ammundrnd, 63 Modum .... 284 
Ammundrød, 32 Rygge .... 284 
A m o n d a' 1) æ r i Berg Sm. . . G 
at" Am u nd ak 1 i ngom, 2 Nanne- 
stad 6 

Amundnul, 92 Biri 284 

— 128 Eidsvold G 

— 87 Gran G 

— 118 Norderhov G 

— 171 Romedal 284 

Amundrustad, 128 0. Toten . . 6 

Amnndrød, 93, 3 Id 6 

— 14 Gnsø 284 

— 103 Stokke 6 

— 152 Vaale 6 

Amundstad, 45 Aamot 284 

j Anbionabrekko i Moland 

S. i Fyresdal 291 

«Anbiorud», 21 Strømmen ... 8 

Anbæk, 146 Vestby ...... 2 

Andaas ti. St G 

A n d a b u, Bygd i Jarlsberg 

Fogderi 6 

Andahøen i Hero, Sdm G 

Andastader i Lofoten ... 6 

Andersgaard, 127 0. Toten ... 14 

Andersland, 61 Tysnes 14 

Andersrød, 91 Raade 6 

Andestad, 10 Søkkelven .... 6 

Andoorsbøle i S. Ødalen . 13 

Andorsrud, 71 Skoger ... 14. 291 

Andresrud i Skoger . . 14. 291 
i Andres rudi u. Fraunæ k. 

i Lier 291 

— u. Sp3^deberg K 291 

Andset, 85 Aasnes 14 

— 98 Inderøen 14 

Andstad, 54 Sparbuen 14 

Anekstad, 125 0. Toten .... 9 

Anerød, 103, 12 Berg Sm. . . 10. 11 

Angaard, 52 Dovre ...... 11 

Angehet, 125 Ringsaker .... 286 

Angelshaug, 98 Daviken .... 286 

Angelstad, 55 Holt 286 

Anger do ru d i Høland ... 10 

«Angilstadt» i Ullensaker . . . 286 

Angskaar, 55 Hammer 2 

An gil Is- i Stedsnavne .... 297 

Anildrød, 107 Nøtterø 10 

Anisdal, 83 Haa 9 

Ankenes, 45 Ankenes (Salten) . 7 

Ankerud, 100 Aremark 7 

«Anlaghsetter» i Snndalen ... 13 

Annisrød, 22 Brunlanes . . .7. 291 

Anonhy, 87 Aremark 286 

Anshus, 60 Soknedalen 9 



304 



JJe^istre. 



Side 

Ansnes, 21 Fillan 

— 1 Malaiif^eii 

— G4 Stangvik 9 

Ansok, 4 Stranden 9 

Anstcnsrud, 125 Spydeberg ... 13 

Antun, 28 Hans 12 

A n u n d a r u d u. Svindal K. . 286 

Anvik, 67. 122 Brunlanes ... 12 

— 28 Masfjorden 12 

— 101 Vikedal 12 

«Aralidhen» i Ringsaker .... 8 

Arasvik, 99 Anre 191. 297 

Arefjord, 41 Fjeld 8 

Areklet fl. St 8 

Aremark i Smaalenene 8 

Arendal i Stokke Jb 13 

— i Nedenes 13 

Arffuidzgaarden, Bygrd. i 

Bergen 291 

Arhaug fl. St 8 

Arlien, 132 Faaberg 8 

Armoen, 53 Urskog 8 

Arnaas fl. St 10 

i Arnaberghom i Fet ... 11 
A rn ag ar dr, Bygrd. i Bergen 291 
«Arnaldsrud» i Heli S., Spyde- 
berg 8 

Arnaliid i Eidanger .... 12 

Arnarud i Aker 11 

— i Nes R, 11 

— i Sandeherred 12 

Arneberg, 69 Hof Sl 11 

— 4 Romedal 11 

— 42 Stranden 13 

Arnegaard, 40. 56. 91. 121 Aal . 11 

— 46 Gol 11 

— 51. 71 Nes Hl 11 

Arnelius, 68 Aurland 12 

Arnes, 64 Brønnø 8 

— 38 Evenes 8 

Arnestad, 24 Aamot 11 

— 68 Asker 11 

— 7 Gloppen 12 

— 96 Nes R 11 

— 65 Vestby 11 

«Arnestad» i Ullensaker .... 11 

Arnetveit, 44 Vossestranden . . 12 

Arnevik, 47 Aaf jorden 12 

— 2 Dybvaag 12 

— 27 Fjelberg 12 

Arnkleiv, 22 Dovre 11 

Arnkvern, 299 Vang Hdm. ... 11 

Arnset, 162 Vang Hdm 11 

Arnstad, 40 N. Stjørdalen ... 12 

A r n J) v e i t u. Skij)tvet K. . . 10 
Arnulfstad i Blaker S., 

Urskog 14 

Arnuidrud i Skjeberg ... 14 

Arnvik fl. St 10 

Arnøen fl. St 8. 13 



Side 

Arsct, 37 Sande Sdm 8 

Arstad, 49 Beieren 8 

— 17 Stange 8 

Årstein, 34 Y. Holmedal .... 8 

Ai^ud, 28 Saude 8 

Arveset, 117 Aker 14. 285 

Arøen, Ønavn 8. 13 

Asbiornarud i Aas .... 15 

AsbiornastoS i Eidsberg . 15 

Asbjørnhus, 155 Modum .... 15 

Asbjørnrud, 46 Rollag 15 

Asbjørnrød, 68 Hedrum .... 15 

Asbjørn-shaug, 55 Skjold .... 15 

Aserviken, 77, 10 Skiptvet . . . 287 

Aserøen, 76 Jøssund 287 

Asgautrud, 60, 5 Frogn .... 16 
i Asgautzbiernæstodum, 

121 Rakkestad 16 

Asgæirsrudh i Gj erpen . . 16 

Asgerdarrud i Eidsberg . . 16 

Asgjerrud, 83 Kraakstad .... 16 

— 24 Rødenes 16 

— 38 Trøgstad 16 

Asgotsletten, 45 Gildeskaal ... 16 

Asgrimsby, 34 Varteig 16 

Askeland ^. St 17 

Askelaunet, 1 O verballen .... 17 

Askelrud, 81 Berg Sm 17 

— 67 Faaberg 17 

— 103 Jevnaker .... 17. 291 

Askelsrud i Aker 17 

Askersrud, 94, 1 Norderhov . . 17 

— 126 Norderbov 16 

Askerud, 12, 3 Eidskogen ... 17 

— 62, 2 Fyresdal 17 

— 6 Modum 17 

Askerød, 69 Hobøl 17 

— 7 Raade 16 

«Ascherød« i Lardal 16 

Askestad, 7 Røken 17 

« Aschildrød», 130 Sem .... 17 

Askjerød, 92 Botne 16 

— 132 Stokke 16 

Askosberqet, 116 Grue 16 

Aslakrud, 255 V. Toten .... 17 

— 7 Vaaler Sl 17 

Aslakrød, 71,12 Ramnes .... 17 

Aslaksby, 69 Modum 17 

— 170 Trøgstad 17 

Aslaksgaard Nos, 120 Aal ... 17 
Aslaksgardr i Borgund By 17 

A s 1 a k s h e i d a r, 55 Id . . . 17 

Aslaksrud, 129 Flesberg .... 17 

— 122,2 Jevnaker 17 

— 120 Norderhov 17 

— 67 Skiptvet 17 

Aslakstrøm, 3 Aremark .... 17 

Åsland, 79 Tinn 20 

Aslaiigberg, 26 Hjartdal .... 18 
A s 1 a u g u r u d, 67. 68 Hitterdal 18 



(JjKird- og Bygdenavne, Nes- og Ømm \ ne. 



:}05 



side 

Asle f et, 41 Flesberg 20 

A s i e i fs g a r 6 r, Bygrd. i Tøns- 
berg 202 

AsleriKh 40.77 Trøgstad .... 20 

Aslestad, 77 Fyresdal . . . 20. 2'.)2 

Asnnnrig, 7 lienneso 10 

Asmundvaag, 20 Hitteren ... 10 

Asoberg i Sande Jb 16 

A s o r n d i Brunlanes 15 

Asj:>- i Stedsnavne 15 

Aspe- i Stedsnavne 15 

As tam d i Aker 10 

A s t a s t a d i r i Solør .... 10 

Asferset, 62 Bo Ndl 10 

Astosandr i Hurum .... 19 

Atletreif, 7 Sjernerø 21 

Atlioigsfad, 40 Stange 18 

— ■ 110 O. Toten 18 

Auby, G7 Tjølling 23 

Audaberg, 103 Sandsvær . . 23 
i A u d a b e r g h u m, 84. 85 Hof 

Jb 23 

i A u d a d a 1 æ i Gjerpen ... 23 

A u d a r u d i Kraakstad S. . . 22 

Audeled, 37 Skiaaker 23 

Audenhy, 61 Vaaler Sl 21 

Audenbøl, 37 Kraakstad .... 25 

AddenJiKS, 2 Faaberg 25 

Audenstad, 130 Biri 25 

A u d i g s s t a d i r i Holand . . 22 
A u d u 1 s r u d i Sørum .... 24 
A u t) u u a r g a r (!) r, Bygrd. i Ber- 
gen ' ." 202 

A u d h u n a r u d i Kakkestad . 25 

Aueland, 23 Lund 23 

Aiierød, 108 Botne 23 

— 23 Vaaler Sm 22 

— 111 Vestby 22 

Auestad, 45 Etne 23 

— 20 Gjesdal 23 

— 62 Haa 23 

— 35 Høiland 23 

Auesøen, 8 Eide 24 

Augaard, 116 Lesje 23 

Auganes, 144 Ullensvang ... 23 

i Au gasta dora i Askim . . 22 

Aiigeberg, 102 Raade 22 

Augestad, 41 .Jondal 24 

Augiinset, 32, 3 Hol 25 

Aukltv, 122 Hedrum 23 

Auland, 7 Flekkefjord 23 

Aulesjord, 86 Andebu 285 

Aulestad, 22 0. Gausdal .... 285 

Aulstad, 65 V. Gausdal .... 285 

Annevig, 73 L3'ngdal 25 

Aiisdal, 21 Siredalen 25 

Ausel, 57 Holt 23 

Auserød, 41 Brunlanes 188 

Auset, 6 0. Gausdal 23 

— 53 Hegre 24 

— 80 Hevne 24 

Rygh : Personnavne. 



Side 

Anset, 03 Rissen 24 

Ansland, 35 Gjerstad 24 

— 34 Halsaa 25 

— 37 Søndeled 24 

— 67 Øislebø og Laudal , . 25 
Austad, 66 Aamli 23 

— 75 Borre 23 

— 13 Bygland 23 

— 50 Drangedal 23 

— 102 Flekkefjord 23 

— 81 Gjerpen 23 

— 40 Haus 23 

— 46 Herred 23 

— 71 Hof Sl 23 

— 181 Inderøen 24 

— 48 Lyngdal 285 

— 26 Modum 23 

— 18 Mykland 23 

— 101 Nannestad 22 

— 82 Romedal 22 

— 20 Skoger 23 

— 20 Slemdal 23 

— 147 Stange 22 

— 83 0. Toten 23 

— 105 Ullensaker 22 

Austein, 5 Brunlanes 23 

Ansvigefi, 30 Søgne 25 

Aiiversekre, 51 Laardal 285 

Avaldsnes 284 

A AV a 1 d z a s i Eidanger .... 26 

Avelsgaarden, 63, 2 Faaberg . . 26 

j A z z æ r s g a r d, Bygrd. i Bergen 207 



Baaberg, 33 Biri 55 

— 134 Ringsaker 55 

Baadal, 108 Rakkestad .... 65 

Baagaariid i S. Land 27 

Baagaavold, 114 Meldalen ... 27 

Baahus Fæstning 27 

Baalerud, 20 Gran 30 

— 134,4 Høland 30 

— 53 Modum 30 

— 35 Nesodden 30 

— 56 Norderhov ...... 30 

Baalsrud, 2 Fering 28 

Baalsrød, 81 Brunlanes .... 30 
Baangunnerudy 70 Andebu ... 104 
Baardarud u. Baastad K., Trøg- 
stad 29 

Baarderud, 33 Grue 30 

Baardsefig, 08 Faaberg . . .30. 47 

Baardset, 263 Ringsaker .... 30 

Baardslien, 62 V. Gausdal ... 47 

Baarnaas, 138 Norderhov ... 47 

Baarnøen, 11 Bjarkø 47 

Baarset, 03 Bolso 47 

— 21 Halse 47 

— 54 Selbu 30 

Baarsrud, 44 Røken 30 

Baarstad, 5 Vaage 47 

20 



306 



Ke^istre. 



Side 

Baaseland, 39 Froland 48 

— 35 Holt 4S 

— 74 Ovrehø 48 

Baaseriid, 90 (ijcrpeu 48 

— 209 Kakkeslad 48 

Baastad, 47 Asker 48 

— 160 Tronstad 55 

B aga bu, Bygdenavn 27 

hag a r i Brunlanes 27 

Bagetun, 35 Vang V 27 

Baggaarden, 31, 18 Kvikne ... 2G 

Baggeganrdeti, 44, 11 Aal ... 26 

-- 20 Jondal 27 

Baggepladsen, 80.7 Kvikne ... 20 

Bagge Raannas, 135 Eidsberg . 2G 

Baggerud, 17 N. Land . . • . . 26 

— 38, 12 Sandsvær 20 

Baggerød, 28 Bone 2G 

Baggefoyp, 191 Eidsberg .... 26 

Baggøien, 37 Melhus 27 

Bagn i Valdres 29 

Baime i Ulvik 29 

Balberg, 181 Faaberg 29 

Baldrekskjær i Kylylke . . 28. 292 
B a 1 d z g a r d r, Bjgrd. i Tuns- 
berg 292 

Balhall, 271 Værdalen 46 

Ballerud, 12 Bærum 27 

Ballestad, 65 Gjerpen 27 

— 37 Lyngdal 27 

Ballien, 42 O verballen 46 

Ballset, 86 Melø 46 

Balnes, 57 Hof Sl 27 

Bals- Borge, 105 Stokke . . 28. 292 

^«/'s^ies i Tingvoldljordeup Ndm. 260 

Balsrød, 109 Stokke .... 28. 292 

Bålstad, 9 Buksnes 28 

— 117 Leksviken 27 

— 68 Lødingen 27 

— 42 Nes Hdm 27 

— 14 Y. Rendalen . . . 29. 56 

— 19 Selbu 27. 46 

— 90 Tingvold 27 

BaltehøU 108 Aasnes 28 

Ballerud, 22 Urskog 28 

Balterød, 16 Borge Sm 28 

Balteskaret, 74 Ibbestad .... 28 

Ballestad, 42 Hillesø 28 

Bamserud i Bruflat S., Etnedalen 29 

Bamsrud, 180 Eidsberg .... 29 

Bangdalen 29 

Bangsherg, 197 Ringsaker ... 29 

Bangstad, 61 Bindalen .... 29 

Bangsund, 16 Klingen 29 

Bar- i Stedsnavne 33 

i Bardaborgom i Stokke . 29 

B a r d a m a r k u. Rokke K., Sm. 30 

Bardarud i Aker 30 

Bardarudh u. Ullensaker K. 30 
Bareksstadir u. Vangsnes 

K. i Sogn 30 



Side 

Bareksten, 4 Kinn 28 

Barke, 42 Strand 50 

Barkeland, 41 Jelse 56 

Barkenes, 08 Fet 56 

Barkestad, 27 Øksnes 50 

Barkevik i Brunlanes 56 

«Barkstadt' i niensaker . . . 5(i 

Bar kve i Strand 50 

Barse.t 79 A af jorden 50 

Barskaar, 70 Mo Tl 29 

Barskrind, 19 Aal 29 

Barsnes, 3 Sogndid XB 28 

Barstad, 70 Bindalen 50 

— 67 Botne 56 

— 4 Klingen 56 

— 102 Opdal 56 

— 84 Seljord 56 

— 64 Sogndal St. . . . 29. 56 

— 90 Ulstein 56 

— 5 Ytteroen 56 

— 23 Ørsten 56 

Baskaar, 151 Kvinesdal .... 29 

Baski, 67 Vaale 30 

Bassarud u. Hedenstad K. i 

Sandsvær 30 

Bassehu, 23 Eidanger 30 

Basserud, 138 0. Eker .... 30 

Bassæteighen i Asker . . 30 

Baugerud, 11 Hitterdal .... 31 

Baugerød, 129 Gjerpen .... 31 

Baugharud, 12 Sem .... 3 L 

Baughurud, 12 Sem .... 31 

Baustad, 51 Bronuø 55 

— 18 Rissen 65 

Beghy, 1 Borge Sm 32 

Beggevik, 118 Ullensvang ... 32 

Beineriid, 48 Biri 32 

Beinestad, 67 Oddernes .... 32 

Beinestveid, 76 Ø^Tebø 32 

Beingaarden, 17 Flatanger ... 32 

Beinnes, 31 In d vik en 32 

Beitstad, 115 N. Stjørdalen . . 36 

Belshy, 35 Varteig 36 

Beise, 66 Frogn 35 

Belsrud, 152 Ringebu 39 

Beltenes, 36,3 Haaland .... 28 

Benavollenild 32 

Benberg, 30 Leinstranden ... 32 

Bendiksby, 122 iModum .... 33 

Benningstad, 227. 229 Løiten . . 38 

Benset, 28 Akerø 32 

Bente faldet, 43. 44 Hurd alen . . 33 

Bentn-ud, 35 Ne^i Hl 33 

Benterød, 11 Botne 33 

Bentsrud, 46 Hitterdal .... 33 

Bentsrød, 54 Brunlanes .... 33 

— 103 Sandeherred .... 33 

Ber i Stedsnavne 33. 35 

Berbu, 99 Orkedalen 34 

Berby fl. St 33 

Berdal fl. St 33 



(Jaaitl- oii" Byijdeniiviu', Nes- oi; t-Jnavnc 



307 



Side 

B e r (1 i 1 s r u d i Bærum .... 35 

B e r d o r s N e s t i u i, (il Stange 2*.>2 

Berekvam fl. St 3;i 

Bcrcslieyi, 93 V. Gausdal ... 37 

B a* r g 1 i o t a r u d u. Hedrum K. 34 

BcriJS-Angaardy 47 Dovre ... 11 

Ber(jf<g(i(ir(l, 43 Aal 3o 

Bergsland, 02 Hjartdal .... 38 

— 48 V:irteig 37 

Bergsrud, 93, 3 S. Aurdal . . . 35 

— 172. 211 Gran 35 

— 159 Norderhov 35 

B e r g h s r u d h i Nykirke S. p. 

^lodum 35 

Bergstad^ 3G Stryn 35 

Bergstrøm, 4 Aremark 35 

Bergsvik, 157 Liiidaas 36 

B e r g u 1 f s g a r d, Bygrd. i Skien 35 

Berland, 23 Herlø 34 

j Bernargarde, B3''grd. i Veø 292 

Berset i 0. Kendalen 33 

— 69 Snreudalen 35 

Bersu, 14 Skiaaker 35 

Bersvensrud, 85 Vang Hdm, . . 35 

Besherg, 110 Skjeberg 36 

Beset, 22 Børsen 32 

Besjord, 51 Fyresdal 36 

Bessarud, 15 Frogn .... 36 

Bessastadir i N. Stjørdalen 36 

Besseberg, 36 0. Eker 36 

— 66 Id 36 

Bessebostad, 107 Trondenes . . 36 

Besseby, 209 Løiten 36 

«Bessegaard» i Stjørdalen ... 36 

Besserud, 178 Faaberg 36 

— 132 Sigdal 36 

«Besserud» i V. Aker 36 

Bestum, 5. 6 V. Aker 36 

Bigset, 52 Ulstein 40 

Bildstad, 119 Sparbuen .... 37 

B i 1 1 a r u d i Rakkestad .... 36 

Billebraaten, 25, 41 Gol .... 37 

Billerud, 52, 13 Eidskogen ... 37 

— 89 0. Toten 37 

Billestølen, 47,4 Nes Hl 37 

Bilstad, 13 Heskestad 37 

— 50 Mo Tl 37. 292 

Biltveten, 108 Eidsberg .... 37 

Bindalen i Nordland 44 

Binding sdalen, 85, 5 Kviteseid . 38 

Binningebø, 32 Ævanger .... 38 

Birgirsrud i Hobøl .... 37 

Birghirsrud i Spydeberg . 37 
< i B i r g h i s g a r d e n u m i Reida- 

stodum», i 0. Gausdal ... 37 
Birgisrud, 50 Hurum ... 38 
Bisserød, 36, 2 Skjeberg .... 36 
Biarna gar5r, Bygrd. i Ber- 
gen 292 

Biarna g a r 6 r, Bygrd. i Oslo 292 



Side 

B i a r n a r u d u. Eidanger K. . 43 
i B i a r n a r v a g h i Dllcrø S. i 

Skjeberg 42 

« Bjartungstad» i Nes Hdm. . . 39 

BjernuDidsluiven, ()9 Halsaa . . 39 

B i e r n a s t a der i Faaberg . . 43 

i B i e r n a s t a d u m p. Modum 43 

Bjcrsrud, 24 Kraakstad .... 39 

Bjertungstnd, 124 Romedal ... 39 

Biofsrud u. Vaaler K. Sm. . 39 

Bjorstad, 26 Norddalen .... 40 

Bjugnes i Avaldsnes 40 

Bjugstad, 48 Vardal 40 

i B i ænni Idaby u. Trøgstad K. 38 

Bjærnastadh i Hobøl ... 42 
i Biærnærbæ i Bøverdalen p 

Lom 43 

Bjølerud, 90 Modum 38 

Bjølstad, 22 Glemminge .... 38 

— 181 Vaage 39 

Bjølcerud, 16 Lesje 38 

«Biønnerødt>' i Frogn 42 

«Biønnestad> («Biønnumstad»), 

28 Gjerstad 44 

Bjønningstad, 159 Ullensaker . 44 

Bjørnbak, 63 Skjerstad .... 44 

Bjørnbuan, 81 Leksviken ... 44 

Bjørnebraaie, 44 Holand .... 42 

Bjørnebu, 6 Barbu 43 

'— 15 Nøtterø 43 

Bjørneby, 90 Aarues 43 

— 117 Rakkestad 42 

Bjørnebøle, 104 Kvinnberred . . 43 

Bjørnegaard, 51 Bærum .... 42 

Bjørnemoen, 10 Heskestad ... 43 

Bjørneraa, 18 Valle 43 

Bjørneraas, 31 Stadsbygden . . 44 

Bjørnerud, 98 Eidsberg .... 42 

— 62 Fyresdal 43 

— 58 Norderhov 43 

— 139,2 Norderhov .... 43 

— 145 Romedal 42 

— 71,14 155 Sigdal .... 43 

— 40, 4 Tinn 43 

— 107 V. Toten ...... 43 

— 245 Vang Hdm 42 

«Bjørnerud», 181 Gran .... 43 

Bjørnerød, 15 Glemminge ... 42 

— 55 Vaaler Sm 42 

Bjørnesei, 86 Volden 44 

Bjørnestad, 87 Aas 42 

— 17 Alversund 43 

— 26 Askim 41 

— 84. 196 Eidsberg .... 42 

— 84 Fyresdal . .^ 43 

— 66 Herred 43 

— 9 Hyllestad 44 

— 2 Id 42 

— 84 Lyngdal 43 

— 78 Oddernes 43 



308 



Registre. 



Side 

Bjørnestad, 05. 121 Rakkestad . 41 

— 61, 2 Rødenes 42 

— 28 Siredalen 43 

— 39 Skjeberg 42 

— 152 Trøgstad 41 

— 47 Tune 42 

— 113 Vanse 43 

— 58 Vestby 44 

«Bjørnestad», 48 Spydeberg . . 41 

— i Vaaler Sm 42 

Bjørnestøl, 45. 55 Øislebø ... 43 

Bjørnetraa, 42 Fjære 43 

Bjørnetun, 39 Leikanger .... 44 

'— 70. 76 Hafslo 44 

Bjørnevaag, 37 Fillan 44 

— 102 Herred 43 

— 39 Tjømø 43 

Bjørnevaagen, 31 Glemminge . . 42 

Bjørnevik-, 3 Finnaas 43 

— 120 Kvernes 44 

— 68 Ørskog 44 

Bjørneviken, 59, 2 Stord .... 43 

Bjørnevold, 34 Lindaas .... 43 

Bjørngaard, 86 Hegre 44 

Bjørnhjell, 34 Sandalen .... 44 

Bjørnliolt. 100 Fet 42 

— 54 Nittedalen 42 

— 89 Skedsmo 42 

Bjørnhus, 117 Sparbuen .... 44 

Bjørnsand, 13 Borge Ndl. ... 44 

Bjørnset, 80 Aasnes 42 

— 221 Eidsvold 42 

Bjørnsrud, 89 Eidsvold .... 42 

— 48 Nore 43 

— 493 Ringsaker ...... 42 

Bjørnstad, 3 Aamot 43 

— 1 Biri 43 

— 16 Brandval 42 

— 23 Eidskogen 42 

— 10 Fering 42 

— 2 Hole 43 

— 46 Hurum 44 

— 172 Løiten 42 

— 22 Malvik 44 

— 79 Nes Hdm 42 

— 27 Norderhov 43 

— 19. 49,26 N. Odalen ... 42 

— 65 Rindalen 44 

— 94 Rissen 44 

~ 30. 126 Romedal .... 42 

— 22 Røken 44 

— 21,75 Solnm 43 

— 65 Stange 42 

— 111 0. Toten 43 

— 8 Vaage 42 

— 145 Øier 43 

Bjørnstøl, 20 Hægebostad ... 43 

Bjørnsveen, 64, 3 Biri 43 

-- 77 Vardal 43 

Bjørnsvik, 6 Sørfolden .... 44 

Bjørnsæter, 81 Kinn 44 



Side 

Bjørntvet, 40 Eidanger .... 43 

— 21 Solum 43 

«Biørntuedt> i Bygland .... 43 

Bjørnvik, 43 Kvernes 44 

— 47 Leka 44 

Bjørset, 23 Bolsø 40 

— 48 Holandet 40 

— 120 Leksviken 40 

— 14, 3. 152, 7 Heidalen . . 40 

Bjørshol, 68 Kvernes 40 

Bjørsrud, 141 Stange 40 

É Jørstad, 188 Faaberg 40 

— 165 Værdalen 40 

«Biørstad« i Ørsten, Sdm. ... 40 

Bjørsvik, 56 Hosanger 40 

'— 14 Nordfolden 40 

Bjørsviken, 11, 2 Bjørnør ... 40 

Bj ør sæter, 74 Jølster 40 

Bjøruld-Ødegaarden, 20 Glem- 
minge 44 

Blakkarud n. Heli K., Spyde- 
berg 45 

Blakkestad, 61 Asker 45 

— 42 Gol 45 

— 124 Høland 45 

— 17 Rollag 45 

— 5 Tune 45 

Blakk-Holo, 159 Ringsaker . . 45 

Blakli, 83 Strinden 45 

Blakrusteii, 109 Faaberg .... 45 

Blakstad, 14 Froland 45 

— 173 Gran 45 

— 8 Y. Holmedal 45 

— 199 Meldalen 45 

— 101, 1 N. Stjørdalen ... 45 

— 44 Søkkelven 45 

— 45 Øre 45 

Blakstveit, 18 Aadalen 45 

Blaksæter, 54 Indviken .... 45 

Blaksæterroa, 30 Vardal .... 45 

Blekstad 45 

Blengslien, 20 Overhallen ... 46 

Blikar fi. St 46 

Blikset 45 

Bliksrud 45 

Blikstad 45 

Boberg, 2 Berg Sm 31 

«Bogerød», 12 Sem 31 

Bogstad, 13 Aker 31 

— 40 Breim 31 

— 32 Ullensaker 31 

«Boks» i Stedsnavne 31 

Bokstad, 26 Urskog 31 

B o 1 1 a r u d, 2 Borre 46 

Bollerml, 32 Biri ....... 46 

— 119 0. Eker 46 

— 133 Nes R 46 

Bollerød, 88 Id 46 

— 116 Sem 46 

Bollestad, 8 Gjesdal 46 

Bollevaag, 59 Øksnes 46 



Gnard- ojr liy^denavne. Xes ojj; Ommvmc. 



309 



Siilo 

BoUqaardoi, 'ioO. 2')G Vivrdahni . 40 

Bollien, 171 Kvernes 4() 

Bolstad, 17. 48 Aamot 30 

— 20 Keiidalen ,30 

— 48 0. Slidre 40 

Boiidaastm, 85 Toiiset 202 

Bond a s t a d li a i Svarstad i 

Lardal 202 

Bomlcijaayden, 8,2 Dovre ... 47 

K o r g h a r s r u d u. Nannestad K . 47 

Borge i Gjerpen 73 

Borgen rik, 10, 2 Bokn 47 

— Nerstrand 47 

Borgersrud, 30 Høland .... 47 

Borger Ild, 03 Norderliov .... 34 

Borgcstad i Gjerpen 73 

Borghillarud n. Svindal K., 

Vaaler, Sm 47 

Borrestad, 43 Tune 47 

Barstad, 08 Eidsvold 47 

— 121 Hevne 30 

— 33 Hollen 30 

— 20 Nissedal 30 

— 34 Urskog 47 

Borud. 06 Enebak 30 

Boserud, 22 Sandsvær 48 

Boslet, 31 Askim 30 

< Bo|3errudt^> i Borre 48 

Bostad, 12 Klæbu 30 

— 25 Malvik 30 

— 71, 19 S. Odalen .... 30 
Bostadhyllen, 40, 3 Beitstaden . 30 
B o t i 1 d n r u d u. Varteig K. . 48 

Bottelsriid, 04 Vinger 48 

Bottelvik, 21 Hevne 48 

Botterud, 24 Øier 48 

— 126 Øier 40 

BottiUrud, 82 Grue 48 

Braastad, 11 Fjære 52 

— 102 Hjilestad 62 

— 45 Jevnaker 52 

— 148 Ringebu 52 

— 78 Vardal 52 

— 43 Øiestad 52 

B r a d z t u n i Lofoten .... 51 

Brakestad, 35 Æ vanger .... 51 

Br akset, 17 Hadsel 51 

Brakstad, 07 Aasen 61 

— 6 Alversund 51 

— 42 Fosnes 51 

— 222 Inderøen 51 

— 2 Tingvold 54 

Brand- i Stedsnavne 49 

Brandbn 40 

Branden fl. St 49 

Brander Ild, 145 Nes R 49 

— 4 Skedsmo 40 

— fl. St 40 

«Branderud*, Nesodden .... 40 

BrandJiaiigen 40 



Side 

Brandsana, 7 Egge 50 

— 103 Beitstaden nO 

Brand^aasen, 53 Horg 50 

Brandsar, 54 Skianker 50 

Bra)idsd(d, 07 Gnien 50 

Brandsegg, 8 Skei 50 

Bratidseggen, 130,8 Strinden . . 50 

Brandsct. 85 Vossestranden . . 50 

Brandsgaard, 35, 2 Nore .... 50 

Brandsholmen, 03 Buskerud . . 50 

Brandslien, 10 0. Gausdal ... 60 

Brandsnes, 57 Lille Elvedalen . 50 

— 101, 1 S. lindal 50 

Brandsriid, 53 Eidsberg .... 40 

— 104 Eidsberg 40 

— 11 Lardal 50 

— 110 Loiten 50 

— 42 Sigdal 50 

Brandstad, 00 N. Fron .... 60 

— 60 Ringebu 50 

— 107 Vestby 40 

— 10 Øksendalen 50 

«Brandstad», 45 Hobøl .... 40 

— 71 Vaaler Sm 40 

Brandstorp, 104 Nes R 40 

— 8 Skjeberg 49 

Brandsiveit, 08 Ullensvang ... 50 

Brandsvik, 17 Tusteren .... 50 

Brandsviken, 26 Vega 50 

Brandsæter, 156 Kvernes ... 50 

Brandsøen, 60 Bjørnør 50 

— 18 Kinn 50 

Brandulfsrud i Eidsberg . 50 

Brandval 40 

Brandzgardr, Bygrd. i Oslo 40 

Braset fl. St 51 

Bråstad, 83 Tjøtta 51 

— 21 N. lindal 51 

— 110 Vanse 51 

— 30 Vestnes 61 

Bratberg, 62 Beitstaden ..... 62 

B rat- Helgeland, 45 Avaldsnes . 125 

Bratland fl St 113 

Bratsberg fl. St 51 

Bratset ii St 51. 113 

Bratstad, 98 Lier 51 

— 28,5 Norderliov 51 

Bratterud fl. St 113 

B r a t z g a r d r, Bygrd. i Oslo . 51 

Bratzrud i Nes R 51 

Brazfioll i Buksnes S., Lo- 
foten 51 

Bra zj) neit i Valle 51 

Breksillan, 50 Fosnes . . . . 38 

Brekstad, 07 Ørl andet 51 

Brigsdal 20 Olden 38 

«Biigsdal*, 53 Eid Nlj 38 

Briksvær, 1 Bodø 38 

Bromset, 2(5 Malvik 53 

Bromstad, 13 Strinden 53 



310 



Registre. 



Side 

Bronnesdal, 18 Bjelland . . . . 64 

BronHhy, 4 Holt 54 

Brosshaug i Feiing 52 

Brotshaiig i Herlø 52 

Brunsbery, 1»3, 1 0. Toten ... 53 

B r u n s b e r g paa Voss .... 63 

Brunsby, 1 Varteig 63 

j B r w n s g o r d h, 1 26 Lesje . . 2'.)2 

Brunshaqen, 8, 4 Dovre .... 53 

Brunsland, '.»1 Lindaas .... 52 

BrunsneSj 199, 13 P^idsborg . . 63 

Brunsrud i Rakkestad ... 63 

Brunstad, 47 Romedal 63 

- 26 Stod 63 

— 9 Stokke 53 

— 32 Søkkelven 63 

Brunsvellir (vollr) i 

Hang S. p. Ringerike .... 63 

Brunsvik fl. St 62 

Brunsvokl 89 Nes Hl 53 

Brusdal, 45 Skodje 54 

Brusedokken, 24, 4 A al .... 54 

Brusegaard, 77 Sogndal NB. . . 54 

Bruseland, 69 Lyngdal 54 

Bruseli, 10 Froland 54 

Brusemyr, 48, 12 Skjeberg ... 54 

Bruserud. 86, 7 Høland .... 53 

— 132 Sande Jb 54 

«Bruserud», 209 Eidsberg ... 53 

Bruserød, 92 Borre 54 

— 38, 5 Bø Tl 54 

— 80 Sera 54 

Brusevold, 37 Varteig 63 

Brusrød, 120 Stokke 54 

Brustad, 178 Eidsvold 64 

— 17 Hurdalen 54 

— 62 Nannestad 64 

— 92 Nes R 53 

— 8 Ytterøen 54 

Bryggesaak, 82 Hægebostad . . 38 

Brynildarud i Aas .... 64 

Bryniolfs tom pt i Bergen . 293 

Brynjidfsrud, 8 Tinn 54 

Bry7vjulsrud, 93, 9 S. Odalen . 54 
Brynnesland, 60 Helleland ... 54 
i Bry n ol f ss ta(ium u. Ullens- 
vang K 54 

Brødbøl, 58 Vinger 51 

Brøderud, 58 Brandval 51 

Brønnerød, 11 Glemminge ... 54 

— 40 Vaaler Sm 54 

Brønstad, 61 Bindalen 53 

— 105 Sandsvær 53 

— 56 Snaasen 53 

Brønforp, 241 Rakkestad ... 64 

BrøsJiolen, 151 Trøgstad .... 53 

B u a g a r d r. Bygrd. i Bergen . 55 

Buddernd, 98 Sande Jb 54 

Bnsgaard, 3 Skjeberg 55 

Busnes, 23 Gransherred .... 55 

Busvol, 99 Romedal 55 



Side 

Bntli, 20 Aafjorden 49 

Biitfeberg, 29 Vaaler Sl 49 

Biiftcdal, 129 Lier 49 

Biitfedalen, 88 Y. Holmedal . . 49 

Biittekvern, 200 Vang Hdm. . . 49 

«Bnttelsøen» i Hevne 48 

Butter Ild, 61 Hærura 49 

— 157, 2 Løiten 48 

Butferød, 63 Hedrum 49 

Buttingsrud, 15 Aadalen .... 48 

i B y e n n e s t a d o m 1 Ringebu 43 

Bygstad, 123 I. Holmedal . . . 40 

Byieifsaas i Egge S., Stod . . 37 

Bylterød, 105 Vestby 48 

B y n n e s t a d e r i Skiaaker . . 44 

a B y n n e s t a d u in i Skiaaker 38 

Bystad, 98 Ringebu 40 

Bære, 67 Hobøl 34 

Bæreberg, 123 Gjerpen 34 

Bærefjeld 5H,\0.] å Stokke . . . 34 

Bærevar, 32 Stokke 34 

Bøgset, 35 Buviken 40 

— 144 Namdalseidet .... 40 

— 23 Snaasen 40 

Bør- i Stedsnavne . . . 33. 37. 47 

Børgerød, 122 Vestby 34 

Børsand, 50 Hurum 38 

Børstad, 13 S. Odalen 47 

— 4 Vang Hdm 37 

Børsum i Aas 35 

Børsumsrud, 6 Aas 35 



C, se under K og S. 



Dagfiyirud, 62 Biri 57 

— 33 N. Odalen 56 

— i V. Toten 57 

Dagseid i Hof Jb 67 

Dagsgaard, 19 Skiaaker .... 67 

D a g s g a r d r, Bygrd. i Oslo . 57 

Dagsland, 26 Bokn 67 

— 42 Skjold 67 

Dagsrud, 6 Hollen 67 

— 66 Modum 57 

— 12, 5 Solum 57 

Dagstad, 238 Voss 57 

Dagsvik, 73 Alstahaug 67 

D a 1 1 a r u d u. Rakkestad K. . 57 

Dalleriid, 68, 2 Askim 67 

— 94 Faaberg 57 

iDallægarde i Ringini, 

223 V. Toten 57 

Dalseid i Hof Jb 67 

Dansliohnen i Farsjøen .... 57 

Dansrud, 30 Skoger 67 

Danstorp, 71 Rakkestad .... 57 

Danzrud i Nes R 57 

Darbu, 155 0. Eker 58 

Darrud, 86, 8 Sande 58 



(laard- oji Bygdenavne, Nes- og Ønavne. 



:ui 



D a s s e y d i Hof .Tb AT 

<.I)avid.snul'> i Lior 58 

Davidzrud i Ulleiisakor . . 58 

Jlenstad, ()6 Rissen 57 

Demriid, 8i>, 9 Nes Hl 58 

— 14 Siirdal 58 

Disenid. 97 N. Aurdal .... 58 

— 157 Faabcrg 58 

Disscnid, 21 Feiing 58 

«Di|3erud» i Nes Hdm 58 

Bisfad, 48 Balestrand 58 

Do/holt, 20 Landvig 57 

D o 1 1 w s i Nissedal 57 

DoJlorp, 115 Holand 57 

Dottet, 110 V. Toten 59 

Dotternd, 52 Loiten 59 

Dottetorp, Gl Rakkestad .... 58 

Dottobyr i Fering 58 

Dotto])orp i Berg Sm. ... 58 

Drengsrud, 7 Asker 59 

— 8 V. Toten 59 

Dyr- i Stedsnavne 59 

D y r a b o 1 e i Skiptvet .... 69 

I) y r a r u d n. Andebu K. . . . 59 

Di/rbæJc, 33, 5 Skiptvet .... 59 

Dyrdalen fl. St 59 

Byre, 92 Rygge 59 

Dyremyr fl. St. . 59 

Dyreriid, 18 Kraakstad .... 59 

tDyrerod», 22 Ramnes 69 

Dyrestdd, 24 Halsaa 59 

Dyrnes fl. St 69 

'(Dyrrenn» i Enebak 59 

Dyrset, 69 Kvernes 59 

Dyrstad, 36 Bremanger .... 59 

— 20 Egge 69 

— 94 Ibbestad 59 

— 67 Selje 59 

— 71 Sparbuen 59 

Dyrtid, 84 Sande 59 

— 117 V. Toten 59 

Dyrviken fl. St 69 

Dyrød, 68 Onsø 69 

Dyrøen fl. St 69 

Egedal, 41 Hammerø 142 

«Fgelsta« p. Leinstranden ... 60 

Eygeshøen, 38 Herø Sdm. ... 60 

Egilsrud u. Aas K 60 

Egilstad, lOO Lyngdal 60 

Eyilsvik, 4 Beieren 60 

Eiaasland, 38 Fjotland .... 288 

— 187 Lyngdal 288 

j Eigilsase i Vikør .... 295 

Eilaugdalen, 47 Vinje 288 

Eilevskjøn, 16 Rauland .... 60 

Eilevstad, 23 Hægebostad ... 60 

Eilifsey i Sem S 60 

Eimstad, 239 Voss 288 

Æ i n a r s b 1 e n. Sand K. i 

N. Odalen 61 



Side 
A') i n a r s g a r ^ r , Bygrd. i 

Berg<>n 293 

Einars))ioen, 67 N. Undal ... (il 

Einarsrud, 50. 74 Grue .... 61 

— 31, 7 Vaaler SI r, I 

Einarstreif, <)8 Nore <)'J 

Einarsvo/d, 8 Lom 61 

Elnartrna, 35 Landvig .... 61 
i E i n d r i d a h æ i m o m u. 

Spydeberg 61 

Einerstad. 73,4 Enebak .... 61 

Einsfad, 32 (). Gausdal .... 61 

Eiriksfad. 26 Lyngdal 63 

Eiriksføl, 17 Hæjiebostad . . . (■)3 

Eisganrd, 27 Gol ()3 

Eisval, 84 Sørum 60. 293 

Eitesvold, 68 Vossestranden . . (54 

Einsaas, 77 Seljord 288 

Eivemhelle. 8 Herred 289 

Eivensfcul 69 Bjelland .... 289 

— 60 Froland 289 

— 3 S. Undal 289 

E k u 1 s t a d i r i Selbu .... 64 

<Elfl:'aestad» p. Namdalseidet . . 65 

«Elitzrud» ]). Lørenskogen . . . 60 

Eljesritd, 140 Kraakstad .... 3 

Eilesiad, 23 V. Slidre 60 

Ellevset, 39 Surendalen .... 60 

Ellevsrud, 89 Gran 60 

■— 141,2 Sigdal 60 

Elhvsrød, 60 Andebu 60 

— 77 Id 60 

Ellevsæteren, 270 Ringsaker . . 60 

EUevsøe?i, 16 Edø 60 

Ellinghø. 33 Vang V 67 

Ellinqrudy 114 Romedal .... 67 

Ellingrød, 120 Skjeberg .... 66 

Ellingsherg, 151 Faabeig ... 67 

Elli7igsbø, ISQ Vaage 67 

Ellingsgaard, 78 Aal 67 

— 47 Gol 67 

Ellingsriid, 109 Aker 67 

— ' 37 S. Odaleu 67 

— 18 Vinger 66 

«Elliugsrød2> i Onsø ...... 67 

EUingstad, 70 Nes R. ... 67. 293 

— 9, 4 Nesodden 67 

Ellingsund, 80 Kinn 67 

Elmark, 13, 10 Eidsberg .... 65 

Elsaaker, 163 Tysnes 60 

Elsaas, 70 Alversund 60 

Elset, 61 Byneset 65 

— 48 Vaaler Sl 64 

Elslet, 59 Onsø 65 

Elsrud, 24 Aadalen 60 

Elstad, 60 Borge Ndl 60 

— 14 Eidsvold 65 

— 37 Grong 60 

— 65 Ringebu 64 

— 183 Ullensaker 64 

— 139 Oier 65 



312 



Registre. 



Side 

Kltveit, 8 Soluni 05 

Klverud, 31 Hobøl .... 66. 293 

FAvesUid, 77 Eidsberg 06 

— ]13, 3 Hobøl 66 

— 49 Kaade 06 

— ]14 Kingebu 06. 286 

— 106,2 Vestby 06 

«Elvestad», 78—80 Vaaler Sm. 05 

FAvehm, 79 Hafslo 05 

Emmedalen, 38 Stranden ... 06 

Kynynetics, 40 Ankenes 66 

Kmmerød, 54 Sem 66 

Emundarud u. Aas K. . . . 66 

— i Berg S., Brunlanes . . 06 

— i Sandeherred 60 

E m n u d æ r u d u. Berg K. p, 

Eker 60 

Endeberg, 84,3 Sigdal 62 

Enderud, 26 Fet 61 

— 216 Sigdal 02 

Ender ød, 40, 6 Aas 01 

— 31 Moss 61 

Endestad, 69 Kinn 62 

Endreberg, 02 Beitstaden ... 02 

Endrc.rud, 29 N. Land . . 02. 293 
«Endiesbøl» i Vinger eller p. 

Eidskogen 02 

Eiidrcset, 12 Frei 02 

Endrestad, 204 Vaage 02 

Enersrød, 90 Andebu 01 

Engdal, 19 Aure 66 

Engels- i Stedsnavne 144 

Engelsaas, 134 Strinden . . 144. 296 

«Engelsaas» i Vikør 144 

«Engellsbøe» i Kirkebø i Sogn 144 

Engelsgaard, 43 Dovre 144 

Engelsgjerd, 16 Etne 144 

Engelsjord, 228 Opdal • . . . . 144 

Engelskjenn, 27 0. Moland . . 144 

Engelstad, 46 Lardal 144 

— 19 Modum 144 

— 42 Nannestad 144 

— 21 Slemdal 144 

— 102, 11 0. Toten .... 144 
E?7gelsvandtt, 1, 3 Øvrebø . . . 144 

Engelsviken, 112 Onsø 144 

Engelsvold, 10 Klep 144 

Erigelsøen, 63, 3 Ledingen . . . 144 

— 46 Vega 144 

Engesaasen, 13 Brønno .... 144 

Enqesland, 13. 43 Vegusdal . . 144 

Enqesvik, 19 Fosnes 144 

— 49 Herø Ndl 144 

Enggrav, 72 Gjerpen 66 

— 23 Hitterdal 66 

— 16 Lunde 66 

E n g 1 a g a r d r, Bygrd. i Bergen 00 
Ænglaru5 u. A sak K. i 

Skedsmo 00 

Ænglarud u. Berg K. Sm. . 66 



Side 

Englaug, 221 Løiten 66 

Engleaasen i Kvinesdal . . . . 66 

Englemoen i Kvinesdal .... 00 

Englestad, 9 Daviken 00 

Engstad, 71 Overhallen .... 143 

Ensby, 1 Øier 61 

Ense, 130 Kraakstad Ol 

Enset, 163 Kvernes 01 

— 35 Strømsneset 01 

Ensriid, 212 Gran 01 

— 46 Høland 61 

— (Præst-Ensrud), 119 Jevn- 
aker 61 

— 244 V. Toten 01 

Enstad, 10 Lesje 02 

Efikshusar i Rennebu . . . 03 

Eriksrud, 89 Asker 02 

— 174 L. Elvedalen .... 02 

— 12 V. Gausdal 02 

— 68 Lier 63 

— 23 V. Toten 02 

Eriksrød, 48 Gjerpen 03 

Erikstad, 6 Jølster 03 

— 110 Kinn 03 

— 23 Lødingen 03 

— 104 Skjerstad 03 

— 60 Solum 63 

— 90 Trondenes 03 

— 09 Vestby 02 

Erikstein, 20 Bø Tl 03 

«Erisgard» i Gol 02 

Eristad, 57 Trondenes 03 

Erisvik, 30 Bjugn 297 

Erlandsrud, 89 S. Fron .... 00 

i E r 1 e n z a a s e p. Eker ... 00 

Erlenzgarden i Veø By . . 66 
Erlendzgardr, Bygrd. i 

Bergen 66 

Ers- i Stedsnavne 62 

Ersaager, 77 Herred 63 

Ersaas, 212 Inderøen 63 

— 48 Levanger 03 

Ersdal, 37 Bakke 03 

— 37 Sand 03 

Ersdalen, 102 Vikedal 63 

Erseid, 69 S. Undal 67 

Ersfjord, 4 Berg Sen j en .... 63 

— ' 18 Hillesø . .' 63 

Ersgaard, 49 Faaberg 62 

— 144 N. Stjordalen .... 63 
ErsJms, 02 Soknedalen .... 03 
Ersland, 118 Finnaas 03 

— 12 Skaanevik 03 

— 47 Skjold 03 

— 60 Stadsbygden 03 

Ersnes, 35 Edø 63 

Ersrud, 21 Enebak 62 

— 06 Fet . . 62 

— 10 S. Land 62 

— 64 V. Toten 62 



Gaard- og By«;tlcn:iviie, Nes- og Onaviie. 



813 



Ersnidsæfer, 123 Nes K. 

KrstdiL 1-1 Alversund . 

— 52 Alversnnd . . 

— 33 S. Aurdal . . 

— 68 Grytten . . . 

— ()(3 Hanuner . . . 

— 55, 1 Jevnaker 

— 53 N. Land . . . 
Skodje . . . 
Sokkelven . . 
Ytterøen . . 
Okseiidalen 



— G7 

— 37 

— 43 

— 19 
Ersvik, 82 Bodø 

— 1 Tusteren 

Ersvær, 65 Tysnes 

Ersøien, 48 Kissen 

«Eschildrnd» i Kingsaker . . . 
j Eskieleno m, Bygrd. i Tons 

berg 

Æ s k æ 1 s r u d i Sandsvær . . 

Eskvam, 124 Seljord 

Æ stein sild i Faaberg . , . 
i Estæinslidæne i Faaberg 
Estenstad, 35 Hølandet Guid. . 

— 1 Soknedalen 

— 44 Strinden 

Esval, 93 Nes R 

Etilstadir i Selbu 

Etterstad, 136 Aker 

Evenby, 133 Høland 

— 163 Trøgstad 

Evenes i Ofoten 

Ecenhus, 97 Frosten 

Evenrud, 16 Glemminge .... 

— 50,2 Gran 

— 86 Høland 

— 26. 103, 3 Nes Hdm. . . . 

— 113 Romedal 

— 106 0. Toten 

Evenset, 1 Skjerstad 

Eve7isganrd, 22 Saltdalen . . . 
Evenstad, 9 Storelvedalen . . . 

— 17 Vikten 

Evenvik, Gulen 

Evenvold, 54 Fjære 

— 35 V. Gausdal 

Æuindarud u. Vaaler K. 

Sm 

E y j u 1 f s s t a d i r i Lier . . . 



Faks- i Stedsnavne .... 
Faksdal, 47 Fosnes .... 
Faksen, Skjær- og Nesnavn 
Fak ff jord,' 20 Dy rø . . . . 
Faksnes, 31 Surendalen . . 
Fakstad, 42 Faaberg .... 
Faksvaag, 45 Hitteren . . . 
— 33 Strømsneset . . . 
F a r d i n g s t a d i r i Surendalen 
F u x a b e r g i Faaberg . . , . 



Side 
62 
63 
67 
62 
63 
63 
62 
62 
63 
63 
63 
63 
63 
63 
63 
63 
17 

291 
17 
60 

288 

288 
289 
289 
289 
288 
64 
64 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 
289 

289 
288 



68 
68 
68 
68 
68 
68 
68 
68 
67 
68 



Side 
F a x s t a (^ i r i Sand S. i \\y- 

lylko * . 68 

Fenstad p. Nes K* 69 

— 14 Stadsbygden 69 

Ferkingstad, 'J2 Skudenes . . . 67 

Ferset, 9 Vega 78 

Fcrstad, 118 Inderoen 78 

— 44 Selje 78 

— 103 Strinden 78 

Fikstveit, 14 Skjold 188 

Finborud, 72 Vang Hdm. ... 68 

F i n d z r n d, 29 Slemdal ... 70 

Finholt fl. St 69 

Binnaas i Skogn 69 

— i Søiidhordland 69 

a f F i n n a s e 1 i n p. Strinden . 69 

Finnelaml, 106 Vikedal .... 69 

Finnerud, 26 Aker 69 

— 41,3 Sandsvær 69 

— 33 Sigdal 69 

«Finnerud», 131 Sandsvær ... 69 

Finnes, 4 Gildeskaal 69 

— 32 Hjørundfjord .... 69 
Finnesbø, 112 Lin daa s . . . . 71 
Finnesgaarden, 19 Gol .... 71 
Finnestad, 87 Eidsberg .... 68 

— 31 Hetland 69 

— 42 Rakkestad 68 

— 47, 2 Skiptvet 68 

— 3 Tune 68 

F i n n i n 11. St. . . ' 69 

Finsaas, 68 Snaasen 70 

Finsal, 8 Vang Hdm 70 

Finshndalen, 7,9 Skaatø .... 70 

Finsekre, 13,9 Hjartdal .... 70 

Finset, 67 Aure 70 

— 22 Eresfjord 70 

— 20.67 Gildeskaal .... 70 

— 71 Gol 70 

— 63 Hammerø 70 

— 49,3 Horg 70 

— 31 Leka ^ 70 

— 1, 15 Melhus 69 

— 48 Nesset 70 

Finshus, 86 Skjold ...... 70 

Finsn.es, 44 Len viken 70 

Finsrud, 13,5 Asker 70 

— 73 Eidskogen 70 

— 19 V. Gausdal 70 

— 85, 1 N. Land 70 

— 80, 16 Modum 70 

— 66 Skiptvet 70 

— 69, 13 Trøgstad 70 

— 42,1 Urskog 70 

Finstad, 57 Buksnes 70 

— 73 Eidsvold 69 

— 103 Elverum 69 

— 261,3 Gran 70 

— 22 Hobøl 70 

— 137 Kraakstad 70 

— 200 Løiten 70 



314 



Jtc^istre. 



Side 

Finstad, 76 Nannestad 69 

— 61 Nes U 09 

~ 78 liaade 70 

— 48 0. Kondalcn 70 

— 80 Koniedal 09 

— 98 Skedsmo 70 

— 27 Skei 70 

— 70 Stod 70 

— 40 V. Toten 09 

— 32 Urskog 70 

— 241, 2 Vang Hdm 70 

— 42,2 Vardal 70 

Finsvik, 104 Skoga 70 

Fins viken, 93 Id 70 

Finvik, 104 Vikedal 69 

i Fir i Stadum i Tune S. . . 75 

Fjalcstad i Nissedal 71 

Fiallarsnes i Hedrum ... 71 

Fjeldgrimstdd, 47 Øksnes ... 90 

Fjeld Kaarstad, 93 Ind viken . . 154 

Fjeldsaa, 01 Flekkefjord .... 71 

Fjehhbø, 48 Liudaas 71 

Fjeldsd, 6 Klingen 71 

Fjeldsrud, 65. 4 Fet 71 

— 73 S. Fron 71 

— 41, 3 N. Land 71 

Fjeldstad fl. St 71 

Fjellestad, 5 Vanse 71 

— 32 Øvrebø ....... 71 

Fjelsøen, 90 Brønnø 71 

Fjerstad, 97 Inderøen 71 

Fjælestad i Hornnes 71 

— i Laudal 71 

Fjærestad, 8 Balestrand .... 71 

— 34 Vik 71 

Fjølestad i Gloppen 71 

Fjørehtad, 33 Stranden .... 71 

Flaaset, 72 Grue 72 

Flenstad, 39 Aafj orden . . . , 72 

Floge Seland, 55 N. Undal ... 72 

Floke i Stedsnavne 72 

Fhkeheien, 15, 15 Hornnes ... 72 

Flokeland, 91 Sandsvær .... 72 

Flokeløkken, 76, Nes Hl. . . . 72 

Flokenes, 19 Vevring 72 

Floket veit, 09 Etne 72 

Florød, 97 Vestby '. 70 

Flosli, 45. 6 Nissedal 72 

Fogstad, 66. 67 Hof Jb 77 

Folkeset, 72 Id 73 

Folkestad, 11 Askvold 73 

— 9 Bø Tl 78 

— 32 Hurum 73 

— 2 Vaaler, Sm 73 

— 106 Volden 73 

Follau i Gjerpen 7 3 

Follestad, 03,34 Gjerpen ... 73 

— 55 Røken 72 

— 30 Ørsten 73 

Folstad, 4 Støren 73 

Fonnaas, 35 0. Rendalen ... 74 



Side 

Fonnerud, 100,4 Eidsberg ... 73 

— 199 Rakkestad 73 

— 30 Rødenes 73 

Fonninr/srud, 100 Eidsberg . . 77 

Fonstad, 1 0. Gausdal .... 74 

— 99 Øier . . • 74 

Fornebu , 41 Bærum 73 

Frammarsvik, 90 Førde .... 74 

Framstad, 273 Gran 74 

— 102 Vang V 74 

Fransvold, 50 Trøgstad .... 74 

Frane.rud i Eidsvold 70 

a f Freileifstadom ])aa 

Snaasen 75 

Frellunistad, 94, 4 Vaale .... 75 

I Frelsøen, Ønavn /o 

Fremstad, 10 Ørlandet .... 74 

— fl. St •. . . 74 

Frenstad, 37 Kvikne 77 

Fresvik. 41 Nesset 75 

Fresvold, 51 S. Odalen .... 75 

F r i d i k s r u d i Ringebu ... 75 

Frikstad, 22 Finsland 75 

— 48 Iveland 75 

— 10 Mykland 75 

— 79 Oddernes 75 

Frillestad, 40 Høvaag 75 

Frilset, 1 Eidsvold 74 

Frilstad, 20 Brønnø 75 

Frisholni, 105 Stange 75 

Frisli, 144 Ringsaker 75 

Frisliden, 1 Hornindalen .... 75 

Fristad, 25 Askvold 76 

— 24 Klep 76 

— 22 Ogne 76 

— 5 7 V. Slidre 75 

— 113 Tjølling 75 

Frisvol, 80 Stange 75 

Frisvold, 14 Eid Romsd 75 

— 14 Eresfjord 75 

— 7 Lom 76 

Froastad, 60 Vikør 76 

«Frodalandsbø» i Mo Tl. ... 76 

Frodarud i Eidsvold .... 76 

F r o d e v i k i Onsø 76 

Froqaarden, 88 V. Toten ... 76 

Froholt, 28 V. Moland .... 76 

Froland, 8 Froland 76 

Erolandsgrænde7% i Mo Tl. . . . 76 

Frorud, 62 Skiptvet 76 

Frostad, 128 N. Fron 76 

— 96 Rissen 76 

— 09 Vestnes 76 

Frostdalen i Lærdal, Sogn ... 77 

Frostcli, 24, Nissedal .... 76 

Frosterud, 96, 2 Askim . . • . 76 

«Frosterud», 20 Eidsberg ... 76 

Frosterød, 82 Vaaler Sm. ... 76 

Frostestad, 04 Halsaa 76 

Fiotveit, 62 Fane 76 

Frovaag, 15 Tranø 76 



Gaard og IJygdenavne. Nes- og Onavnc 



315 



side 

Frændenul, 8, 1 Granshorred . . 77 

Froland i Saumanger S. i Os . 21) I 

FrOavik, Dl Ullensvang .... 75 

FiiijJ- i Stedsnavne 77 

Fugl a r u c^ i Bærum 77 

Fitffledal, '.^6 Hammer 77 

Fiiijhqaardcn, 36 Vestby .... 77 

Fui/Itriid 11. St 77 

Fu(/lesfad, 54 Hjerkreim .... 77 

— 28 Ogne 77 

Fu(fh't<ti(j, 15 Lyster 170 

Fuqhvik U. St 77 

Fuqlli 11. St 77 

Fiiglset ti. St 77 

F((c/lsfad, 62 Bindalen 77 

— 30 Nesne 77 

F u n d i s r u d u. Aker .... 77 

Fiinningriid, 19 Nesodden ... 77 

Funnhujsland, 37 Hjelmeland . . 77 

FyldaU 30 Orsten 73 

Færestad, 22 Lærdal 77 

Færsnes, 10, 3 Vegaarsheien . . 78 

Færstad, 10 Nannestad .... 78 

— 47 Os 70 

Førstad, 145 Sandeherred ... 75 



Oaasarnd u. Aremark K. . . 80 

Gaasbakken, 2(5 Holandet Guid. 81 

Gaashøl, 22 Sortland 81 

Gaaseberg, 2 Flesberg 80 

Gaasebi/, 13 Kødenes 80 

Gaasedelen^ 29 Vang V 80 

Gaaselnnd, 94 Finuaas 81 

— 70 Kvinesdal 81 

— 86 S. Undal 81 

Gaaserud, 08,2 Biri 80 

— 60 Lardal 80 

— 46 Lier 80 

— 25 Lunde 80 

— 9 Modum 80 

— 65 Sande Jb 80 

— 40 Sandsvær 80 

— 85 Skjeberg 80 

— 88 0. Toten ...... 80 

Gaaserud i Nes Hdm. ... 80 

Gaaserød, 11 Andebu 80 

— 38,2 Tjølling 80 

Gaasestein, 120 S. Undal • . . . 81 

Gaasholt, 79 Hedrum 80 

Gaasland, 08 Bjerkreim . . . . 81 

— 64 Bø Xdl 81 

— 10 Hølandet Guid. ... 81 

Gaasmo, 35 Snaasen 81 

Gakkestad, 21 Bygland .... 78 

Galdal, 47 Fjotland 79 

Galstad, 04 Vaage 79 

G a 1 1 a r u d u. Køken K. . . . 79 

Galtebn, 05, 2 Askim 78 

— 95 Spydeberg 78 

Galteby, 132,2 Trøgstad .... 78 



Side 

Gitltetjrc i Vikedal 79 

Gal te jordet i Solum 79 

Galteland, 14 Evje 79 

— 20 Hosanger 79 

Ga/ ten, SkjaMiiavn 78 

Galterud, 92 Faalterg 79 

— 23,3 Hof Sl 79 

— 76 N. Odalen 78 

— 03 S. Odalen 79 

— 04 Vaage 79 

Galtcdad, 05 Biri 79 

i Galtgiardæ i Solum ... 79 

Galtvik, 9 Kolvereid 79 

Gam alsgard r, Bygrd. i Oslo 79 

Gamalsrud i Hurdalen . . . 79 

Gatnmehr}id, 94. 10 Eidsberg . . 79 

— 152 Rakkestad ..... 79 

GaDimelsrød, 14 Kaade 79 

Gangjtøt, 81 Nannestad .... 79 

Gardzgardr. Bygrd. i Skien 79 

G a r d z r u d i Skjeberg .... 79 

Garpestad, 57 Time 80 

Garseqq, 40 Eidsberg 79 

GarshoL 22 Ulstein 79 

Garsrud, 1 Trøgstad 80 

Garstad, 13 Bamle 79 

— 104 Vang V 79 

— 37 Vikten 79 

Garsvik, 63 Høland 79 

Gas ah o It u. Kokke K. i Berg 

Sm 80 

Gashus, 33 Moss 80 

Gassægardr p. Lesje ... 80 

Gaitdesæd, 15 Hetland 83 

Gauks- i Stedsnavne 81 

Gauksaasen, 158 Lyngdal ... 81 

Gauksdal, 57 Kvinesdal .... 81 

Gaukstad, 1 Biri 81 

— 9 Fuse . . . • 81 

— 84 Lom 81 

Gauks |)orp i Rakkestad . . 81 

Gauksvik, 42 Kvinuherred ... 81 

Gausbu, 00 Mo Tl 83 

Gausel, 14 Hetland 83 

Gausland, 29 Haa ....... 83 

Gansnes, 15 Orskog 83 

Gaustaa, 118 Tinn 82 

Gaustad, 42 Aker 82 

— 39 Alversund 83 

— 85 Byneset 101 

— 00 Eidskogen 82 

— 6 Hølandet 101 

— 121 Kvernes 83 

— 22 Nittedalen 82 

— 110 Onsø 82 

— 22 Romedal 82 

— 18 Stange 82 

— 54 Støren 83 

Gausvik, 30 'J^rondenes 83 

G a u t a g a r d r, Bygrd. i Tøns- 
berg 82 



HK) 



Keiiistre, 



Side 

G a n t a r n d i Eidsvold .... 82 

Gmifernd, 31 Gjerdrum .... 82 

— MG Sem " 82 

Gantestad, 28 Evje 83 

— 36 Iveland 83 

— 101 Rakkestad 83 

GdHfefiiv, 59 Suldal 83 

Gdidfald, 44 Drangedal .... 82 

Gauitveit, 18G Gran 82 

Gautvik i Kvernes 83 

Gautæsætr i Tinn 82 

Geiksgardr i Follebu i Gaus- 
dal . ^ 85 

i Gæ i la ug st a dlio m u. Eids- 
vold K 84 

Geislefoys, 25 N. Undal .... 90 

a Gerdistada i Fyresdal . . 88 

Gerid hanes u. Hof K. i Solør 80 

Germarsøy i Lofoten ... 89 

Gestgardr, Bygrd. i Skien . 89 

Gilllngxrnd, 161 Trøgstad ... 84 

GiUingsrød, 87 Rnade 84 

Gliset, 7 Holtaalen 89 

Glset, 4 Aure 87 

— 52 Frosten 88 

Gisholt, 49 Lunde 87 

— 42. 81 Solum 87 

Gisle- i Stedsnavne 89 

Gideberg, 259 Gran 90 

Ghledalen, 22 Ullensaker ... 90 

Gisler Ild, 17 Frogn 89 

— 17 Nes Hl 89 

— 28 Rokeu 89 

- 1 0, 2 Skedsmo 90 

Glslerød, 91 Ramnes 89 

Gisletvelt, 7 Vegaarsheien ... 89 

Glslevold, 151 Ullensaker ... 90 

Gislæ Gol Vang Hdm. ... 89 

Glsløen, 77 Øksnes 89 

GWmarvik, 53 Avaldsnes .... 90 

Gismerøen, 40, 1 Halsaa .... 90 

Gistad, 13 N. Aurdal 87 

Glsvaal, 114 Strindeu 87 

Gitle- i Stedsnavne 89 

Gltlesteln, 179 S. Undal .... 90 

Gltlevaag, 177 S. Undal ... . 90 

Giafvaldzgardr i Hamar 90 

Gjeisar, 38 Lom 85 

Gjeisnes, 7 Kolvereid 88 

Gjelstad, 96 Aure 87 

Gjelsvik, 22 Ankenes 88 

Gjeitestad, 46 Fyresdal .... 87 

Gjeitlestad, 249 Lyngdal .... 90 

Gjeit.stad, 187 Faaherg 87 

Gjeksrnd, 17 Vestby 85 

Gjekstad, 87 Sandeherred ... 85 

— 46 Vestby 85 

Gjellestad, 79 Askim 293 

Gjelstad, 57 Hof Jb 146 

Gjemlestad, 51 Bjelland .... 88 

— 165 Kvinesdal 88 



Side 

Gjemmestad, 9 Gloi)pen .... 88 

Gjerdaaker, 90 Voss 88 

Gjerdrum p. Romerike .... 88 

Gjerevlk, 29 Fuse 88 

Gjermbii, 105 Norderhov .... 85 

Gjermestad, 54 Egersund ... 84 

Gjermesøen i Buksnes 89 

GjermsJiKs, 12 Vinger 84 

Gjermstad, 59 Sparbuen .... 85 

'— 86 Stange 84. 293 

— 99 Værdalen 85 

Gjermandnes, 62 Aamli .... 84 

— 35 Vestnes 84 

Gjermiindrvd, 159, 1 Modum . . 84 

Gjermiindrød, 22 Andebu ... 84 

— 10 Nore 84 

Gjermmidstad, 18 I. Holmedal . 84 

GjerjJen fl. St 80 

Gjersdal, 2 Lund 86 

— 62 Volden 86 

Gjerset, 18, 7 Bamle 88 

— 168 Borgund 86 

— 5 Eid R 86. 88 

— 64 Melo 86 

— 30 Øksendal en 86 

GjersJivam, 63 Kviteseid .... 86 

Gjerskog i Skiptvet 85 

Gjerstad, 127 And^u 84 

'— 20 Bamle 86 

— i Gjerstad S., Nedenes . . 86 

— 25 Halse 86 

— 29 Haus 84 

— 20 Skiptvet 84 

— 5 Stangvik 86 

— 50 Stod 86 

— 34 Tjølling 85 

— 4 Tromø 85 

— 95 Tvsnes 85 

— 54, 2>eø 86 

— 24 Voss 84 

Gjersvik, 6 Bjugn 86 

— 7 Rødø 133 

— 97 Tysnes 86 

Gjersø, 156 Stokke 85 

Gjersølen, 72 S. Odalen .... 85 

Gjertvelt, 49 Ullensvang .... 84 

Gjeriisstad, 45 Aamli 86 

Gj er ustad, 20 Vegusdal .... 86 

Gjervaag, 6 Tjømø 88 

Gjervlk, 45 Askvold 88 

— 5 Hammer 88 

Gjervoldstad, 32 Herred .... 87 

— 28 Holme 87 

Gjervoldsøen, 1 Hisø 87 

Gjerøen, 76 Rødø 88 

Gjes/jorden, 45 Herø Ndl. ... 88 

Gjeslerud, 20, 15 Brandval ... 89 

Gjesrud, 172 Aker 87 

Gjesset, 51 Fosnes 88 

Gjestad, 63 Fet 87 

— 135 Ullensaker 87 



CJaard- op Byjjdenaviie, Nes- o;; l)iiaviu> 



:n7 



Gjcsfdng, 1'^ Enebak . . 
(TJcstrxd, -4 7 }Iitt(M-(lal . 
GjesvaaL éH Orkedalen 
Gjesval, 14 Hole . . • 
Gje>øen, 72 Kødo . . . 
Gjercl-^ntd, {H Knehak . 
Gjevclsttid, 151 Vestby . 
Gjærelstnd, 101 Søgne . 
Gjøby, 191 Rakkestad . 
Gjøhtad, 14'.) Aker . . 
Gjøraasvik, 00 Leksvikeii 
Gjortid, 11!) Norderhov 
GjørOen, 02 Askvold 
Gjossøen, 50 Hitteren 
Gjøsioid, 7 Koald . . 
GJQsætre, 70 Fiunaas 
Gjøvaag, 72 Tysnes . 
Glddsjo, 30 Beitstaden 
Gladsrud, 193 Sigdal 
Gladstad, 2 Høvaag . 

— 38 Vega . . . 
Gladsøen, 23 Flatanger 
G 1 a ra a s t a d h æ i Faaberg 

Gausdal 

Glaraosletta i Kraakstad 
Gla stad, 31, Holt ... 
Gldsøen, 10 Edoen . . . 
Gloms(i(tq, 42 Øislebø . . 
Glommas, 30 S. Odalen . 
Glomset, Skodje .... 
Glomshelleren, 100 Lyngdal 
Glomsrud, 123 Eidsberg . 

— 37 Gol 

Glomsrød, 135 Berg Sm. . 
Glomntad, 54 Aamot . 

— 38 Am-e . . . 

— Ul Øier . . . 
Glorud, 171, 3 Gran . 

— 84,2 Nes Hdm. 
Glosmyr, 17 Gjerpen . 
Glæ.sfad, 19 Ringsaker 

— 7 Vardal . . . 
Glædesgardr i Tønsberg 
Glødæsrud u. Gjerpen K 
Glømstad, 00 Inderøen . 
Gløshaugen, 64 Strinden 
Gløsiad, 2 Hitteren . . 
Gløsvaag, 32 Kvernes 
Godderstad, 25 Holt . . 
«Godeunaas« i Ringsaker 
Gokstad, 48 Sandeherred 
Goksøren, 10 Herø Sdm 
Goilersrud, 3 Romedal 
Gommeriid, 94 Bæram 

— 33 0. Eker 

— 91 Lier . . . 

— 99,3 S. Odalen 
Gomnes, 39 Hole . . 
Gonegjerd, 80 Etne . 
Gonsveen, 290 Vang Hdm 
Goro, 19 Høland . . . 



eller 



101 



Sido 

80 

80 

87 

87 

88 

00 

00 

80 

108 

204 

80 

108 

108 

87 

108 

108 

108 

01 

90 

00 

00 

90 



91 
91 
00 
90 
91 
91 
91 
91 
01 
OL 
01 
Ol 
01 
01 
07 
07 
91 
91 
91 
91 
91 
91 
91 
91 
01 
83 
02 
81 
81 
100 
100 
100 
100 
100 
103 
294 
92 
92 



Sl 



Gonid, 70 O. Eker . . . 
Gostad, 03, 4 Rollag . . . 
G o t a s t a (I i r i Kvafjord 
Goftersjorden, 13 Sørreisen 
Graantd, 2, 2 Borge Sm. 

— 00 Holand . . . 

— 232 Rakkestad . 
Graarød, 07 Borge Sm. 
Grammeltvct, 24 Trøgstad 
Gramstad, 1 Hoiland . 
Gre fs e i m r i Nes Hdm 
«Greffset» i ^Sleidalen . 
Grefsgaard, 115 Nore . 
G r e t s i n i Aker . . 
Grefdi i Trøgstad . . 
Gre/snes, 44 Hitteren . 
Grefanid, 69 0. Eker . 

— 30 Hof Jb. , . . 

— 83 Hole .... 

— 75, 13. 81,4. 85, 3 V 

— 120 V. Toten . . 
Grefsrød, 8 Botne . . 

— 112 Id .... 

— 30 Rygge , . . 

— 127 Vestby . . . 
Grcfstad, 73 Meldalen . 

— 120 Modum . . 

— 6 Søkkelven . . 
G r e f t i s r u d (?) i Fyresdal 
Greipsland, 43 Holme . 
(J^ r æ i p s r u d u. Hedrum 
Greipstad, 40 Fyresdal 

— 78 Søgne . . . 
Greistad, 131 Strinden . 
Greivsnes, 31 Volden 
Grenstad, 28 Klæbu . 

— paa Snaasen . 
G r e p s h u s i Vinje 
Grej)stady 2 Hillesø . . 

— 25 Jølster . . 
Greshy, 203 Vang Hdm 
Gresli, 105 Selbu . . 
«Gressæter», 182 Aker . 
Grettisrud (?) i Fyres 
Grevstad, 37 Fjære . . 
Grimaas, 36 V. Toten . 
Grime i S. Land . . 
Grimeland, 50 Aamli 

— 37 Førde . . 
Grimeli, 1 Askvold . 

— 196. 3 Sigdal . 
Grimelund, 35 Aker . . 
Grimen i Fane . . . 

— i Kinservik 
Grimenes i Flaabygden Tl 

— i V. iMoIand . 
Grimerud, 48 Stange 
Grimestad, 28 Herred 

— 21 Stokke . . 

— 17 Tjomø . . 

— 243 Voss . . 



K 



dal 



dr( 



.Side 
02 
02 
83 
107 
07 
97 
97 
«7 
94 
94 
93 
93 
93 
93 
93 
93 
93 
93 
93 
93 
1)3 
93 
93 
03 
93 
93 
93 
93 
94 
93 
93 
93 
93 
93 
93 
90 
90 
93 
93 
93 
93 
97 
93 
94 
93 
97 
94 
96 
96 
96 
95 
95 
94 
94 
94 
94 
95 
96 
95 
95 
96 



318 



Kegistre. 



Sido 

Grimestad, 88 Øislehø .... 90 

Grimholt, 10,0 Soluni .... 97 
G r i m 1 a n d i r ii. Foss K. i 

Nannestad 96 

Grimo, 34 Nesodden .... 90 

Grimsby, 23 Kodenes .... 95 

— l'5 Vanse 90 

i G r i m s b u. Varteig K. . . 95 

Grimsbøen, 51 Jølster .... 96 

Grimsdalen, 1,2 Jondal ... 96 

Grimseid, 99 Fane 96 

Grimsef, 3 Løiten 95 

Grimsgaard, 78. 82 Nes Hl. . . 95 

G r i ni s g a r d r i S. Aurdal . . 95 

Grim.shammer, 160 Lyngdal . . 96 

Grimsland^ 6 S. Odalen ... 95 

— 7 Søndeled 90 

— 111 Tysnes 96 

Grimsliden, 6 Hornindalen .21. 96 

Grimsliene, 8, 8 Holt .... 96 

Grimsmoen, 36 Sureu dalen . . 96 

Grimsrud, 69 S. Aurdal ... 95 

— 27. 224 Gran 95 

— 47 Hobøl 95 

— 9 Nes Hdm 95 

— 176 Rakkestad .... 95 

— 60 Røken 95 

— 76 Sande Jb 95 

— 49 Tinn 96 

— 81 Trøgstad 95 

— 9 Øier 95 

«Grimsrud», 175 Aker .... 95 

— u. Nes K., Rom 95 

— i 0. Toten 95 

Grimsrød, 64 Bamle .... 95 

— 69 Berg Sm 95 

— 3 Moss 95 

— 138 Vaaler Sm 95 

— 136 Vestby 95 

Grimstad, Bynavn 96 

— 62 Aafj orden 96 

— 70 Borge Sm 95 

— 159 Borgund Sdm. ... 96 

— 57 Bø Ndl 96 

— 30 Fane 96 

— 23 Gausdal .... 95 

— 1 Gildeskaal 90 

— 112 Gulen 90 

— 3 Hosanger 90 

— 53 Lindaas 96 

— 3 Raade 95 

— 100 Rakkestad .... 95 

— 42. 91 Skiaaker .... 96 

— 28 Strømsneset .... 90 

— 151 0. Toten ... 95. 293 

— 47 Ulstein 90 

«Grimstad» i Aker 95 

Grimstveit, 11 Nissedal. ... 90 

— 54 Sveen 90 

Grimsvik, 1 I. Holmedal ... 90 



Side 

Grimsviken, 91, 1 Aure .... 96 

Grimsæter, lo3 Førde 96 

Grimsøen, 39 Høvaag 96 

— 131 Skjeberg 95 

— 5 Vega 90 

Grinkelsrud, 30 Nes R 94 

Griset, 1 Vold lJon)sd 97 

Gristad, 21 Frosten 97 

Grobo, 69 Herred 98 

Grobøl, 127 Arenuirk 97 

— 61 Brandval 97 

Groqaarden, 34,7 Hol 97 

Gromstid, 24 Gjerpen 91 

Grorud, 94 Aker 97 

— 115 Bærum 97 

Grorud u. Bamle K 98 

— i Stokke 97 

Grorød, 82 Ramnes 97 

— 5 Slemdal 98 

— 108 Vestby 97 

Groset, 30 Asker 97 

— 120 0. Toten 97 

Grostad, 84 Byneset 98 

— 50,2 Stadsbj-gden .... 98 

Grostokk, 95 Bamle 98 

Grostøl, 61 Hægebostad .... 98 

— 73 Vanse 98 

Grimistad, 3 Jevnaker 98 

Grundebuen, 21 Høvaag .... 98 

Grimdeland, 37 Leikanger ... 98 

— 24 S. Undal 98 

Grunderud, 107 Gjerpen .... 98 

-- 23 Rakkestad 98 

Grundstad, 55 Borge Ndl. ... 98 

— 46 Vaagan 98 

G r u n d u r u d u. Kvelde K. . 98 
i Grundæslagne i Skjeberg 98 
Grimgstad, 94 Hølandet, Nam- 
dalen 98 

Græsvik, 48 Ousø 93 

Grødes, 39 Hornindalen .... 98 

Grøholt, 21.22 Løiten 97 

Grønneritd, 44 Vinger 98 

Grønnerød, 63 Berg Sm 98 

— 147 Skjeberg 98 

Grønsand. 55 Hurum 98 

Grønset fl. St 98 

Grønstad, 106 Stange 98 

Grøsaaker, 08 Nannestad ... 93 

Gubb a ga r dr, 34 Aas ... 99 

Gubbe- i Stedsnavne 99 

«Gubbegaard» i Noie 99 

Gubbeløkken, 13, 4 V. Slidre . . 99 

Gubberud, 81,2 Gran 99 

— 162 Modum 99 

— 146 Nes Hdm 99 

— 218 Sigdal 99 

— 36 Stange 99 

— 9 Vardal 99 

Gubbeskogen, 89, 2 Rygge ... 99 



(ianrd- o;: I^N^^dcMiavno, Nos- o»^ Onaviu*. 



:u'.i 



Side 

tGul)betei^on» i Ixollu": .... 00 

Gubjorsncd i V. CJausiial . . . 00 

«G II d a r s r II d » i Skjeberg . 09 

Giullmnulsdulcu 00 

GudbraiKlsc/aard, OS Aal . . . 00 

Gndbraiuhiiesct, 25. 2 Fillan . . 00 

Gudbnuidsrud, 01 iNes }11 . . 00 

Gudbrandttrikcn, 4(5 Ørlandet. . 00 
a f G u d b r a u d z k 1 i u g o ni , 

2 Nannestad 09 

G u d b r a n z r n d p. Eker . . 90 

— i iSørnm 90 

Gudderml, 48 Askim 100 

— 96, 1 0. Toten 100 

G udlei fs Asakar, 5 Skedsmo 100 

i Gadleifsstodom i Vaale 100 

Gudmtstad, 28 Haa 101 

G u d m u u d ali y 1 o m , IG 1. 

1G2 Ullensaker ". 100 

Gudmund Ims, 22 Værdalen . .101 

Gudniwulset, 3 Skodje .... 101 
Gudmundsrud, 50 S. Land . .100 
Gudniundsvik, 21 Øksnes . . .101 
G u d r i k s g a r d r , Bygrd. i 

Nidaros 101 

G u d r u n a g a r d r , Bygrd. i 

Nidaros 102 

i G u d J) u 1 f s d a 1 e n o m i Faa- 

Lerg eller Gausdal 102 

Gula sæ t r i Borre 102 

Gulbjørnrud, 57 Frogn . . . . 104 

«Gulbjørsrud» i V. Gausdal . . 90 

Gulbrandsrød, 95 Stokke ... 99 

Gulbrandsøen, 18 Herlø .... 99 

Guid Braar, 30 Kamnes . . . 102 

Guldholmen, 23 Kvæfjord . . . lOU 

GnUhet, 23 Kvernes 103 

«Guldstadt> i Hurum .... 102 

Guldviken fl. St 102 

Gulkonnerud, 37 Stange . . . 168 

Gullaksteig, 27 Bø Ndl. ... 100 
i Gull a-K a u d u u u m , 34 

Hedrum 103 

Gu 1 lar u d u. Rakkestad. . . 102 

Gidlarsrud, 142 0. Eker . . . lOO 

Gullerud, 52 Frogn 102 

— 30 Gian 102 

— 8G, 2 S. Laud 102 

— 32 Norderhov 102 

— 33,3 S. Ødalen .... 102 

— 121 Trøgstad .... 102 

Gullerød, 72 Sem . . . . . . 102 

Gidlestad, 130 Kvinesdal ... 103 

Galli, 21 Andebu 103 

— 12 Sandsvær 103 

— 8 Sem 103 

Gulliks nul 244 Gran . . . . 100 

— 30 Skoger 100 

Gullikstad, 6U. 61 Køros . . . 294 

Gul lin fl. St 103 

Gullingsrud, 38 Nes Hl. . . . 100 



Sidu 
Gullset, 147 Sellni ..... 103 
(iullstad. 53 Hadsel .... 103 

Gulhind, 50.4 Id 101 

G u I læ rud i Fet 102 

Guhnuiidsnid, 75, 1 Hitterdal . 100 

Gulsct, 2 GjeTjKMi 102 

Gulsrud, 7 Modum 102 

Gulxrød, 44 Hedrum . . . .102 

— 70 Ramnes 102 

Gulstad, 44 Herø Ndl 103 

— 16 Kvernes 102 

Gulsraag, 27 Vega 100 

Gunuiax i Køken 103 

Gumnid 103 

Gumø, 25 Skaatø 103 

Gimbjørriid, 29 Aadalen , . . 104 

— G2, 3 Norderhov . . . .104 
Gimborgsddlen, 130 Gjerpen . . 104 
«Gundelstad», 35 Gjerstad . . 106 
«af Gundlefls-Julum» i Laanke 

S. i Stjørdalen 105 

G u u i 1 d a r u d i Hedrum S. . 104 

— i Tanum S., Brunlanes . 104 
G u n 1 a u g a r u d i Borre . . 1 05 
G u n 1 a u ^ h u r u d u. Slagen K. 1 05 
Gunleifjeld, 12 Aamli . . . .105 
G u n 1 e i k s r u d, u. Varteig K. 106 

— i Vestby 106 

Gunleivsføl, 3"^ N. Undal . . . 105 
Gunleksrud, 50 Tinn .... 106 
«Gunmuudrud» i Nes R. . . .100 
Gunnarsbær ved Tønsberg 294 
Gunnar sg ardr i Hegre, Stjør- 
dalen 104 

Gun7iarshaug, 10 Torvestad . . 10 1 

— 36, 13' Vanse 104 

Gunnarsrud, 19 Vaaler Sl. . . 103 
Gunnarsrud u. Hitterdal K. 103 
Gunnarsrød, 35 Saude Ry f. . .104 
Guyinavi^iad, 24 Bokn .... 104 
Gunnekhven, 55 Eidanger . . 105 
Gunnclsby, 95 Rakkestad . . .106 
Gunne7ig, 128 Aremark . . . 105 
Gimnerengen, 12 Norderhov , . 107 
Gnnnersbg, 113 Norderhov . . 103 

— 86 Rygge 103 

— ved Tønsberg 294 

Gunners?'ud, 10 Norderhov . .103 

— 41 Skoser 103 

Gunnersrud u. Tune K. . 103 
G u n n e r s r u d h u. UllensakerK. 103 
Gunnersrød, 60, 1 Hedrum . . 103 

— 41 Tjømø 103 

Gunnerstorp, 15 Skjeberg . . . 103 
Gimnernd, 141 Elverum . . . 105 

— 11,6 Hollen . . . 104. 294 

— 171 Lier 105 

— 26,4. 124 Modum ... 105 

— 116 Sigdal 105 

— 31 Skoger 105 

— 35 Stange 105 



320 



Registre. 





Pide 


Gnmierøcl, 63 Botne . . 


. 106 


— 18 Glcmniin»^e . . 


. 106 


— 06 liainnes .... 


. 106 


— 81 Kaken .... 


. 105 


— 104 Vaaler Sm. . . 


. 105 


«Gunnerød» i J)On(' . . . . 


107 


Gunnes, 119 Kcimebu . . . 


82. 106 


— 65 Sandsvær . . 


. 105 


Gnnnesdal 8 Kvæfjord . . 


. 106 


Giinnestad, 120 Nøtterø 


. 100 


— 22 Sande Jb. . . . 


. 106 


— 3 Vaale 


. 105 


Gnnnhiis, 154 Modum . . 


. 106 


Gnnnildgaarcl, 44 Aal . . 


. . 104 


Gunniidrtid, 116 0. Eker . 


. 104 


— 28 Nannestad . . . 


. 104 


— 38 Urskog . . . 


. 104 


Gnnnihlstad, 2 Ramnes 


. 104 


Gimnilsbii, 38 0. Moland . 


. 106 


G u u n r r u d u. Øyjasetrs 


K. 


i Vinger 


. 107 


G u n n n 1 f s r u d i Botne 


. . 106 


— paa Modum eller Eker 


. 106 


G u n n u 1 f s s t r o n d, 97 Høli 


md 106 


«Giinnustad», 35 Gjerstad 


. 106 


G u n r r u d i Borre . . 


. 107 


Gumtad, 130 Jevnaker 


. 105 


— 41 Ringebu . . . 


. 106 


Gunstendien, 18 Fjotland . 


. 106 


Gunstveid, 6(5 Øvrebø . . 


. 103 


Gnntveit, 27 Jondal . . . 


. 105 


Gunvaldjord, 92 Vinje . . 


. 106 


G n n u a 1 d s b r i 0. Bærui 


Tl . 106 


Gimvalds-Rtikke, 66, 9 Nes H 


1. . 106 


Gunvor dal, 52 Sogndal NB. 


. 107 


Guradal, 36 Hammerø . , 


. 102 


Gurerød, 125, 13 Nøtterø . 


. 102 


Guriberg, Il S. Fron . . 


. . 101 


Gnriby, 104 Bærum . . . 


. 101 


Gnrigaard, 63 Aal . . . 


. 101 


Giirigjerd, 46 Nerstrand . 


. 101 


Guriøen, 61,4 Askvold . . 


. 101 


Gurrebn, 71 Landvig . . 


. . 102 


Gurrerud, 31 Grue . . . 


. . 101 


Gnrrik, 43 Hof Jb. . . . 


. . 101 


Giirrød, 83 Vaaler Sm. . . 


. 101 


Gursli, 16 Lund . . - . 


. . 101 


Gurstad, 101 Sande . . . 


. 101 


Guriid, 81 Askim .... 


. . 101 


— 84 Nes R 


. 101 


Gnr ustad, 176 Fa ab erg . . 


. . 102 


Gns- i Stedsnavne . . . 


. . 83 


Gusgaarden, 41 Norderhov 


. . 82 


Gtisrnd, 47 Kraakstad . . 


. . 82 


Gustad, 45 Bø N dl. . . . 


. . 83 


— 36 Levanger . . . 


. . 83 


— 136 Skogn .... 


. . 83 


— 33 Sparbuen . . . 


. . 83 


Gntdalen i Opstrvn . . . 


. . 82 


Gutehus, 4 Hjartdal . . . 


. . 107 



82 



Guternd, 122, 8. 130, 5 Flesberg 

— 158 Nore . . . 
Guthits, 69 Stange . . 

— 43 Vaaler Sm. . 
Gutsvcen, 170, 5 Faaberg 

— 125, 2 Ringsaker . 
Guftarsriid, 27 Fet . . 
Gntte- i Stedsnavne . 
Gntteberg, 23 Vang Hdm 
Gnttehu.s, 105,2 Seljord 
«Guttelsrød», 71 Sande Jb 

— 4. 101 Vaale . . 
Giittcrsriidy 71 Røken . 
Guttersrød. 129 Berg Sm. 
Gnfterud, 151,3 0. Eker 

— 204 Sigdal . . . 
Gufterød, 62 Brunlanes 
Gnttnlsrød, 68 Borre 

— 87 Vaaler Sm. . 
Giitfnlvlk, 90 Bjørnør . 
Gnfvik 1 Leka . . . 
G}(vaag, 1 Bø Ndl. . . 
Gy a, 3 Heskestad . . 
Gydal, 23 Helleland 
G y r i d a r g a r d r, Bygrd 
Gyrud. 9 Stange . . . 
Gy stad, 119 Ullensaker 
Gørrnd, 09, 1 Hole . . 



Oslo 



Haabbesland, 76 Birkenes 
Haabbedad, 43 Fjære . . 
Haakaunet. 48, 1 Veltjorden 
Haakavik, 67, 3 Asker . 

— 49 Salangen 
Haakedalcn, 32 Hovin . 
Haakeland, 67 Tinn . . 
Haakdi, 33 Gjerpen . . 
Haakenaasen, 398 Ringsaker 
Haakenby, 85 Berg Sm, 
Haukenes, 99 Tinn . . 
Haakenhals, 91 Hammero 
Haakenrnd, 112 Romedal 
Haakenset, 48 Lødingen . 
Haakeyisgaarden, 62, 1 Aal 
Jrlatikenstad, 64 Jevnaker 

— 56 Malvik . . . 

— 26 Vaage .... 
«Haakenstad» i 0. Toten 
Haakerud, 86,5 V. Toten 

— 60 Vinger . . . 
Haakestad, 124 Lesje . . 

— 55 Tjølling . . . 

— 61 Vaale Jb. . . 
Haakestul, 30 Gjerpen . 
Haakhellen, 29, 5 Askoen 
Haakondal, 14 Aamli 
Haakvik, 47 Ankenes 
Haanshus, 61 Soknedalen 
Haar- i Stedsnavne . . 



Side 
107 
107 
107 

107 

107 

107 

107 

107 

107 

107 

83 

83 

107 

107 

107 

107 

107 

83 

83 

82 

83 

92 

108 

108 

108 

108 

108 

101 



1!0 

110 

112 

111 

112 

111 

111 

111 

111 

111 

111 

112 

112 

112 

112 

112 

112 

112 

111 

111 

112 

112 

111 

111 

111 

112 

112 

li2 

115 

116 



(J;iar(l o<i; Hy^donaviu*, N(\s o^ij Ønavuc. 



321 



HiKirherq, 1 Rissen . . 
H(i(i)r'<l(i7ul, 31 Øvrebo . 
Hddrigstad, 13(> Lynijdal 
Haarhnid, 82 Ktné . . 
HiKirsnker, 9 Sta(lsb3'gdeii 
Hddrset, 89 Biri . . . 

— 7 0. Rendalen . . 
Haitrstad, G4 V. Gausdal 

— 59 Klæbu . . . 

— 65 SundahMi 

— 80 0. Toten . . . 

— 158 Vang Hdm. . 
Haa,stad, 64 Selbu . . . 
Hfiavaalsrud, 20 N. Aurdal 

— 133 Flesberg . , 

— 105 .Jevnaker . 

— 3. 102 Nes Hdm. . 
Haavaalsrud Ødegaarden, 34. 102 

0. Toten 

Haavaalsvolden, 03, 2 N. Land 
Haavaarslien, 136 Faaberg 
Haavaiirsidd, 23 Aaseral 

— 40 Iveland . . . 

— 38 Vegusdal . . . 
Haavalsrud, 59 Brunlanes 
«Haavards-Kotnes», 74 — 77 Nes R 
Hddvdrsholm, 31 Sveea . 
Hadvdrsrud, 33 Tinn . . 
Hddvelsddsen, 134 Aasnes 
Hadverstiin, 116 Fane . 
Hddvestøl, 15 Aaseral 

— 144 S. Undal . . 
Hdhhdrstdd, 174 Eidsvold 

— 114 Ullensaker. 
Hdbbdstdd, 9-3 Finnaas . 

— 28 Stranden . . . 
«Habordholm» i Værdalen 
Bdhorskvammen^ 106 Seljord 
Hdddeldud fl. St. . . . 
Hdfsdds, 94 Eid Nfj. . 

—■ 30 Stadsbygden . 

— 13 Sundalen . . 
Hdfsfd, 76 Vaog Hdm. . 
Hdfsbu, 69 Børseskogneu 
i Hafsdale u. Fuse K. 
Hdfsgjerd, 126 Kvernes . 
Hdfskdar, 18 Fuse , . 
Hdfsland, 47 Skjeberg . 
Hafsmo, 74 Hevne . . 
Hdfsmoen, 68 Børseskognen 
Eafsrnd, 9 Hof Jb. . . 
Hafsrød, 81 Id . . . . 

— 101 Stokke . . . 
«Ha('srød> i Onsø . . . 
Hofstad, 7 Barbu . . . 

— (Jl Forde .... 

— 19 Landvig . . . 

— 21 Nannestad . . 

— 98 Sparbu en . . 

— 99 Tingvold . . . 
Hnfsund, 85,3 Bamle. . 



Side 
117 
117 
117 
140 
117 
117 
116 
117 
117 
117 
117 
116 
117 
119 
119 
119 
119 

9 
119 
119 
119 
119 
119 
119 
119 
119 
120 
119 
120 
120 
119 
120 
110 
110 
110 
110 
110 
110 
113 
109 
110 
110 
109 
110 
109 
109 
109 
109 
110 
110 
109 
109 
1(!9 
109 
109 
109 
109 
109 
110 
109 
109 



Rygh -. Personnavne. 



Side 
Hof 80671, 46 Egersund . . . .100 

— 5 Hisø 109 

HaqeliDuh 29 Holme 111 

— 39 Øvrebo 111 

Hngestdd, 58 Birkenes . . ..Ill 

— 24 Holt 111 

— 46 Lyngdal 111 

Hakarnd i Enebak . . . . Ill 
II a k a s t a d i r i 0. Toten . .111 

II åkas te ins k. i Solum . . 111 

Hakaviken, 115, 1 0. Eker . . 111 

Hakbu, 54 Hitteren 111 

Hakedalcn, 65 Kviteseid . . . 111 

— p. Romerike 111 

Hakelund, 95 Id 110 

Hakenes, 21 Haus 111 

Hakeliaanaas, 133 Eidsberg . .110 

Hakesiad, 52 Ulvik 111 

Hakestuen, 42,6 Vinger. ... Ul 
Hakkernd, 23,1 V. Gausdal . .111 

Hakllen, 19 Overhallen .... 111 

Hakstad, 74 Stangvik 111 

Haksteinen, 71 Skjervø . . . .111 

Haksæter, 22 Hammer . . . . 111 

Hakvaag, 65 Steigen 111 

HalbjørshdS, 58 Gol ..... 112 
H a Id is a r b a k k i, 12 Y. Holme- 
dal 113 

Haldorsberg i Grue ... 1 13 

Haldorsrud i Nykirke S., Borre 113 

— i Gnsø 113 

«Halgjersvolden», 28.29 Aalen . 113 

HalkeUvik, 19 Volden .... 114 

« Halkjelsgjerde» i Geiranger, Sdm. 1 14 

Halladarud u. Kveld K. . . 112 

H all a dsr u d n. Tjølling K. . 112 

Halland fl. St 113 

HallarudstadriAas. . . 113 

Halleland fl. St 113 

Hallenstvet, 50 Andebu .... 108 

Hallerud fl. St 113 

Hallesby, 10 Aremark. . . 108. 128 
Hallevik, 101 Ibbestad . . . .113 

«Hallgrymsbø», 75 Id .... 1 13 

Halling- i Stedsnavne . . . . 108 

Hallingrød, 122 Sem 109 

«Hallingsaas» i Nes R 108 

Hnllingskaar, 25 Øislebø . . . 109 

Hallingstad, 148 Lier 108 

— 189 V. Toten 108 

— 160 Ullensaker 108 

— 65 Vikedal 109 

Hallinqstor}), 181 Eidsberg . . 112 

Hallstad fl. St 113 

Halset, 175 Heidalen 126 

— 160 Strinden 113 

— fl. St 113 

H^aZsr^frZ, 139, 2 N. Land ... 114 

i7a/s7rtrf, 138 Kraakstad. ... 140 

— 49 Malvik 21 

— i Ringebu 113 

21 



822 



Registre. 



en 
Gjer 



i H a 1 8 1 a (1 11 ni ii. Borge K 
Halsteiiidal, Oti Alvc^rsiind . 
HalsteJnli, 243 Orkedalen . 
Halstein?'H(l^ 68 Norderhov 

— 119 Sigdal .... 
Halstein sliden y 34 Eid NH. 
H a 1 s t e i n s r u d u. Skiptve 
Hahtcnriid, 173 Stange . . 
JialstensJiov, 53 Loiten . 
Haltorp, 34 Spydeberg . . 
Halvard aasen, 54 Levanger 
Halvardmo, 28 Overhalien 
Halvardsvnd ^ 13 Ur.skog . 
Halvardsrød, 53 Skjeberg 
Halvard^øen, 42 Berg Senj 
i H a 1 AV a r d z s t o d 1 æ ii 

pen K 

Halvardøen, 59 Lodingeu 
Halvarp, 22 Eidanger . 
Halvarsel, 30 Vaaler Sl. 
Halcorsbøle, 203 Gran . 
Halvorsyaard, 37 Aal . 
Halvorslien, 18 0. Gausdal 
Halvorsrud, 82 Aremark 

— 9G, 5 Gran . . . 

— 120 Jevnaker . . 

— 23 0. Toten . . 
Halvorsrød, 69 Onso 

— 54 Eaade , . . 
«Halnorsladt» i Eidsvold 
Halvorsæter, 73 Sigdal . 
Halzrud i Aker , . 
f 1 a m a r s ta 5 i r . . 
Hammerstad ti. St. . . 
Haneborg, 5 — 7 Urskog 

— fl. St 

Hayiestml 49 0. Toten . 

— 79 Tune .... 

— fl. St 

Hangaard, 22 0. Rendalen 
Hanghjørn, 48 Herø Ndl. . 
Hansteinlien, 3, 1 N. Land 

j H a r a 1 d e n o m, Bygrd. 

Tunsberg 

Haraldseid, 62 Skjold . . 
Haraldset, 80 Nes Hl. . . 
Haraldsrud, 139, 3 Aker . 

— 86 Modum .... 

— 60,9 S. Land . . . 
H a r a 1 d s r u d i Bærum . 
Haraldsrød, 64 Sandeherred 
Haraldstad, 8 Askim . . 

~ 53 Bjelland . . . 

— 82,5 Enebak . . . 

— 133,0 Høland . . . 

— 104 Rakkestad . . 

— 123 Romedal . . . 

— 172 S. Undal . . . 

— 60 Vaale .... 

— 7 Øislebø .... 
Haraldstveit, 142 Skjold . 



Sm 



tK 



137 



37 



Side 
114 
114 
134 
114 
114 
114 
114 
114 
114 
113 
115 
115 
114 
114 
115 



115 
115 
113 
114 
114 
114 
114 
114 
114 
114 
114 
114 
114 
114 
115 
114 
294 
115 
137 
137 
138 
138 
138 
137 
139 
13 



294 
110 
116 
115 
110 
110 
110 
110 
115 
110 
110 
110 
115 
110 
110 

IIC) 

110 
110 











Side 


Haraldsøen, 45 Vikten . . . . 116 


H a r a 1 z g a r d r, Bygrd. i 


Oslo 294 


Barhy, 292 Ringsaker . 


. . . 140 


Hardebcrg, 48 Landvig , 






140 


Hareland, 30 Gjesdal . 






14') 


Harestad, 33, 11 Fet . . 






117 


— 49 Hetland . . . 






140 


Harildstad, 24 N. P^on 






110 


— 183 Vaage . . . 






110 


«Harildsladt» i Vinger elb^r p. Eid 




skogen 


110 


a f M a r i x s t a d o m i Melhui^ 


117 


Harstad, 10 Eidskogen 110. tV 


r. 140 


— 107 0. Eker .... 


140 


— 54 N. Land . 






140 


— 83 Naniiestad . 






140 


— 04 S. Odalen . . 




117 


140 


— 20 Romedal . . 




117 


140 


— 108 Stange . . 






140 


— 58 Tl ondenes . 








140 


— 49 Valle . . . 








140 


— 41 Øre . . . 








140 


Harfitveit, 23 Aamli . 








117 


Hasaas, 110 Andebu 








109 


Has/jord, 03 Vikten 








110 


Haskeldalen, 01 Frogn 








140 


Haskoldrud, 00 Sorum 








160 


Haslerud, 105 Gran . 








20 


— 5S Hobøl . . 








20 


— 82 Rollag . . . 








20 


— 194 Sigdal . . 








20 


Haslerød, 45, 3 Onsø 








20 


Haslestad, 40 Hof Jb. 








20 


— 6 0. Moland . . 








20 


— 19 Stokke . . 








20 


— 68 Vaale . . 








20 


«Ha|31estad» i Holt . 








20 


Hastad, 54 Hegre 








141 


113 Inderøen . 








141 


Hasvaag, 38 Flatanger 








110 


Hasval, 36 S. Land . 








1(19 


Hasvik i Vest-Finmarken 






110 


Hafbøl, 79 0. Toten . . 






141 


Hatleliden, 5 Horuipdal 






. 21 


Hatlestad, 49 Balestrand 






. 21 


— 82 Fane .... 






. 21 


— 60 1. Holmedal 








. 21 


— 64 Norddalen . 








. 21 


— 80 Skjold . . 








. 20 


— 72 Ævanger 








. 21 


Hatletveit, 96 Fuse . 








. 21 


Hatlevolden, 91,16 Hafslo 






. 21 


Hatrem^ 109. 110 Lesje 






141 


Hattarud i Tnne 






. 141 


Hattarvaagen, 39 Tysvær 






. 141 


Hatteberg, 87 Kviunherred 






. 141 


Hatteland, 11 Klep . . 






. 141 


Hatterud, 86, 6 Biri . . 






. 141 


Hattestad, 17 Faaberg . 






. 141 


Haugsdal, 60 Bjugn . 






. 118 


— 1. 57 Masfjorden 








. 118 



(laard- 0'j: HvinloniiviU', Nes- o»; Onnvnc 



323 



Side 

Haugsef, 71 O. p:ker .... 118 

— 44 S. Odalen 118 

— 13 Sokkrlveu 118 

Hangsrud 78 S. Aurdal . . .118 

— 130 Romedal 118 

Haugstad 22 (Jol 118 

— 2G Kiugebii 118 

Hau^socn, 4 MasTjordeu . . . 118 
Haukstad, 219 Loiten . . . .118 
H a u k s v i k i Brunlanes ... 1 18 
H ii v a r d s «I a r d r, Bvgrd. i Nid- 
aros "^ .... 120 

Havarsqaard, 81 Aal . . . . 119 

— 73 Nes HI 119 

Haver^jorden, 3(i, 1 Bø Ndl. . . 110 
Haver,stad, 81 S. Fron . . . .109 

— 122, 2 Lier 109 

«Hedeiisrud» i Skoger . . . .120 
Hedenstad, 35 O. Eker . . . .120 

— 113 Sandsvær 120 

Hefrisdalr i Nordhordland 141 

Hegs- i Stedsnavne 120 

Hcgshus, 107 0. Toten. ... 122 

Hcgstad, 161 0. Eker . .122. 294 

— 22 Hevne 122 

— 206 Indcrøeu 122 

— 47 Leinstranden .... 122 

— 15 Lødingen 122 

— 42.213 Sparbuen .... 122 

— 31 Værdalen 122 

Heiaas, 65 Enebak 130 

Ifeiesfrtr/, 113 Spydeberg . ... 120 
Hæinræks gard r, Bygrd. i 

Bergen 295 

«Heinsrud», 60 Borre 120 

HeisJiolt, 8 Hollen 122 

Heistad, 69 Eidanger 121 

— 36 Skiptvet 120 

— 87 Sparbuen 121 

Heks- i Stedsnavne 122 

Hekseberg, 86 Sørum 122 

Hekscm,^20 Holtaalen . . . 122. 294 

Hcksxm, 90 V. Toten 122 

Helberg, 75 V. Gausdal .... 124 

Helbostad fl. St 123 

Helgaaker, 84 Gran 124 

Helgaas, 151 Førde 125 

i Helg ab n. Id 123 

i Hælghafial] æ u. Gjerpen K. 124 

H e 1 g a r u d i Blaker S., Urskog 1 23 

— i Gausdal 124 

Helge, 2 Egge 126 

Helgeberg, 42 Avaldsnes .... 125 

Helgebostad fl. St 123 

Helfjeb?/, 131 Nes Hdm 124 

— 95 Tune 123 

Helgegaard, 92 Høland .... 124 

Helgegaarden, 22 Jostedalen . . 125 

Helge i d, 142 Nes R 124 

Helgeland, 66. 87 Avaldsnes . . 125 

— 78 Bjerkreim 125 



Helgeland, 11.44 Hjelmeland . . 125 

— 46 Hole . .' 124 

— 65 .Telse 125 

~ 2() Jevnaker 121 

— 82 Lardal 124 

— 37 Ner.strand 125 

— 9 Vaale 124 

— 18 Vikedal 125 

— 16 Vossestranden .... 125 

— fl. St 123 

Hclgeyno, 6 Horg 12() 

Helgenes, (i Hadsel 126 

— 37 Suldal 125 

Helgeneset, 41 Brandval .... 124 

Helgeroen, 58 Brunlanes .... 121 

Helgernd, 85 Bærum 123 

— 44 N. Land 124 

— 55 Lier 124 

— 57 Norderhov 124 

— 57 Rakkestad 123 

— 36 Strømmen 124 

— 55 Vardal 124 

Helgerød, 104 Berg Sm 123 

— 2 Moss 123 

— 19 Raade 123 

— 81 Sandeherred 124 

— 59 Stokke 124 

«Helgerød», 103 Vaale 124 

Helgeset, 123, 10 Sigdal .... 124 

Helgestad, 76 Aas 123 

— 16 Botne 124 

— 84,6 Kraakstad 123 

— 26 0. Toten 124 

Helgestøen, 71 Veø 125 

Helgesund 123 

Helgetun, 4 Rindalen 125 

Helgetveit, 13 Lunde 125 

Helgevold, 14 Vikedal 125 

Hælghæ|)orp ii. Ingedals K. 

i Skjeberg 123 

Helgøen fl St 123 

Helland, 74 Alversund 125 

— 49 Filje 125 

— 22 Gjesdal 125 

— 28 Hammerø ...... 126 

— 77 Haus 125 

— 46 Hevne 126 

— 28.78 Hosanger 125 

— 38 Manger 125 

— 15 Renuesø 125 

— 84 Skodje 125 

— 52 Sørfolden 126 

— 52 Time 125 

— 58 Ty sfj orden 126 

— 40 Vaagan 126 

— 45 Vestnes 125 

— 211 Voss 125 

Hellebost fl. St 123 

Helleland S. i Dalene 123 

Hellerud, 6 Biri 295 

— 73,3 Lrskog 123 



\ 



324 



Kegistrp. 



Helleshø, 10, 2 Sund . 
Helleslien, 44 Nissedal 
Uellesmo, 45 Tjomø . 
Hellesrød, 80 Botne . 

— 95 Brunlanes , 
Hellest ad, 87 Eids vold 

— 58 Nes Hdm. . 

Helles (md 

Hellesviq, 40 Søgne . 
H e 1 1 i I a n d . . . . 
Hellingsrud, 24 Lardal 
Heines, 5 Steigen . . 
Helse-, 110 Bærum . 

— 34 Elverum . . 

— 30 Fræueu . . 

— 149 Nes Hdm. 

— 45 Ringsaker . 

— 190 Kingsaker . 

— 27 Stadsbygden 

— 144 159 Stange 

— 101 Stod. . 

— 5 Sunnelven 

— 30 V. Toten 

— 1 Vestnes . 

— 92 Volden . 

— 134 Værdalen 
Helskog, 59 Skjerstad 
Helstad, 00 Bindalen 

— 14 Hof Sl. . 

— 30 Lom . . 

— 20, 13 Lunde 

— 30 Rendalen 

— 29 Stranden ... 125 

— 175 Vang Hdm. 
Helsøen, 49 Hitteren . 

— 3, 9 Venmndvik 
Helt on, 54 Bærum 
Hdtorj), U8 Skjeberg 
Heltuv, 74 Beitstaden 
Helvik, 9 Bjørnør . . 

— 1,2 Bærum . . 

— 100 Avanse . . 
i Hemingswelli u. Njos K 

i Sogn 

Hemmestad, 32 Kvæfjord 
Hemmings-Aitgland, 93 Søgne 
i Hæ mm in glis Pyt, 100 Eids 

berg 

Hemmingsiad, 34 Skaare . 
Hemming stveit, 80 Kviteseid 
Hengerød, 44 Netterø . . 121 
Hengsrud, 30 Vaale Jb. 
Henningsmoen, 15 Trøgstad 
Hennirigsvær, 5 Vaagan 
Henrikshø, 21 Gulen . 
Henseid, 15 Drangedal 
Hensrnd, 57, 4 Gol 

137 Jevnaker . 

— 124,6 Trøgstad 
Henstad, 52 Askim . 
Hensvolden, 03 0. Toten 



Siflo 
129 
1 29 
1 29 
1 29 
129 
1-28 
128 
123 
129 
123 
129 
120 
123 
129 
125 
124 
124 
128 
120 
128 
120 
129 
124 
125 
129 
120 
120 
120 
129 
124 
129 
129 
129 
128 
129 
129 
181 
123 
120 
120 
123 
125 

120 
120 
120 

120 
120 
120 
177 
120 
120 
120 
122 
121 
120 
120 
120 
120 
120 



.Side 
Heradstveit, 1 Vikør. . . 128. 295 
Herhjørnrød, 58 Hedru))» . . .127 
Herbjørnsriid, 27 Hitterdal . . 127 
Herbraudsgaard i Tørdal 1 27 
Hergils gardr(Hergiul s-j, 

Bvgrd. i Oslo 127 

Herikstad, 82 Haa 127 

— 11 Time 127 

Herjusdalen, 71 Mo Tl 128 

Heriusrud i Kodal . . . .128 
Hermanrud, 100 0. Toten . . . 129 
Hermanstad, 73 Melhus . . . 129 
Hermelien, 7 1 Orkedalen . . .129 
Herm in i Orkedalen .... 129 
Hermstad, 39 Stadsbygden . .129 
H e rm u n d a r r u d u. Hillestad 

K. i Botne 129 

Hermundsdal, 1 Ævanger . . . 129 
Hermundstad, 5 Vang V. . . . 129 

Hersdal, 47 Tysvær 128 

Her sel, 65 Froland 128 

Herset, 54 Nesne 128 

— 05 Vang Hdm 128 

Hersgaard, 28 Gol 03 

Hersqaarde7i, 120 Sande Jb. . .128 
Herstad, 41 Børsen . . .127. 128 

— i Elverum 127 

— 110 Førde .... 127. 128 

— 51 Herø 127 

— 8 Hof Jb 127. 128 

-— 81 Y. Holmedal . . 127. 128 

— 110 Inderøen 127 

— 10 Melø 117 

— 147 Nes Hdm.. . .110. 127 

— i Rødo 127 

— fl. St 295 

Hersvik, 55 Sulen 128 

Hersøen, 10 Helgø 128 

— 24 Hillesø 128 

Herveland, 10 0. Moland . . .129 

— i Sogndal Stv 130 

Hes- i Stedsnavne 122 

Heshy, 15 Fiunø 122 

— 38 Sem 122 

Heshøl, 52 Eidskogen . . 02. 120 
Hesgaarden, 74, 1 Tjøtta . . .121 
Hesgjerde, 10 Stranden . . . .121 

Hesklev, 3 Aamli 121 

Hesland, 01 Halsaa 121 

Hesnes, 13 Egersund .... 121 

— 30 Fjære 122 

Hess- i Stedsnavne 120 

Hestun, 2 Tjøtta 122 

Hesiveiten, 91 Inderøen. . . . 121 

Hestvet, 93 Vestby 120 

Hesvig, 40 Helleland 121 

Hesvik, 45 Kvinnherred . . .121 

Hetland fl. St 122 

«Heyeustad», 4 Solum . . . . 121 

Hiberg, 1 Aasen 130 

Hibu, Hof Sl 130 



Ganrd- og Byjjdenavno, Nes o<r Oiiavno 



325 



Side 

B ildenes, 51 Kid Nlj 181 

Hi/dcskad)', -42 Sogndal XI',. . . ]:n 

Hildc^fad, 37 So^uidal NH. . . 131 

Hildcsfveif, 1(54 Voss 131 

Hihlsct, 41 Herø Ndl 131 

H i 1 d u jj: a r d r, Bv«iid. i Bergen 13 1 

Hillc^hav». ()3 Ibbestad. . . . 131 

Hillestad, Aamli 131 

— 15 Boround NB 131 

— 104 Botue 130 

— 24 Fjelberg 131 

— G3 Hafslo 131 

— 04 Sandsvær 131 

Hillcøsen, 2'.» Hilleso 131 

Bilstad, 25 Flatanger . . . .131 

— 1-10 JMeldalen 131 

— 00 Nes Hdm 130 

— 73 Kingebn 131 

— 20 Vell i orden 131 

Hilton, 18 Ullensaker .... 131 

Hi It veit, 32 Iveland 131 

Himo, 50 Overballen . . . .130 

Hinderdnnd, 86 Lyngdal . . . 122 

Bindsværl', 10 Singsaas. . . . 121 

M.s/?<ry&//, 108 Kaade 131 

H i s i n ii h s r n d u. Degernes K. 

i Kakkestad 131 

H i a 1 ni a s æ t r i N. Stjørdalen 132 

Bjalmslatid 132 

Hiaranderud i Kaade . . 133 

Bjellesfad, 105 Fane 133 

Hjelmset, 20 Brønuo 132 

— 116 Sparbuen 132 

Hjelmstad, 67 0. Gansdal ... 132 

— 232 Ringsaker 132 

— 106 Øier 132 

Bjelset, 60 Hollen 132 

— 63 Kvernes 132 

— 179 N. Stjørdalen . . .132 
«Hierre]|3rndt» i Lardal. . . . 133 
Bj nistad, 11 Indeiøen .... 130 

Hjælset, 54 Bolsø 132 

H j o r 1 e i f s v i k p. Haaloga 

land 133 

Hobhaasland, 02 Hægebostad. . 110 

Bobbehtad, 100. 101 0. Eker . 110 

Bobberstad, 40 Haa 110 

Hoffuortzrud i Fet ... 110 
H o g h n a 1 a n d n. Mo K. i Hos- 
anger 130 

H o g h n a r u d i llakkestad . . 1 3D 
H o g n a {) u e i t n. Mo K. i Hos 

anger 139 

Boqndalen 05 Bodø 130 

Bognekmd, 17 Bokn 130 

Bognernd, 24 Hol 139 

— 41 Urskog 139 

Bognes i Grong 139 

— i N. Stjørdalen . . . .139 
Bognestad, Time 130 



! 


Side 


Bognfjord. 30 Sortland . . 


139 


Uoqseng, 230 Opdal .... 


118 


; Bogset, 1 Kvernes 


118 


; — 28 0. Keiulalen . . . . 


118 


' — 117 Skodje 


118 


Bngsrtid, 38 Sande .... 


118 


Bogstad, 10 Asker 


141 


— 50. 83 Frosten . . . . 


118 


— 70 Haa 


118 


— Haaland 


118 


— 31 Helleland .... 


118 


— 41 Hetland 


118 


— 3 Høiland 


118 


— 20 Inderøen 


118 


— 51 Nes og Hitterø . . 


135 


— 20 Urskog 


141 


Bogsvær, 47 Masfjorden . . 


118 


Bokset, 50 Vang lidni. . . . 


118 


Boksnes, 160 Vang Hdm. . . 


118 


Bokstad, 6 Tonset .... 


111 


Bolberg, 62 Beitstaden . . . 


62 


Bolleby, 50 Tane 


112 


Bolmedal fl. St 


. 133 


Bolniork, 35 Skiaaker . . . 


124 


Holmsrndh i Ottestad S, i 




Stange 


134 


Bohmtad, 211 0. Toten . . 


134 


Bolset, 51 Aamot 


119 


Bolsrud, 102 Aremark . . . 


133 


— 46 Modum 


134 


— 50 Sande Jb 


. 134 


Bolstad, 15. 62 Aas . . . . 


. 119 


— 38 Askvold 


134 


— 27 Grne 


. 134 


— 31 Hof Sl 


. 134 


— 45 Skjerstad .... 


136 


— 46 Ulstein 


. 136 


Bolsteiii^tad, 151 Øier . . . 


134 


Boltegaard, 39 Gol ... . 


134 


Bolierud, 16, 1 Vaaler Sl. . . 


134 


Boltsbøen, 89 Bolsø .... 


134 


Bombar, 10 Eide 


135 


Boyyiborne.s fl. St 


135 


Bomborset, 32 Volden . . . 


136 


Bomborstad, 45 Da viken . . 


135 


Hommerstad, 202 Løiten . . 


. 135 


— 85 Stange ..... 


135 


Hommervold, 11 Kennesø . . 


135 


Bompland, 2 Gjesdal . . . 


134 


— 148 Kvinesdal .... 


134 


— 259 Lyngdal .... 


134 


— 39 Siredalen .... 


134 


Bomstad, 29 Overhalleu . . 


115 


Bonernd, 108 Norderhov . . 


137 


Bonerød, 88 Andebn .... 


137 


— 13 Tjømø 


137 


Bongaarden, 78, 19 Gjerpen . 


137 


Bongbarst(td, 78 Bindalen . 56 


139 


Bonggaarden, 113, 1 Vefsen . . 


139 


Bongrød, 62 Støren .... 


139 



820 



Registre. 



Side 

Hongsaml, 73 Bjørnør .... 139 

Hong.set, 12 Brøiinø 139 

— 43 Vega 139 

Hoyiqslo, Gl Orkedalen . . . .139 

Honsriid, 129,2 Norderhov . . 137 

Honstad, 27 Snreiulalen . . . 136 

Hopperstad i Vik i Soga ... 110 

Hornbora, Ønavn? . . . . 1 35 
Horsaris, 47 Hammer . . . .117 

Horsberg, 37 Bindalen . . . . 117 

J/om/^(/, 09 Gildeskaal . ... 117 

Horsehl, 2 Flakstad 117 

Horseng, 36 V ikten 117 

Horsevik, 33 Vevring . . . .117 

Hors/jord, 5 Bindalen . . . . 117 

Horsgaard, 27 Veø 117 

Hors7ies, 49 Lyngen 117 

H orsrtid, 20-i'o. Ekev .... 117 

Horstad, 48 Bindalen . . . . 117 

— 105 Førde 117 

— 101 Rennebu 117 

Horsvær, 71 Brøunø 117 

Hoskuldsnes, 116 Vause. ... 140 

Hostveit, 2 Hosanger 119 

Hostvef, 72 Hof Jb 119 

— 97 Lardal 119 

— 71 Sandsvær 119 

Hovelsriid, 291 Ringsaker . . . 119 

— 84 Skedsmo 119 

— 139,4 Trøgstad . . . .119 

Hovelsrød, GO Id 119 

Hovordervdh p. Nøtterø . 119 

Hufuurud i Vaaler Sm. . . 135 

Huskæter, 152 Naustdal . . . 135 

Hummeraas, 26 Nes og Hitterø, 135 

Hummerdns ved Farsund . . . 272 

Humstad, 9 Aafj orden , . . . 115 

Hundhu, 69 Hof Sl 139 

Hundingsaas i Skogn . . 136 

Hundingslandy 17 Lyngdal . . 136 

Himdsdal, 63 Landvig .... 137 

— 37 N. Undal 137 

— 14 Øislebø og Laudal . .137 
Hundseid, 51 Vikedal .... 137 
Hundset, 164 Beitstaden . . . 137 
Hmidshammer, 14 Hafslo . . . 137 
Hnndsmoen, G6 O verballen . . 136 
Hundsnes, 65,3 Hjehneland . .137 

— 35 Tysvær 137 

— 6 Vannelven 137 

Hundsrød, 89 Andebu .... 137 

— 35 Sandeberred . . . .137 
Hundstad, 30 Hole 136 

— 40 Kvæfjord 137 

— 134. 162 Nes R 136 

— 27 Sigdal 138 

Hundulfsstadir i Ski S. i 

Kraakstad 136 

Hnnemo i Gjevedal 137 

Hanes, 33 Euebak . . . 136. 137 

Hmignes, 62 Bolsø . . . 137. 139 



Sifie 

Hnnnestad, 53 V ikten . . . . 136 

Hitns- i Stedsnavne 137 

Hunstad, 41 Bodø 137 

Hiirrød, 47 Onsø 129 

Huskelhus, 16 Biri 140 

H livestad, 62 Kviteseid . . . . 135 

— 25 Laardal 135 

Huvnes, 36 Vinger 135 

Hvalstad, 30 Asker 138 

Pl u a 1 s t a d , 9 Bærum . . . .138 

Hyhhestad, 76 Tjølling .... 167 
H y s i n g b s r u d u. Degernes 

K. i Rakkestad 131 

Hysingstad, 26 Stord 131 

Hystad, 52 Borge Sm 131 

— 129 Sandeberred .... 132 

— 88 Sparbuen 131 

Hy svær, 31 Vega 131 

Hægeland, 8 Kviteseid . . . .124 

— 110. 146. 272 Lyngdal . . 125 

— 16.51 N. Undal .... 125 

— 146. 173. S. Undal ... 125 

— 13.58 Øvrebø 125 

H æ r i k s æ i d i Drangedal . . 127 

H æ r i n g s r u d i Krødsherred . 1 39 

Hæringstad, 185 Vaage .... 139 

Hæringsøen, 50 Tusteren . . . 139 

Hæstad, 23 Flekkeljord. ... 121 

— 26 Frænen 121 

— 81 Fyresdal 121 

— 18 Helleland 121 

— 51 Herø Ndl 121 

— 50 I. Holmedal .... 121 

— 49 Y. Holmedal . . . . 121 

— 28 Høvaag 121 

— 2 Nesset 121 

Høgset, 118 Aure 118 

— 52 Børsen 118 

Høiaas, 78 Hobøl 130 

— 11 Vaaler Sm 130 

Høinqstad, 8 Loiten 120 

Hølstad, 40 Ringebu 121 

— 22, 2 Stor-Elvedalen . . . 121 

Høksaas, 79 Halsaa 118 

Hølinqstad, 20G Løiten .... 135 

Høljenes, 24 Grytten 126 

Hølstad, 166 Beitstaden ... 136 

— 292 Furnes Hdm. ... 134 

— 43 Nes Hdm 134 

— 29 0. Toien 134 

Hønsvall, 103 Andebu .... 121 

Hømø, 23 Tjømø 139 

Hørjnsgaard, 138 Nore . . . .128 

Hørsand, 32 Romedal .... 128 

Hørsrml, 52 V. Toten .... 128 

Hørstad, 26 Vardal . . .128. 2'.t5 

Høstad, 60 Byneset 121 

Høs vis da Ir i Nordbordland 141 

Høvaarsland, 67 Øvrebø ... 119 

Hørerstad, 63 Vang V 119 



Gaard og B3'gdenavne, Nes- og Ønavne. 



82' 



Side 

Ibbesfad i Son jon 14(5 

Idddand, 121 Lynoihxl .... 143 

I d o |S r u d i Modum 149 

I d i n »; h s t a d i r i Gieri)en . .149 

Ljelsrud, 102 O. Totoii .... 142 

Iqulsnid, IGO Jevnaker .... 142 

Jgulstad, 48 Loiten 142 

I g w 1 s t w e i t i lloidalsmo 

S. i Tl 142 

lljaustcul 80 S. Aurdal. ... 64 

lilcstad, 72 Andebu 143 

Illngarud i Lier 143 

llsaas, 43 Aamot 142 

Ilsmg, 101 Vang Hdni 142 

J/sct 87 Vang Hdni 142 

Ustad, 84 N. Fron 142 

— 7 Sand GO 

I/streif, TJ Vikedal 60 

lugeherg, 170 Ringsaker . . .143 

— 24 Vaug Hflm 143 

Ingehorgrud, 124: Nes R. . . . 143 

Ingebii, 84 Flesberg 143 

— 63 Sigdal 143 

Ingehfjord, 8 Hadsel .... 145 

InqeUrud, 101 Aasnes .... 144 

— 92 Asker 144 

— IG Eidskogen 145 

— 31 Grue 144 

— 47 Nannestad 144 

— 83 Vang Hdm 144 

— 62 Vinger 145 

Ing i'Uc andet, 9 Lierne . . . .145 
I n g i b i o r g o r n d p. Nesodden 

eller i Frogn 143 

1 n g i r i d ar-As ak a k. i Sørum 143 

Inglinqstad, 7 Hurum .... 143 

Ingstad, 23.4 Askim 143 

— 20 Hegre 144 

— 87 Spydeberg 143 

I n g u 1 f s r n d i Tranby S., Lier 145 
Ingulsaasen, 40 Skoger . . . .145 

Ingulsluis, 53 Dovre 145 

Ingidsland, 124 Tinn . . . .145 

Ingulsind, 6 Hitterdal .... 145 

— 3G, 2 Sande 145 

Ingnlsrød, 37. 11 Oase .... 144 

Inguhtad, 105 Vaaler Sm. . . 144 

IngvahUtad, 2 Aardal Ryf. . . 143 

Ingvoldstad, 172 Vang Hdm. . . 143 

Insteinstad, 52 Jolster .... 145 

Isakriid, 62 S. Odalen .... 145 

i 1 s ak x h o 1 m a n o m i Grue 145 

Ising?'iid, 24 Ullensaker . . . 145 

«Isumstad, Isungstad», Gl Halsaa 145 

Isungset, 61 Hol 145 

i I lu a r s d i s i n i, 68—70 S. 

Odalen 145 

Ivarsrud i Askim .... 145 

— u. Gjerpen K 146 

Ivarsøen, 18 Fitje 146 

Iversby, 63 Skjeberg . . . . 145 



si<lo 
Iverslien, 7 V. (Jansdal , . . 146 

Ircrsriid, 13 Aas 145 

— 73 (Jran ....... IJii 

clversrud», 184 Vang lldm. . . 145 
Iwesoo i Nes lidm 145 



JaJcobsrød, 52 Berg Sm. . . . 14<*) 

«.Jakobsrod« ])aa Xotteio . . . 14() 

Jdkslaiid, 67 Koken 14ti 

J a k u 1 s t a d e r i Faaberg . . 150 

Jamsland 132 

Jarlsrnd i S])ydeberg . . . 14<) 

Jarstad, 66 Y. Holmedal . . . 14 (i 

— 47 V. Slidre 146 

J a ru u d æ r u d i Nordby S., Aas 1 5 1 

Jehnes. 52 S. Odalen .... 146 

— 8 Tune 14») 

Jelsstad, 57 Hof Jb 14C) 

Jelstad, 24 Gildeskaal .... 133 

— 105 Kviteseid 147 

Jennestad, 19 Sortland .... 147 

Jenset, 35 Akerø 132 

Jenslms, 130 Beitstaden . . . 149 

Jenstad, 9 Sundalen 132 

Jerpelotten, 81 Hobøl . . . .147 

Jerpset, 11 Eidskogen .... 147 

Jer pst ad, 110 Heidalen . . . 147 

— 19 Nes R 147 

Jersaas, 92, 1 S. Odalen ... 147 

Jersdal, 20 Herred 85 

Jerstad, 84 Hadsel 147 

— 88 Kvinesdal 147 

— 34 S. Odalen 147 

— 190 V. Toten 147 

Jersø, 131 Nøttero 14() 

Jo ars gard r n. Aasnes K. . 147 
logstad, 43 Skedsmo .... 147 
J o k e 1 s g a r d r, Bygrd. i Tøns- 
berg 148. 295 

Jokiælsrnd paa Nøttero . 148 

Joklerød, 18 Drangedal .... 150 

Jokstad, 18 Sigdal 148 

iJokæstadom i Borge . . 148 

Jolixstadir i Skogn . 148. 295 

Jonsaas, 59. 61. 62 Saude Tl. . 149 

Jonsgaard, 110 Øier 148 

J6nsgar5 r, Bygrd. i Oslo . 295 

— Bygrd. i Tønsberg . . . 295 

«Jonsgatt» i Lef^je 148 

Jonsjorden, 30 Tinn 149 

Jonsrud, 101 Bærum . . . . 148 

— 96, 9 Eidsberg .... 148 

— 121 Eidsvold 148 

— 106, 1 Jevnaker . . . .148 

— 29 Nes R 148 

— 6, 4 Nesodden 14S 

— 18. 65 Norderhov . . . 149 

— 77 Sande Jb. ..... 149 

— 49 Skiptvet 14H 

— 37, G 0. Slidre .... 149 



328 



liegistre. 



arpsb 



Jonsriid, IGH V. Toten 

— 100 Vnale . . 

— 1)9, 6 Vestby . 

— 70, 17 Vinger . 
J o n s r u d i N. Aurdal 
Jons7-ø(l, 54 Vaaler Sm. 
J Onstad, 100 Førde . 

— 66 Vestby . 
Jonsfang, 84 Ka mn es 

— 99 Vaale . . 
J o r e x- i Stedsnavne 
JorJijenn, 21 Holt . , 
Jortveid, 23 Eide . . , 
Jortveit, 7 Hornnes . 
J o r u n d a r u d i Saauer 

Vestby .... 
Jorimdsfad, 12 Holt 
J o r n n d z f i o r d r ved Bodø 
Josland, 54 Iveland . . 
Joisnes, 119 Kvinnhcrred 
Jostdd, 168 Gran , . . 
Jostadir i Faa))erg . 
Juberg, 75 Frosten . . 
J^iMcHtad, 1 Jølster . . 
JuUaunet, 18 Velfjorden 
Julset, 63 Fræneu . , 

— 188 N. Stjørdalen 

— 108 Ullensaker . 
J w 1 s g a r d r, Bj^grd. i Si 
Julsrud, 42 Eidsvold 

— 180 Rakkestad . 
Julsæte, 48, 2 Skogn . . 
Jursvold, 21 Nerstrand . 
Justad, 48 Bnksnes . . 

— 61. 83 Lier . . . 
f^.Jnttelsrød» i Slagen 
Juiidrud, 125, 1 V. Toten 
Jgstad, 59 Børseskogn . 

— 44 Inderøen. . . 
J&destad, 44 Hetland 
Jødestøl, 98 Bakke . . 
Jølstad, 150 Komedal 
Jø7dand, 14 Holandet . 
Jømwiken, 55, 2 Fosnes 
Jønsberg, 7 Komedal 
Jønsnid, 126 Løiten . . 

— 142. 1U4 Ringsaker 

— 170 Stange . . . 
Jønstad, 11 Øksendalen . 
Jønvik, 43 Ytterøen . . 
Jøraanrud, 8 Nore . . 
Jøraas, 140 Skogn . . 
Jøranrnd, 133 0. Eker . 
Jørenhy, 87 S. Aurdal . 
Jørenrud, 65 Kraakstad 

— 91 Kraakstad . . 
Jør enset, 110 0. Toten . 
Jørenstad, 169 S. Undal 
Jørentvet, 13 Trøgstad . 
Jørenvaag , 5 Tusteren . 
Jørenvik, 10 Hammere . 



org 



51 



133 



Sido 
148 
149 
148 
148 
148 
148 
149 
148 
149 
149 
149 
149 
149 
149 

150 
150 
151 
147 
148 
147 
147 
142 
150 
142 
142 
142 
130 
142 
89 
142 
142 
148 
148 
142 
176 
176 
108 
148 
176 
176 
142 
151 
151 
148 
148 
148 
148 
132 
151 
150 
108 
150 
150 
295 
150 
151 
151 
150 
151 
151 



Jørgensrud, 166 Aker . . 
Jørnegaard, 49, 5 Berg Snj. 
Jørnerød, 10, 27 Gleniminge 
Jørnevik, 63 yl^vanger . . 
Jøronlien, 63 N. Land . . 
Jøronstnd, 269 Vaage . . 
Jørstad, 2 Sjerneiø . . . 

— 109 Skjeberg . . . 

— 67 Snaasen .... 

— 84 Vanse .... 

— 45 Ytterøen .... 
Jør SØ, 79 Raade .... 
Jørud, 116,4 Faaberg . . 
JørundlaYid, 17 Aanili . 
Jørnsdal, 24 Hovin Tl. . . 
Jøsok, 86 Herø Sdra. . . 
Jøstad, 36 0. Slidre . . . 
Jøstansrud, 145 0. Eker . 
Jøttulstad, 23 øier . . . 



151. 



Kaaheinsrud, 40 Tinn . 
Kaahøl, 17 Vaaler Sm. . 
Kaalstad, 12 Frogn . . 

— 29 Kraakstad . 
Kaarby, 54 Hof Jb. . . 
Kaarbø, 11 Herlo . . . 

— 115 Lesje . . . 
Kaardal, 45 Aurland 

— 115 Lindaas . . 
Kaaregaard, 49 Berg 

— 1 Skjeberg . . 
KaareHornes, 1 Skjeberg 
Kaarevik, 45 Stord . . 

— 40 Sund .... 
Kaarfald, 46 V. Gausdal 
Knarholien, 132 Hevne . 
Knarhus, 111 Skjold . . 
Kaarisstad, 109 Herred . 
Kaarjord, 19 Botne . . 
Kaarli, 45 Stadsbygden 
Kaarmo, 135 Orkedalen 
Kaarstad, 72 Biri . . . 

— 35 Hegre .... 

— 124 I. Holmedal . 

— 73 Indviken , . 

— 135 Jevnaker . 

— 135 Kvernes . . 

— 10 V. Slidre . . 
Kaarstein, 86 Tingvold . 
Kaarstol, 15 S. Undal . 
Kaartorp, 302 Vang Hdm 
Kaartveit, 21 Fjeld . . 
Kaartvet, 128 0. Eker . 
Kaarvaag, 96 Kvernes . 
Kaarvatn, 58 Stangvik . 
liaarvik, 36, 10 Lenviken 

— 76. 106. 107 Tromsøsun 
Kaarvold, 21 N. Eker . 
Kaarød, 45 Nøtterø . . 



152. 



let 



Side 
151 
150 
150 

160 
150 
150 
151 
150 
151 
151 
149 
149 
108 
151 
149 
176 
147 
150 
176 



164 
165 
165 
165 
154 
155 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
168 
154 
154 
154 
154 
154 
168 
154 
295 
164 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 
154 



Gaaid- oji l^ygdciiavnc, Nes- Of; Onavne. 



320 



Knarohm, 131 Ilevno 
Kddstdd, 4*.) l'lltM\s;ikoi- . 
Kantor Py 24'.» Rakkostad 

— 04 Spydeberg" . 
Kabhcrud, 48 Nannestad 

— Vintrer .... 
Kaddcland, 17,26 llalmt' 

i K a k a s t a d u ni i Koke 
Kaks- i Stedsnavne . 
Kaksrtid, 81. IIG Aas . 

— 1 Nannestad 
Kalde4ad, 140 Kvinnherre 

— 10 Vikor. . . . 

— 71 ^l^vanger 
Kaldset, 5 Halse . . . 

— 112 Sparbnen . . 
Kalenid, 169. 3.4. 11 Nor 
Kalevaag, 48 Finnaas . 
K a 1 f i" s a a s i A aidal S. 

land 

K a 1 fs d a Ir n Fuse K. 
K a 1 fs r u d i Rakkestad 
Kalqaarden, 83 Aasnes , 

— 25 Hol" Sl. . . . 
Kalland^ 29 Oislebø . . 
Kalleberg, 68 Lardal . . 

— 97 Vanse . . . 
KaUelitn, 26 Fossan . . 
Kallenes, 39 V. Moland . 
Kalleriul, 9, 1 Flesberg . 

— 39 Lardal . . . 

— 33,3 Kollag . . 

— 21 Spydebejg . . . 

— i V. Toten . . . 

— 117 Vang Hdm. . 

— 06 Vardal . . . 
Kallcnistad, 122 0. Toten 
Kallerød, 123 Onso . . 
Kallestad, 37 Bruvik . . 

— 2 Fjeld .... 
Kalles f em, 17 Fossan 
Kallesten, 12 Tnne . . 
Kallevig, 7 Hisø . . . 
Kallcvik, 58 Avaldsnes . 
Kables, 130 Nettere . . 
Kalsaas, 23 Hammer . . 
Kalsegg, 139 Ei ds vold . 
Kalsnes, 42 Knd . . . 

— 00 Sande Sdm. 
Kalsrud i Lardal . . . 

— 57 Skiptvet . . . 

— 108 Trøgstad . . 

— 117 Vaale . . . 
Kalstad^ 1 V. Gansdal . 

— 12 Hammerø . 

— 117 Y. Holmedal. 

— 21 Meldalen . . 

— 12 Skaatø . . . 

— 42,21 Solnni . . 
Kalstveit, 51 Skjold . . 



der 



ov 



sido 
154 
151 
1 55 
153 
151 
151 
157 
165 
152 
152 
152 
152 
1 52 
152 
156 
150 
153 
153 

152 
152 
152 
150 
150 
157 
157 
156 
157 
157 
150 
150 
156 
150 
156 
150 
150 
150 
156 
156 
156 
157 
166 
157 
157 
150 
150 
155 
152 
156 
150 
152 
152 
152 
155 
156 
150 
157 
156 
160 
150 





Side 


Kals vik, 41 Mnd 


. 1 52 


— 71 Kinn 


. 1 56 


K a 1 t /, r u d n. Narteig K. . 


. 155 


Kal rik i Bruvik 


. 156 


K a m p a n (' s t i n , 61 Stan^^e 


. 153 


Kampevci, 05 Askim . . . . 


. 153 


— 56 Skjeberg 


. 153 


Kamperiid, 3 Nes Hdm. . . 


. 153 


— 7 Jvodenes 


. 153 


— 9 Urskog 


. 153 


Kampcsfad, 91 Flesberg . . 


. 1 53 


Kar- i Stedsnavne 


. 158 


K a r a r n d i Nes K, . . . 


. 154 


K a r e r ii d h i V. (Jansdal 


. 154 


K a r i 1 d a ri uti i Loen i J 


<{']. 153 


Kar iset 40 Øre 


. 158 


Karlei^trand, 15 Bjugn . . 


. 153 


Karlshus i Ka-ide .... 


. 155 


Karlsmocn, Tveid . . . 


. 150 


Karlsmgr, 40 Kiaakst;\d . 


. 1 55 


Karlsnes, 73 Hadsel . . . 


. . 157 


Kalrsrud, 87. 9 Hole . . . 


. 155 


~ 90 Kraakstnd . . . 


. 155 


— 11, 5 IModnm . . . 


. 155 


— 2 Norderhov . 


. 155 


— 52 Nore 


. 155 


— 2 lioken 


. 155 


— 41 Tinn 


. 150 


K a r 1 s r n d i Raade 


. . 155 


Karhtad, 130 Aasnes . . 


. . 155 


— 146, 4 Eidsberg . . 


. . 155 


— 73 Hobol .... 


. 155 


— 10, 3 Nesodden . . 


. . 155 


~ fl St • . 


. . 156 


Karlsvik, 40 Tnsteren . . 


. 152 


Karlsviken. 132 Sem . . . 


. . 155 


Karlsø i Tromso Amt . . 


. . 156 


Karlsøen, 87 Hammere . . 


. . 166 


— 48 Nordfolden . . . 


. 156 


i Karostigb i Trøgstad 


. 153 


Karstad, 73 Førde. . . . 


. . 157 


Kartreit, 55 Manger . . . 


. 158 


Karud, 21. 25 Leiten . . . 


. 151 


Karæfosseu i Kakkestad 


. 154 


i K a r æ s t a d m i V. Gans 


dal 154 


Kausland, 29 Seljord . . . 


. . 158 


Kaslegaard, 80 A al . . . 


. . 168 


Ka tab ole n. Eidskog K. 


. . 157 


K a t a f r s r n d h u. Vaaler 


K. 157 


KattekrosH, 17 Tune . . . 


. . 157 


Katterud, 99 Nes K. . . . 1 


L57. 295 


Kanrstad, 34 Kingebu • . 


. . 163 


Kaumnrød, 139,9 Gjerpen. 


. . 12 


KetiUaa, 10 Hornnes . . . 


. . 159 


K e t i 1 s b y i Bærum . . 


. 253 


«Ketilsdal» i ]Mas'jorden . 


. . 159 


Ketilsgardr, Bygrd . i I" 


sid- 


ares 


. . 159 


K e t i 1 s r n d i Tnne 


. . 158 


Ket Ustad, 40 Suldal . . . 


. . 159 



830 



Reijristre. 



Side 

Kctiulsberg i Sandelicrrert 159 

K e t i u 1 8 r u (1 i A as . . . . \'>8 
K æ t i u 1 8 r u cl u. Tom K. i 

liaiule 158 

Kiddvhnes, 189 S Undal . . . 159 

KikkeUrnd, 89 Askim ... 158 

Kikalsrud, 15 Fio^n 159 

< Kindingland" i Time . • . . 160 

Kinnershmd, 128 Høland . . . 1(J0 
Kimiestad, 154 Høland . . . .100 
Kirmimgsland, 198 Lyngdal . .100 

Kitchvik, 90 Gulen 159 

Kiftehby, 116. 170 Norderhov . 159 
Kittelsdal, 30 Aaseral . . . .159 
Kittdsland, 172 Nore . . . .159 

— 30 Rollag 159 

Kittelsrud, 219 Gran 159 

— 200 Lier 159 

KUtehvlken, 8 Nes Hl 159 

KlWlrOd, 137,7 Gjerpen ... 159 
Kittihrud, 17,3 Lunde . . . .159 
Kitt Ustad, 120 Skiaaker . . .159 

Kjekshns, 225 Gran 160 

Kjeksrud, 119 Gran 100 

Kjeksrød, 113 Botne 160 

Kjekdad, 20 Eide 100 

— 176 Gran If.O 

- 12 Koken 160 

Kjelberg i 8andeherred .... 159 

Kjelgaarden, 125 Orkedalen . . 159 

Kjelhus, 69 Trondenes .... 159 

Kjelsaas, 72 Aker 159 

Kjelsbøl, 79 Grue 159 

— 45 S. Odalen 159 

Kjehet, 99 Beitstaden . . . .160 

KjeUnes, 43 Herø Ndl 159 

— 44 Jølster 159 

Kjelsrud, 114,1 Aker 159 

— 5. 138 Nes Hdm 159 

— 203 Rakkestad 158 

Kjelstad, 29. 51 I. Holmedal . . 159 

— 12 Horg 133 

— 30 Lier 159 

— 40 Lødingen 169 

— 153 Orkedalen 159 

— 4i Selbu 159. 248 

— 23 Sunnelven .... 159. 294 

Kjenstad, 03 Snaasen 250 

Kjerstad fl. St 2ol 

Kietilsby i Bærum .... 159 

Kjefjusland, 67, 1 Vinje .... 159 

«Kiettelsrud» i Nannestad . . . 159 

«Kjetterød« i Tune 158 

Kjevelsrød, 36 Onsø 250 

Kjorstad, 49 S. Fron 249 

Kjærstad fl. St 251 

Kjøl i Stedsnavne .... 248. 249 

Kjølberg i Borge Sm 249 

«Kiølset«, 58 Nes Hdm 248 

Kjølset, 36 Flesberg 248 

— 59 Grue 249 



Side 

Kjøhet, 2 8. Odalen 249 

— 53 0. Toten 249 

— 73 Veø 248 

Kjøh-Hunn, 61 Borge Sm. . . . 248 

Kjølsrnd, 3, Eidanger .... 248 

— 42 Vaale 248 

Kjølstad, 63 Aas 249 

— 11 Borge Sm 249 

— 97 Enebak 248 

— 77 Grong 248 

— 88 Modum 248 

— 00 Nes R 249 

— 98 S. Odalen 249 

— 65 Urskog 249 

— 154, 2 Vaage 248 

Kjølsvik, 18 Ytt('røen 248 

Kjølsøen, 87 Brønnø 248 

— 1 Hitteren 249 

Kjønstad, 24 Nannestad .... 250 

— Skogn 250 

Kjørsvik, 9 Frænen 251 

— 28 Kvernes 251 

Kjøstelslien, 89 Gol 251 

Kjøsterud, 1 Lier 251 

Kjøsvik, 54 Aure 251 

— 27 Brønnø 251 

Klefsaas, 49 Hegre 161 

— 57 Orkedalen 161 

Klefslad, 45 Byneset 161 

— 133 N. Fron 161 

— 207 Inderøen 161 

i K 1 e m e t s-L a u f a a s e, 15 

S. Odalen 160 

Klemmettbraaten, 71 Eidskogen . 160 

Klemmetsby, 38 Rødenes .... 160 

Klemmetsdal, 128 Lier 160 

Klemmetsmo, 13 Orkedalen . . 161 

Klemmetsrud, 177 Aker .... 160 

— 91 S. Aurdal 160 

— 94, 14 Eidsberg 160 

— 29 Røken 161 

Klemsdal, 38 Varteig 101 

«Klepsaas» i Aasen 161 

Klepsland, 27 Evje 161 

Klepstad, 10 Borge Ndl 161 

— 10 Gimsø 161 

— 43 Holandet Guid. ... 161 
iKlæpstadum u. Haug K. 

p. Eker 161 

Klomset i Seljord 204 

Kløfstad, 22 Aamot 161 

«Kløffstad» i Vang V 161 

Klørstad, 400 Ringsaker . . . . 161 

Knap, Holmenavn 161 

Knapstad, 36 Hobøl 161 

— 56 Kinn 162 

— 124 Vaale 162 

— 143 Vestby 161 

Knardal fl. St 162 

Knarestad, 7, 10 Tveid 162 

Knarredalen fl. St. ...... 162 



Ganrd- opc Bygdenavne, Nes- og Onavne. 



381 



KU 



Kndrnd, 178 Gran . . . 

— 47, \i Jeviuiker 
Kncirvaag 11. St. . . . 

KiKirvik 11. St 

Knatter ml 11. St. . . . 
Kh Ildstad, 59 Vanse . . 
Knndsvuj, 12 Hjel mel aud 
Knutsct, 4G Ore . . . 
Knntsrad, '^, U S. Odalen 
Kant sr ød, 20 Ho r re . . 
Kil ut st ad, 51 l^orge Ndl. 

— 129 Gran . . . 
Kniitscik, Holt , . . 
K 11 u t z g a r d r, Bygrd. i Oslo 
i K n 11 1 z v a 1 1 ii m p. Nøtterø 
Kobbeltveit, 31 Aarstad . 

— 33 Fjeld .... 
Kobhehmd, 86 Id . . . 
Koddcland, 51 Lyngdal . 
Koks i Stedsnavne . . 
Koksa, 41.9 0. Bærum 
KoksJins, 81 Nes Hdui, , 
Kokslien, 137 Faaberg . 
Koksnes, 34 Eide . . . 
Koksrud, 12 Hole. . . 
Koksrød, 42 Berg Sm. . 
Kokstad, 38, 2 Askim 

— Gl Gjerdrum . . 

— 4 Spydeberg . . 
Koksvik, 81 Tin^vold 
Kolbein^havig , 104 Fjelberg . 

K o 1 b e i n s r u d u. Haug K. p 
Eker . 

— i Nes Hdm 

Kolbeinstveit, 3G Suldal . . 
Kolbensrud, 66 Vinger ... 
Kolbensrød, 29 Brunlanes . . 
Kolbensvlk, 58 Austevold . . 
Kolbjørnrud, 199 0. Eker . . 

— 81 Hole 

«Kolbjømrud», G8 Trøgstad . 
Kolbjørnrød. 27 Kaade . . . 

— 123 0. Toten .... 
Kolhjørnsgaard, 27 Aal . . 
Kolbjørnshus, 128 N. Land . 
Kolbjørnsrud, 22, 3 Hitterdal 
Kolbjørnviken, 74 Aremark 
Kolbrandstad, 36 Holandet Gnid 
K o 1 1 s r u d u. Eidskog K. . 
Kollandsrud, 193 Nore . . . 
Kollenes, 117 Ulvik .... 
Kollernd, 81 Elverum . . . 

— 118 Høland .... 

— 126 Modum .... 

— 121,4 Kakkestad . . . 
Kollerød, 17 Aremark . . . 

— 29 Tune 

K o 1 1 u n g s h o f d æ i Telemarken 
Kollunqsnes. 76 Vik . . 
Kollnngtveid, 25 Bjelland 
Kolrøh, 93 Kraakstad . 



162 
162 
162 
1()2 
1«)3 
162 
162 
162 
162 
162 
162 
162 
162 
296 
162 
167 
167 
163 
165 
165 
164 
165 
165 
165 
1G5 
166 
165 
165 
165 
164 
164 

163 
103 
164 
l(i3 
164 
164 
163 
164 
104 
104 
104 
1G4 
164 
164 
164 
104 
165 
160 
105 
165 
165 
J05 
165 
165 
165 
296 
106 
166 
165 



Sidn 

Kolsaas, 35 Leinstranden . 152. 166 

Kolsberg, 90 Biirum Km 

Kolsbn, 35, 6 Aremark .... l<ti> 

Kolsct, 1 Kvernes lOti 

— 230 Løiten IGO 

— 129 Selbu 167 

— 47 Sparbuen 10(5 

Kolsgaard, 13 S. Aurdal . , . Ui7 

Kolshaag, 30, 2 Værdalen ... 167 

Kolshns, 39 Bygland . . . . 166 

— 1()3 Eidsberg 160 

Kolsland, 31 Bjarkø 107 

Kolsriid, 14 Aal IGO 

— 98, 1 N. Aurdal . . . .107 

— 6,24 Brandval . . . .166 

— 147 0. Eker 167 

— 114 N. Land 167 

— 16 Nes Hl 167 

— 60 S. Odalen 166 

— 38, 19 Sandsvær . . . .160 

— 16 Sigdal 106 

Kolsrød, 30 Moss 107 

— 58 Tjølling 107 

— 52 Vaaler Sm 166 

Kolstad, 106,4 Aremark ... 167 

— 4 Askim 166 

— 141 Beitstaden .... 167 

— 79 Eidsberg 166 

— 41, 23 Eidskogen . . . 166 

— 114 Elverum " 167 

— 2 Hof .Ib 166 

— 48 Hollen .... 165. 167 

— 25 Holme 166 

— 148 Høland 166 

— 42 Leinstranden .... 167 

— 98 Lesje 166 

— 33 Lyster 166 

— 62 Manger 165 

— 244 Rakkestad .... 166 

— 48 Ringebu 166 

— 212 Ringsaker . . . .166 

— 72 Skiaaker 167 

— 32 Skjel)erg 166 

— 47 0. Slidie 166 

— 57 Tune 167 

— 39 Vega 167 

— 129 Vestby 166 

— 82 Veø 167 

— 167 Værdalen 167 

Kolsvlk, 66 Bindalen 166 

Kolsæter, 59 Daviken 166 

— 32 Sogndal NB 106 

Koltorpy 6 Hvaler 165 

Kolzæng u. Sylling K. ... 167 

Komnierstiul, 146 Ringsaker . . 158 
Kommcrsøen ved Kraakvaag, Ør- 

landet 158 

— 143 Sande Jb 158 

Kommesrud, 56 Eids vold ... 158 

Komnes, 66 Høland 158 

— 29 Sandsvær 158 



832 



Regisfre. 



Side 

Konnerud, 82 Skoger 168 

Konnestdd, <1G FJicre 108 

Kanstad, 23 Hørseskojrii .... 108 

— •^•.^ Holandet (iuld. ... 108 

C o o 1 s r II (I i Slagen 107 

Koppang, 19 Storelvodalcn . . . 296 

Korhn, 113,5 Sandsvær .... 154 

Korbøl, 16 Hof Sl 154 

Kor Ustad, 185 Løiten 153 

Kormset, 83 Veo 168 

Ko rndisi n i Nes R 108 

Konierud, 197 Lier 108 

Kornstad, 45 Aasnes 108 

— 133 Kvernes 108 

Korset, 107 l!erg Sm 108 

Korshns, 56 Dovie 167 

Korsli 09 Orkedalen 157 

Korsrud, 149 Faal)er<^ 157 

— 6 Jevnaker 157 

Korstod, 85 S. Fron 108 

Korsvol, 24 Dovre 157 

Korterud fl. St 108 

Kortgaarden, 103,4 Aal .... 108 

— 114 Aasnes 108 

— 97 Bolso 108 

Kosgaarden, 110 Aasnes .... 157 

Kov er st ad, 171 0. Toten . . . . 103 

Kovestad, 130,4 N. Fron ... 152 

— 118 Lier 152 

Kraak i Stedsnavne 170 

Kraakdal, 200 Orkedalen ... 109 

Kraakstad p. P^ollo 109 

— 12 Meråker 170 

— 121 Selbu 170 

Krabij, Ild 0. Toten 109 

Krakelsrnd, 139 Kraakstad ... 94 

Krakerud, 50 S. Odalen .... 109 

Krakestad, 114 Kraakstad ... 169 

K r a k xg a r d r i Id 109 

Kraksrud i Vaaler Sm . . . 109 

Kråkstad, 34 O. Moland .... 109 

— 97 Norderhov 109 

Kraksøen, 4 V. Moland .... 109 

Kratorp, 110 Holand 109 

Kringstad, 21 Bolsø 94 

— 06 Sigdal 94 

— 57 Tingvold 94 

Kristinarud i Bamle ... 1 69 

Krihtisæteren, 31 V^estues ... 109 

Kristivik, 107 Skogn 109 

Krist vik, 49 Kvernes 169 

Krokset, 45 Veø 170 

Kroksgaard, 306 Ringsaker . . 170 

Krokshus, 200 Inderøen .... 170 

Kroks-Uom, 110 Sem 170 

Kroksrnd, 157 Eidsvold .... 170 

— 6 Frogn 170 

— 23 Gran 170 

— 71, 10 Modum 170 

— 150 Norderhov 170 

— 7. 59 N. Odalen ..... 170 





Side 


Kroksrnd, 153 Ringsaker . . . . 


170 


— 97 Sandsvær 


170 


— 27 Ullensaker 


170 


a K r o k s S k (! i d i 1 f u e i 




Sande .Jh 


170 


Krokstad, 94 Aremark 


170 


— 31 Børseskogu 


170 


— 211 Eidsberg 


170 


— 38 N. Eker 


170 


— 42 Enebak 


170 


— 79 Hevne 


170 


— 45 Horg 


170 


— 12 Hølandet Gnid. . . 


170 


— 66 Rygge 


170 


— 50 Skiaaker 


170 


— 81 Urskog 


170 


— 301 Vang Hdm 


170 


Kroksti, 42 Loiten 


170 


— 13, 3. 123 Ringsaker . . 


170 


Kroksvold ved Moss ..... 


170 


i K r o p s t a d o m u. Aas K. 


. 170 


Krosgaarden, 38 Akerø . . . 


. 170 


Kuhhtrud, 175, 1 0. Toten . . 


. 103 


Knhberød, Moss 


. 103 


— 25 Rygge 


. 163 


Kidlerud, 75, 5 Vaaler Hdm. . 


. 165 


Knllungstad, 134,5 Lesje . . . 


. 1 (i6 


Kvaksrud, 27 V. Toten . . . 


. 138 


— 32 Urskog 


. 138 


Kvalhy, 04 S. Land 


. 138 


KvaUenq, 231 Opdal .... 


. 138 


Kvalstad, 113 Kinn 


. 138 


— 22 Overhallen 


. 138 


— 200 Ringsaker .... 


. 138 


Kvarekvaal, 117 Voss .... 


. 154 


Kvass tad, 56 Elverum .... 


, 138 


Kveghestad i N. F"rou . . 


. 171 


K u last a dir i Guldalen . . 


. 171 


Kvigstad, 3 Skjerstad .... 


171 


Kvlkshang, G3 Fjære .... 


. 171 


Kvikstad. 30 S. Fron .... 


. 171 


— 221 V. Toten 


. 171 


Kvist ad i Hjørundfjord . . . 


. 171 


— p. Inderøen 


. 171 


Kynningsherq, 40 Stange . . . 


. 160 


«Kynningsrød», 110 Berg Sm. 


. 160 


Kystad, 104 Strinden .... 


. 251 


«Laa(31andt» i Skjeberg . . . 


. 177 


L a m b a |i o r p i Ousø . . . 


172 


Landstad, 57 Sparbuen . . . 


. 172 


— 58 Værdalen 


172 


Langs- i Stedsnavne 


. 172 


Langsrnd, 132,2 Høland . . . 


. 172 


— 2 Trøgstad 


172 


Larshns, 41 Rennebu .... 


. 172 


Laushns, 27 Meldalen ... 56 


. 176 


Leangsrnd, 25 Eidsberg . . . 


. 175 


Leberg, 74 Horg 


173 


Leesland, 10 Iveland . ... 


173 



(i;i:it»l ()«^' Hy^dciKiN ne, Nes- o^ Onavnc 



333 



Lef snaker, US Vnale 17;^ 

Lefsrod, IIS Andebu 17;i 

— 1 Ramnes 178 

Le/stad, ol liørseskoguen ... 17:^ 

— 10 iNIolhus . 173 

— 144 Orkedalen 174 

a f L e 1' s t a d o m i Verran . . 173 

a L e i f u a s t a d o m i Hohøl 1 73 

Leifsgardr, Bvgid. i Skien . 173 

i L æ i k s t a d u ni i S. Land . . 174 

i L e i p s b o, 'J7 Kodenes . . . 173 

Leipsland, 7 Finshuid 173 

Leisaaky (58 Fosnes 173 

Leistad, Ki Malvik 173 

Leiustad, 15 Vegaarsheieu ... 172 

Leivestad, 91 Alversund .... 173 

Leivsct, 83 Skjerstad 173 

Leks- i Stedsnavne , . . .173. 174 

Leksaas, 31 Grong 174 

Leksbø, 185 S Undal 174 

Lekset, 177 Inderøen 174 

Lekshiis, 4 Faaberg 174 

Ijeksrød, 13 Aremark 174 

Leksvol, 113 Aal 174 

Ij 6 p p a r u d u. Ousø K. . . . 174 

L^epperød, 9 Brunlanes .... 174 

Leppestad, 38 Hobøl 174 

— 14,2 Sande Jb 174 

L e p p r i n n, Bygrd 287 

Lesby, 27 Kødenes 173 

Levdal 29 Daviken 173 

— 56 Eid Nfj 173 

Leversby, 190 0. Eker 174 

L i d u o r (i z r ud i Borre ... 174 

L i d w o r d z r u d i Hedrum . . 174 

L i fu a r d a 1 r u. Berg K. Sm. . 1 74 

Liveland, 95 Flesberg 174 

Liverud, 131 0. Eker 174 

— 77. 109, Nore 175 

— 00 Røken 174 

— 4 Skiptvet 174 

Liverød, 124 Andebu 175 

— 158 Vaale 175 

Livgaard, 5 Hof Sl 174 

I^iotaa i Kirkebø i Sogn . . . 175 

Ljofaaen, 92 Fuse 175 

Ljotebøen, 47 Kirkebø 175 

Ljotegaard, 88 Nore 175 

Ljøsrnd, 151 Nes Hdm 175 

Ljjøstad, 83 Romedal 170 

— 30 Vegaarsbeien .... 170 
Ljøsterød, 123 Andebu .... 176 
Ljøterud, 99 Sandsvær .... 175 
Lodengaarden, 83 V. Gausdal. . 170 
Lodensaasen, 19 N. Eker. . . . 176 
Lodænsrudhi Kjose S., Brun- 
lanes 176 

Lofpzbear (Gen.) i Berg Sm. 177 

Lofsberg, 81 Hof Jb 177 

i L f s b u. Rakkestad K. . . 177 



Ride 

Ijofsdalea, 58, 1 Hollen 177 

Lofs Kik, 82 Sem 177 

Lofsgaarden, 124,30 Tonset . . 290 

Lofsnid. 178 Aker 177 

— 44 Urskog 177 

Lo/stad, ()l Lardal 177 

— 3 Tromo 178 

- 101 Vaale 177 

Lofsrold, 174 Gran 177 

Ijofterød, 1(10 Nottero . . . 121. 177 

— 131 Sandeberted .... 177 

Loftsgaard, 220 Vaage 177 

Loftsgaarden, 5 Mo Tl 178 

-- 135. 189 Nore 177 

— 34 Seljord 177 

«Loftsgaar^len» i Brunkeberg S. 

i Kviteseid 178 

Loftzbraar, 29 Ramnes . . 177 

L o ft z by n i Aker 177 

i Loftzbø n. Grue K 177 

Lop tb us fl. St 177 

j L o p z g a r |) e u o m i Lille- 

herred 596 

Loptsgar Sr fl. St 296 

I., optstofa fl. St 177 

Losby, 91 Skedsmo 177 

Losgaard, 123 Skjeberg .... 177 

«Loxrud», 44 I- 1 skog 177 

Lmtdesgaarden, 148 Norderbov . 17() 

Lundestad, 4 Berg Sm 290 

— 07 Tune 170. 290 

Ly Ingstad, 227 Gran 178 

— 19 I. Holmedal 178 

— 07 Inderøen 178 

— 24 Jølster 178 

— 170 Kveines 178 

Lysaker, 37 N. Eker 142 

Lysberge, 56 O verballen .... 176 

Lysqaard, 50 Faaberg 175 

Lysrød, 49 Vaaler Sm 175 

Lægbsrud u. Nøtterø K. . . 174 

Lærestveid, 25 Øiestad 174 

Løddesøl, 12 Øiestad 176 

«Lønngstad» i Tiugvold .... 178 

Tjørnet, 39 Bolsø ....... 176 

— 106 Øpdal 170 

Løset i Aamot 170 

— i Uindalen 170 

— 00 Tingvold 178 

— fl. St 170 

Løsgaarden, 112 Aasnes .... 175 

Løstad, 15 Flesberg 175 

— 42 Nittedalen 175 

— 5 Ørlandet 178 

Løstvet, 53 Skiptvet 175 

Løvestad, 75 Kraakstad .... 173 

— 9 Spydeberg 173 

— 120 Trøgstad 173 

«Løuestad» i Fet 173 



334 



Registre. 



Side 

Maanej ordet, 10 Hedrnra ... IHO 

Macifitad, 1'.) Kødcnes 181 

— 127 Trøgstad ]H1 

— 65 UllensaKer 181 

— 13 Værø 181 

«Magiiesetter» i Volden Sdm. . 180 

Magnefiin, 45 Gol 180 

Mngnildber(/ct, 19 Strømsneset . 179 

Magmldriid, 53,7 Askim ... 179 

M a g 11 u s v o 11 r, 67 Alversund 180 

Makrelrød, 94 Kaade 180 

Malerød, 139 Brunlanes .... 183 

M anga ru d, u. Vaaler K. Sm. 180 

Mangdrød, 93 Hedrum . . 179. 294 

Manqerud, 59 V. Gausdal ... 180 

— ■ 144 Romedal .... 179. 294 

— 53 Vang Hdm 180 

Manglerud, 148 Aker 179 

Maridalen i Aker 181 

Marigaard, 3 Norderhov .... 296 

Maristuen, 34 Horgnnd NB. . . 181 

Maritvold, 19 Værdalen . . . . 181 

Marstad, 20 Flekkefjord .... 183 

— 77 Selbn 183 

M a r t e i n s g a r d r, li^^grd . i 

Borgund 181 

Marteinsgerdi i Gjerdrum 181 

i M eig h ins øyne i Øieren . 182 

Meinset, 15 Øre 182 

Meimtad. 38,1 Fyresdal .... 182 

— 24,3 Kviteseid . . . . . 182 

Men i Gjerpen 73 

Menstad i Gjerpen 73 

Mikhelsgaarden, 4^ Værdalen . . 182 

M ildri 5arru 5' i Aker ... 182 

Moghm, 34 Fyresdal 179 

M o 1 d a s t a 5 i r 297 

Moldestad, 13 Breim 182 

— 70 Selje 182 

Moldstad, 107 Gran 182 

— 69 Ringsaker 182 

— 202 V. Toten 182 

Moldtii, 60 Herø Sdm. . . 182. 296 

Moldtuen, 36 Ørlandet . . . 182. 298 

Mollestad, 32 Birkenes 182 

— 10 Onsø 182 

Monansøy i N. Stjørdalen . 183 

Mongstad, 67 Alversund .... 180 

— 127 Lindaas 180 

«Monomsrud» u. Strømmen K, 

ved Svelvik 183 

Mons- i Stedsnavne 180 

Monsaas i Eid S,, Romsd. . . . 183 

Monset, 58 Orkedalen 180 

Monslaup, 136 Lindaas .... 180 

Monsrud, 24,3 Hobøl 180 

— 1:^6 Kraakstad 180 

— 80 Urskog 180 

— 12, 5 Vaaler Sl 180 

Monstad, 59 Aafjorden 180 



Side 

Monsøen, 38 Hitteren 180 

— 15 Kolvereid 180 

— 21 Søgiu! 180 

Mor- i Stedsnavne 182 

Morstad, 260 Gran 182 

Mortensrud, 179 Aker 181 

— 25 Røken 181 

Mosstad, 35 1. Holmedal .... 181 

Mitggeberg, 104 Sandsvær ... 179 

Mnggehy, 162 Trøgsiad .... 179 

Mu(j(jcdalen i Valdres 179 

Mugger Ild, 148 0. Eker .... 179 

— 80,15 Norderhov .... 179 

— 176 Romedal 179 

— 98 Sand.svær 179 

Muggestad, 146, 1 Vestby ... 179 

Mmujeriid, 26 Enebak 183 

M u ng i æ r d u r u d h n. Fering K. 183 

Myksvold, 64 Lindaas 182 



Naaverdalen, 61 Kvikne .... 184 

Nadderud, 19 Bærum 184 

Nafset, 49 Aamot 161 

Nafstad,19 Rygge 161 

— 63 Ullensaker 161 

Naglestad, 8 Hægebostad .... 185 

Nakkerud, 84 Hole 185 

Nakkestad, 27 Lyngdal 185 

Nakkjum i Degernes S., Rakke- 
stad 185 

Naksbø, 15 Fjære 184- 

Nakstad, 17 Mosviken 185 

Nannestad, 26 Nannestad . . . 185 

Nanset i Hedrum 185 

Nantveit, 67 Manger 185 

Napperød. 7, 2 Sandeherred . . 162 

Napstad, 44 Vardal 162 

N a r f u a r n d u. Sørum K. . . 186 

«Nartuesetter» i Aker 185 

Nar-Iiolo, 160 Ringsaker .... 186 

Narnio, 33 Vang Hdm 186 

N a r r æ s 1 e 1 1 a u. Id K. . . . 185 

Narud, 36 Ringsaker 186 

i Naruastadom i Høland , 1 86 

Narvebøl, 113 Hobøl 185 

Narverud, 3 N. Eker 186 

— 43, 3 Gransherred .... 186 

— 4 Jevnaker 186 

— 162 Norderhov 186 

— 24, 15 O. Toten 186 

Narverød, 150 Sem 186 

Narvestad, 73 Eidsberg 185 

— 77 Fet 186 

— 1 Fjotland 186 

— 83 Hobøl 185 

— 74, 1 Skiptvet 185 

— 84, 4 Trøgstad 185 

Nasland, bl Ø. Moland .... 184r 



(laard o"; 1\\ «idiMiuN iu\ Nos- o<x Onuvnc. 



:\:\:y 



Sido 

NastaiJ, :^8 Hjellaml ISO 

— 10 Stod 184 

— 82 Stroinsneset 184 

Xattcrud 11. St 108 

Naticstad, 8 Kolln«i: 108 

XararilaleH, 38 N. Lindal . . . . 184 

I^'ar(irs(/aard, 52. 2 Rauland . . 184 

Xavai-sætei; 13 Sogndal NB. . . 184 

Xarclsaker, 9 Hornindalen ... 185 

Xdcesiad, 43 Skjeberg 184 

— G7 Vaaler Sm 184 

Nekerød, 20 Vaaler Sm 187 

Neklaiid, 74 Kvinesdal 187 

Xek^fad. 37 Kvernes 187 

Xcringsr^id, 11 Eidsberg .... 18G 

Xikkelsrnd, 27 N. Eker .... 187 

Xikkcrud, 47 0. Toten 187 

>«' i k u 1 o s r u d n. Frogner K. i 

Lier 186 

Xinsrud, 45,2 Hjartdal .... 186 
Xokkerud i Degernes S., Kakke- 

stad 185 

Nubsgardr i Krødsherred . 92 

Xubsrod, 68 Vestby 92 

Xufsfjord, 56 Fosnes 162 

Xusfjord, 40 Flakstad 162 

X'ustad. 31 Bamle 92 

— 79 O. Gausdal 92 

Nusvik, 72 Fyresdal 162 

Xurstad, 272, 1 Vaage 92 

Xærestcu}, 32 Vegaarsheien ... 180 

Nærsnes, 42 Røken 180 

Xærsrød, 68 Berg Sm 186 

Xærstad, 90 Norderhov .... 186 

Nærstorp, 69 Rakkestad .... 186 



Odderslcmd, 48 0. Moland ... 193 

Odderstøl, 2 Iveland 193 

Odderød, 107 Botne 187 

— 6 xMoss 187 

Oddestnd, 82 Hobøl 187 

i Øddzhusum i Vaagan i 

Lofoten 188 

Odzgardr, Bygrd. i Bergen . 188 

Ofegstad, 10 Vaale 188 

Offigfihø, 48 Lom 188 

Oflc/stad, 137 Øier 188 

Ofstad, 38 Børsen 26 

— 84 Meldalen 26 

— 18 Vikten 26 

i Ofstad ura i, Ringebu ... 26 
i O g m u n d a g a r d e i Bague, 

S. Aurdal 284 

O g m u n d a g e r d i u. Løken K. 

i Høland 2S4 

O g m u n d a r u d u. Hærland K. 

i Eidsberg 284 

— p. Nøtterø 284 

Oks- i Stedsnavne 4 

Okseviken, 53 Onsø 4 



Side 

Oksrød, 63 Onso 8 

Okstdd ]):\A Leinstraiulen . . 8. 4 

— 11. St 3 

Olabergh. 7 Romedal . . . 190 

() lafsa u. Selje K 189 

1 a f s r u d u. Beig K. i Brun- 
lanes 189 

— u. Kokke K. i Berg Sm. 188 
i 1 a f s r y r i , 1—3 Rygge . 1 88 
0/avsbi/, 161 Modum . ". . . . 189 
Olavsrud, 57 Si)ydeherg .... 188 
1 b i a r n a-B o r g a r i Skjee S. 

i Stokke "... 189 

1 b i a r n a r g a r d r , Bygrd . i 

Oslo . . : 189 

a f 1 e i f s h u s o m i Beitstaden 1 90 

Okimset, 11,13 Hol 189 

Oleivsganrd, 61,1 Aal 189 

Olemstad. 38 Vegaarsheien . . . 190 

Olerud, 122 Enebak 190 

— 8 Rødenes 190 

— 79 Urskog 190 

Olerød, 74 Trøgstad 190 

Olesrud, 42 Tinn 190 

Oller Ild, 160 Vaale 18 

Ollerød, 111 Nøtterø 18 

Ollestad, 15 Heskestad 18 

Ølofuorud u. Id K 190 

— i Lier 190 

Ols- i Stedsnavne 189 

Ohberg, 20 Tønset 189 

Olsbu, 51 Froland 189 

Olsby, 12 0. Toten 189 

Olsbøen, 57 Daviken 189 

Olseng, 134 Skjeberg 188 

Olsgaard, 35 Gol 285 

— 77 Nes Hl 285 

Olsnes, 8 Bruvik 189 

— 52 Vinje 189 

Olsrud, 18 Vang Hdm 189 

Olsrød, 49 Sem 189 

— 63 Stokke 189 

Olstad, 28 Aamli 189 

— 1 Børsen 189 

— 79 S. Fron . 189 

— 20 Gjerdrum 190 

— 97 Sogndal NB 190 

— 14 Ullensaker 188 

— 271 Vaage 189 

— 47 Øier 189 

«Ølstadt» i Aker 188 

Olsvik, 42 Askøen 189 

— 60 Fillan 189 

Olsvold, 74 Manger 189 

Olsæter, 30 Ask vold 189 

Olsøien, 40 Rissen 189 

«Øluffsrudt» u. Tune K 188 

«ØlulTuerudt» i Skoger .... 190 

Olumstad, 65 Vaale 190 

Olveng, 68 Borge Sm 190 

Ombornes fl. St 135 



33(3 



Kegistre. 



Sido 

Ommelstad, 51 N. Land .... 187 

OmmeMad, 4t Hof Sl 284 

(Jinmundbrekkcn, 114 N. Fron . 284 

Ommimddal, 24 Aafjorden . . . 284 

Ommuiidqadrd, 33 S. Fron . . . 284 

— \i\) Lesje 284 

— 161,2 Vna<,^e 284 

Ommundrnd, Gl iSpydeberg ... 5 

— 6 Vaaler Sl. ...... 284 

Ommnndrød, 92 Brunlaaes . . . 284 

— 61 Tjølling 284 

Ommundstad, 7, 1 Dovre .... 284 

Ommnndøen, 9 Frei 284 

Omnøen, 92 Tjøtta 6 

Onsaaker, 106 Vaaler 25 

Onsaker, 201 Gran 25 

Onsgaard, 72 Nes Hl 25 

Onstad, 9 Askim 25 

— 89 N. Aurdal 272 

— 30 Aurland 272 

— 43 Nissedal 272 

— 152 Lier 272 

— 78 Skiptvet 2o 

— 35 0. Slidre 272 

Orer ød, 120 Kam nes 190 

— 26 Sandeherred 190 

Orkerød, 26 Moss 193 

Ormalseng, 36 Sogndal NB. . . 191 

i O r m ars h a u g h i i Lysier . 191 

Ormaskjær, 7,2 Hjartdal ... 191 

Ormestad, 50 Halsaa 191 

— 114 Sandeherred .... 191 

— 38 V. Slidre 191 

— 34 Søgne 191 

— 43 Vaale Jb 191 

Ormsbyr i Heni S., Gjerdrum 192 

Ormset, 31 Aure 192 

— 86 Tingvold 192 

Ormshammer, 3 Vegaarsheien . 192 

Ormsjorden, bh Tinn 192 

Orm sn es i Stangvik .... 192 

Ormsnæs i Brunlanes .... 192 

— u. Hakedalens K 192 

Ormsrud, 149 Ringsaker .... 192 

Ormsrud i Lardal 192 

Onnstad, 70 Ullensaker 25. 191. 297 
i Ormstadum i Skjee S., 

Stokke 192 

«Ormstun» i Lyster 192 

Ormstrelt, 19 Mykland 192 

Ormsæng u. Sylling K. i Lier 192 
i Ormsætrom u. Vaaler K., 

Hdm 192 

Ormsøen, 56 Herø Ndl 193 

— 1,29 Oddernes 192 

Orstad, 9 Klep 192 

Os- i Gaardnavne 15 

Ose- i Gaardnavne 15 

Oseherg, 105 Sem 15 

Oseland, 13 Høle 15 

Oserød, 43 Nøtterø 15 



Side 

Oserød, 68 Hamnes 15 

— 87 Stokke 15 

Osestad, 121 Hedrum 15 

— 109 S. Undal 15 

Osland, 59 Bjerkreim 15 

OsmiiiidndS, 34 (; loppen .... 26 

«Osmundnes» i Selje 19 

Osmiindvaag, 95 Selje 19 

Ossvik, 47 Norddalen 188 

Ostad, 128 Sparbuen 193 

Ostorp, 225 Rakkestad ..... 187 

Otlerud, 206 O. Toten 18 

«Olterslij», 20 0. Gausdal ... 193 

Ottersnes, 1 Saude 193 

Ottersriid, 63 Frogn 193 

— 132 Ringsaker 193 

Otterstad, 57 Børseskogn ... 193 

— 77 Hosanger 193 

— 1 Lardal 193 

— 43 Rygge 193 

Ottersøen, 2 Nærø 193 

Ottestad, 29 Stange 193 

— 65 Veø 193 

a OttestaSura i Skiaakcr . . 193 

«Ouffuindstadt» i Ullensaker . . 289 

Overhallen 275 

j Ozorogarde, Bygrd. i Oslo 287 



JPaalsaasen, 20 N. Eker .... 194 
i Paal s-A s a k u m , 55. 56 

Søram 194 

Paalsherg, 20 Romedal 194 

Faalsbu, 96 Id 194 

Faalset, 75 V. Toten 194 

Paalsgardh i Faaberg . . . 194 

Paalshus, 52 Vaaler Sm 194 

Faalsrud, 11 Brandbu 194 

— 4 V. Gausdal 194 

— 238, 3. 268, 8 Gran .... 194 

— 42, 92 Grue 194 

— 21 Norderbov 194 

— 61,8 S. Odalen 194 

— 148 Rakkestad 194 

— 136,21 V. Toten .... 194 

— 12i Oier 194 

R a a 1 s r u d i Asker 194 

Paalsrød, 39 Rygge 194 

Fetersrud, 15,3 Enebak • ... 194 

Petersæng u. Aker .... 194 

Ftttenid, 48 Nøtterø 194 

— 94,2 S. Odalen 194 

— 150 0. Toten 194 

— 18, 2 Vardal 194 

— fl. St 177 

Fetterød, 48 Nøtterø 121 



JRaamandset, 164 Sigdal .... 198 
Raamunddalen, 63, 1 Kviteseid . 198 
Raanehy, 175 0. Toten .... 198 



G:i:u(l- o^ r.\ i^thMiaviie, Nes- o^ Oiiavnc 



aa? 



Side 

Baaueritd, 121 Faaber^- .... 198 

Haancrod, 60 Hetlmui 1 '.i8 

Iiaayineni(J, 75 Vaale 108 

Raiuuierody 72 2 Kamnes . . . 1U8 

BaiimnU, 48 Fet 205 

Bdohøl, 14 Oier 207 

Eaastad, 288 (uan 207 

— 77 Jnderoeii 11)*.) 

— 38 Jevnaker 207 

— 68 yandeherred 206 

— 31 Vaaj^e 105 

— 03 Vause 106 

af R a d e s t a d o in i Vierdalen . 106 

Rafshol, 74 Eid X tj 108 

Ba/stad, 121 Vang Hdm. . . . 108 

Ragnildriid, 86 Gran 107 

RcKinlldrOd, 108 lledrnm .... 107 

— 72 Stokke 107 

Rakkestad, 00 Hamle 107 

— 1G!J 0. Eker 107 

— 118 Enebak 107 

— 65 Høland 197 

— 01 Nes R 107 

— 2(j Norderhov 107 

— 69 Rødenes 107 

— i Smaalenene 107 

Ralkeiik, 1 Stokke 107 

R a n a 1 u t e n i Sandsvær . . . 108 

Randqaard. 61 Faaberg .... 106 

Ranestad, 30 Iveland 108 

«Rangnildstad» i Skiaaker . . . 197 

Rangsæteren, 124 Volden . 107. 203 

Ranisd, 10 V. Slidre 100 

Rannestad, 21 Bakke 106 

Rapstad, 1 Helleland 108 

Rauan, 34 Hedrum 103 

R a u 5 s v q 1 1 r i Orkedalen . . 190 

Rausgaard, 31 Nore 190 

Raustad, 28 Hjørundfjord . . . 199 

— 58 Høiland 199 

— 0. 112 Kvinesdal 199 

— 54 S. Odalen 199 

— 1 Vinger 199 

— 41 Voss 199 

— 30 Øvrebø 199 

Raustan, 28 Byneset 199 

Ra>'sæfe7\ 14 Gloppen 199 

Ravelseidet, 26 Skjervø . . . . 210 

RarelsneSy 22 Kvænangen . . . 210 

Ravelsclk, 23 Kvænangen . . . 210 

Ravnestad 13 Gloppen 207 

Ramberg fl. St 270 

Ramhø i Lødingen 190 

Rambol, 9 Eidskogen 190 

Ramnes i Lødingen 190 

R a m n s r u d , R a m j) s r u d i 

Skjee S., Stokke 196 

Rams- i Stedsnavne 196 

Ramset, 140 Slange 196 

Ramsland^ 34 Helleland .... 106 

— 167 S. Undal 195 

Rygh : Personn a vn o . 



Pfde 

BamnJund, 73 Oislcbø 106 

Ramsnid, 73,3 Biri 106 

— 170 Nore 106 

Ramstad, 10 Ba-nim 105 

— 182 Fidsbcrg 105 

— 36. 80 Fet 106 

— 26 Førde l'.)6 

— 120 Kraakstad 106 

— 73 Lødingen 100 

— 02 Nannestad 106 

— 32 Nittedalen 105 

— 33 JSærø 100 

— 81 Sigdal 106 

— 02 Skiaaker 106 

— 20 Spydeberg 106 

— 67 Stod 106 

— 39—41.05 Støren .... 106 

— 07,2 O. Toten 106 

— 37 Tune 196 

— 00 Vikten 190 

— 41 Ørskog 195 

Rangsæteren, 124 Volden . . . 294 

Rcl)benesøen i Tromsø Amt . . 200 

Rcbberud, 1 Flesberg 200 

Rebbestcid, 23 Orsten 200 

«Liedenstøll« i (Gjerstad .... 202 

«Redels Rud>, 60 Berg Sm. . . 201 

«Reen prud» i Id 202 

«Reersrød», 60 Berg Sm 201 

Refsaas, 99 Inderoen . . .201. 296 

Refs eng p, Inderøen .... 2')1 

Refset, 70 Grue 200 

— 9 Singsaas 201 

— 28 Strinden 201 

— 31 Støren 201 

Ref sette, 58, 16 Eidskogen . . . 200 

Refshol, 08 Frænen 200 

Refsholt, 111 Tjølling 200 

Refshus, 40 Rennebu 201 

Refsland, 00 Haa 200 

— 12 Heskestad 200 

— 1( 8 Sogndal Stv 200 

Ref snes fl. St. 2u0 

Ref sr ml 133, 14 Flesberg . . . 200 

Refstad, 84 Aker . 203 

— 46 Birkenes 200 

a f R e f s u a 1 1 e i Bodø S. . . 201 

Re f svik, 6 Flakstad 201 

<Kefsvold» i Lyngdal 200 

— 38 Suldal 200 

Reiarsdalen, 17 Aaseral .... 201 

— 1 Drangedal 201 

Relarsgaard, 39 Aal 201 

R e i dulf s m o r i Trøgstad . . 202 

R e i d u n n u r u d u. Aas K. . 202 

Reiersdal, 33 Øvrebø 201 

Reiersel, 24 Froland 201 

Reiersrnd, 182 O. Eker .... 202 

Reins- i Stedsnavne 202 

Remsiad, 6 Kvæfjord 203 

Reinsvold, 90 Romedal .... 203 

22 



338 



Registre. 



Siflo 

Reufad, 4:5 Asker 201 

— ■.r^ Faiiber^' 201 

— :^<) 0. Ciausdal 201 

— 64 Haa 201 

— 08 Hammer 201 

— 4(3 Levanger 202 

— 104 Lier 201 

— 17 Nes og Hitterø .... 201 

— 103 Os 201 

— ;^2 Sigdal 201 

— 76 Veø 201 

— 13 Vikør 202 

Beisvaag, 81 Herred 201 

Reisvold, 75 V anse 201 

Bekstad, 22 Mauger 203 

— fl. St 201 

Rekustad, 123 Tuuc 203 

Reistad, 4 Firino 202 

Rensgafa, 82 Stokke 202 

Renshiis, 151 S. Fron 202 

Repptskaal, 60 Hedrum .... 203 

Repshus, 56 Eidskogen .... 203 

Repstad, 67 Søgne 200 

Rtsiad, 40 Hølandet Guid. . . 202 

— 74 Ullensaker ...... 201 

Revelsby, 96 Rakkestad .... 202 

«Reuelsiud> i id 202 

«Ril)by« i Tromsø Amt .... 20 J 

Riprud. 131 Romedal 200 

Rihansrud, 16 Aal 203 

Rlkstad, 90 Meldalen 203 

R i k n 1 f s g a r d r i Skrautvaal 

S. Valdres 203 

Rimstad, 112 Daviken .... 204 

— 84 Hedrum . 204 

— 79 Tingvold 204 

Ringestad, 36 V. Slidre .... 197 

Ringnes i JSittedalen 205 

Rings i Stedsnavne . . . .203. 204 

Ringsaker p Hedemarken . . . 204 

— i Ulnes H. i Valdres ... 204 

Ringsbu, 77 Rødenes 204 

Ringsby, 247 Rakkestad .... 204 

Ringsel, 28 Rissen 204 

Ringslmug, 139 Sem 2U4 

Ringsjø, Vi Hamle 204 

Ringsrud, 149 Hiri 204 

— 106 Ringsaker 204 

Ringsrød, 28 Ruade . 2U4 

Ringstad, 3 Aasen 204 

— 26 Askvold 204 

— 21 Aure 204 

— 9 Ho Ndl 204 

— 37 Enebak 204 

— 92 Hobøl 201 

— 9 Høland 204 

— 66 S. Land 204 

— 66 Lier 204 

— 23, 1 Skiptvet 204 

— 83 Skodje 204 

— 52 St: anden • 2u4 



Side 

Ringstad, 19. 124 Trøg.stad . . . 203 

— 111 Tnne 204 

— 15 Ulstein 2U4 

Ringstveit, 5 Kerstrand .... 204 

Rlngsøen, 25 Edø 204 

Ringvol, 4 Leinst randen .... 204 

Roald, () ]). Sondmor 206 

Roaldkam i Vikedal 205 

Roaldkvam i Suldal 205 

Roaldset, 57 Kolsø 205 

Roaldstad, 29 Rennesø 205 

Roaldstveit, 10 Kvinnberred . . 205 

Roaldsøen, 4. 5 Hetland .... 205 

— 99 Kvernes 205 

R o a 1 d z r u d i Hedrum . . . 205 

R o a r s g a r d r, Hygrd. i Bergen 206 

Roarsrudh i V. Gausdal . . 206 

Roastad, 157 Vestby 205 

i Roastadhom u. Bamle K. 207 

Robøle, 2 V. Slidre 207 

— 29 O. Slidie 207 

Rofshus, 42 Rauland 208 

— 30 Mo Tl 208 

Ro/stad, 55 Melhus 208 

Rogn{e)- i Stedsnavne 196 

Rognerud, 10 Aadalen 196 

— fl. St 196 

Rognstad, 4 Hurdalen 196 

— 57 0. Toten 196 

— 63 Øier 196 

Rogsland, 15 Birkenes 200 

Rogstad fl. St 208 

Roksrud, 24 Frogu 208 

Roland, 68 Bjelland 207 

— 59 S. Undal 207 

Rolden, i Senjcn 205 

Rolfs- i Stedsnavne 205 

Rolf seide, 77 Rakkestad .... 207 
Rolisrud i Nykirke S. p. 

Modum 208 

«Rolfsøen» i Bærum 208 

R o 1 fs y i Glommen 207 

R o 1 1 e i fs h u s i Haukeli i Vinje 208 

Rolleivstad, 48 Fyiesdal .... 208 

— 32,4 Kviteseid 208 

— 24 Øvrebø 208 

Rolset, 100 Selbu 206 

Rolshus, 55 Nes Hl 208 

Rolsjord, 220 Opdal 208 

Rolsnes, 76 Finnaas 208 

Rolsriid, 7 0. Eker 205 

— 75 Sigdal 205 

— 102 Skedsmo 208 

Rolstad 23 Brandval 205 

— 44 S. Fron 205 

— 133 Lesje 205 

— 70 Malvik 205 

— 10 Nes R 205 

— 44 Sigdal 2u6 

— 209,6 0. Toten 205 

— 75 Ullensaker 205 



Caard o^ r)y<i(l('na\ lU", Nes- oi:; Oiiavne. 



33i> 



Side 

RolsvfHUj, 67 Os 208 

i?oA*.()<'N i (^iloiunieu '2()'i 

Bonnnoi.stad, 43 0. Kendaleii . 208 

RomiDulqaard, 270 Vaage . . . 208 

— 123 Øier 20'.» 

Botuiindset, 151 Aure 20'.» 

Eomund^fad, 70 Holt 200 

— 11 Kindalen 200 

— 21 Vegaarsheieu .... 200 
Bomlcsircit, 40 Ulvik . . . 108. 210 

Bon (/est ve it, 41 Fuse 210 

Bonneriid, 8G 0. Toten .... 108 

Ronnoghorud p. Eker . . 108 

Roset, 162 Løiten 2u7 

— 176 V. Toten 207 

Rosland, 20 Klep 208 

Rosset, o6 Grong 100 

Kossæstadir i Lom .... 208 

Rostad, 12 Aaniot 207 

— 67 Beitstaden 206 

— 111 Elverum 207 

— 11, 1 Flakstad 207 

— 26 luderøen 207 

— 28 Lom 208 

— 67, 1 Kollag 207 

— 117 Tune 206 

— 17 Vaale 207 

Rostveit, 68 Aamli 206 

RosvdU, 14 Gjerpen 200 

Rosvold, 22 Leksviken 201 

— 19 Vefseu 201 

Rosætev, 52 Indviken ..... 207 

Rovelstad, 23 N. Odalen .... 210 

K 6 o 1 d, Ønavn 2('5 

a K w a 1 s t a d h u m p. Eker (?) 205 

Ruhherød, 36 Køtterø 206 

Rubbestad. 87 Finnaas .... 206 

— 37 Tranø 206 

Ruelsrød, 10 Andebu 202 

— 10 Hof Jb 202 

Rufsrud, 105 Skedsmo .... 200 

Rugldalen, 10 Køros 100 

Ruglsjoeu, 8 Røros 109 

Rullestad, 131 Kraakstad ... 208 

— 71 Skaanevik 208 

i Runas tad hom u. Rakke- 
stad K 200 

Ruucstad, 37 Finnø 209 

Rusnes, 137 Vaage 202 

Rustrud, 28 Nore 109 

Rykansrud, 93,9 Noie 203 

R y ra s k o g r i Smaaleneue . . 204 

Rynjusdalen, 43 Granslierred . . 200 

R æ fs æ t r, R 1 s æ t r i Ullensaker 200 

Ræstad, 27 Akerø 202 

R æ b b e 1 u t r i n n, 35. 36 Fet . 200 

Rødsrnd, 230 Rakkestad .... 100 

Røgelstad, 61 Hjelmeland ... 202 

Røksland, 8 8. Undal 200 

Røllefshy, Biri 208 

Rønneriid, 144 Jevnaker .... 198 



Side 
i R <) !• c k s s t (» (^ u m u. Naust- 
dal K. i Slj 200 

Rortict, ()4 Ak<'r(» ... ^. ... 210 

Rørstad, 74 Borgund Sdni. , . . 210 

— 6 1. Holmedal 200 

— 4 rtøilolden 210 

Røsnes, 23 Berg Sm 100 

Røsrud i Hrunlaues 100 

— 12 Huidalen 100 

Røsvold, 10 Fuse 200 

— 04 Mo Ndl 201 

Saagaastad,. 12 Beitstaden ... 212 

— 39 Rennebu 212 

«Saaglms», 40 Bygland ... 2. 244 

Saalerud, 14 Stange 244 

Saalesnes, 15 Jondal 244 

Saattvet, 6?. 123 Sandsvær . . . 231 

Sakkestad, 36 Skaare 244 

S a x a g a r 5 r, Bygrd. i Oslo . 211 

Saxarud i Sande Jb 211 

Saxavik i Tjølling 211 

Saksberq, 110 liiri 211 

Saksebøl, 05 Hobøl 211 

— 100 Spydeberg 211 

Saksegaard, 01 Holand .... 211 

— 134 Tube 211 

Saksegaarden, 5,4 Roald. . . . 211 

Sakseld, 5 Finnaas 211 

Sakselien, 7 Vestnes 211 

Sakserud, 1 Hof Sl 2!l 

~ 167 Stange 211 

Sakslund, 70 Stange 211 

Saksrud, 24 7 Enebak 211 

Sakssætnt, 81,6 Id 211 

Sakstad, 18 Alversund 211 

— 01 Fane 211 

Saksvik, 1 Malvik 211 

Salmeli, 43 Siredalen 210 

Salmonrud, 01 Eidsberg .... 210 

Salvehus, 40 Bygland 244 

Salverød, 30, 2 Fjære 244 

Sambøl, 78 Aremark 210 

Sanimerud fl. St . 210 

Samset, 22 Vold 210 

Sandstad, 56 Fillan 211 

— 80 Grue 211 

— 32 Ytterøen 211 

i Saulislidænnæi Nes Hdm. 244 

Saulset i V. Gausdal 244 

Sebjørnsrud, 82 Asker 213 

Sefferud, 84 S. Land 213 

Segaard, 113 Biri 213 

Segalstad, 107 0. Gausdal . . . 216 

'— 104 Ringebu 216 

Segestad, 10 Stryn 216 

Seggelstad, 26 S. Fron 216 

Seierstad, 53 Fosnes 212 

— 35 Hedrum 212 

Seland fl. St 212 



340 



Jicgistie. 



Side 

Seljehøcn, 37 Stangvik 212 

Seljestad, 17 Hevne 212 

— 1 Ullensvang 212 

Seiland i Ulvik . 212 

— 11. St 212 

Selstad, 03 I. Holmedal .... 212 

— 4H Melø 212 

— 128 Seljord 212 

«Selstad» i Beitstaden 212 

Semmertid, 85 Sørum 214 

Semtmdset, 32 Kindalen . . . . 214 

Sennerud. 41 Sørum 239 

Sennumstad, 01 Birkenes . . . 214 

Senstad, 133 Nes Hdm 214 

Serikstad, 20 Time 215 

C e c i 1 i u g a r d r, Bygrd. i Bergen 212 

Sesselmd, 31 Vinger 212 

Sevaldrud, 12.37 Gran 216 

Sevaldstad, 25 Ævanger .... 210 

«Sevaldstøl» i Herred 216 

«Sidestade» i Selbu . . . .213. 215 

«Sierstadt« i Selbu .... 213. 215 

SigarsstaSir i Borge Sm. . 212 

Sigdestad, 5 Daviken 215 

Sigerfjord, 4 Sortland 215 

Sigerland, 29 Øksnes 215 

Sigernes, 22 Vioger 215 

Sigerset, 42 Bolsø ...*.... 212 

Sigerstad, 13 Dønnes 212 

Sigersvold, 56 Vanse 212 

Siggeriid, 127 Aasnes 213 

— 152 Eidsvold 213 

— 104 Kraakstad 213 

Siggærud u. Hurum K. . . . 213 

Sigmundstad, 15 Fister .... 214 

Sigmundænes i Lom . . . 214 

Signebøen, 117 Id 214 

S i gr i d h a J) o r p n. Kakke- 

stad K 214 

Sigr ulnes, 61 Aamli 215 

Sigstad, 27 Biri 217 

— 125 N. Fron 217 

— 156 Løiten 217 

— 184,3 Ringsaker .... 217 
Sigvaldasteinar i Kri- 

stianiaf jorden 216 

i Sigua t sbærgoin u. Grue K. 216 

Sikvaland, 1 Gjesdal 216 

— 48 Time 216 

af Sillastadnm i Batnfjorden 

p. Nordmør 212 

Simarud, 23 Sørum 214 

Simavik, 82 Bjørnør 214 

Simengaard, 93 Øier 214 

Simenrud, 54, 2 Askim 214 

— 138 Faaberg 214 

Simenstad, 138 Ringsaker . . . 214 

— 114 Sande Jb 214 

Simmenes, 44 Bruvik 214 

Simonhjellen, 15 Øksendalen . . 214 



Side 

Simonstad, 44 Aamli 214 

— 31 Vegaarsheien 214 

Singelstad, 147 Tysnes 217 

Slngelsæter, 146 Tysnæs .... 217 

Singe.sdal, 2 Drangedal . . . . 217 

Singlen p. Ainoen i Skjervø . . 217 

Singleøe/n ved .Svinesuntl .... 217 

Singsaas, 17 Singsans 217 

Singsaker, 02,40 Striuden . . . 217 

Sirigstad, 92 liissen 217 

a S i n g u 1 s h a u g li i u . Man- 
ger K 217 

Sinnerud, 24 Gran 217 

— 143 Kraakstad 217 

— 4 Stange 217 

Sirmes. 102 llammerø 215 

Sirirud, 27,9 N. Laud 215 

Sirivik, 34 Gildeskaal 215 

Sirsæter, 113 Lindaas 215 

«Cicellerud» i Sandsvær .... 212 

«Citzelerud» i Hobøl 212 

Sirerhus, 24 Bø Tl 216 

S i a u n d a r u d i Aker .... 218 

Sjugaard, 83 Lom 216 

Sjugerud, 7 Nore 216 

Sjugur^rud, 62 Nes Hl 216 

Sjulerud, 39 Aas 215 

— 154 Faaberg 216 

— 22 Hof Jb 216 

— 103 Kraakstad 215 

— 106 Nes Hdm 215 

— 189 Ringsaker 215 

— 128 Sande Jb 216 

— 45. 77 Vaaler Sm 215 

Sjidhm, 10 L. Elvedalen .... 215 

Sjulstad, 42 Asker 215 

— 42 Lardal 216 

Sj urdal, 33 Alversund 216 

i S i u r d a r b o u. Hemnes K. 

i Høland 215 

Sjurdenid, 34 Vaaler Sl 215 

Sjitrstad, 8,3 Aremark 215 

Sjur s viken, 50 Agdenes . . . . 216 

Sjnrsøen, 199 Aker 215 

— 63 Oddernes 216 

«Siølkundrød<s 98 Hobøl ... 227 

Sjølstad, 7 Foldereid 216 

Sjønnerød, 35, 14 Onsø 218 

— 88, 1 Vaaler Sm 218 

Skaagset, 26 Frosten ...... 218 

— 122 Inderøen 219 

— 45 Levanger 218 

Skaarud, 12 Askim 225 

— 199 Gran 225 

— 128 Jevnaker 225 

Skaarød, 17 Glemminge .... 225 

Ska^aland i Ullensaker . . 218 
a f Skadas ta dom i Orke- 

dalen 218 

i Skad st a dum i Kraakstad . 218 



(J;i;u"(l- o<x r»N\ii(loii;iviu\ Nos o^- Oiiaviu' 



341 



Pfdo 

Skafutad \)3 Lier 220 

< Skaft egaarden» i Nidaros . . . 220 
S k a g a s t a d h a i Viiigrmn i 

FaaluMu 218 

SkiKjcsfdfl, ()7 Holme 218 

Skajjhsrud i Botne .... 219 

Skagtitad, 91 Stei;zen 218 

Skaksfad, 10 Eidsberg 219 

Skaland, 10 Berg Tr 218 

— 201 Veisen 219 

Ska Ima r u i^ 11. St 219 

Skalmstad, 4 Oier 219 

Skammehrud, 158 Rakkestad . . 219 
«Skaramelsrud» («Skanimuls») i 

Tromborg S. i Eidsberg . . . 219 

Skardenid, 270 Furnes 220 

— 55 Vaaler Hdm 220 

S k a r r a r u d n. Hoviu K. p. 

Komerike 225 

S k a r r a r u d h i Ullensaker . 220 

Skaset, 8 Aafjorden 220 

— 6 Børseskogucu 219 

Skasfad, 5 Skaare 218 

Ska tam d u. Koken K. . . . 220 

Skateriid, 38 0. Slidre 220 

Skafland, 172 Beitstaden .... 220 

— 5 Sveeu 220 

Skattebøl i Kakkestad 225 

Skafvet, 7 Andebu 218 

— 23 Sigdal 218 

Skat rik, 19 Tranø 220 

Skavold, 21 Gildeskaal 219 

S k ef i 1 s s t a (!) ir i Nannestad . 220 

Skei f a sta dir p. Løreu skogen 220 

Skeistranden, 37 Gloppen . . . 221 

S k e 1 1 i s t a 6 i r p. Hadeland . 223 

Skidagardr i Bergen . . . 222 

Skillivgstad, 7 Løiten 223 

— 24 Nærø 223 

Skipyud, 20 Trøgstad 220 

Skii)sfad, 30 Hvaler 220 

Skirød, 57 Vaaler Sm 222 

Skistad, 12 0. Eker 222 

— 32 Haus 222 

— 71 Hobøl 222 

— 83 () verballen 222 

— G6 Vanse 222 

Skjefstad, åS. 40 E]veTum . . . 221 

— 13 Leiustrauden 221 

— 187 0. Toten 221 

Skjeggebi/, 94 Tune 221 

Skjeggedal fl. St 221 

Skjeggemoen, 11 Vega 222 

Skjeggenes, 149 Høland .... 221 

Skjeggerud, 25, 2 Eidsberg ... 221 

— 92 Jd 221 

— 122. 1(;7 Lier 221 

— 25,7 Fyresdal 221 

Skjegg er ød, 93 Ramnes 221 

«Skieggerød>, 1 Sandeherred . . 221 

Skjeggeslct, G2 Rødenes .... 221 



st.ln 

SkjcggefinfS, 7 Alatabang .... 222 

Skjeggestad, 2(5 liakke ..... 221 

— " r.9 Hjelland 221 

— 17 Botne 221 

— 11 Evje 221 

— 47 Ø.Gansdal 221 

— 14 Hægebostad 221 

— 29 Lnnd 221 

— 31.8 Nissedal 221 

— 24 Ramnes 221 

— 58, 3 Ringebu 221 

— 112 Tjølling 221 

— 41 S."Undal 221 

«Skieggiarud» i Vestby .... 221 

Skjegstad, 2 Holandet Gnid. . . 222 

— 94 Kraakstad 221 

— 3 Vestnes 222 

«Scbiegsta> i Aalen 222 

Skjeipstad, 74 Halsaa 221 

— 14 Helleland 221 

Skjtirstad, 4 Nesne 221 

Skjelbostad, 13 Vold 222 

Skjeldestad, 63 Sogndal NB. . . 223 

or Ski elgs tad om i Hevne 223 

Skjellestad, 81 Asker 223 

SkjeUesvik, 27 Bjarkø 223 

SkjeUtmi-Sortehæk, 66,23 Onsø . 223 

Skjel meriid fl. St 219 

Skjelsbu, 53 Hvaler 223 

Skjelsnes, 13 Sjernero 223 

Skjelsfad i Hegre 222 

— i Verran 222 

— fl. St 223 

Skjeltorp, 13 Skjeberg 223 

Skjelvereid, 51 Steigen 222 

Skjerdingstad i Melhus .... 227 

Skjevesfad, 30 0. Moland ... 221 

«Skieuffuestadt» i Aker .... 220 

S k i æ 1 d u 1 f s r u d i Skedsmo 223 
S k i æ r f u a 1 d z g a r d r , Bygrd 

i Nidaros 222 

Skjæringstad, 21 Bø Ndl 227 

Skjølingstad, 11 Torvestad ... 223 

Skjølloinstad, 29 S. Undal ... 204 

SkjoUungstad, 29 S. Undal . . . 223 

Skofset, 153 Eidsvold 225 

Skofteby, 3G Varteig 225 

Skoftedalen, 63, 3 Laardal . . . 225 

Skoft eland, 11 N. Undal. . . . 225 

— 61 S Undal 225 

Skofterud, 55 Eidsberg 225 

«Skoffterødt» i Røken 225 

Skoft estad, 8 Aas 225 

S k o f t æ r u d u. Skjeberg K. . 225 

Skogestad, 4 Bakke 224 

— 10 Sogndal 224 

Skogseid i Fnse 224 

Skogsfjord i Halsaa 224 

— i Helgø 224 

Skogsrud, 65 N. Fron 224 • 

— 169 Stange 224 



342 



Registre 



Side 

Skogsrød, 111 Gjerpen *J24 

Skogstad, 54 Bamle 224 

— 1 Bvnesct 218 

— 80 kvikne 224 

— 47 N. Land 224 

— 122 Norderhov 224 

— 3 Van^' V 224 

Skogsø i Halsaa 224 

Skollagarijir i Kaupanger i S. 224 

Skolland, 02 Øislebø 224 

Skollerud, 8 A ad alen 224 

— 114 Bærum 224 

— 151 Eidsberg 224 

— 56, 39 Nes Hl 224 

Skollerød, 86 Onsø 224 

— 31 Sem 224 

SkoUevold, 88 Vanse 224 

Skomsnes, 73 Fitje 226 

Skomstveit, 108 Fuse 226 

Skomsvold, 20 Fosnes 226 

Skomsøen, 40 Edo 226 

Skonseng, 50 Mo Ndl 227 

— 42 Tjøtta 227 

Skonsvik, 65 Ævauger 227 

Skopparud i Koken .... 225 

Skoptarud i Røken .... 225 
Skoptavik i Sj^augereid S. i 

S. Undal 225 

Rkorgrofsrud i Andebu . . 224 

Skotte- i Stedsnavne 225 

Skottebøl, 122 Aal 225 

Skotterud p. Eidskogen .... 225 

Skottestad i Hammerø 225 

Skråa- i Stedsnavne 226 

Skraaperød, 81 Spydeberg . . . 226 
i Skraapsgarde i Veø 

By 226. 297 

Skraarud, 198 Eidsvold .... 226 

Skroparud i Aker 226 

— u Ullerø K., Skjeberg . . 226 

Skudenes p. Karmeen 227 

«Skuderød», 59 Spydeberg . . . 227 

Skuleberg, 1 1 Spydeberg .... 226 

Skiderud, 168 Aker 226 

— 137 Høland 226 

— 94 Skedsmo 226 

— 27 Sørum 226 

— 32.208 0. Toten .... 226 

— 68 Vinger 226 

Skulestad, 58 Voss 226 

Skulhus, 81 Biri 226 

Skullestad, 81 Sandsvær .... 226 

Skulstad, 74, 1 0. Gausdal ... 226 

— 13 Grue 226 

— 70 Haus 226 

— 80 Skodje 226 

Skumlien i Vardal 226 

Skumsrud, 73 Biri 226 

— i Vardal 226 

Skurtveit, 7 Herlø 225 

Skiihset, 66 Norddalen 227 



Side 

Skiistad, 34, 3 Asker 227 

— 180 Lier 227 

Sknterud^ 71 Aas 227 

— 53 Frogn 227 

— 08 Modum 227 

Skutogerde i Finnø .... 227 

S k y rgunn ur udh u. Hobøl 105. 227 

Skyrud, 38 Vinger 222 

Smedsberg, 3 Fet 228 

Smeds- J i odding, 184 Nes R. . . 228 

Smedsbøle, 107 Norderhov ... 228 

Smedsdal, 72 Alversund .... 228 

Smedseng^ 138 Vefsen 228 

Smedshammer, 28 Gran .... 228 

Smedshang, 142 Rakkestad . . . 228 

Smedsland, 26 Bjelland .... 228 

— I S. Undal 228 

Smedsrud, 22, 1 S. Aurdal ... 228 

— 11,6 Eker 228 

— 148 Faaberg 228 

— 28,4 Fet 228 

— 217.241 Gran 228 

— 25,8 Hitterdal 228 

— 72,2 Hole 228 

— 123, 3 Kraakstad .... 228 

— 01 N. Land 228 

— 98, 2 Blodum 228 

— 34 Sørum 228 

— 157,2 0. Toten 228 

Smedsrød, 118 Id 228 

— 3 Nøtterø 228 

— 32 Sem 228 

— 45 Vestby 228 

Smedstad, 32 Aker 228 

— 54. 208 Eidsvold 228 

— 41 Faaberg 228 

— 90 Fet 228 

— 14 Gjerdrum 228 

— 381 Ringsaker 228 

— 54,2 Stange 228 

— 10, 1 Tjømø 228 

— 3 Øksendalen 228 

Smedsvaalen, 11 Sande 228 

Smed^vik, 02 Skjold 228 

Smcvik, 45 Borge Ndl 229 

a f S m i d a s t a d o m i Rissen 228 
i Smidsbergliom i Sner- 

tingdalen i Biri 228 

S m i d s g a r d r , Bj^grd. i Øslo 228 

S m i d s t a d i Skiptvet .... 228 

Smidstadir i Trøgstad . . . 227 

S m i d s t o d i Skiptvet .... 228 

Smiset, 38 Stangvik 229 

Smistad, 32 Leinstranden . . . 228 

Snarset, 12 Bø Ndl 229 

Snarud, 310 Vang Hdm 229 

«Snedzrud», 94 Eidsberg .... 229 

Sneisrud, 71 Eidsvold 229 

Snesbøl, 12 Eidskogen 229 

Sjiesrud, SS Aremark 229 

Snorsritd, 77 Gol 229 



(•;i:U(l- o<j; l?v,ii(l('navnp, Nos- oy: Ønaviic 



843 



Side 

«Snorsrnd» i Norderhov .... *22*.) 

S n æ r e s r n d u. Fot K. ... 229 

Snærsrud, 211 Si<xdal 22) 

Suorsral/. 113 l>iimlanos . . . 22U 

Sodcfcd, 82 0(1(1 ornes 231 

So'lclaml, 38 Holme 231 

S o fa r - H o r n e s i Skjoborg 218 

Soksfad, ()8 Vardal . . .". . . 240 

Soland, 73 Flekkefjord .... 230 

-- 25 Jelse . ' 230 

Soldal, 47 Vikør 230 

Solctud, 123 Aremark . . . 230. 297 

Sollerud, 9 Aker 245 

— 253 Vang Hdm 245 

Sollerød, 140 Vaale 214 

Sollioi, 137 Slaime 230 

Solsnul 10 Hurdaleu 244 

Solstad, 33 Asker 230 

— 15 Bindalen 230 

— 23 Børseskognen .... 230 

— 103 Lier 230 

S o o 1 s t a d e r i N. Stjørdaleu . 230 

Solsvik. 25 Fjeld 244 

Saltveit, 44 Alversund 245 

— 14 Manger 245 

S o 1 n a r a g a r d r, B^grd. i Ni- 
daros 230 

Solverud, 72 Eidanger 244 

— 87 Sande 244 

— 8 Slemdal 244 

Sonerud, 5 Hole 230 

Sonstad, 16 Aasen 230 

Sotaaen, 92 Bolsø 231 

So tam d p. Eker 2B0 

Sotberg, 03 Beitstaden 231 

Soteherg, 62 Beitstaden .... G2 

Sotehotnen i Vikør 231 

Soterud, 28, 2 Bø Tl 230 

— 35,2 Hole 230 

Soterud- Ødeqaarden i Ømark Sm. '230 

Sotnakken, 91 Bolsø 231 

Sotnes, Gl Skjorvø 231 

Sotstad, 154 0. Tolen 230 

Simrbtad, 61 Vang V 231 

Sperstad, 32 Kødø 231 

— 43 Skiaaker 231 

— 21 Skiptvet 231 

Spesfad, 137 Eidsberg 231 

Spærsrnd, 64 0. Toten .... 231 

Staalaaker, 54 Tjølling .... 231 

Staalerød, 47 Andebu 237 

— 34, 4 Gjerstad 231 

Staalstøl, 60 Lyngdal 231 

S t a 1 a m y r i u. Vestby K. . . 231 

j Ståla rudi u. Spydeberg K, 297 

Stalarud u. Tjølling K. . . 237 

Stefarud, 46 Høland 232 

Sfejfensriid, 61 V. Toten . . . 232 

Stefferud, 24 Foring 232 

Steganstad, 117 Kraakstad . . . 237 



Rl(le 

Steilene, 30,2 Nesodden . . . . 216 

Steina rsr ltd, 86, 13 Sande Tl. . . 232 

a f S t e i n a s æ t r e i Surendalou 233 

Steinberg, 205 Rin<rsaker .... 233 
S t c i n b i a r n a g a r d r, Bygrd. 

i Tønsberg ! . . 232 

S t o i n b i o r naga r d r, Bvgrd. 

i Oslo ! . . 232 

Steinbg, 71 liodenos 233 

Sleinersbg, 101 Høland .... 232 

Steincrsløkken, \), 3 Dovre . . . 232 

Steineriid, 54, 22 drue 233 

— 10, 4 Jevnaker 233 

— 80 S. Odalen 233 

Steinfinsbø, 187 Vaage 232 

S t e i n f i n s g a r d r, Bygrd. i 

iiergen 232 

Steingrimsrtid^ 86 Asker .... 233 

Steintfrim.steigen, 110 Ulvik . . 233 

Sieinsaaker, 5 Breim 235 

— 57 Indviken 235 

— 106, 1 Øier 234 

Steimaas-en, 113,7 Gierpen . . . 235 

Steinsbø, 93 Finnaas 235 

Steinsbøl, 57 Brandval 234 

— 23 Hof Sl 234 

Steinsbøle, 119, 5 Tinn 235 

Steinsdalen, 28 Øllandet .... 236 

Steinseng, 100 N. Fron .... 234 

— 126 N. Land 234 

— 196. 425 Ringsaker ... 234 
Steinset, 42 N. Eker 234 

— 88 0. Eker 234 

— 163 Sigdal 234 

-- 47 Skodje 235 

Sfeinshaiigen, 43 Orkedalen . . 236 

Stånsholi, 3 Brunlanes .... 235 

— 16 Hedrum 235 

— 74 Lardal 235 

— 73 Sandeherred 235 

— 68 Slokke 234 

SteinsJiorne, 11 0. Eker .... 234 

Steinsland, 22 Birkenes .... 235 

— 64 Bjerkreim 235 

— 56 F')elbeig ....... 235 

— 55 Hjelmeland 235 

— 34 Hornnes 235 

— 84 Hosanger 235 

— 53 Hægebostad 235 

— 40 Lyngdal 235 

— 16, 3 'Nissedal 235 

— 110 Os 235 

— 8 Rennesø 235 

— 9 Kødø 23() 

— 11 Sand 235 

— 12 Sogndai Stv 235 

— 55 Steigen 236 

— 26 Sund 235 

— 6 Time 235 

— 12 Trondenes 236 



344 



Registre. 



Side 

Steinsland, 104 S. Undal .... 236 

— 48 Valle 23.5 

— 3 Vikedal 235 

— 64 Øvrebø 235 

Steinsli, 129 0. Toten 231 

Steinsnes, 23 Skaare 235 

— 5 Tjølling 235 

Steinsosen, 25 Ifamraerø .... 2:UJ 

Steinsrud, 68 S. Aurdal .... 234 

— 38 Gol 234 

— 196 Gran 234 

— 7, 1 Gransherred .... 235 

— 7 Grue 234 

— 27,2 lliiterdal 2:^5 

— 27, 3 Hovin 235 

— 37, 3 N. Laud 234 

— 12 S. Land 234 

— 9,5 Lunde 235 

— 137 Modum 234 

— 4 Nes Hdin 234 

— 157, 1 Norderhov .... 234 

— 161 Ringsaker 234 

— 82,6 Sande 235 

— 183 Sigdal ....... 234 

— 67 Stokke 234 

— 121,8 Tinn 235 

— 3,4. 24,2 Trøgstad ... 234 

— 183,2 Vaage 234 

Steinsrød, 112,4 Gjerpen . . . 235 

— 16 Soluni 235 

Steinstad, 149 Inderøen .... 236 

Steinsvaag, 124 Finnaas .... 235 

Steinsvand, 70 Birkenes .... 235 

Steinsvik, 19 Herø Sdtn 235 

— 27 Kolvereid '23'i 

— 82 Lødingen 236 

— 131 Volden 235 

Stcin^viken, 37 Tysvær .... 235 
Stcinsvold, 16 iM-esfjord og Vist- 

dalen 235 

— 69 Hedrum 235 

— 17 Vause 235 

Steinsvær, 16 Bodø 236 

Steinsæter, 2 Bremanger .... 235 

— 118 Y. Holmedal .... 235 
Steinsæ tr u. Nittedals K. . 234 

— i Ullensaker ...... 234 

Steinsøen, 61 Edø 236 

— 8 Hetland 235 

— 42, 1 Høvaag 235 

~ 69 Sulen 235 

Rteinsoy i Orkedalen . . . 236 

Steintland, 82 Kvinesdal .... 235 

Steinulfsrud p Eker . . . 236 

Steirrød, 100 Id 233 

Stenberg, 9. 10 Romedal .... 233 

Stenbjørnrød, 61 Borre 232 

Stenbøl, 94 Askim 234 

— 106 Hobøl 234 

Stenersrød, 74, 12 Id 232 

Stengelsriid, 142 Sandsvær . . . 233 



Side 

Stenrød, 49 Tune 234 

Stensaa.s, 56 Melbus 236 

Stensaanen, 250 Løiten 234 

~ 34 Soknedalen 236 

St ens- B odding, 183 Nes R. . . . 236 

Stensby, 220 Eidsvold 234 

— 95 Ullensaker 234 

Stenseng, 43 Skei 236 

Stenset, 7 Hølandet Guid. . . . 236 

— 130 Nannestad 234 

Stensgaard, 27, 2 Nannestad . . 234 

Stenshol, 209 Eidsvold .... 234 

Stensland, 47 Drangedal .... 235 

«Stensland», 9 Finnaas .... 235 

Stensrud, 92 Aas 234 

— 173 Aker 234 

— 2 4 Eidsberg 234 

— 189 Rakkestad 234 

— 86 Skedsmo 234 

— 47, 5 Skiptvet 232 

— 65, 4 Søium 234 

— 66,2 Urskog 234 

Stensrød, 26 Aas 232 

— 10,2 Berg Sm 234 

— 52 Raade 234 

— 13 Vaaler Sm 234 

Stenstad, 56 Hollen 235 

Stensvik, 3 ) Fane 235 

Stensviken, 41 Kvernes .... 235 

Stensøen, 101 Bodø 236 

— 17, 15 Dybvaag 235 

Stennmganrd, 159 Ringebu . . . 236 

Stejiperml, 25 V. Toten .... 237 

Stigsrud, 57 Brunlanes .... 237 

— 90 Hole 237 

— 109 Norderhov 237 

Stillesby, 18 Rodenes 238 

Stillingsrud, 69 Bø Tl 238 

Stolvstad, 229 Ringsaker .... 237 

Storaasli, 57 Mo Tl 237 

S t o r o 1 f s r u d u. Trøgstad K. 237 

Storstad, 211 Værdalen .... 239 

Stubsrød, 33 Andebu 238 

i S t u f u a s t o d u m u. Skje- 
berg K. ' 237 

Stnfsrud, 179,7 Eker. ... 238 

Stufsrød, 106 Botne 238 

Stufstad, 108 Gran 238 

Stujistad, 22 Øvrebø 238 

Stiisdal, 41 Hosanger 238 

Stusnes, 74 Lom 238 

Stusriid, 124,5 Aremark .... 237 

— 138 Høland 237 

— 86 Ramnes 238 

Stnsrød, 128 Sem 238 

St ustad, 145, 3 Lier 238 

Stnsvig, 44 Holme 238 

— 168 S. Undal 238 

Stiisvik, 125 Tysnes 238 

Stu^ø, 26 Halsaa 238 

Stnvestad, 48 Flesberg 238 



fJaard- osj Ryjjdenavne, Nes o}x Onaviic 



345 



Sido 

Sfi/psfnd (')2 irolme 2:i8 

Sti/rh-est(ul, 10:^ Aal 23« 

Styrscng, 45 Ramnes 2'M) 

S t vrs nid i Aker 238 

Styrsrik, 81 Notterø 280 

Shrrkcbi/, 12') Modum 232 

StoHueriK^, 17 Kraakstad .... 23() 

— 50 Spydeberg 236 

Storkenes, 7 Sørfoldeu 238 

Sførsntd, (58 Sorum 238 

Storset 32 Skjerstad 238 

— 48 Skodje 238 

Sugustad, 181 Meldalea .... 217 

Suli(s)ics, 2 Varteig 2-14 

St(nd'^aasen, 19 Eidanger .... 240 

Sundset, 8 Hølandet Gnid. ... 240 

— 11 iMosviken 240 

— lOr, K^eniiebii 240 

— 124 Soknedalen 240 

a f S u u 1 e i f s t a d h u n\ n. 

Nannestad K 239 

i S u r t z s t () m (!) i Vardal . . 240 

Svaahstad, 35 Helleland .... 241 

Svaland, 2G Birkenes 240 

— 22 Iveland 240 

Svaleml 21 Berg Sm 240 

Svalsgaard, 55 Berg Sm 241 

Sval^rod, (37 Berg Sm. . . . ' . . 241 

S v a n a n g h æ s t o f a i Tinn . 240 
i S v a n 1 a n g h a r B o i* g h u m 

i Gjerpen 240 

Svarstad, 32 Hole 241 

— i Lardal 241 

— 7, 2 Y. Rendalen .... 241 

Svartshol, 74 Nes Hdra 241 

Svartsrød, 107 Andebu .... 241 

Svartinupfad, 387 Ringsaker . . 241 

Svadad, 72 Urskog 241 

Sveinagardr i Lom .... 242 

Sveine, 81 Lom 242 

S v 6 i n s g a r 8 r, Bygrd. i Bergen 297 

S Tl e i n s 1 a n d i Vaale .... 243 

Suæiusrud i Eidsvold . . . 242 

Sueinsr.ud i Sandeherred . . 243 

Sneinsrudh i Askiiu . . . 242 

Sveimvold, 40 Klep 213 

Sveinsøi, 4 Lyster 2J3 

S u e i n u n g h s r II d u. Spyde- 
berg K 243 

Suæinungsrud u. Varleig K. 243 

S u æ i n u r 11 d h i Ømark . . . 242 

Svenhy, 12 Feiing 242 

— 109 Modum 242 

Svenerød, 02 Tjølling 242 

Svenevig ti. St 242 

Svengaard, 90 Skogn 242 

Svenhaug, 245 Ringsaker . . . 242 

Svenke-Iiaanaas, 13G Eidsberg . 242 

Svenkerud, 46 Nes Hl 242 

— 1 Vaaler Sl 242 

— 56 Vang Hdm 242 



«Sneneliorud > i Vinger 242 

Svenkerod, 108 Brunlanes . . . 242 

Svcnnehji, 128 Eidsbeig .... 242 

— 38 N. Odalen 242 

— 59 Spy(l(>b(Mg 242 

— 38 Vaaler Sl 242 

Svcnnerud, 16 Nes Hdm. . . . 212 

Svenner ød, 81 Sørum 242 

Svenncvig ti. St 242 

Svenniijgsboen, 102 Id 243 

S v e n d s b u f i a 1 d e t i Sandsvær 297 

Svensby, 49 Aremark 242 

— 105 Lyngen 243 

— 147 Modum 243 

— 3, 3 Rødenes .... 242. 270 

Svensbø, 18 Sveen 243 

Sveusdal, 119 Os 243 

Svensekl, 12 Lunde 243 

Svensgaard, 45 Dovre 243 

Svensgam, 22 Lødingen .... 243 

Svensrud, 71 Faaberg 243 

— 37 V. Gausdal 243 

— 19 Gjerdrum 2-12 

— 91 Hole 243 

— 86,6 Høland 242 

— 210 Nore 243 

— 54,7 Ringebu 243 

— 20 Rollag 243 

— 66, 12. 15— 19 Vinger . . 242 
Svensrød, 71 Andebu 243 

— 60 Nøtterø 243 

Svenstad, 13 Ringebu 243 

— 150 Vaage 243 

Svensvigen, 8 Søgne 243 

Sverdviken i Strømmen .... 241 

Sverstad fl. St 241 

«Svertingstad» i Time S. ... 243 

Svin- i Stedsnavne 243 

Svinsaas i Meldalen 243 

Svinset i Akerø 213 

— i Ørskog 243 

SvinsJwlt, 94 Ramnes 243 

Svinsland, 15 Botne 243 

Svimtad, 8 Fering 242 

— 1 Holme . 243 

Svinsøien i Orkedalen 243 

Symonarud u. Udenes K. . 214 

Synstad, 34, \ Lom 240 

«Syrestad» i Selbu . . . .213. 215 

Sæland p. Jæderen 212 

Sæniundsef, 83 Aure 214 

Særlnnd, 32 Eid Nfj 213 

Søc/stad, 12 Levanger 217 

Søisberg, 80 Nes Hdm 244 

Sølset,'H2 Flesberg ...... 244 

Sølsnes, 21 Veø 245 

Søndersrød, 93 Brunlanes . . . 211 

Søndrol, 11 Hol 239 

— 48 Vang V 239 

Sønset, 82 Andebu 240 

Sønstenes, 73 Lom 214 



346 



Kegistre. 



Pide 

Sørestad, 2G Suldal 215 

Sørsdal, 134 Lier 240 

— 141 Norderliov 240 

Sørnnggaard, 1:W Lesje .... 216 

Taanevigy 43 Søgne 202 

Taaraarirud, 112,2 Trøgstad . . 203 

TaarJand, 24 Hau 208 

Taarnhy, 74 Rødenes 2()3 

Ta((rnehi/y 170 Romedal .... 179 

Tnarnriid i Askim 203 

Tanrset, 111 0. Gausdal . . 264. 208 

TcKtrstnd, 3 Evenes 2t>8 

Taarnd, 60,4 Dovre 267 

— 46 N. Fron 257. 208 

Taariidmoen, 50, Dovre . . . 208 

TallakxJiavn, 101,4 Saudeherred 201 

Tallnksrud, 127 Kraakstad ... 201 

Tanberg 240 

i T a n d r a g a r d e n o ni, 121 

Vaaler Sm 245 

T a n d h r e v a r p i Sogndal Stv.(?) 246 

Tandrevoldy 26 Sjernerø .... 246 

Tandsfad, 20 Søkkelven .... 245 

T a n d s t a d i Hovin S , Rom. . 246 

Tangsrød, 66 Borre 240 

— 09 Sem 240 

Tannagardr, Bygrd. i Bergen 246 

— Bygrd. i Nidaros .... 245 

Tanstadl 13 Nøtterø 246 

Tanvik, 73 Hevne 245 

Taraldlien^ 45 Fyresdal .... 266 

— 4 Vinje 256 

Tarcddrnd, 106 Kraakstad . . . 266 

— 48 Skiptvet 256 

— 13 0. Toten 255 

Taraldrød, 40 Rødenes 255 

Taraldslien^ 111 Skaanevik . . . 265 

TaraUUrud, 61 Biri 256 

Taraldsvik, 38 Ankenes .... 2')6 

Taranrød, 45 Andebu 203 

— 34 Sem 203 

Tairmsæter, 34 Hornindalen . . 203 

Tarlebø, 30 Aarstad 255 

Teifjsct, 53 Nesset 246 

Te.idad, 52 Herø Ndl 240 

Tengelfjord, 12 Hadsel .... 247 

Tenqesdal, 24 Aardal Ryf. . . , 247 

— 1. 81 Birkrem 247 

— 12 Høle 247 

— 20 Sand 247 

P e n g il s r a d i Hovin S. , Rom. 240 

Tengs, 49 Egersund 247 

Tengsbæk, 27 V. Moland .... 247 

Tengsereid, 48 Egersund .... 247 

Tengstveid, 20 Øiestad 247 

Testad, 13 Aalen 246 

Tindelmid, 1 Sveen 247 

T i n d s r u d i Fet 247 



Side 

Tingehtad, 148 Gran 240 

— 90 Lardal 247 

— 116 Modum 240 

*Tingsboe>>, llU Beig Sm. . . . 247 

Ting.sbu, 110 Berg Sm 247 

ThvjHrud i Fet 247 

Tingstad, 23 Aamot 240 

— 66 Levanger 247 

— 52 Romedal 246 

Tmgidstad, 111 Hot)ol 246 

— 79 Sande .11) 240 

Tishjørnrud, 90 iloVjol 248 

Tislcmd, 17 Øislebø 240 

Tdland, 24 Kvinesdal 246 

— 239 Lyngdal 216 

Tiilestod, 89 Fane 248 

Ti tol Isnes i Søndhordland . 248 

Tittelsnes i Søndhordland . . . 248 

T i u g s r u d (?) i Berg Sm. . . 247 

Tjemsland 132 

Tjentland 132 

i l^iodastadum u. Trandby 

K. i Lier 251 

I>iodolfsass i HøidalsmoTl.(?) 248 

Tjodvorlien, 26, 2 Vinje .... 260 

Tjoland, 44 Avaldsnes 251 

tjomslana 132 

I> i o s t 6 1 f s b r u. Varteig K. 261 

I>iostolfsrndh i Aker . . 251 
I> i o s t o 1 fs r n d i Heni S. p. 

Romerike 251 

Tjærsland, 100 Flekkefjord . . 251 

— 141 Lyngdal 251 

Tjær.stad, 72 Alstahaug .... 251 

Tjørhom, 10 Siredalen 261 

tjørstad, 26 Eid Nfj 251 

tjørsraag, 67 Flekkefjord . . . 251 

Tjøsvold, 13 Skudenes 251 

fobru i Berg Sm 252 

Tobøl, 20 Eidskogeu 252 

— 119 Enebak 252 

Todalen i Stangvik, Nord mør . 252 

Todderud, 3 Stange 251 

Todnes, 10 Sparbueu 261 

T o f a r u d i Faaberg 252 

Tofastrud, 109 Romedal .... 257 

«Thofterud» i Gausdal 262 

Tofsrud, 107 Biri 253 

— 32 Fet 253 

— 24 Hitterdal 253 

— 2 Løiten 253 

Tofstad, 121 Sandsvær .... 253 

Togstad, 127 Nes R 263 

Tokarud u. Nittedalens K. . 252 

Thokastader i Gausdal . . 253 

Tokenes, 87 Nøtterø 253 

Tokerud, 19 Aas 252 

— 99 Aker 252 

— 97 Eidsberg 262 

— 8. 180, 3 Gran 253 



CJjund- ()«;• livjidoiKivno, Nes- o^ Onaviic 



347 



side 

Tokenid. 20 Sonuu 252 

Tokerod, oC) Borre 253 

— 41 Vaaler Sm 2)2 

Tokeforp, 4\ Rodenes 252 

ToLsfad, 124 Orkodiilen .... 253 

— 135.413 Kiugsaker . . . 252 

— 7 Stande 262 

— 32.48 Værdalen 253 

«Toldboel», 11 O. Gausdal . . . 254 

«T()ld8tad> i V. Slidre 253 

Tolerud, 141 Modum 250 

— 100 Nes lldm 250 

— 32 Skoger 250 

— 17.58 Spydeberg .... 250 

— 22,3 Urskou: 25t3 

Polfsby i Hærum 253 

«Toltsrød«, 140 Sem 253 

Toll a 1) æ li, 11 O. Gausdal . 254 

i 1^ o 1 1 a g h s b o u. Aremark K. 20 1 

ToUeivsgaarden, 117, 1 Aal . . . 202 

Tollersrud, 152 Faaberg . . . . 20 1 

— 58, 2 Skoger 202 

Tollerud, 131,4 S. Aurdal . . . 254 

— 09 Hraudval 254 

— 42,22 Grue 254 

— 33 Sem 254 

— 7, Vaaler Sl 254 

ToUeshøl, 18 Eidskogen . . 201. 2<)3 

ToUeshaug, 73 Manger 202 

Tollevsgaard, 74 Nes Hl 202 

Tollevsjordcn, 29 Tinn 202 

Tollevsnid, 72 S. Aurdal .... 201 

— 59 N. Land 201 

— 15 Nes Hl 201 

— 79 Nes Hl 202 

— 110 V. Toten 201 

— 10 Vinger 201 

Tollevsrød, 29 Kygge 201 

Tolshij, 14 Aremark 253 

— 02 Rakkestad 253 

Tolsgaarden, 4 Aardal 254 

Tolshus, 3 Hobøl 253 

Tolsrød, 10 Botne V53 

Tolstad, 13 Skei 202 

Tolvstad, 272, 10 Ringsaker . . 253 

T h o m a s-D i s i n i S. Odalen 247 

Tomnsgaarden, 30 Hornindalen . 247 

Tomasrud, 109 Modum 247 

Tomherq, 19 Grytten 202 

Tommelsrud, 54 Rødenes .... 247 

Tofmet, 80 St rinden 203 

Tomstad, 83 Vanse 202 

Tonerud, 70, 2 Enebak .... 202 

Tonesal, 15 Birkenes 202 

Tonstad, 51 Klæbu 203 

— 52 Siredalen .... 246. 202 

Tonsiøl, 8 Skaatø 202 

Tonvold, 124 N. Land 202 

Topstad, 11 Øvrebø 254 

1^ o r a 1 d a r u d u. Tesal K. i 

Raade 255 



Side 

I> o r a 1 d a- r u (1 i Biimlancs . . 255 

Torberg, 34 (-). Kker 2'-() 

I> o r 1) e r g s r u d p. Jeløen ved 

Moss 255 

I> or b æM-gbs ru d i N. Odalen 255 

Torberud, 71 Skiptvet 255 

1> o r b i o r n a r h æ i d n. Nykirke 

i Rakkestad " . . . 255 

[> o r b i o r n a r u d u. Opstad 

K. i S. Odalen 250 

Torbjørnrnd, 149 Jevnaker . . . 250 

— 103 Nøtterø 250 

— 172 Romedal 250 

Torbiornrud i Aker . . . 255 

Torbjønirød, 15 On so 255 

Torbjønifibu, 1 Barbu 25(i 

To-rbjørnsritd, 22 Sørum .... 255 

«Tlior])iøinsrad» i Fet 255 

Torbjørnsrød, 38 Moss 250 

«Thorbiørnsrod», 18 Andebu . . 250 

I>ordarud u Id K 250 

I> o r d e r r u d i Skjeberg . . . 25() 

Torderud, 72 Aas 257 

— 34 Grue 256 

— 1 Moss 250 

Torcby, 86 Berg Sm 254 

— 33 Varteig 254 

Toreid, 08 Urskog 254 

Tordand, 38 S. Undal 254 

!> o r e 1 fu o g a r d r, B^'grd . i Oslo 257 

P o r æ 1 f u o r u d u. Aas K. . . 257 

— u. Eidsvold K 257 

Torerud, lUO, 9 Eidsberg .... 254 

toresbør i Varteig 259 

Poreseng i Ulllensaker . . . 259 

«Torosetter» i Sparbuen .... 254 

Toresgaard, 89 Aal 259 

I> o r e s r u d ii. Saude K. . . . 200 

I>oresægg i Ullensaker . . . 259 

T o r f u a r u d h i Berg Sm. . . 257 

Tor fu o r n d i Berg Sm . . . 257 

Torgaard, 44 Kbebu 254 

«Torgalsboe», 90 Skjeberg . . . 258 

Torgalsbøen, 83 Id 258 

«Torgalsj ordet», 48 Rygge . . . 258 

I> o r g a r d z r u d i Hurum . . 258 

— u. Opstad K. i Odalen . 258 

— u. Ski K. i Kraakstad . . 258 

Tnrgauten, 00 Onsø V 

i I>orgæirsoose, 38 S.Odalen 258 

X> o r g e i r s r u d u. Sørum K. . 258 

Torgernrud, 147 Faaberg .... 258 

— 107, 3 Gran 258 

«Torgersrud» i Nes R 258 

Torgersrød, 08, 10 Solum .... 258 

Torgerød, 00 Vaale 258 

Torgestveit, 8 Strandebarm . . . 258 

I> o r g i u 1 s r u d u. Gjerpen K. 258 

Torgrimsbn, 121 Aremark . . . 258 

Torgrimsby, 111 Rakkestad . . 258 

— 04 Skjeberg 258 



3 48 



Uegistre. 



Side 
I>or^riiins-Fiul 1, 40—12 N. 

Odalen 2;'8 

]> o r g r i ni s r u (1 i Rakkestad . *^o8 
Torgiinriid, 25 Fering 201) 

— 3 Skedsmo 25'J 

— 243 V. Toten 259 

Torhol, 72 Lesje 250 

I^ o r i 1 d a r u d i Solum .... 259 

— n. Tom K 259 

I* o r i s s t a d i r i Vardal . . . 259 
Torjerød, 8 Sannikedal .... 258 

TorkeUby, 53 Vaaler Sl 2C1 

Torkelsrvcl 30 Eidsberg .... 261 

— 64,3 Trøgstad 201 

TorJcehrød, 4,3 Aremark. . . . 201 
«Torkildsrød», 28 Andebu . . . 261 
t o r 1 a ks g ar d r , Bygrd. i Oslo 261 
i J^ o r 1 a k s h a gli a, 30 — 38 

Skjeberg 201 

Torland, 25 Bokn 254 

— 29 Nærø 254 

P o r 1 e i f s b e r g ii. Eidsberg K. 20 1 
P o r lio ts vik i Jondal . . . 202 

Tormesmd, 41 Lier 202 

Tormodsgaard, 30, 1 Aal .... 202 

Tormodsrud, 51 Hof Jb 202 

Tormodsrød, 2 Slemdal .... 202 
Tormodsrold, 10 Alstahaug ... 202 
Tonrwdsæter, 11 I. Holmedal . . 202 
TormodHetre, 117 Finnaas . . . 202 

Tornby, 27 Vaaler Sl 260 

Tornes, 12 Frænen 254 

— 21 Skaare 254 

— 02 Suldal 254 

— 2 Tysnes 257 

Porolfsbøle p. Eidskogen . 203 
J^ o r o 1 f u o r u d (!) i Ramnes . 257 
Poronnorud i Askim . . . 263 

— u. Saaner K 203 

Torrestad, 1 Sandeherred .... 257 

Tornid, 23 Hof Jb 254 

Torsbiidalen, 4 Barbu 200 

Torsby, 80 Modum 269 

Torsdal, 52 Bamle 260 

— 22 Sannikedal 200 

Torsdalen, 71 Fyresdal 200 

Torset, 28. 02 Aure 208 

— 01 Gol 208 

— 68 Kindalen 208 

— 79 Sande Sdm 254 

— 35 Øksnes 255 

— ri. St 268 

Torsgaard, 101 Ringebu .... 259 

TorshoU, 17 SJemdal 200 

Torshov i Vang Hdm 280 

Torsland, 20 Aaseral 200 

Torsnes i Borge Sm 200 

— 30 Jondal 260 

— i Tiugvoldfjorden p. Nord- 
mør 260 

— 3 Vaaler Sm 259 



Side 

Torsrvd, 30 S. Aurdal 259 

— 73 Lardal 200 

— 140 Lier 259 

— 46 Nore 200 

— 55 Rollag 200 

— 83 Røken 259 

— 28 V. Toten 259 

— 91,9 Vardal 259 

Torsrød, 125,5 Berg Sm 259 

— 42 Brunlanes 260 

Torstad, 31 Asker 259 

— 70 Lier 259 

— 1 Nærø 254 

— 420 Ringsaker 259 

~ 48 Sogndal NB 200 

— 104 Øier 259 

Torstein, 8 Brunlanes 208 

Torstemsbu, 103 Vikedal .... 263 

Torsteinsrud^ 01 Aal 263 

Torsteinsvik, 30 Herlø 203 

Torstcngaard, 44 Dovre .... 263 

Tors/enriid, 192 Sigdal 263 

Tosrte7isrud, 24, 3 Aadalen . . . 263 

Torstreit, £0 Bø Tl 200 

— 58 Mo Tl 260 

— 144 Skjold 260 

Torstret, 9 Hedrum 260 

— 20 Hurum 260 

Torsvaag, 1 Helgø 260 

Torsvigen, 59 Oddernes .... 260 

Torsvik. 6 Masfjorden 200 

— 03 Melø 200 

Torsæter, 02 Y. Holmedal . 254. 200 

— 45 Indviken 203 

Torsæferen, 73 Ringsaker .... 256 

Torsøev, 40 Hitteren 200 

— 84 Oddernes 200 

Tortreif, 80 Fyresdal 254 

— 38 Iveland 254 

Toriid, 64 Fet 250 

— 11 Tonset 250 

Torudholtet, 159,4 Rakkestad . 250 

«Torvardsrud» i Rakkestad . . 204 

Torvestad. Torvestad 257 

I> o r u i d-I> u e i t a r , 61 Skiptvet 204 

Torvik fl. St 256 

]j o r v i k a r 208 

Torød, 59 Nøtterø 256 

Toyaas, 43 Hei red 260 

— 22 Lardal 2i30 

Tose i Borge Sm 260 

T o s t a r u d i Aker 264 

l> o s t æ i n s s t r o n d , 97 Høland 263 

Tostelund, 47 Aremark 264 

Tostenbøl, 44 Grue 263 

Tostenrud, 35 Grue 263 

Tosterud, 4 Fering 263 

Toderød, 79 Berg Sm 264 

Tosrold, 35 Skjold 260 

Totland, 86 Alversund 260 

— 100 Daviken 260 



Gaarcl o^ ])V^(U'na\iu\ Xi's- o«j; Onavno. 



319 



Side 
Totland, bl Fane 200 

— 13 Finnaas 200 

— 02 Hosanu;er 200 

— 20 Lierne 20) 

— 20 Masfjorden 200 

— 126 Os ■ 200. 201 

— 23 Siredaleu 200 

— ti. St 201 

Toforj), 40 Herj; Sm 262 

T o u a <; e r d i i Sandsvær . . . 262 

Tovcnijen, 03 Askim 252 

Torerud, 85 Aas 262 

— 99 Aasnes 262 

— 7, 2 Aremark 252 

— 00 Askim 252 

— 2 Gran 252 

— 1 Grue 252 

— 192 Lier 252 

— 28 Urskog 252 

— 42 Vestby 252 

Torerød, 12 L Stokke 252 

— 42 Vaaler Sm 252 

Torxland, 75 Vinje 253 

Tordi, 10 Fyresdal 253 

Tovsrud, 25 Sigdal 253 

Traastad, 45 Skiaaker 200 

— 52 Vinger 205 

Trastad, 58 Kvæfjord 207 

Trogstad, 81 Sande Jb 207 

TronhøU 56 Brandval 265 

— 40 S. Odalen 205 

P r o n d a d a 1 r i Onsø .... 204 
P r o n d a n e s i Stange .... 205 
I> r onda N es tin i, 61 Stange 264 
!& r o n d a r-G a 1 a b æ r, 38. 40 

Vestby 264 

i>r6ndarnes fl. St 204 

l> r o n d a r u d u Hvarnes K. i 

Hedrum 265 

— i Onsø 264 

— i reøken 265 

— n. Skoger K 265 

— i Slagen 265 

Tronderøen, 40 Høvaag .... 205 

Trondrik, 48 Kirkebø 205 

Troneriid, 118,4 Lier 265 

Trongaarden, 113 Aasnes . . . 265 
Tronhus, 54 S. Aurdal .... 265 

— 31 Inderøen 265 

— 21 Vang Hdm 264 

Tronrud, 25 S. Aurdal .... 265 

— 160 0. Eker 265 

— 118 Jevnaker 265 

— 97 Nannestad 204 

— 58 Nes Hl 265 

— 70 Norderhov 265 

— 139 Nore 265 

— 74,2 Urskog 264 

Tronset, 31 Meråker 265 

— 128 Selbu 265 

— 186 V. Toten 265 



Si<lr 

Tronsgaard, 30 Gol 205 

Tronsrnd, 14, 2 Kiaakstad . . . 204 

Tronsrød, 47 Hrunlaues .... 205 

Trousfad, 35 Hurum 205 

— 80 luderfJcu 205 

— 72 Leksviken 205 

— 17,5 Røken 2()5 

— 20 Sunnelven 205 

— 80 Søgne 205 

— 84 N. Undal 2()5 

Troniveit, 20 Nissedal 205 

Tronvig, 19 Lund 2r)5 

Tronvik, 44 Leksvikeu 2()5 

Tronviken, .]0 Moss 2()4 

Tronvold, 104 Orkedalen .... 2(')5 

Trosset, 1 15 Faaberg 200 

Trostad, 10 0. Toten 207 

Trosterud, 22 Aas 207 

— 142 Aker 207 

— 1 1 Nes Hdm 207 

: — 79 Kodenes 207 

TrosiJwl, 215 Løiten 207 

Trosvik, 143 Ringebu 2()0 

— fl. St 260 

Trotland, 27 Holandet 200 

«Trottesladt» i N. Solør .... 205 

I>rottolfstadhir i Ranrike . 260 
i I^ r u d (1 æ b æ r g u ni u. Hemnes 

K., Høland 200 

Trugstad, 80 Nannestad .... 207 

Trulsrnd, 99 Bærum 258 

— 148,4 Gran 258 

Trulsvik, 21 Søndeled 258 

Tryggestad, 28 Sunnelven . . . 20() 

Trygsland, 57 Bjelland .... 200 

Trygstad, 28 Ytterøen 267 

Tryset, 39 Hjørundljord .... 266 

Trøgstad, 44 Norderhov .... 207 

— i Smaalenene 207 

— 53 Sparbuen 207 

— 1 Ullensaker 2'i7 

— 97 Værdalen 267 

Trøttersrud, 90 Norderhov . . . 200 

Tuhhaas.. 78 Hitterdal 208 

«Tubbedal» i Hole ...... 268 

Txbbc Hotvet, 125 Sandsvær . . 208 

T u b b u r u d i Aker 208 

Tnkeriid, 48 Bærum 252 

Tukkebøl, 124 Enebak . . . . . 262 

Tynnelsrud, 29, 2 Rødenes . . . 240 

Tysvær, 25 Tysvær 240 

Tørnhy, 09 Rødenes 255 

Tørriset, 27 Øre 208 

Tørstad, 44 Stadsbygden .... 208 

— 105 Vang V 208 

Tørud, 167 Ringsaker 268 

— 235 Vang Hdm 208 

Tørndstad, 80 Ringsaker .... 208 

Tørviken, 45 Jondal 202 

Tør colt, 70 Fjære 257 



350 



Krgistre. 



Side 

JJhheriuh 87 Euebak 20'.) 

«ll))))(;r(i(l«, 100 Sem '^0'.) 

« Vdgrinisriul», 100 0. Tolen . . 21 

«Vd^parsrudt» i Andebu .... 273 

V f æ i j^ li a r u d u. Aremark K. 188 

Vtjeriid, 08 Hof Sl 2:i 

IJqjcHtehij, liO l^erg Sm 209 

Ufijcsfrød, 51 Vestby 208 

JJlhjørn.H-Kncm i Strømmen S. . 189 

Ule i Stedsnavne 200 

Uleberg, 9 Hornnes 209 

— "ti. Sr 209 

i W 1 f f g a r d e n o m i Aasnes . 270 
U 1 1" li i 1 d a r g a r d r, Bygrd. i 

Oslo 209 

U 1 f h i 1 d a r h a g i n n i Eidsberg 209 

i VI fsa som i' Andebu . . . . 270 

a f Vlfsmo u. Nannestad K. . 270 

Vlisrn d n. Hakedals K. . . . 270 

— u. Ullensaker K 270 

Ul fsteinn 271 

Ul f vik 271 

Likest ad, 99 Rissen 270 

Ulland i Samnangtr S. i Os . . 201 

Ullerø i Skjeberg 260 

Ulsbak, 03, 4 Brunlanes .... 270 

UUhergef, 17, 15 Haaland ... 270 

Ulsbu, 82 Vaage 270 

i V 1 s b u d u m u. Brunlanes K. 270 

Ulshy, 4 Rødeties 270 

Uhbøl, 54 V auler Sl 270 

Ulset, 124 Berg Sm 270 

— 14 Klæbu 285 

— 18 N Stjørdalen .... 280 

— 72 Ulstein 270 

Ulsgaard, 28 Dovre 270 

Uhhagen, 109 Aal 270 

Ulsholt, 105 Aker 270 

Ulshus, 18 N. Land 270 

Ulsjordef, 87, 3 Stokke 270 

Ulsnes, 59 Aure 271 

— 17 Karlsø 271 

— 52, 1 Lunde 270 

— 133 Ullensvang 270 

Ulsneset, 7, 3 Bruvik 270 

Ulsrud, 145 Aker 270 

— 23 Enebak 270 

— 11 V. Gausdal 270 

— 37 Jevnaker 270 

— 28 0. Toten 285 

— 35 Vaale 270 

«Ulsrud», 139 Faaberg 270 

Ulsrød, 50 Aremark 270 

— 137 Vaaler Sm 270 

«Ulsrød». 90 Borre 270 

Ulstad, 58 Beitstaden 286 

-- 71 Hegre 271 

— 09 Inderøen 286 

— 39 Lom 24 

— 77 Kollag 271 

Ulsvaag, 9 Hammerø 271 



Bide 

Ulsvolden, 274 Vaage 270 

Ulsmter, 89 Hammer 209 

fJlveraaker, 14 Valestrand . . . 209 

UiverwU 110,3 Bærum .... 271 

— 225, 2 Eidsberg 209 

— 46 N. Eker 190 

— 182 Gran 271 

— i Lier 190 

— 51,4. 5 Nes K. . . . 190. 271 

— 79,8 Skoger 190 

— (54,2 Sørum 190 

Ulverød, 47 Hedrnm 271 

Ulvestad, 33 Balestrand .... 271 

— 102 Skodje 271 

— 88 V. Slidre 271 

— 100 Volden 271 

Ulcesæter, 8 Fjeld 285 

Ulvildrud, 162 Kingsaker . . . 269 

U n a b e r g u. Hof K., Sl. . . . 272 

Vnastadir p. Smølen . . . 272 

i Vnastadum u. Asker K. . 272 

UndeMad, 49 Asker 14 

Underø, 53 S. Undal 272 

Undesvaal, 96 Lardal 14 

Undset, 105 Nes Hdm 272 

Ungersjus, 89 Enebak 297 

U n n a r d y s p. Lister .... 272 
i V n n a r g a r d h o m u. PZids- 

vold K 272 

Unneberg, 50 Sandeherred . . . 272 

— fl. St 272 

Unnelsiud, 44 Lier 14 

— 40 Skoger 14 

Unnersbii, 1 Hedrum 14 

Unnerstvet, 00 Stokke 14 

Unnesæte7\ 5 Askvold 272 

Unnidstad, 18 Nes R 14 

Unset, 80 Biri 25. 272. 292 

— 41 0. Rendalen 272 

Unstad, 17 Borge Ndl 272 

Urstad, 77. 78 Rygge 273 

Vræsta5ir i Biri 273 

Uskedalen i Kviunheired .... 17 

Ustad, 5 Hurum 269 

Utmqsrnd, 33 Tinn 273 

Utfersef, 10,3 Vardal 273 

Uttesrud, 133 Rakkestad .... 273 



Vaagsiad, 06 Nes R 275 

— 82 Ulleo saker 275 

Vaakelsby, 103 Aremark .... 275 

Yabii, 102 Lindaas 274 

«Wadeland», 02 Rødenes . . . 274 

i V a g h a s t a d u m i Tune . . 275 

i Vaghulf Stadum i Tune . 275 

«Vagels^ud^ 19 Rakkestad . . 276 

Vaggestad, 5 Sandeherred . . . 275 

Val a berg fl. St 276 

Valabj org fl. St 276 



Giiard- o«; Flyj^douaviu', Nes- o^ Oninne. 



:\:a 



Side 

V al al) u (111 u. M.) K. i X. 
Odalen 275 

V a 1 a s k i o 1 1 i Tnno 27o 

i V a 1 a s t a d h o m i Ullensaker 27') 

Valbelaud, Ai.) l.audvisj; 274 

Valbf/, 27 Tjollinir • T 274 

Valdskrna^ 5 Gronu 274 

Valcfjdd 42 Hægebostad ... 27 ti 

Valciitranil, 00 Hammer .... 270 

V a 1 g a r d z r u d i Beig Sm. . . 275 
Valqjerdnio, 2',\ Orskog .... 275 
Valgafad, 09 Sparhuen 275 

V a 1 k .1 b e r g ved Oslo .... 276 

< V''alekegioide> i Bø Tl 27(5 

Vall- i Stedsnavne .... 274. 275 

Vallestad, 37 I. Holmedal ... 274 

— 47 Kinn 274 

Vallumrød, 118 Hamnes .... 283 

Valscf-, 15 Buviken 276 

— 31 Striuden 275 

— 37 Oksensalen 275 

— 7 Ørlandet 275 

Valstad, 172 Lier 274 

— 7 Nes K 274 

— 7 S. Odalen 274 

— 39 Orkedaleu 274 

— 71 Skedsmo 274 

— 36 N. Stjørdalen .... 274 

— 2G3 Værdalen 274 

Valvaag i Ledingen 276 

Valvik i Bodø 276 

Vandraas, 124 Vestby 27.5 

Varaldsøen i Strandebarm . . . 278 

Va^tad. 34 Vestby 274 

«Vdkinngsrnd» u. Moss .... 282 

Veastad, 9 Sveen 279 

Vchenstad. 67 Kvernes 276 

Vehrandsdalen i Mo Tl 276 

Vegerstøl, 44 Vegaarheien . . . 277 

Vcggesdal, 94 Berg Sm 277 

Veggesrud, 103 Sigdal 277 

yfi9'/m(7sr((^, 26 S.' Aurdal ... 281 

Vegusdal, 11 Vegusdal .... 277 

Vehvaag, 88 Nesiie 283 

Vehvik, 111 Gulen 283 

— 167 Volden 283 

«Wemistad» i Skiaakf^r .... 278 

Vemmaalsvik, 97 Daviken . . . 283 

Vemmalvik, 69 Haus 283 

Vemmenrud, 23 Nes Hdm. . . . 278 

Vemmestad, 185 Krodsherred . . 278 

Veimtad, 193 Løiten 278 

Vemundstad, 5 Siadsbygdeu . . 278 

Vemundvik, 9 Vemund vik . . . 278 

Ven?ielrød, 25 Andebu 282 

Vennerød, 134 Stokke 282 

Vesetrud, 88 Hole 278 

— 111 Norderhov 278 

— 10 Sandsvær 278 

Vesetrød, 33 Vaaler Sm 278 



Side 

Ve.sctrik, 72 Gulen 278 

Vesjæstad^ 56 Fiiinaas 20() 

— 61 Fit.je 206 

Vc^tad, 59 Kingcbu 279 

— i 'Ijølling 278 

— 3 Veo 278 

VeKtnianrød, 10 Borre 278 

V 6 s æ t a r u d u. (Jimsø Kloster 278 
Vetlenid, 137,7 Sandsvær . . . 279 

V e t t a I a n d i Bohuslen . . . 279 
Vettelaruh 33 Ogne 279 

— 102 Vanse 279 

Vcttelrud, 113,2 Høland .... 279 

Vettestad. 44 Sandsvær .... 279 

Vettestø, 22 Etne 279 

Vetriken, 9 Bremanger 279 

Vevelstad, 107 Kraakstad .... 280 

— 12 Tjøtta 281 

«Weuelstad» i Land 280 

Vevelsæte}\ 64 Eid Ntj 28 L 

Vevestad, 30 Gjerstad 280 

Vedlngstad, 59 Stange 281 

Vibrandsøen, 16 Torvestad . . . 27») 

Vibsfad, 36 Overhallen .... 281 

Vid ars gar dr, Bygrd. i Oslo 279 

Vidarshof: 11 Hdm 280 

Vidriksfad, 152,7 Romedal . . 280 

Vidrhigstad, 255 Lyngdal . . . 280 

Viersdalcn, 18 Eidanger .... 279 

Viersholmin. 13 Kaade 279 

Viersjorden, 6 Nore 279 

Viestad, 97 Hened 281 

Vifstad. 33 N. Stjørdalen ... 281 

V i g h a i o r d p. Voss 281 

Wigarud i Borre '^81 

i Vigauikom u. Evenvik K. 281 

Vigebu, 41 Søgne 282 

Vigeland, 56 S. lindal 282 

— 4 Vennesla 282 

— 7 Øiestad 282 

Vigerust, 51 Dovre 28 1 

Viqesaa, 33 Bjerkreim 277 

Vigesdal, 35 Bjerkreim .... 277 

«Vigingsrud» u. Moss 282 

a f W i g 1 e i k s t a d u m i G ul- 

dalen 281 

Viglesdalen, 28 Aardal Stv. . . 281 

Vigmostad, 7 1 N. Undal .... 282 

— 53 Vanse 282 

Vigstad, 23 Skiaaker 281 

Vikel.snid, 14 V. Gausdal ... 277 

«Wichenrud>, 110 Modum . . . 282 

Vikemtad, 25 Dovre 282 

Vikedand. 34 Aurland 283 

Vikestad, 34 Bindalen 283 

— 26 Vikten 283 

Vikingevaag, 93 Gulen .... 283 

V i k i n g s g a r d r, Bygrd. i Ber- 
gen 283 

Vikingstad, 5 Torvestad .... 282 



a 52 



Jici^istre. 



V i k u 1 s r u (1 u. ]>;uiil(; K. . . 
Viljes?' Ild, 00 Ullensaker . . . . 

Villhigstnd, 04 liokeii 

Vilshamvier, 93 Lyi)<iclal .... 
Villumstad, 2 Hisø 

— 12, 2 Hobøl 

— 04 Koinedal 

Virstad, 6 Jevnaker 

Visnes i Avaldsnes 

— 108 Kvernes 

— i Stryn 

Viulsrød, 48 Borre 

— 08 Skoger 

Viuhtad, 39 Lier 

Vivelstad, 21 Aamot 

^ 100 Løiten 

i Viuelstodoni i Fa i dalen i 

Sogndal Nii 

Vivestad, 114 Ramnes 

Vivesøl, 18 Holt 

Vi uilsg rinden i Østsiunen 

i Laud 

Volsdal, 133 Borgund . . . . . 
Vraahtad, 8 Aamli 

— 45 Drangedal 

— 17 N. Undal 

Væmestad, 240 Lyngdal .... 

V æ m u u d a r u d i Sandeherred 

Væraldsrud, 1 IS ore 

Værliaug, 40 Skedsmo 

Vølsnes, 84 Grue 

Vølstad, 43 Drangedal 

— 18 Gjesdal ....... 

— 41 Grytten 

— i Østsinnen 



Ydderstad, 30, 3. 30, V. Moland 
Ydesfad, 240 Lyngdal . 
Yrstad, 40, Q V. Slidre . 
Ytterstad, 17 Lødingen 
— 104 Onsø .... 
Yttersø, 2 Hedrum . . 
Y w 6 s o o i Nes Hdm. 



04. 



8i(lo 
277 
283 
28! 
283 
283 
283 
283 
279 
281 
281 
281 
280 
280 
280 
280 
280 

281 
28U 
280 

280 
'^81 
205 
205 
205 
278 
278 
278 
277 
280 
277 
281 
281 
280 



273 
273 
283 
273 
273 
273 
145 



(^ 1 v i s li a u g 1- i Stadsbygden 
C2nguls i Stedsnavne . . . 



Side 
285 

297 



Ævestad, 07 Haa 289 



Olestad, 109 Aremark 287 

— 27 Heskestad 287 

— 107 Sk)e])erg 288 

— 38 Suldal 287 

— 31 Trøgstad 287 

— 18 Øiestad 287 

ØieHvolden, 35 Overhallen . . . 287 

Øikelsriid, 220 liingsaker ... 24 

Øiset, 42 Vinger 287 

Øistad, 53 ludviken 287 

— 70 N. Land 287 

— 39 S. Land 287 

Øisiensland, 225 Lyngdal . . . 288 

Øluvstad, 29 Aaceral 288 

Øhaas, 42 Brønnø 28B 

Ølsct, 39 Kvikne . 285 

Øhholm, 1 Buviken 285 

Øistad, 112 Lesje 285 

— 23 Køken 285 

Ølvestveit, 42 Skaanevik .... 285 

Øreshy, 109 Trøgstad C2 

Øygenviken, 214 Sigdal .... 10 

Ørjanstad, 29, 2 Nesodden . . . 287 

Ørstad, 80—83 Opdal 298 

Ørstvtt, 58 Eidauger 03 

Øsaaker, 44 Tune 24 

Østanes, 00 Fet 22 

Østdnstad, 89 Skjold 289 

Østenhy, 33 Kødenes 288 

Østenhøl, 104 Enebak 288 

Øs/enrørZ, 50. 112 Vaaler Sm. . 288 

Østensbu, 45 Øiestad 288 

Østensengen, 82 Modum .... 288 

Østenstad, 02 Asker 288 

— 01 Y. Holmedal 289 

Østens vik, 42 Aremark .... 288 

Østesiøl, 79 Kvinesdal 289 

Østvei, 143 Kraakstad 24 

O y a r s m o r i Trøgstad . . . 287 

E y j u 1 1" s s t a d i r i Lier . . . 288 

O v s t e i n s r u d u. Eidskog K. 288 

— i Va aler Sl 288 

i y s t e i u s t o d 1 i u. Gj er- 

peil K 288 

O v æ s r u d i Kingsaker .... 287 



• ^l*" ^>^c9^^ ^'^^ 



II. NAVNE PAA ELVE, FOSSER, INDSOER, 
FJORDE, SUND OG FJELDE. 



Oldnorske Fonner betegnede ved spærret Tryk. 



Side 

Aalreken, Fjeld ved Bergen . . 5 

Aanda, Elv i Skiaaker 13 

Agna, Elvenavn 1 

Agnaaen i Grue 2 

A 1 n-, Elvenavnstamme ... 7. 272 

Andra, Elveuavn 13 

Aremarksjøen i Smaalenene . . 8 

A r i, Sønavn 8 

Aska, Elvenavn 17 

Åsta, Elvenavn 19 

AstaJ jorden i Ibbestad 12 

Avsa, Viknavn 46. 164 

Baagaafjeldet i Telemarken . . 27 

Balte7i, Fjeld i Hillesø .... 28 

Beinesvayid i Si red alen 32 

Benda, Elvenavn 32 

Berå, Elvenavn 33. 34 

Berdøla, Elvenavn 33 

Ber{e)fjord fl. St 33 

Bern, Elv i Rauland 33 

B i r n a, Elvenavn 44 

Bjarka, Elvenavn .... 39. 40 

B j o r a, Elvenavn 39 

Bjiiaaen i Vaaler Sl 40 

Bjug(a), Elvenavn 40 

Bjølva, Elv i Øistesø i Hardanger 38 

Bjønna, Elv i Gausdal .... 40 

— Elv i Telemarken .... 40 

Bjørn, Fjeldnavn 41 

Bjørnaaen fl. St 41 

Bj ørner aaen fl. St 41 

Bleika, Elvenavn 46 

Bleku, Elv i Tryssil 46 

Rygh : Personnavne. 



Side 

B 1 i k a, Elvevavn 46 

Bogna, Elvenavn 29 

Bongsjøerne 29 

Braka- i Stedsnavne, af Elve- 
navn 51 

Brån da, Elvenavn 53 

Brattrinn, Fjeldnavn? ... 51 

Brusaasen i Lyngdal 54 

Buru, Elvenavn fl. St 33 

Buttelsbugknubben, Fjeld i Hevne 48 

Børsesjøen i Gjerpen 34 

Eljannsaana i Hægeland S. i 

Øvrebø 64 

E m (b) 1 a, Elvenavn 66 

Faksf jorden i Dyrø ...... 68 

Fakstinden, Fjeld i Dyrø .... 68 

Mn fjorden i Len viken 70 

F inn a, Elvenavn - . 68. 69. 70 

Finnir, Fjordnavn 71 

F i n s a, Elvenavn 70 

Fj(jl, Elvenavn 71 

Flena, Elvenavn i Østerdalen . 72 

Fold (a), Elvenavn 72 

Folka, Elvenavn 73 

Folkaaen i Id 73 

Folkevandet i Id 73 

Folla, Elv i Støren 73 

Frost-, Elvenavnstamme ... 76 

Frostøll, Elv i Nissedal .... 77 

Gaasf jorden i Sortland .... 81 

Galt-, Elvenavnstamme . . 78. 79 

23 



354 



Registre. 



Side 

Galteclalsfjern i Jevnaker ... 78 

Galtelven i Ifægebostad .... 78 

Galten, P^jeldnuvn 78 

Galtetjernet i S. Odalen .... 79 

Garpa, Elv p. Hadeland .... 80 

G a u a, Elv i Støren 83 

Gnus-, Elvenavnstamme . 81. 82 

Gan t-, Elvenavnstamme . 82. 83 

Ga ut (a), Elv i Rennebu ... 82 

Gautaaen i Dovre 82 

Gautelven i Drangedal 82 

Geis-, Elvenavnstamme. ... 87 

G e i s 1-, Elvenavnstamme . 87. 89 

G e i s 1 a, Elvenavn 89 

Gerd, Elvenavn 85 

G e r 5 (a), Elvenavn 88 

«Gislen», Bæk i Skedsmo — Ullens 

aker 90 

Gjesaasen 1 Solør 87 

Gla m-, Elvenavnstamme ... 91 

Gljå, Elvenavn 91 

Grima, Elvenavn 94 

Grimevandet i V. Moland ... 94 

Grimsa, Elv i Foldalen .... 94 

Gro, Elvenavn 72. 97 

G r 6 5 r, Elvenavn 97 

Grøna, Elvenavn 98 

Gidlesf jorden i Kvæfjord .... 100 

G y-, Elvenavnstamme 108 

Gøa, Elv i Støren 83 

Gøtvella, Elv i Rennebu .... 82 

Hafsf jorden p. Jæderen . . . . 109 

Hallen, Fjeld i Ibbestad .... 113 

Halma, Elvenavn 133 

Hambaara ved Agdenes .... 135 

Håra, Elvenavn 117 

Harka, Elvenavn 140 

Hårund, Elvenavn 117 

Hatten, Fjeldnavn 141 

Hauka, Elvenavn . . . 110. 118 

Helqaaen, Elvenavn fl. St. ... 123 

Hella, Elvenavn 128 

Hevra, Elv i Rennebu 129 

Hjalm(a), Elvenavn 132 

Hjelmo, Elvenavn i Eidfjord i 

Hardanger 132 

Holma, Elvenavn 133 

Homborsund i Eide S. i Nedenes 135 

H o p r a, Elvenavn 110 

Hornbora, Elvenavn? . . . 135 

Hornbori 135 

Hornborusund p. Agder . 135 

Hnfa, Elvenavn 135 

H n m 1 a, Elvenavn 115 

Hnnn, Elvenavn 136 

Hurrunna Elv i Rennebu . . . 117 

Hæra, Elvenavn 128 

Hc^ll, Fjeldnavn 113 

Horund, Elvenavn 117 

H o s v a, Elvenavn 141 



Side 

Igla, Elvenavn 142 

Illaaen, Elv i Lom 175 

Isingvaag i Kvernes,Ndm. . . . 145 

Ja r pa, Elvenavn 147 

Jeisaaen i Vinje 87 

Jeisdøla, Elv i Jostedalen ... 87 

Jæla, Elv i Aasnes Sl 88 

-- Elv i N. Land 88 

Kamp, Fjeldnavn 153 

Kinna, Elvenavn 160 

Kjarta, Elvenavn 249 

Kjølen, Aasnavn 249 

Knap, Fjeldtopnavn 161 

K n u t r, Fjeldtopnavn .... 162 

Koksa, Viknavn 46 

Koll{e), Fjeldnavn 165 

Kolsaas, Fjeld i Bærnm .... 167 

Korta, Elv p. Toten 168 

Kråka, Elvenavn 169 

K v a 5 a, Elvenavn 155 

Kvæ6a, Elvenavn 155 

Langen, Sønavn 172 

Lei f-, Elvenavnstamme (?) . . 173 

Leppa, Elvenavn 174 

Lexa, Elvenavn 174 

Ljosaaen, Elv i Valle, Sæters- 

dalen 175 

Lj 6 1 å, Elvenavn ... • . . . 175 

Ljotaaen, Elvenavn 175 

L y g u a, Elvenavn 178 

Magga, Elvenavn 179 

Magn-(?), Elvenavnstamme . . 180 
Magnilla, Elv i Tolgen i ]S. 

Østerdalen 179 

Mang, Elvenavnstamme ... 180 

Maridalsvandet i Aker 181 

Molden, Fjeld i Hafslo .... 297 

M o 1 d i, Fjeldnavn 297 

Mora, Elv i F>ørseskognen ... 382 

Møisalen, Fjeldnavn 113 

Møyjarsalr, Fjeldnavn. . . 113 

Naalsund i Strømsneset .... 184 

Naava, Elv i Kvikne 184 

N a k k-, Elvenavnstamme ... 185 

Nanna r å i Hedrum 1 85 

ISappsjøen i Østerdalen .... 184 

JSut, Fjeldtopnavn 162 

N Q f , Elvenavn 184 

g 1, Elvenavn 285 

Onsberget, Aasnavn 25 

Otra, Elvenavn ....... 193 

Otta, Elvenavn 193 

Otteraaen 193 

Paalsbuf jorden i Dagalien . . . 194 



Navne paa Elve, Fosser, ludsoer, Fjorde, Sund og Fjelde. 



355 



Side 

Ramsufidct i Lodin«;en .... lOG 

K i n «x-, Elvonavnstanune . . . 205 

lUnganen i C). Slidre 205 

Ilinqdahbækken i Nittedalen . . 205 

\\ j li k a n d i, Fosuavn 203 

Botla, Flv i Selbu 200 

Rugla, Elv i Koros S 199 

Bl/kan, Fos i Nore 203 

Bo»isiøcn i Rødenes 204 

Roca, Elv i Sturen 201 

Sama, Elvenavn 210 

S e n d a, Elvenavn 214 

Sinqlefjordcn v. Svinesund . . . 217 

Ski 5 a, Elvenavn 222 

S kj alga, Elvenavn 222 

Skjegga, Elv i S. Land .... 221 

Skorqa, Elvenavn 225 

S k o t-. Elven avnstamme .... 225 

S k u m a, Elvenavn 226 

Sku m i r, Souavn 227 

Sknmsjøen i Vardal 22t5 

Skurva, Elvenavn 225 

Sola, Elv i Orkedalen 229 

Sona, Elv i Stjørdaleu 230 

Song a, Elvenavn 155 

Sota, Elve i Skiaaker 230 

Sotaaen, Elvenavn 231 

Stangaaen, Elvenavn 89 



sido 

Storaaen, Elvenavn 89 

S t e i n n, Steinoi, Fjeldnavn 

233. 231. 235 

Stcnsaashniipen i Loiten .... 234 

Stokkaaeji, Elvenavn 89 

Styggaam^ Elv i N. Odalen . . 175 

Svartungen, Sønavn 241 

P e n g x-, Elvenavnstamme . . . 247 

Teitgsclvoi i Dalene 247 

Tindulvtjcrn i N. Aurdal .... 247 

I>jo^, Elvenavn 250 

To f a, Elvenavn 252 

Tronn, Fjeld i Tønset 2(54 

Tronna, Elv i Opdal 2(J4 

Ugla, Elvenavn '. 271 

Ulrikken, Fjeld ved Bergen . . 5 

Ulsf jorden 271 

Vaia, Elvenavn 276. 280 

Vallsjøen i Odalen .... 275 

Varaldsjøen p. Eidskogen . . . 278 

Vefsnir, Fjordnavn 71 

Veten, Fjeldnavn 279 

i s t e i n s f y r d e» i Lofoten . 289 
Østnes fjor den p. Østvaagøen, Lo- 
foten 289 



-^r^^ 



►^:r 



III. APPELLATIVER OG ADJEKTIVER SOM 
1E2 SAMMENSÆTNINGSLED. 



Oldnorske Former betegnede ved spærret Tryk. 



å f. 7. 187. 188. 191. 

agn n. 2. 

a k r m. 2. 

all m. 4. 

al m r m. 4. 

ar f i m. 8. 

ar i m. 7. 8. 

a s k r m. 17. 

åss m. 14. 15. 187. 191, 

an 8 r Adj. 22. 23. 

b a 1 1 i ni., Tilnavn 27. 

bar 5 n. 29. 

b ark i m. 66. 

bass m. 48. 

berå f. 33. 

berg n. 33. 34. 35. 

(b e r g) b u i m. 55. 

b i 1 d r m., Tilnavn 36. 

b ir ki n. 33. 

b j 6 r r m. 39. 

b j Q r n m. 41. 44. 

bl akk r Adj. 44. 45. 

blik n. 45. 

bolli m. 46. 

bo Is ta 5 r m. 30. 

borg f. 47. 

b r a n d r m. 49. 50. 

br a 1 1 r Adj. 51. 

b r o t n. 62. 

bru f. 63. 

b r un n r m. 52. 

Bruse m. 53. 54. 

b li n. 55. 

b li 5 f. 55. 



b u g r m. 31. 

bukkr m., Tilnavn 31. 

bygg n. 41. 

byrgi u. 37. 38. 

b ol 1 r m. 46. 

b Q r k r m. 56. 

(lyr n. 59. 
d y r r Adj. 59. 

efri Adj. 275. 
e i 5 i n. 61. 
e i n i r m. 61. 
eldjarn u. 64. 
elfr f. 65. 
e n gi u. 144. 
esj a f. 120. 122. 

fifrildi n. 71. 
Finn m. 68. 69. 
f j all n. 71. 
Floke m. 72. 
forn Adj. 73. 
fugl m. 77. 
f li 11 Adj. 77. 
fonn f. 73. 

g" a 1 1 i m., Tilnavn 78. 

ga r S r m. 79. 

gås f. 80. 

gata f. 82. 107. 

g ei s 1 i m. 90. 

geit f. 87. 

gei till m. 90. 

g e m 1 i r m., Tilnavn 88. 



gj 6 5 r m. 108. 

gl a 5 i Adj., Tilnavn 90. 

gla5r Adj. 90. 91. 

gl a u m r m. 91. 

g r ef n. 93. 

g r e f s i m. 93. 

grj o t n. 97. 

g r 6 f f. 97. 98. 

g r u nn r Adj. 98. 

gr æn n Adj. 98. 

gull n. 102. 

Gut m. 107. 

gygr f. 108. 

g o 1 1 r m., Tilnavn 78. 

hafr m. 109. 

haki m. 110. 111. 

hallr Adj. 113. 

h a n i m. 188. 

har 5 r Adj. 140. 

hasl m. 20. 21. 

hattari m. 141. 

baugr, m. 118. 139. 

haukr m. 110. 118. 

h eggr m. 122. 

h egri m. 122. 

heilagr Adj. 123. 

hella f. 123. 128. 

hellir m. 123. 128. 

he sl i n. 121. 

hest r ra. 120. 121. 122. 

hi5 n. 130. 

h i ra i 1 1 m., Tilnavn (?) 

126. 
h j al ra r m., 132. 



Appellativer o>; Adjt-kliver som Iste S:munrns;i'tiiin^>le(l. 



35' 



holl ni. 110. 

hol m i ij). 13;?. 

h ol m r ni. 133. 

holt u. 134. 

Hors n., Hor,'<a f. 116. 

h n n d r ni. 136, 

h v a 111 111 r 111. 133. 

h v e 1 p r ni., Tilnavn 138. 

h}' 1 r ni. 126. 

il Ir Adj. 143. 

jarl m. 146. 
j a r p i m. 147. 

k a 1 f r m. 167. 

kal la 6 r m. 155. 166. 

167. 
Kamp ni. 153. 
k a u s i m., Tilnavn 12. 
kefli u. 249. 
kei da f. 158. 159. 
kei la f. 158. 160. 
k e p s i r m. 159. 
k 1 e p p r ra. 161. 
kniitr m. 162. 
k n o r r m. 162. 
kn ottr m. 163. 
k o fr i m., Tilnavn 163. 
Koks W 164. 
Koll ni. 165. 
Kolla f. 166. 
kol Ir ra. 165. 166. 
korn n. 168. 
kråka f. 169. 170. 
kra kl m. 169. 
kro kr ra. 169. 
k r o s s m. 157. 
k u ra 1 n. 158. 
kqfurr, kogurr m. 154. 
k o 1 1 r m. 157. 



la 5 a f. 176. 
1 a 111 b n. 172. 
1 e i k r m. 174. 
1 j 6 s s Adj. 175. 
1 o p t n, 177. 

m a 6 r a f. 182. 
ra a u r r ra. 182. 
Mor f. 182. 

Nut ra. 162. 

6 feig i Adj., Tilnavn 188. 
o r ra r ra. 13 
oss 111. 15. 187. 



ra f. 207. 

rafn ra. 195. 197. 276. 

rakk i, Adj., Tilnavn 197. 

rakk i m. Tilnavn 197. 

Rams ra. 195. 

r a ng r Adj. 196. 

Raun m. 196. 

re fr m. 200. 

Rein m. 202. 

r i f n. 200. 

ro f. 206. 207. 

r y n i n. 202. 203. 204. 

r øy ni r ra. 202. 

sel n. 212. 

selja f. 212. 

seir ra. 212. 

sindr n. 239. 

sk a 5 i ni. 218. 

s k agi ra. 218. 

sk almi m., Tilnavn 219. 

skata f. 220. 

s k 6 gr ra. 224. 



s k o 1 1 i ni., Tilnavn 22 1. 

s k li ta f. 227. 

8 k li t i ni. 227. 

sku ti 11 ni., Tilnavne?) 

225. 
skor f. 225. 
s ni i (\j a f. 229. 
8 m i (i r ni. 227. 
Snar n. 229. 
8 tei n n ra. 233. 
s t r li p i ra. 66. 
st li f r m 238. 
8 n n d n. 239. 
sunn- 239. 
s v a r f a 6 r m. 241. 
svin n. 242. 
s y lg r ra, 245, 

tandri ra., Tilnavn 245. 

tor 5 n. 256. 

|) r 6 n d r ra. 264. 

|) r Q s tr ra. 267. 

U 1 fr ra, 271. 

u p s f. 4. 

li |) v e g i n n Adj., Til 

navn 273. 
nxi ra., Tilnavn 4. 

TaSill m. 275. 
v ål 1 ra, 275, 
v al r m. 276. 
v e i k r Adj. 277, 
VI 5 ir ra. 279. 
v i k i n g r ni. 283. 
v i ti ra. 279, 

Qlr ra. 4. 191. 

Qrn ra. 6. 7. 10. 12. 13. 

o s p f. 15. 



<^ ^ ^ _ 

w. C. Fabritius & Sønner, A/S. 
^ ^ ^